Kendelse af 04-07-2014 - indlagt i TaxCons database den 09-08-2014

SKAT har nulstillet indeholdte, men ikke-betalte, udbytteskatter på 1.400.000 kr. fra selskabet [virksomhed1] A/S.

Landsskatteretten ophæver nulstillingen.

Faktiske oplysninger

Du var direktør og hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskabet), der via [virksomhed2] ApS ejede en aktiepost i [virksomhed3] A/S på ca. 15 %.

Du var indtil den 10. juli 2010 administrerende direktør i [virksomhed3] A/S. Det er oplyst, at du gik af som følge af stridigheder om strategien for virksomheden.

Det fremgik af selskabets årsrapport for 2009, at det ved generalforsamlingen den 31. maj 2010 blev besluttet, at der skulle udloddes udbytte til dig fra selskabet, og dette udbytte og den heraf indeholdte udbytteskat på 1.400.000 kr. blev indberettet til SKAT den 17. september 2010.

Selskabet oplyste imidlertid i brev af 28. marts 2011 til SKAT, at årsrapporten for 2009 var fejlbehæftet, eftersom det foreslåede udbytte aldrig blev vedtaget af generalforsamlingen, og at det således også beroede på en fejl, at der var indsendt udbytteerklæring. Selskabet oplyste samtidig, at selskabet ville søge at få rettet årsrapporten i overensstemmelse dermed.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelte den 18. maj 2011, at det ikke var muligt at korrigere årsrapporten for 2009, hvorfor forholdet regnskabsmæssigt måtte korrigeres i årsrapporten for 2010.

SKAT fastholdt den 20. juli 2011 selskabets selvangivne udbytte for indkomståret 2009. Denne afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten.

SKAT traf den 19. oktober 2011 endvidere afgørelse om, at du ved opgørelsen af indkomsten for indkomståret 2010 skulle medregne udbytte fra selskabet på 5.000.000 kr. Denne afgørelse blev ikke påklaget til Landsskatteretten.

Selskabet blev den 21. maj 2012 taget under konkursbehandling og skiftede i den forbindelse navn til [virksomhed4] ApS. Den indeholdte udbytteskat var ikke betalt på dette tidspunkt.

Kurator meddelte i oktober 2012, at man ikke ville gå ind i den verserende klagesag vedrørende selskabets selvangivne udbytte for 2009. Denne klagesag bortfaldt derfor.

Der fremgår af sagen følgende om udviklingen i selskabets egenkapital ifølge ultimo-balancerne for 2007 og frem:

Egenkapitalen ultimo 2010 er i det senest indleverede årsregnskab for 2010 opgjort således:

Selskabets bankkonto havde pr. 31. maj 2010 et indestående på 646.499 kr. Indeståendet udviklede sig herefter således:

Der er den 4. juni 2012 overført 2.409.581 kr. til kontoen fra [virksomhed5] ApS.

Din advokat har vedrørende økonomien i selskabet oplyst, at [virksomhed3] A/S i november 2009 modtog et kapitalindskud på 300 mio. kr. fra den svenske kapitalfond [...] og i den forbindelse var vurderet til 750.000.000 kr. Egenkapitalen var i månedsrapporten for juni 2010 opgjort til 114 mio. kr. efter going concern-principper, og egenkapitalen var ultimo 2010 estimeret til 92.000.000 kr.

Der blev den 14. juli 2010 af [virksomhed3] A/S’ advokat, advokatfirmaet [virksomhed6], udarbejdet et udkast til fratrædelsesaftale, hvorefter du skulle fratræde og oppebære 12,5 mio. kr. for dine 14,03 % af aktierne i [virksomhed3] A/S. Aftalen blev ikke realiseret, men dokumenterer efter advokatens opfattelse, at selskabets CEO og investorer i juli 2010 havde betydelig tiltro til selskabets overlevelse og til, at værdierne i selskabet var til stede.

[virksomhed3] A/S meddelte imidlertid den 26. oktober 2010 betalingsstandsning og indgav konkursbegæring den 27. december 2010. Dette skyldtes ifølge advokaten aktionærstridigheder.

