Kendelse af 19-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 24-06-2016

Faktiske oplysninger

Klageren var eneanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS i perioden fra den 1. september 2001 til den 13. oktober 2010. I perioden 30. oktober 2002 til den 13. oktober 2010 var klagerens fraskilte ægtefælle direktør i selskabet. Klageren og ægtefællen har været skilt siden 2003.Det var hovedsageligt direktøren, klagerens tidligere ægtefælle, som forestod driften af selskabet.

Selskabet havde fremad forskudt indkomstår fra 1. april til 31. marts.

Selskabet havde i perioden 3. september 2007 til 13. oktober 2010 adresse hos ”c/o [person1], [adresse1], [by1]”.

Selskabet blev den 13. oktober 2010 solgt til [...] for 1 kr. Herefter ændrede selskabet navn til [virksomhed2] ApS. [virksomhed2] ApS blev opløst den 26. januar 2013. Klageren havde heller ikke efter salget noget at gøre med selskabets drift.

Ifølge klagerens repræsentant var grunden til, at selskabet blev solgt til 1 kr., at selskabet på salgstidspunktet ikke havde nogen aktiver af betydelig værdi. Klageren kendte ikke køber, og var kommet i forbindelse med køberen gennem sin revisor, som klageren rådførte sig med inden salget.

Selskabet, som havde forskudt regnskabsår fra 1. april til 31. marts, beskæftigede sig med VVS opgaver, og aflagde sidste gang årsrapport den 31. marts 2010. Heraf fremgår, at selskabet blandt andet havde følgende aktiver:

Debitortilgodehavende

Ifølge årsregnskabet pr. 31. marts 2010 havde selskabet et tilgodehavende på 334.491 kr. hidrørende fra salg og tjenesteydelser.

Selskabets revisor havde taget revisorforbehold herfor ved i sin påtegning at have anført følgende:

”Selskabet har på statusdagen et debitortilgodehavende tkr. 334, som er ubetalte. Såfremt der ikke indgår penge fra disse, er der risiko for selskabets fremtid.”

Klageren har over for SKAT forklaret, at debitorbeholdningen vedrørte sager, hvor der af debitor var gjort indsigelser eller hvor debitor var dubiøs. Kravet stammede hovedsageligt fra én forretningsforbindelse, [virksomhed3] A/S. [virksomhed3] A/S bestred selskabets krav og havde fremsat betydelige modkrav mod selskabet.

Der er fremlagt brev af 8. juni 2009 fra [virksomhed3] A/S til [virksomhed1] ApS. Brevet er stilet til direktør [person2]. I brevet er det fremført, at [virksomhed3] A/S efter en VVS-opgave udført af [virksomhed1] havde igangsat udbedring af fejl og mangler på [adresse2] ved anden VVS-entreprenør for fejl og mangler i forbindelse med installation af ventilationsanlæg, lovliggørelse af fyraftræk, varekøb, samt kvalitetsdokumentation for udførelse af arbejdet m.v. i en række boliger ejet af [virksomhed3] A/S. Det fremgår endvidere, at det ikke har været muligt for [virksomhed3] A/S at få kontakt med direktør, [person2].

Der er fremlagt brev af brev af 4. august 2009 fra [virksomhed3] A/S til [virksomhed1] ApS. Ved brevet er det fremført, at udgifter i forbindelse med opretning af fejl og mangler, der vedrører [virksomhed1]’s arbejder, vil blive opkrævet [virksomhed1].

Der er fremlagt mail af 4. april 2013, hvor økonomichef i [virksomhed3] A/S bekræfter, at [virksomhed3] A/S havde afvist købsfakturaer på i alt 475.185,63 kr.

Af kontoudtog fra selskabets konto i [finans1] i perioden 1. januar til 14. juli 2010 fremgår, at der ikke har været betalinger fra [virksomhed3] A/S til [virksomhed1] ApS.

Ledelseslånet

Ifølge årsregnskabet pr. 31. marts 2010 var der i selskabet et ulovligt ledelseslån på 983.961 kr. Lånet har, ifølge årsregnskaberne fra 2005 til 2010, forløbet således:

I alle de fremførte regnskabsår har revisor taget forbehold for, at der har været et ulovligt direktørlån i selskabet, foretaget af tidligere direktør [person2]. Alle regnskaber er underskrevet af [person2]. Ingen regnskaber er underskrevet af klageren.

Det er forklaret af klageren, at hun ikke havde kendskab til lånet, og heller ikke havde godkendt noget lån. I forbindelse med salget af selskabet anså klageren og revisoren lånet for uerholdeligt. Dette under hensyn til, at direktøren i 2003 var gået personligt konkurs, at direktøren ikke havde anden løn end den fra selskabet, samt at direktøren var gået på pension.

