Kendelse af 27-05-2015 - indlagt i TaxCons database den 10-07-2015

Faktiske oplysninger

Klageren har de sidste 7 år udsat sin livrente hos [person1]. Efter at [person1] har ændret betingelserne for udsættelse, har klageren fået livrenten udbetalt fra [person1] med 170.000 kr., som han har indsat på en pensionsordning hos [finans1].

Der er ved klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012 og ved hans forskudsopgørelse for indkomståret 2013 beregnet udligningsskat med 6 pct. af de 170.000 kr., han har fået udbetalt fra [person1]. Endvidere er der ikke beregnet beskæftigelsesfradrag for det beløb på 170.000 kr., klageren har indsat i [finans1].

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for forpligtet til at svare udligningsskat med 6 pct. af de 170.000 kr., han har fået udbetalt fra [person1].

Endvidere har SKAT ikke anset klageren for berettiget til beskæftigelsesfradrag af det beløb på 170.000 kr., han har indsat i [finans1].

SKAT får ikke oplysninger om klagerens dispositioner – at han hæver eller laver pensionsændringer i løbet af året. Reglerne og paragrafferne fremgår af følgende:

Udligningsskatten beregnes, jf. personskattelovens § 7 a, stk. 1, af modtaget pension, inkl. folkepensionens grundbeløb, som overstiger et bundfradrag på 362.800 kr. Eventuelle indbetalinger til pensionsordninger skal ikke fragå i beregningsgrundlaget.

Udligningsskatten er en midlertidig skat på store pensionsudbetalinger, jf. lov nr. 723 af 25. juni 2010, fra og med indkomståret 2011 (indkomstskat til staten).

For indkomstårene 2011 – 2014 udgør udligningsskatten 6 pct. af det samlede beløb efter personskattelovens § 7 a, stk. 1, jf. stk. 3, der overstiger et bundfradrag, som udgør 362.800 kr. Fra og med 2015 reduceres procenten med et procentpoint årligt, så skatten vil være udfaset i 2020.

Med hensyn til beskæftigelsesfradrag beregnes dette af arbejdsindkomst, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag, men efter fradrag af privattegnet pension med løbende udbetaling, privattegnet kapitalpension og bidrag og præmier til privattegnede livsvarige pensionsordninger, så der vil ikke kunne beregnes noget beløb i klagerens tilfælde. Der henvises til ligningslovens § 9 J.

Løbende udbetalinger fra pensionsordninger er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4. Det forhold at der efterfølgende bliver indsat beløb på en anden pensionsordning gør ikke, at beskatningen bliver neutraliseret.

Betingelserne for, at klageren kan få ændret sin skatteansættelse, står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og undtagelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 – 8.

SKATs udtalelse

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

Klageren har fået udbetalt 170.000 kr. hos [person1] og indsatte 170.000 kr. hos [finans1]. Herefter udgør grundlaget for udligningsskatten 434.102 kr. Samlet ser udgør udligningsskatten herefter 6 % af (434.102 – 362.800), svarende til 4.278 kr.

Forholdet er omfattet af personskattelovens §§ 5, nr. 3 og 7a, stk. 1. Klageren skal herefter betale udligningsskat. Der er ingen undtagelsesmuligheder.

Vedrørende beskæftigelsesfradraget udgør klagerens overskud af virksomhed 147.344 kr. Hvis ikke klageren havde fået fradrag for indbetalingen på 170.000 kr., ville der for virksomhedsindkomsten være beregnet beskæftigelsesfradrag. Imidlertid fremgår det af ligningslovens § 9J, at beskæftigelsesfradraget beregnes efter fradrag for indbetalinger på pensionsordninger, hvorfor beregningsgrundlaget udgør kr. 0. Herefter kan klageren ikke opnå beskæftigelsesfradrag.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han ikke skal betale udligningsskat, samt at han anses for berettiget til beskæftigelsesfradrag.

