Kendelse af 04-11-2015 - indlagt i TaxCons database den 20-11-2015

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver og direktør i selskabet [virksomhed1] ApS (selskabet). Der har i selskabet – foruden klageren – været ansat hans ægtefælle og søn.

Yderligere løn - forplejningsudgifter

Der er i selskabet samlet bogført personale- og repræsentationsudgifter med kr. 128.720.

Omkostningerne vedrører fortæring. Der er ikke noget køkken på kontoret. [...] og [...] er beliggende få minutters gang fra kontoret. Her har de ansatte hentet deres frokost.

Klageren har til SKAT oplyst, at udgiftsbilagene er forbundet med arbejde/møder af de ansatte ude i byen herunder i forbindelse med overarbejde. Derudover har de ansatte også på selskabets vegne hentet mad - eller fået maden bragt ud.

Af SKATs gennemgang af bilag fremgår:

Modtagne bilag er af hovedanpartshaver opdelt månedsvis og forhåndsopdelt i køb i [...] og andre køb via MasterCard og Visa Card,

Bilagene er ikke afstemt over til bogføringsbilag med kontoudskrifter. Generelt kan ses at bilagene, at indkøb i [...] typisk vedrører kaffe og morgenmad, mens øvrige bilag vedrører køb af frokost og middagsmåltider, ofte for flere personer.

Af de afholdte udgifter på 128.720 kr. kan 11.258 kr. henføres til kaffe/morgenmad og det resterende beløb kan henføres til frokoster og middage. Det fremgår ikke af bilagene, hvem der har deltaget i bespisningen eller, hvad anledningen har været.

SKAT har godkendt, at 10 % af udgifterne som repræsentation og, at udgifterne til kaffe og morgenmad anses for personaleudgifter, mens resten, i alt 104.590 kr., anses for forplejningsudgifter af privat karakter, som selskabet ikke kan fratrække som driftsudgifter.

Selskabets revisor har i revisionsprotokol anført, at ledelsen har oplyst, at 10 % af udgifterne er repræsentation og 90 % personaleudgifter. Revisor har bemærket, at der skal udarbejdes specifikke opgørelser.

Landsskatteretten har behandlet en klage for selskabet og 15. august 2012 afgjort, at udgifterne ikke kan fratrækkes som personaleudgifter.

Fri bil og fri motorcykel

Selskabet ejer Jaguar E-type, årgang 1964 og klageren ejer en motorcykel Ducati 916 SPS, årgang 1998, som begge står parkeret på klagerens bopælsadresse. Selskabet har afholdt udgifterne vedrørende disse køretøjer. Køretøjerne har i de omhandlede indkomstår været indregistreret og forsikret året rundt.

Der er ikke ført kørselsregnskab.

Spørgsmålet om beskatning har tidligere været prøvet i Landsskatteretten, hvor retten afgjorde, at der skulle ske beskatning i månederne april – oktober.

Klageren har oplyst, at han fra 2006 og frem til 27. oktober 2009 ikke har haft kørekort grundet en trafikforseelse.

Klageren har videre henvist til, at motorcyklen, som følge af den ikke har været anvendt i flere år, skulle have ny benzinpumpe og henviser til mail og faktura fra motorcykelværksted.

Klageren har til SKAT oplyst, at Jaguar‘en har været i stykker siden 2005/06 og, at den først var blevet repareret i 2008.

Klager har til SKAT oplyst, at selskabets udgifter til benzin vedrører biler, som han lånte af sin far i den periode, hvor han ikke havde kørekort. Hans søn og ægtefælle fungerede som chauffør for ham.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse vedrørende beskatning af fri bil og fri motorcykel samt, at der ikke er fradrag for forplejningsudgifter.

Skatteankenævnet har som begrundelse anført:

”Yderligere løn

SKAT har gennemgået personale- og repræsentationsudgifter, afholdt af i selskabet [virksomhed1] ApS, hvori klager er hovedanpartshaver. Ved gennemgangen er det også konstateret, at selskabet under personaleomkostninger har afholdt fortæringsudgifter, hvoraf SKAT anser en del for at være yderligere løn i form af selskabets betaling af klagers private fortæringsudgifter.