Det er oplyst, at direktøren havde en skattegæld relateret til hans tidligere VVS-firma, samt personskatterestancer på 3.143.332,60 kr., som SKAT igennem en årrække har forsøgt inddrevet.

Likvide beholdninger

Ifølge årsregnskabet pr. 31. marts 2010 var der i selskabet en likviditetsbeholdning på 43.218 kr. Efter årsregnskabets aflæggelse havde der været begrænset aktivitet i selskabet. Kontoen blev lukket den 14. juli 2010 med et indestående på 1.772 kr.

Af kontoudtog fra selskabets konto i [finans1] i perioden 1. januar til 14. juli 2010 fremgår, at indestående på kontoen den 31. marts 2010 var 43.218 kr. som i årsregnskabet.

Der er i perioden 31. marts til 14. juli 2010 indgået følgende beløb på kontoen:

Overførslen på 29.821 kr. af 19. april 2010 er en tilbageføring af en check udstedt den 16. april. Overførslen på 23.000 kr. af 6. maj 2010 er fra [virksomhed4] ApS, som er betaling for en faktura. Der er fremlagt en udvidet advisering af overførslen af 17. maj 2010. Overførslen på 2.939 kr. af 8. juli 2010 er lønrefusion for direktøren i selskabet. Der er fremlagt specifikation af lønrefusion af 6. juli 2010 fra [by2] Kommune.

Der er i perioden 31. marts til 14. juli 2010 foretaget udbetalinger fra selskabets konto.

For enkelte udbetalinger fra kontoen henvises der i overførselsteksten til ”brevcheck”. Der er fremlagt underliggende bilag for størstedelen af disse overførsler. Det fremgår af disse bilag, at beløbene er betalt ved brevcheck fra selskabet til direktøren for dennes udlæg efter regning. Udlæggene er anvendt til indkøb af materialer i [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9] mv. Disse udlæg udgør samlet 42.266 kr.

Enkelte fakturaer er stilet til [virksomhed1] ApS, mens andre er stilet til direktørens private adresse. En enkelt faktura er stilet til [person3].

Herudover er der anvendt udlæg på leasing af varevogn, vægtafgift, udgifter til vedligeholdelse af privat bil og firmabil, bilforsikring, samt tilbageførsel af check for overtræk på selskabets konto.

De resterende udbetalinger fra kontoen bestod af faste betalingsserviceaftaler til [virksomhed10], [virksomhed11] A/S, [virksomhed12] A/S, [virksomhed13] A/S osv.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 med i alt 1.361.670 kr.

SKAT har som begrundelse herfor anført følgende:

”Ledelseslån - kr. 983.961.

Selskabets ulovlige ledelseslån til [person2] anses godkendt af dig som indehaver af anparterne.

Lånet er opstået løbende i perioden fra selskabets stiftelse siden oktober år 2000 frem til 31/3-2010.

Lånet anses på tidspunktet for din afståelse af anpartskapitalen til [person4] for eftergivet overfor [person2] – din tidligere ægtefælle.

Som et ikke fradragsberettiget tillæg til afståelsessummen for dine anparter i [virksomhed1] anses selskabets ulovlige udlån til ledelsen.

Beløbet er skattepligtigt jævnfør ligningslovens § 16a, stk. 1. Beløbet beskattes som aktieindkomst jævnfør personskattelovens § 4a, stk. 1.

Debitorbeholdning

Det er ikke dokumenteret, at selskabets debitorer er dubiøse eller inddrivelse af tilgodehavendet er forsøgt m.m.

Der er ikke fremsendt regnskabsmateriale m.m. vedr. selskabet.

Således anses debitorbeholdningen tilstede pr. den 31/3 2010 og/eller indbetaling kan være foretaget frem til den 13/10-2010. Hvorledes der er forholdt med eventuelt modtagne indbetalinger er ikke dokumenteret.

Debitorbeholdningen beløbet kr. 334.491 anses således udloddet til dig som indehaver af anparterne pr. afståelsestidspunktet den 13/10-2010.

Beløbet beskattes som et tillæg til afståelsessummen jævnfør ligningslovens § 16a, stk. 1. Beløbet beskattes som aktieindkomst jævnfør personskattelovens § 4a, stk. 1.

Likvider

Det er udokumenteret, hvorledes den likvide beholdning er anvendt.

Der er ikke fremsendt regnskabsmateriale m.m. vedr. selskabet.

Beløbet anses hermed udloddet til dig som et tillæg til afståelsessummen for anparterne pr. den 13/10-2010.

Beløbet beskattes som et tillæg til afståelsessummen jævnfør ligningslovens § 16a, stk. 1. Beløbet beskattes som aktieindkomst jævnfør personskattelovens § 4a, stk. 1.