Klageren kan som borger ikke se af skattereglerne, at en helt neutral overførsel mellem to pensionsselskaber udløser udligningsskat på 6 pct. samt udelukker ham fra beskæftigelsesfradrag. Derfor ansøger klageren om fritagelse for udligningsskatten for den del, han indbetaler igen, og ret til beskæftigelsesfradrag for sin indtægt som beskæftiget.

Klagerens disposition er opstået på følgende måde:

Klageren har de sidste 7 år udsat sin livrente hos [person1] for at få en jævn udbetaling af sin pension, således at han ikke løb tør for pension efter 10 år, når ratepensionen udløb. Imidlertid ændrede [person1] betingelserne for udsættelse, så de nærmest konfiskerede provenuet, der skulle fordeles på klagerens restlevetid.

Klageren så ingen anden udvej end at få livrenten udbetalt og indsætte provenuet hos [finans1].

Rent praktisk fik klageren udbetalt 170.000 kr. hos [person1] og indsatte 170.000 kr. hos [finans1], en transaktion, der svarer til at flytte penge fra en bankkonto til en anden bankkonto. Transaktionen er helt neutral. Der er ikke indtægter eller udgifter ved denne transaktion, og klagerens status er uændret. Der skal betales den samme skat, når pensionen bliver udbetalt fra [finans1], som hvis den blev udbetalt fra [person1]. Var ”udbetalingerne” blevet stående i [person1], var der heller ikke blevet ændret i klagerens skat.

I klagerens skatteudregning fra år 2012 og hans forskudsskat fra år 2013 har man beregnet 6 pct. udligningsskat af de 170.000 kr., klageren har fået udbetalt fra [person1] og fjernet hans beskæftigelsesfradrag for de penge, han har indsat i [finans1], altså en skat på både udbetaling og indbetaling. Det er som at få en bøde på ca. 15.000 kr. om året de næste mange år, fordi man tillader sig at flytte penge fra et selskab til et andet. Når pensionen bliver udbetalt fra [finans1], er man ikke fritaget for udligningsskatten og skal således betale den samme skat to gange.

I forvejen betaler klageren topskat af hele sin indtægt som beskæftiget, men i ovenstående redegørelse mister klageren også retten til beskæftigelsesfradrag grundet en neutral omfordeling i pensionen.

Klageren er som borger ikke oplyst om, at en pensionsudbetaling og en tilsvarende pensionsindbetaling ikke ophæver hinanden.

Det er usædvanligt og ulogisk, fordi eksempelvis en renteindtægt/renteudgift, aktieindkomst/aktieudgift, driftsindtægter/driftsudgifter osv. opgøres netto, hvorefter der beregnes skat. Derfor må SKAT have et specielt ansvar for at informere om, at det ikke er gældende for pensionsindtægt/udgift. På SKATs hjemmeside vedrørende udligningsskat er det ikke nævnt. Vedrørende fradrag for privattegnet pension er det ikke nævnt, at fradraget i pensionen ikke gælder udligningsskatten.

SKAT skriver i sin afgørelse, som om der står i personskattelovens § 7 a, stk. 1: ”Eventuelle indbetalinger til pensionsordninger skal ikke fragå i beregningsgrundlaget.” Det står der ikke, jf. personskattelovens tekst.

Overordnet set er det ikke hensigtsmæssigt, at SKAT økonomisk tvinger klageren til at blive i [person1], og der er ingen mening med, at han mister sit beskæftigelsesfradrag, fordi han flytter nogle penge neutralt i sin pension.

Klagerens påstand er, at hans pensionsudgifter skal fragå hans pensionsindtægter inden beregning af skat.

Hvis ikke det forholder sig således, er klageren blevet bondefanget af systemet, fordi indtægten og udgiften drifts- og likviditetsmæssigt udligner hinanden, og han må således forlange en erstatning på de ca. 15.000 kr. om året, som skal indbetales ekstra til SKAT, så længe klageren er bundet af kontrakten til [finans1].