SKAT har godkendt den andel af udgifterne, som klager bar selvangivet som repræsentationsudgifter og har endvidere anset udgifter til kaffe og morgenmad som almindeligt forekomme personaleudgifter godkendt fradrag herfor.

Den resterende del af udgifterne, som har SKAT nægtet fradrag for, er således udgifter til frokost og middag. Der er ikke på bilagene anført hverken anledning eller deltagere.

Efter klagers forklaringer er det bespisning af klager samt klagers ægtefælle og søn som begge er ansat i Selskabet. Klager har endvidere fremført, at 50 % af tilfældene vedrører bespisning i forbindelse med overarbejde.

Landskatteretten har ved deres afgørelse af 15. august 2012 fastholdt SKATs afgørelse for klagers selskab [virksomhed1] ApS om, at de omhandlede udgifter ikke kan anses for almindelige driftsomkostninger for selskabet, men må anses for yderligere løn til klager.

Skatteankenævnet er enige med Landsskatterettens afgørelse for klagers selskab [virksomhed1] ApS og SKATs afgørelse vedrørende klager, for samme forhold.

Der har løbende været afholdt udgifter til bespisning af klager og dennes søn eller ægtefælle.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at de afholdte udgifter til frokost og middage, har haft en konkret og direkte tilknytning til Selskabets indkomsterhvervelse.

Udgifterne kan ikke anses for, at være almindelige driftsudgifter for Selskabet men må anses for, at være afholdelse af klagers private udgifter til bespisning. Selskabets afholdelse af klagers private udgifter er sparet privatforbrug for klager og er skattepligtig iht. Statsskatteloven

§ 4 litra c samt Ligningsloven § 16 stk. 1. Den skattepligtige værdi fastsættes i henhold til ligningslovens § 16 stk. 3 til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige, at erhverve godet i almindelig fri handel. Under de her foreliggende omstændigheder vil det skattepligtige beløb svare til de faktisk afholdte udgifter. Skatteankenævnet finder ingen anledning til at kritisere de af SKAT opgjorte beløb.

Fri bil og motorcykel:

SKAT har konstateret, at selskabet har afholdt udgifter til en Jaguar B-type, årgang 1964 og

Ducati 916 SPS (motorcykel), årgang 1998 som står parkeret på klagers adresse, [adresse1], [by1] uden, og har anset klager for skattepligtig af værdien af fri bil og fri motorcykel.

Klager påstår, at køretøjerne ikke har været anvendt i 2008 og 2009, da han frem til den 27. oktober 2009 ikke haft kørekort og klager påstår endvidere, at de af firmaet afholdte udgifter til benzin m.v. vedrører de biler, han har lånt af sin far.

Skatteankenævnet finder, at det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, at skattepligten er forbundet med rådighed over bilen, og ikke med dens benyttelse, samt at skattepligtens størrelse er afhængig af bilens værdi. Det betyder, at beregningen af den skattepligtige værdi efter ligningslovens § 16, stk. 4 ikke er afhængig af den faktiske benyttelse af bilen. Der henvises blandt andet til Skatterådets afgørelse offentliggjort i SKM2009.292.SR hvor Skatterådet afgjorde, at en hovedaktionær ikke kan fraskrive sig privat rådighed over en firmabil i perioder ved, at stilstandsforsikre bilen. Kun hvis bilen i hele måneder blev afmeldt fra registrering og nummerpladerne blev afleveret til SKAT/motorkontoret, havde den skattepligtige ikke rådighed over bilen.

Under henvisning til, at Landsskatteretten for indkomstårene 2001,2002 og 2003 har anerkendt, at klager for så vidt angår Jaguaren kun skal beskattes af værdien af fri bil i 7 måneder om året, er Skatteankenævnet enig med SKAT i, at klager også for årene 2008, 2009 og 2010 også kun skal beskattes i 7 måneder om året.