(…)

I har bemærket, at ledelseslånet er optaget uden, at [person5] havde nogen form for kendskab hertil.

SKAT bemærker, at lånet er optaget over en længere årrække – løbende siden år 2000 og noterer, at lånet de senere år har haft følgende udvikling:

31/3 2005kr. 488.562

31/3 2006kr. 560.009

31/3 2007kr. 621-756

31/3 2008kr. 731.960

31/3 2009kr. 887.850

31/3 2010kr. 983.961

Der er ikke fremsendt regnskabsmateriale for perioden 31/3-2010 til salget. SKAT har derfor været afskåret fra at følge udviklingen frem til afståelsen af anparterne. Er der foretaget yderligere udlån og/eller indfrielse?

Det bemærkes, at der er optaget yderligere lån relativt kort forud for afståelsen pr. den 13/10-10. I hvert fald jævnfør det seneste aflagte regnskab i perioden frem til 31/3-2010.

Det forekommer usandsynligt, at du som anpartshaver ikke har været orienteret eller ønsket at orientere dig om virksomhedens status generelt og især op mod salget.

Den omstændighed, at der er optaget yderligere lån kort før afståelsen af anpartskapitalen, indikerer, at eftergivelsen sker i forbindelse hermed. Der har tilsyneladende været en stiltiende accept af forholdet.

Der henses herved til, at revisor igennem flere år har taget forbehold for værdiansættelsen af lånet. På trods heraf er de yderligere udlån ikke stoppet.

SKAT anser, at du som anpartshaver er og har været både berettiget og forpligtet i forhold til selskabet. Således at man løbende holder sig orienteret om selskabets drift, forpligtelser, juridiske forhold m.m. Der henses til, at du har været eneindehaver af selskabet.

Den omstændighed, som oplyst af jer, at [person2] i 2003 blev erklæret personligt konkurs anses at have eller burde have skærpet tilsynet med virksomheden og dens udvikling. Dit ægteskab med [person2] ophørte 24. marts 2003.

SKAT konstaterer, at der i 2009 er lønangivet og udbetalt løn til [person2] for januar og februar. Herefter konstateres ikke lønangivelser eller indeholdelse af a-skat m.m. overhovedet. Jævnfør de aflagte regnskaber er der dog udbetalt løn/bogført personaleomkostninger i perioden frem til 31/3-2010, hvilke synes at vedrøre [person2].

Der er tillige indikationer for, at der er udbetalt beløb til [person2] i løbet af 2010 efter den 31/3, men stadig uden lønangivelse/indeholdelse af a-skat m.m. Således synes der at have været omsætning og/eller aktivitet i selskabet i perioden efter 31/3-2010.

SKAT bemærke, at der tilsyneladende ikke i forbindelse med salget er taget skridt til at få inddrevet beløb i relation til [person2]. Låneforholdet er ikke stoppet forud for afståelsen og der er udbetalt løn senere end 31. marts 2010. Jeres indsigelse vedrørende [person2]s personlige forhold baseres især på SKATs inddrivelse, som efter beskrivelsen synes ubekendte for dig, men opdyrket i forbindelse med agterskrivelsen.

Dog oplyser I, at [person2] i 2010 ikke havde anden indtægt end lønnen fra [virksomhed1] ApS, han var 66 år og havde ikke udsigt til indtægt eller formue af nogen art, som selskabets fordring kunne søges inddrevet i.

SKAT finder også på den baggrund, at der har været en stiltiende accept af forholdet.

I fremhæver, at selskabets revisor [person6] har taget forbehold for lånets værdi i samtlige årsregnskaber, I har haft adgang til at gennemgå. Du har efter rådgivning fra revisor ansat lånet til kurs 0 ved salget.

Også dette forhold indikerer en accept af mellemværendet, idet det antages, at revisor løbende har gjort dig særskilt bekendt med situationen, udover naturligvis at rapportere i regnskabet. Tilsyneladende har revisor været bekendt med [person2]s situation, hvilket synes skærpende i forhold til afrapportering til indehaver.

Det er ubekendt hvilke overvejelser, der er gjort i relation til revisor og revisors rolle.

I gør samlet gældende, at ledelseslånet i oktober 2010 var uerholdeligt og værdiløst, idet [person2] var dybt insolvent.

SKAT har bedt dig fremsende regnskabsmateriale m.m. vedr. selskabet for perioden efter den 31. marts 2013, hvilket ikke er sket.

Kurator har oplyst til SKAT, at henvendelser til også [person2] og den senere erhverver [person4] har været ubesvarede.