Den daværende revisor i [virksomhed3] A/S har i forbindelse med sagens behandling oplyst følgende om situationen i foråret 2010:

”Situationen var den at [...] en af de største kapitalfonde i nordeuropa ultimo 2009 købte sig ind i [virksomhed2] A/S med et 3 cifret millionbeløb. Det gjorde de med baggrund i en meget omfattende due diligence som omfattede kommerciel, finansiel, skattemæssig og juridiske forhold. I 2009 havde [virksomhed3] A/S investeret i en engelsk fabrik som skulle medvirke til at levere tårne til off shore vindmølle industrien. Baggrunden for investeringen og for kapitaltilførslen fra [...] var et håb og tro på at den engelske regering ville satse på offshore vindenergi.
Den vækst som man forventede i 2010 kom aldrig fordi mange lande blev hårdt ramt af den økonomiske krise hvilket medførte at energitunge og rigtige investeringer blev udsat eller aflyst. Det var ikke et billede som man havde kendskab til ultimo 2009 eller senere. [virksomhed3] A/S blev dog senere ramt end så mange andre dels på grund af kapitaltilførslen men også fordi mange projekter var sat i gang men der kom bare ikke nye. At markedet var ramt og ikke ville rette sig igen blev først en realitet for [virksomhed3] A/S i slutningen af 2010 hvor selskabet måtte indgå en betalingsstandsning. Frem til dette tidspunkt troede alle interessenter at selskabet ville overleve og at markedet ville rette sig. Historien har vist at det gjorde markedet ikke før meget senere.
[person1] var administrerende direktør i [virksomhed3] A/S frem til juli 2010 og indtil den dato var der ikke nogen tegn på at selskabet ikke skulle fortsætte. I april og maj måned havde [virksomhed3] A/S fået tilført yderligere lånefinansiering fra långivere i Skotland og den sidste rate fra [...]. På udlodningstidspunktet i maj/juni måned 2010 var der således ikke nogen der forventede at [virksomhed3] A/S ville gå konkurs.”

SKATs afgørelse

SKAT har nulstillet de indeholdte, men ikke-betalte, udbytteskatter på i alt 1.400.000 kr.

Højesteret fandt i dom af 22. marts 2013, at de hensyn, der begrunder praksis om nulstilling af indeholdt A-skat, der blev etableret ved Højesterets dom af 26. maj 1981 (UfR1981.473), tilsvarende gør sig gældende for udbytteskat.

Det anses, at der er handlet culpøst, idet du på udlodningstidspunktet og ved indsendelsen af udbytteerklæringen vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag indeholdelsen, herunder at selskabet ikke ville kunne opfylde forpligtelsen til at betale indeholdt udbytteskat, og at der heller ikke var udsigt til, at selskabet senere ville kunne dække denne forpligtelse.

Du kan derfor ikke modregne den indeholdte udbytteskat i slutskatten og er ikke frigjort for skattetilsvaret, jf. kildeskattelovens § 60, stk. 1.

SKAT harefter forelæggelsen af klagen til Landsskatteretten indstillet nulstillingen stadfæstet.

SKAT har henvist til

Din opfattelse

Din advokat har nedlagt påstand om, at nulstillingen skal ophæves.

Selskabets egenkapital var ved aflæggelsen af regnskabet for 2009 på 73.875.364 kr. Det var den viden, man lå inde med, da der ved generalforsamlingen den 31. maj 2010 blev deklareret udbytte med brutto 5.000.000 kr. for 2009. Udbytteskatten blev indberettet til SKAT den 17. september 2010.

Selskabets driftskonto udviste også pr. 31. maj 2010 en positiv saldo på 646.499 kr., ligesom driftskontoens udvikling efter udlodningen og senere årsregnskaber ikke kan anses for relevant for vurderingen af selskabets betalingsevne eller din gode eller onde tro.

Selskabet var ikke på udlodningstidspunktet nødlidende i en sådan grad, at selskabet ikke helt eller delvis kunne dække den indeholdte udbytteskat på 1.400.000 kr.

Det er klart, at det var en belastning af selskabets økonomi, at driften i [virksomhed3] A/S hen over efteråret 2010 blev usikker i og med, at [virksomhed3] A/S gik i betalingsstandsning, men din investering i [virksomhed3] A/S var ikke tabt, da der blev afholdt generalforsamling. Dette skete først senere. Dette fremgår af oplysningerne omkring økonomien i [virksomhed3] A/S i perioden efter generalforsamlingen i [virksomhed1] ApS.