SKAT har opgjort den skattepligtige værdi af fri bil til kr. 51.076 årligt. Skatteankenævnet kan tilslutte sig dette for årene 2008 og 2009. For såvidt angår 2010 skal der i henhold til lov nr. 519 af 12. juni 2009 til den opgjorte værdi tillægges et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privat benyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven. I henhold til oplysninger indhentet fra SKAT har selskabet betalt kr. 710 i vægtafgift i indkomståret 2010. Dette beløb skal således tillægges den beregnede værdi af fri bil således, at den samlede skattepligtige værdi af fri bil for 2010 fastsættes til kr. 51.786.

Skatteankenævnet stadfæster den af SKAT fastsatte skattepligtige værdi af fri bil på kr. 51.076 for indkomstårene 2008 og 2009. For så vidt angår indkomståret 2010 ansætter Skatteankenævnet værdien af fri bil til kr. 51.786.

Skatteankenævnet stadfæster den af SKAT fastsatte værdi af rådighed over motorcykel, jf. Statsskatteloven § 4, litra b, 1 pkt. og ligningslovens § 16, stk. 3.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at han ikke skal beskattes af værdi af fri bil og fri motorcykel i 2008 og 2009 og, at de afholdte udgifter til forplejning er driftsudgifter.

Til støtte for sin påstand har klageren fremført:

”Min klage gælder følgende forhold:

Ad 1.

Omkostningerne som følge at overarbejde skal medtaget som driftsomkostningerne der har været anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten for selskabet.

Jeg er af den opfattelse at Skatteankenævnets afgørelse omkring:

“Skattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorefter at der kun er fradrag for driftsomkostninger, dvs. de omkostninger som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger.”

Ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Min påstand:

• Skatteankenævnet har ikke medtaget dokumentationen i deres afgørelse. Men blot fasthold SKAT’s samt Landsskatterettens afgørelser der er baseret på et dokumenteret fejlagtigt grundlag.

• Skatteankenævnet antager i sin begrundelse, at fordi det er min søn der arbejder sammen med mig, i forbindelse med overarbejde for projektet udvikling - har det ikke en karakter af en driftsudgift der har til formål at erhverve indkomst for selskabet.

• Jeg er ikke enig med at Skatteankenævnet kan lave en forskelsbehandling på mig og min søn — og andre medarbejder. Andre medarbejder af en virksomhed kan opnå godtgørelser fra virksomheden — men ikke ejeren samt hans søn.

• De aktuelle driftsudgifter er som følge af overarbejde. Og der foreligger dokumentation for at de har sikret erhvervelse af indkomst.

Jeg er af den opfattelse at Skatteankenævnet afgørelse er alene baseret på at en del af omkostningerne bl.a. skyldes der er tale om fortæring for mig og min søn — og at virksomheden deraf ikke er berettiget at have driftsomkostninger vedrørende overarbejde for ham og mig. På trods af Indsatsen af overarbejde har haft afgørende betydning for indgåelse af aftaler for 2008 med virksomheden - dokumenteret.

Der dokumentation for omkostningerne er for overarbejde vedr. bespisning, samt deltagende. Herunder dokumentation for:

“Skattelovens 6, stk. 1, litra a, hvorefter at der kun er fradrag for driftsomkostninger, dvs. de omkostninger som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger.”

Ad2.

Det er min opfattelse at jeg ikke skal beskattes af køretøjerne i perioderne 2008/2009.

Eftersom Skatteankenævnets afgørelse lovliggør i deres afgørelse at man har rådighed og retten til at være fører af et motordrevet køretøj — uden kørekort.

Jeg er af den opfattelse at Skatteankenævnets afgørelse omkring:

“Beskatning af fri bil og motorcykel sker på grundlag af rådigheden over motorkøretøjerne og beregnes efter regler beskrevet i ligningsloven 16. stk. 3 og 4”

Ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Køretøjerne har ikke været anvendt i perioderne marts 2006 frem til oktober 2009. Grundet følgende forhold:

• Jeg har ikke haft rådighed over køretøjerne i perioderne 2008/2009, eftersom det ville være et brud på gældende lovgivning vedr. retten til være fører af et motordrevet køretøj

• Køretøjerne har ikke været til min rådighed, hverken privat — eller erhverv. Eftersom det er dokumenteret at jeg ikke har haft kørekort i perioden 9. marts 2006 frem til oktober

2009.