At lån og debitorer eventuelt er værdiløse synes at blive konstateret fra regnskabsaflæggelsen 31/3-2010 og indtil salget i oktober 2010. Aktiver for samlet set kr. 1.318.452 m.m. er ikke tilstede. Når henses til, at selskabets egenkapital herefter er blevet negativ, anser SKAT, at der løbende også forud for 2010 har været en ekstraordinær afrapportering.

Egenkapitalen har løbende været truet som følge af alene udlånets eventuelle manglende værdi.

Det er SKATs samlede opfattelse, at som hovedanpartshaver har du været, eller burde du være bekendt med selskabets økonomiske forhold. Du er både berettiget og forpligtet, har været orienteret om selskabets finansielle status, indkaldt til generalforsamlinger m.m.

Eftergivelsen henholdsvis udlodningen kan endeligt konstateres på tidspunktet for overdragelse af anpartskapitalen, hvorefter udlodningen beskattes i 2010.

Beløbet anses som et tillæg til afståelsessummen, jf. Tidsskrift for Skatteret 1997,641 – nedenfor

Debitorer

Det er forklaret, at debitorfordringerne blev anset uerholdelige, og derfor hverken af dig eller revisor [person6] blev tillagt værdi ved afståelsen af selskabet. Debitorposten vedrørte hovedsageligt en kunde, nemlig [virksomhed3] A/S i [by3].

Selskabets tidligere revisor [person6] har telefonisk over [virksomhed14] oplyst, at der var tale om gamle krav, som ikke blev vurderet at repræsentere nogen værdi på salgstidspunktet. I det sidste regnskab før salget, tog revisor forbehold for, at der var risiko for selskabets fremtid, hvis debitorfordringerne ikke blev indbetalt til selskabet.

SKAT anser ikke uerholdeligheden dokumenteret. Der er ikke fremlagt materiale overhovedet, der godtgør dette.

Det bemærkes, at debitorbeholdningen for en større dels vedkommende ikke er særligt gamle, idet debitorerne udgør følgende:

31/3 2009kr. 163.837

31/3 2010kr. 334.491

Beholdningen er således steget med kr. 170.654 i løbet af den nævnte periode. Der foreligger ikke senere regnskab end 31/3-2010 eller regnskabsmateriale overhovedet. Hvorledes debitorbeholdning har udviklet sig frem til 13/10-2010, hvor kapitalen afstås, er uvist.

Virksomheden [virksomhed3] A/S anses for velrenommeret og umiddelbart godt økonomisk funderet selskab, der har drevet virksomhed i hen ved 30 år. Pr. 31/12-2010 udgør egenkapitalen kr. 28 mio.

Tabet af debitorbeholdningen anses ikke på nogen måde godtgjort.

Således beskattes du som hovedanpartshaver af beløbet. Beløbet anses maskeret udloddet og beskattes, jf. ligningslovens § 16a, stk. 1.

Likvid beholdning.

Du har oplyst, at der ikke indgik noget beløb af betydning på selskabets bankkonto i 2010, at der ikke er foretaget private hævninger på kontoen, og at kontoen blev lukket den 14. juli 2010 med et indestående på blot kr. 1.772, der er blevet anvendt til betaling af kreditorer og moms.

SKAT anser det ikke dokumenteret, at beløbet kr. 43.218 er anvendt i selskabets øjemed.

Der foreligger ikke regnskabsmateriale m.m., der godtgør anvendelsen.

Jævnfør SKATs bemærkninger ovenfor, synes der udbetalt beløb/løn i efter 31/3-2010 som nævnt under lønangivelse og indeholdelse af a-skat m.m. Dette indikerer, at der har været nogen efter denne dato.

Det kontante beløb anses for maskeret udloddet og beskattes, jf. ligningslovens § 16a, stk. 1.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt principal påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010 nedsættes med de af SKAT foretagne forhøjelser på i alt 1.361.670 kr.

Der er nedlagt subsidiær påstand om, at klageren kun kan forhøjes med det beløb, som ledelseslånet til tidligere direktør [person2] blev forøget med i indkomståret 2010.

Der er til støtte herfor anført følgende:

3. Anbringender

3.1 Klagers principale påstand

3.1.1. Generelt vedrørende Klagers principale påstand

Til støtte for Klagers principale påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at ændre Klagers skattepligtige indkomst for 2007-2010.

For indkomstårene 2007-2009 følger dette allerede af, at det alene var indkomståret 2010, der var nævnt i SKATs forslag til afgørelse 19. marts 2013, og at såvel forslaget som SKAT’s afgørelse samtidig materielt alene relaterer sig til indkomståret 2010, hvor Klagers tidligere selskab [virksomhed1] ApS blev solgt. SKAT kan således ikke træffe afgørelse vedrørende indkomstår, der ikke er angivet i forslag til agterskrivelsen, og som SKAT’s forslag til afgørelse heller ikke materielt omfatter. Når SKAT baserer sin afgørelse på, at der i forbindelse med salget af Selskabet i indkomståret 2010 blev foretaget maskeret udlodning af aktiver fra Selskabet til Klager, må det således anses som en fejl, at der i starten af SKAT’s afgørelse er anført, at SKAT har ændret Klagers indkomstgrundlag for årene 2007-2010. Der er ikke foretaget noget forhøjelser af Klagers indkomst for indkomstårene 2007-2009.