Der er således ikke fra SKATs side påvist en culpøs handling fra din side i forhold til udbyttebeslutningen og den manglende indeholdelse af udbytteskat. Situationen i selskabet var ikke pr. 31. maj 2010 således, at det kunne forudses, at selskabet ville lide kapitaltab ved investeringen i [virksomhed3] A/S.

Skatteankestyrelsens afgørelse

Efter kildeskattelovens § 60, stk. 1, kan en skattepligtig person ved opgørelsen af sin slutskat foretage modregning med nærmere angivne beløb, herunder blandt andet skattebeløb, som et selskab har indeholdt som udbytteskat, jf. § 60, stk. 1, litra d, jf. § 67, stk. 1, 1. pkt., og skattebeløb, som arbejdsgiveren har indeholdt i A-indkomsten, jf. § 60, stk. 1, litra a. Den skattepligtige er således efter bestemmelsen frigjort for skattetilsvar med det beløb, som selskabet eller virksomheden har indeholdt. Dette gælder som udgangspunkt også, selv om den indeholdelsespligtige ikke har afregnet den indeholdte skat.

Højesteret fastslog ved dom af 26. maj 1981 gengivet i UfR 1981.473 H, at skattemyndighederne i visse tilfælde kan bortse fra virksomhedens postering af de indeholdte skattebeløb med den virkning, at den skattepligtige ikke kan modregne beløbet i slutskatten og dermed ikke er frigjort for skattetilsvaret efter kildeskattelovens § 60, stk. 1, det såkaldte nulstillingsprincip.

Højesteret har i dom af 22. marts 2013, der er offentliggjort som SKM 2013.294HR, udtalt, at de hensyn, der begrunder praksis om nulstilling af indeholdt A-skat, tilsvarende gør sig gældende for udbytteskat, der er indeholdt efter kildeskattelovens § 66.

SKAT har ved afgørelse af 20. juli 2011 fastholdt, at selskabet skal anses for at have udbetalt udbytte til dig pr. 31. maj 2010, hvor beslutning om udlodning blev vedtaget på selskabets generalforsamling.

Kurator har meddelt, at klagen over denne afgørelse ikke ønskes opretholdt. Udbyttet anses derfor for udloddet pr. 31. maj 2010.

Udbytteskatten af dette udbytte skulle dermed være indbetalt til SKAT senest ved udløbet af fristen for indbetaling af A-skatter og AM-bidrag for juni 2010. Det følger af kildeskattelovens § 66, stk. 1.

Den indeholdte udbytteskat er imidlertid ikke indbetalt. Der kan dermed foretages nulstilling for udbytteskatten, hvis de på baggrund af praksis opstillede forudsætninger for nulstilling er opfyldt.

Den nævnte praksis blev beskrevet i afsnit 4.1 i SKATs juridiske vejledning 2010–1 og er nu beskrevet i afsnit G.A.3.3.8 i SKATs juridiske vejledning 2014-1. Det følger heraf, at nulstilling forudsætter, at følgende betingelser er opfyldt:

Du var ifølge sagens oplysninger hovedaktionær, tegningsberettiget direktør og daglig leder i det aktieselskab, der indeholdt udbytteskatten uden at indbetale denne til SKAT, og som nu er erklæret konkurs. De under pkt. 1 – 4 opregnede betingelser for nulstilling var derfor opfyldt.

Det er imidlertid ikke ved det fremlagte og fremførte dokumenteret, at du ved indeholdelsen af udbytteskatten af det udloddede udbytte indså eller burde have indset, at der ikke var økonomisk realitet bag den formelle indeholdelse. Det er ikke dokumenteret, at du ved indeholdelsen af udbytteskatten indså eller burde have indset, at selskabet ikke inden udløbet af fristen for indbetaling af den indeholdte udbytteskat på 1.400.000 kr. ville blive i stand til at afregne denne til SKAT. Der er herunder ikke dokumenteret, at du ved indeholdelsen af udbytteskatten vidste eller burde vide, at selskabets aktiepost i [virksomhed3] A/S, i hvilket du fratrådte som direktør den 10. juli 2010, skulle vise sig at være uden meget væsentlig værdi.

Den påklagede afgørelse ændres derfor i overensstemmelse med påstanden.