• Det er dokumenteret at køretøjerne ikke er blevet anvendt i perioderne 2008/2009, eftersom de mekanisk ikke kunne køre, eller kunne anvendes for kørsel. Deraf kan benzin omkostningerne umuligt tilhører— eller omfatte disse køretøjer.

• Skatteankenævnets afgørelse er et brud på færdselsloven, eftersom jeg ikke har retten til at være fører af et motordrevet køretøj. Ifølge færdselsloven, har jeg ikke retten til at have rådighed over motorkøretøjerne.

Skatteankenævnet afgørelse lovliggør at man har råderet over køretøjer— uden kørekort.

SKAT beskatter ikke ejeren af et køretøj — som ikke indregistreret på nummerplader. Begrundelsen er at køretøjet ikke er til rådighed eftersom pladerne er taget af — og deraf ulovligt at benytte dem. Dvs. man beskatter ikke ejeren af et køretøj — uden indregistrering, eftersom det vil være ulovligt at benytte det. Men tilfældet er det samme — eftersom ejeren i princippet forsat kan benytte og har rådighed over køretøjet — uanset om det er ulovligt.

Efter Skatteankenævnet afgørelse har man rådighed over et køretøj, uden kørekort — selvom det er ulovligt at benyttet det.”

Landsskatterettens afgørelse

Klageren er hovedanpartshaver og ansat i selskabet [virksomhed1] ApS (selskabet).

Yderligere løn

SKAT har anset selskabets udgifter til fortæring for at være klagerens private udgifter til forplejning.

Udgiften er i stedet anset for yderligere løn til klageren.

Der er tale om udgifter til forplejning i forbindelse med frokoster og middage. Det fremgår, at udgiftsbilagene ikke indeholder oplysninger om deltagere og anledning til afholdelse af udgifterne.

Landsskatteretten har den 15. august 2012 stadfæstes SKATs afgørelse for selskabet, hvor udgifterne til forplejning ikke er anset for personaleudgifter.

Af Landsskatterettens afgørelse fremgår:

”Selskabet har på det foreliggende grundlag ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at de afholdte personaleudgifter til bespisning af personalet til frokost og middage, har haft en sådan konkret og direkte tilknytning for Selskabets indkomsterhvervelse, at disse kan anses for at være erhvervsmæssige udgifter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Hverken Selskabets principale eller subsidiære påstand kan imødekommes.

Ved afgørelsen er der henset til, at Selskabet løbende gennem hele indkomståret har afholdt udgifter til fortæring af hovedanpartshaveren og dennes søn. Under disse omstændigheder har afholdelsen af personaleudgifter ikke karakter af en driftsudgift for Selskabet, der kan fradrages i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da der ikke forligger den fornødne direkte og umiddelbare sammenhæng mellem afholdelsen af udgifter og erhvervelsen af indkomsten. Beløbet anses med rette at være yderligere løn til hovedanpartshaveren.”

Retten fastholder denne opfattelse og klageren er således skattepligtig af udgifterne, som anses for yderligere løn, der er skattepligtige efter statsskattelovens § 4.

Fri bil og fri motorcykel

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne værdien af vederlagsfri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver, ansættes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

For så vidt angår motorcyklen gør sig gældende, at værdien heraf beskattes med markedsværdien efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 3.

For hovedaktionærer gælder der en formodningsregel om, at en firmabil, som hovedaktionæren har råderet over, også er til rådighed for privat kørsel. Køretøjerne har været parkeret ved bopælen i de omhandlede år. Det påhviler derfor klageren at løfte bevisbyrden for, at bilen ikke har stået til rådighed for privat benyttelse. Det er selve rådigheden der skal afkræftes. Der henvises herved til Højesterets dom gengivet i SKM2014.504.HR og Vestre Landsretsdom i SKM2003.53, som begge kan findes på www.skat.dk.

Den omhandlede Jaguar, som ejes af selskabet, har været indregistreret og fuldtidsforsikret i begge indkomstår. Motorcyklen har ligeledes været indregistreret og fuldtidsforsikret. Der foreligger ikke kørselsregnskaber og det er ikke på anden vis godtgjort, at bilen og motorcyklen ikke har været til rådighed for klageren.

Retten stadfæster således afgørelsen.