For indkomståret 2007, gøres det derudover gældende, at fristen for at ændre Klagers skatteansættelse er overskredet, idet der ikke inden 1. maj i det 6. år efter indkomstårets udløb er fremsendt agterskrivelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. stk. 1.

Vedrørende indkomståret 2010 gøres det til støtte for Klagers principale påstand overordnet gældende, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at Klagers tidligere selskab, [virksomhed1] ApS, på tidspunktet for salget af Selskabet den 13. oktober 2010 var mere værd end salgssummen på 1 kr, eller at der i forbindelse med salget af Selskabet blev eftergivet fordringer, der reelt repræsenterede en værdi for Selskabet. Det er derfor hverken basis for at beskatte Klager af maskeret udlodning, eller at lægge en forhøjet afståelsessum for anparterne til grund ved ansættelsen af Klagers indkomst for 2010.

3.1.2. Vedrørende beskatning i anledning af nedskrivning af debitorposten

I forhold til debitorposten i Selskabets sidste regnskab per 31. marts 2013, bestrides det, at Klager i forbindelse med afståelsen af Selskabet har eftergivet fordringer af værdi for Selskabet. Dette underbygges særligt af e-mail af 4. april 2013 fra økonomichefen i [virksomhed3] A/S, [person7], der erklærer, at [virksomhed3] A/S mente at have betydelige modfordringer mod Selskabet, og at [virksomhed3] A/S havde afvist købsfakturaer fra Selskabet og derfor ikke havde betalt fakturaerne.

Det bestrides endvidere, at beløbene som anført i SKAT’s afgørelse er indbetalt til Selskabet i 2010 forud for eller i forbindelse med salget af Selskabet. Dette underbygges dels af e-mailen fra økonomichefen fra [virksomhed3] A/S vedrørende den manglende anerkendelse af Selskabets fakturaer, dels af, at der ikke af udskriften fra Selskabets bankkonto den 14. juli 2010 fremgår indgående beløb fra [virksomhed3] A/S. Endelig gøres det vedrørende debitorbeholdningen gældende, at Klager ingen interesse havde i at eftergive fordringer af reel værdi i forbindelse med salget af Selskabet. Det er således hverken dokumenteret eller sandsynliggjort i SKAT’s afgørelse, at klager har modtaget maskeret udlodning ved at nedskrive Selskabets debitorfordringer til kr. 0 i forbindelse med salget af Selskabet.

3.1.3 Vedrørende beskatning i anledning af nedskrivning i ledelseslånet

I forhold til ledelseslånet, som Klagers tidligere ægtefælle, [person2], havde optaget i Selskabet, gøres det overordnet gældende, at lånet på tidspunktet for salget af Selskabet utvivlsomt var uerholdeligt, og derved var værdiløst for Selskabet på tidpunktet for salget af Selskabet i oktober 2010. Der er derfor ikke noget grundlag for at anse lånet for eftergivet på afståelsestidspunktet, hvilket SKAT baserer sin afgørelse om beskatning af maskeret udlodning på.

At ledelseslånet utvivlsomt var værdiløst for Selskabet, støttes af de faktuelle forhold, som er beskrevet ovenfor under pkt. 2.2.2. Lånets uerholdelighed støttes særlig på følgende forhold:

Samlet gøres det vedrørende ledelseslånet gældende, at [person2] var dybt insolvent i oktober 2010, hvorfor lånet var værdiløst og uerholdeligt. Af denne grund er der ikke grundlag for at beskatte Klager af maskeret udlodning i anledningen af salget af Selskabet. Der kan ikke ligge et gaveelement i, at det værdiløse ledelseslån, i forbindelse med afståelse af Selskabet blev nedskrevet til 0 kr.

3.1.4 Likvide midler

Endelig gøres det til støtte for Klagers principale påstand gældende, at der ikke er grundlag for at ændre Klagers skatteansættelse for 2010 som følge af, at den likvide beholdning i Selskabets sidste årsregnskab per 31. marts 2010 anses for udloddet til Klager eller som tillæg til afståelsessummen for anparterne i Selskabet.

Det er således i tilstrækkeligt omfang dokumenteret, at der på Selskabets bankkonto i [finans1] per regnskabets skæringsdato den 31. marts 2010 var et indestående på præcist kr. 43.218, svarende til posten i regnskabet, og at dette beløb i perioden fra sidste regnskabsdato indtil salget af Selskabet den 13. november 2010 er benyttet til betaling af Selskabets kreditorer.

3.2 Klagers subsidiære påstand

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at der under alle omstændigheder alene er den del af låneoptagelsen, der er sket i 2010, som kan beskattes. Långivningen må anses som løbende årlige ”gaver” til [person2].

Som det er anført umiddelbart ovenfor, under anbringender til støtte for den principale påstand, vedrører såvel SKAT’s agterskrivelse af 20. marts 2013, som SKAT’s afgørelse af 2013 materielt alene indkomståret 2010, hvorfor en eventuel udlodningsbeskatning af Klager relateret til selve [person2]s låneoptagelse i Selskabet, ikke kan udgøre mere, end det beløb, som ledelseslånet eventuelt kan påvises at være steget med i indkomståret 2010 indtil salget af Selskabet i oktober 2010.”

SKATs udtalelse

I SKATs udtalelse er anført følgende:

”Ad. 1 – jævnfør klagers brev til LSR:

SKAT gør opmærksom på, at der alene er foretaget ændringer af ansættelsen for indkomståret 2010. Det beror på en simpel fejl, at der i afgørelsen (og alene i afgørelsen) som overskrift er anført ændring for indkomstårene 2007-2010.

Senere i afgørelsen står ligeledes anført, at der er tale om indkomstårene 2010.

Ad. 2.2.1 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser.

På baggrund af de nu foreliggende oplysninger og bilag, som udtaler nu har haft mulighed for at gennemgå, anses det for godtgjort, at debitorbeholdningen på trods af det aflagte regnskab for [virksomhed1] pr. 31/3-2010 ikke har været til stede.

Således har i hvert fald selskabets væsentligste samarbejdspartner [...] A/S gjort indsigelser overfor debitorkravene, og at debitorkravet herefter er en nullitet.

SKAT indstiller, at beskatning vedrørende debitorbeholdningen frafaldes.

Ad 2.2.2 Ledelseslån til [person2]

Det er klagers påstand, at hun ikke har godkendt dette eller har haft nogen form for kendskab til ledelseslånet.

Lånet blev ved salget af selskabet i 2010 anset for uerholdeligt såvel af klager som af revisor på baggrund af en række forhold.

Det oplyses således bl.a. at [person2] i 2003 gik personligt konkurs, og at han siden har været dybt insolvent (pkt 1).

Under punkt 4,5 og 6 i klagen til LSR beskrives aktindsigt i [person2]s skatteforhold samt den gæld til SKAT, som [person2] har opbygget. Ligeledes beskrives SKATs forsøg på lønindeholdelse samt forsøg på at foretage udlæg senest i november 2007. Udlægsforretning blev dog afsluttet som forgæves.

SKATs oplysninger og påstand.

Det er SKATs påstand, at klager har været bekendt med [person2]s manglende betalingsevne og stiltiende har accepteret forholdet.

Det kan således oplyses, at der allerede i 1999 i klagers ejendom er foretaget et subsidiært udlæg på kr. 933.956 for [person2]s gæld til SKAT. Skilsmisse mellem parterne er indtrådt den 24. marts 2003.

Der vedlægges udskrift fra [...dk], hvoraf fremgår udlæg lyst den 2/6-1999 stort kr. 933.956.

[person2] er tillige i 2003 erklæret personligt konkurs.

En medarbejder i Inddrivelsen har i [virksomhed16] den 19/11-2007 refereret en samtale med [person2] ang. en tilsigelse, hvor [person2] er mødt op i [skattecenter1].

Det fremgår således,

Erklærer intet at eje til genstand for udlæg. Er skilt for flere år siden – tinglyst udlæg i ejendom af 28/5-99 for 933.956 kr. består – eks. Hustru bebor huset og er klar over udlægget.

Foreholdt, at vi ikke har fået afregning af lønindeholdelse i aps’et siden oktober 2006 – har dame i [by4], der ordner alt regnskab, taler med hende, har adresse på [adresse3], men opholder sig også i Sverige og Jylland.

31/5-2007 har medarbejder noteret i [virksomhed16],

Ifølge tidligere har pågældende oplyst, at han opholder sig mest i Sverige. Han er dog tilmeldt samme adresse som ApS. Der er senest sendt en rykker 19/3-07, som ikke er kommet retur.

30/11-2005 har medarbejder noteret i [virksomhed16],

Modtaget meddelelse fra [by2] Politi om at iti er forkyndt den 151105 kl. 0905. Pgl. oplyser, at han sjældent opholder sig på adressen i DK, men mest opholder sig i Sverige, hvor han har svensk personnr. xxxxxx-xxxx- Arbejder hos vognmand [person8], [adresse4], [by5] tlf. [...].

Det kan oplyses, [person2] er blevet svensk statsborger i 1991.

SKAT vedlægger de nævnte udskrifter fra [virksomhed16], som en fil benævnt [virksomhed16].

Der henvises til, at selskabets største kreditor allerede i maj, juni og august 2009 sender faktura til [adresse5], [by6], hvor klager bor. Dette er antageligt også sket tidligere.

Se de fremsendte bilag vedr. [virksomhed3], hvilke er vedlagt klagen til LSR.

Banken sender kontoudtog jævnfør det fremsendte materiale til adressen [adresse5], [by6].

Det er samlet SKATs påstand, at klager som ene anpartshaver i selskabet har været bekendt med forholdene omkring såvel selskabet som [person2]. Klager er både berettiget og forpligtet i forhold til selskabet, kreditorerne m.m.

Ligeledes tilsiger de samlede omstændigheder om udlæg i ejendommen, [person2]s konkurs i 2003, kreditorers og bankens breve til klager, at der har været både kendskab samt også relevans i at følge selskabets udvikling nøje.

Det anses tillige for banken at have været nødvendigt at kommunikere med klager i relation til selskabets forpligtelser m.m. Der henses til [person2]s konkurs og åbenbare mangel på betalingsevne.

Ad. 2.2.3 Likvide midler

Det fremgår at klager overfor [virksomhed14] har oplyst, at der pr. den 31/3-2010 var en likvid beholdning på kr. 43.218. Der var ingen eller begrænset aktivitet i selskabet, ligesom der ikke er foretaget private hævninger på bankkontoen. Kontoen blev lukket ned den 14. juli 2010 med et indestående på kr. 1.772, der er blevet anvendt til betaling af kreditorer og moms.

Det fremgår, at klager overfor [virksomhed14] har oplyst, at samtlige betalinger fra bankkontoen er relateret til selskabets omkostninger. Der er fremsendt dokumentation for størstedelen af betalingerne fra kontoen.

SKAT bemærker, at der på kontoen er indgået et beløb på kr. 23.000 fra [virksomhed4] ApS, som betaling for en faktura, at der pr. 8/7-2010 er indgået kr. 2.939 fra [by2] kommune, som vedrører lønrefusion for [person2]

Der er tilbageført en udstedt check på kr. 29.821 pr. den 19. april 2010 – udstedt den 16. april 2010.

SKATs gennemgang af bilagene

SKAT har gennemgået de fremsendte bilag og indstiller på den baggrund, at klager beskattes af følgende:

De med *-markerede omkostninger vedrører:

Derudover bemærkes, at der jf. kontoudtog fra banken den 1/7-2010 er omkostninger til [virksomhed22] (formentlig sportstøj) kr. 225 og dne 8. juli 2010 omkostninger vedr. [virksomhed23] og [virksomhed12] – kr. 418 og kr. 518.

Der er endelig en række omkostninger vedrørende [virksomhed11] fra januar til og med juli i alt kr. 2.783. Umiddelbart antages disse at vedrøre [adresse6], [by6], men anses også selskabets indkomst uvedkommende.

SKATs konklusion likvide midler.

Det er SKATs samlede konklusion, at beskatning af den likvide beholdning med kr. 43.218 eller i hvert fald mindst et beløb svarende hertil, er sket med rette.

Der burde tillige være sket en beskatning med et yderligere beløb, jf. gennemgang af bilagene.

Imidlertid indstiller SKAT beskatningen af kr. 43.218 fastholdt.

Det er endelig SKATs opfattelse, at gennemgangen af de afholdte omkostninger har afdækket en række omkostninger, der relateres til klager (private omkostninger), hvilket dokumenterer, at klager har været involveret i og omkring driften af selskabet såvel forud for den 31/3-2010 som efter.

Klager kan således heller ikke af den grund påberåbe sig uvidenhed om selskabets forhold og/eller [person2]s ageren.

SKATs samlede indstilling

Det indstilles, at der sker beskatning af henholdsvis kr. 983.961 samt 43.218 (som minimum) hos klager.

Selskabets udlån til klager anses endelig eftergivet på tidspunktet for salget af selskabet og værdien bør ansættes til pålydende, under hensyn til klagers stiltiende accept af forholdet. Lånet anses endeligt eftergivet pr. oktober 2010 ved selskabets afståelse til 3.mand.

Klager kan ikke påberåbe sig uvidenhed, som berettiget og forpligtet. Endelig tilsiger en række forhold, at klager dels har været orienteret samt har haft et kraftigt incitament hertil ([person2]s konkurs, udlæg i klagers ejendom etc.)

Der er endelig foretaget en række hævninger, der kan karakteriseres som private omkostninger del i tiden op til 31/3 2010, dels i tiden efter. Derfor indstilles beskatningen hos klager foretaget med kr. 43.218.

Det indstilles, at der ikke foretages beskatning vedrørende debitorbeholdningen, hvorfor beløbet kr. 334.491 frafaldes.

SKATs subsidiære påstand.

Det er SKATs subsidiære påstand, såfremt LSR frafalder beskatning af hele beløbet kr. 983.961, at klager beskattes med stigningen i det ulovlige mellemværende for indkomstårene 2008 til 2010, idet indkomstårene forud herfor er forældede.

Det bemærkes, at selskabet har fremad forskudt indkomstår, hvorved indkomståret 2007 slutter 31/3-2008 og så fremdeles.

Herefter beskattes klager af forskellen mellem kr. 887.850 (værdi pr. 31/3-2009) fratrukket udlånets værdi pr. 31/3-2008 kr. 731.760 lig med 155.890 for indkomståret 2008.

Ligeledes beskattes forskellen mellem 983.961 og beløbet kr. 887.850 lig med 96.111 for indkomståret 2009.

Således beskattes herefter i 2010 alene 43.218.”

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse

Klagerens repræsentant har overfor SKATs udtalelse anført følgende:

”Vi har noteret os, at SKAT indstiller, at beskatningen af debitorbeholdningen (334.491 kr.) frafaldes. I forhold til SKATs subsidiære påstand vedrørende beskatning af en del af lånet i 2008 og 2009 bemærker vi, at der ikke kan ske beskatning for disse indkomstår nu”

Landsskatterettens afgørelse

Debitortilgodehavende

Der har i selskabet været et debitortilgodehavende på 331.491 kr. Selskabet har nedskrevet værdien af dette tilgodehavende til 0 i indkomståret 2010.

SKAT har indstillet, at klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med 331.491 kr., da SKAT på baggrund af den fremlagte dokumentation har fundet, at nedskrivningen af tilgodehavendet var berettiget.

Landskatteretten tiltræder SKATs indstilling og nedsætter klagerens indkomst med 331.491 kr. for indkomståret 2010.

Ledelseslån

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Mellemregningen mellem direktøren og selskabet er opstået som følge af hævninger i perioden frem til udgangen af 2009, og er bogført som lån i selskabets årsrapporter. Hævningerne anses derfor som udgangspunkt som et lån. Direktøren var imidlertid insolvent på hævetidspunkterne. Da hævningerne ikke er foretaget i selskabets interesse, og da klageren og direktøren i denne sammenhæng må anses for nærtstående, anses hævningerne at have passeret klagerens økonomi, hvorfor de anses for maskeret udlodning til hende på hævetidspunkterne.

Da der på det foreliggende grundlag ikke kan anses at være foretaget private hævninger i indkomståret 2010, nedsættes klagerens indkomst med maskeret udlodning på 983.961 kr.

Det bemærkes, at selve nedskrivningen af lånet anses som en gældseftergivelse omfattet af kursgevinstlovens § 21, stk. 1. Da gælden ikke er nedskrevet til et lavere beløb end værdien, er der ikke grundlag for beskatning efter denne bestemmelse.

Likviditetsbeholdning

Af årsregnskabet for 2009 fremgår det, at selskabet har en likviditetsbeholdning på 43.218 kr.

Det er oplyst i sagen, at selskabets aktiviteter primært bestod af VVS-arbejde og lignende opgaver, som blev udført af direktøren.

En række af overførselsteksterne på kontoudtogene er angivet som ”brevcheck”. Der er i det væsentlige blevet fremlagt underliggende bilag for afholdelsen af disse udgifter. Det fremgår heraf, at der er indkøbt diverse materialer i byggemarkeder, planteopbevaring, leasing af bil, vægtafgift, rejseforsikring eller andre uspecificerede køb osv.

Enkelte fakturaer er stilet til [virksomhed1] ApS, andre er stilet til direktørens private adresse, og en enkelt er stilet til [person3].

Resten af beløbene på kontoudtogene er der ikke fremlagt underliggende bilag for. Disse udbetalinger er gået til reparation af klagerens private bil, vægtafgift, samt udgifter i Tyskland, [virksomhed23], [virksomhed12], [virksomhed24], [virksomhed11], benzin osv.

Det er ikke godtgjort eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at overførslerne og de hævede beløb er medgået til afholdelse af selskabets udgifter.

Overførslerne må herefter anses for at være tilgået klageren som maskerede udlodninger i indkomståret 2010. Det kan tiltrædes, at det samlede beløb ansættes til 43.218 kr., svarende til selskabets likviditetsbeholdning ved indkomstårets start.

Landskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.