Til SKATs udtalelse har klageren bemærket, at det er korrekt, at beregningen af beskæftigelsesfradraget sker efter fradrag for indbetalinger til pensionsordninger.

Klageren har både pensionsindtægter, pensionsudgifter og overskud af virksomhed, hvilket ikke er normalt. Så længe pensionsindbetalingerne er mindre end pensionsindtægterne, er der tale om en omfordeling af pensionsmidlerne, og han får derfor ikke fradrag i virksomhedsindkomsten.

Normalt ville pensionsindbetalinger fragå overskud af virksomhed, hvilket gør skatteprovenuet mindre, men ikke i klagerens tilfælde. Klagerens indtægter i virksomheden går ikke i 0. Hele overskuddet bliver beskattet, oven i købet med topskat. Det vil være en omgåelse og ikke hensigten med loven, hvis klageren ikke får beskæftigelsesfradrag, fordi overskuddet i virksomheden ikke går i 0.

Til retsmøde i Landsskatteretten har klageren bl.a. supplerende bemærket, at [person1] gennem mange år havde betalt en godtgørelse på 10 % på hans pension, men uden varsel ændrede dette til 4 %, hvilket klageren var utilfreds med, og han valgte derfor at flytte pensionen til [finans1]. Klageren har således alene flyttet pensionen, han har ikke hævet den, således som SKAT påstår. Derfor skal han ikke betale udligningsskat. SKATs fortolkning af reglerne indebærer, at klageren reelt kommer til at betale en transaktionsskat.

Vedrørende beskæftigelsesfradraget har han bemærket, at Folketinget indførte dette for at stimulere, at skatteyderne havde en indkomst fra aktiv virksomhed. Klageren har haft indtægt fra selvstændig virksomhed, men får alligevel ikke fradraget, og det er i strid med Folketingets hensigter. SKAT oplyser, at indbetalingerne skal fragå beregningsgrundlaget, men oplyser ikke hvoraf det fremgår.

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes med nogle nærmere fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Dette følger af statsskattelovens § 4 (lov nr. 149 af 10. april 1922).

Indkomstskatten til staten opgøres som summen af en række nærmere angivne skatter, herunder udligningsskat efter personskattelovens § 5, nr. 3.

Dette følger af personskattelovens § 5 (lovbekendtgørelse nr. 143 af 8. februar 2011).

Ved lov nr. 723 af 25. juni 2010 om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Midlertidig udligningsskat på store pensionsudbetalinger, afskaffelse af særligt ægtefællefradrag m.v.) indsattes i personskatteloven følgende bestemmelse som ny § 7 a:

”§ 7 a. Udligningsskatten efter § 5, nr. 3, beregnes af summen af følgende indkomstskattepligtige beløb:

Stk. 2. Beløb, der udbetales som invalidepension, omfattes ikke af stk. 1. Skelnes der ikke mellem invalide- og alderspension, er alene udbetalinger indtil opnåelse af folkepensionsalderen ikke omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Udligningsskatten beregnes af den personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede indbetalinger til pensionsordninger reguleret efter § 13, hvis det korrigerede beløb er mindre end beløbet opgjort efter stk. 1.

Stk. 4. For indkomstårene 2011 – 2014 udgør udligningsskatten 6 pct. af den del af det samlede beløb efter stk. 1, jf. stk. 3, der overstiger et grundbeløb på 362.800 kr. (2010-niveau).

Stk. 5. Satsen på 6 pct. i stk. 4 nedsættes fra indkomståret 2015 og for hvert efterfølgende indkomstår med 1 procentenhed i forhold til satsen for det nærmest forudgående indkomstår. For indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår udgør satsen 0 pct.

Stk. 6. Er en gift persons udbetalte beløb efter stk. 1 lavere end grundbeløbet efter stk. 4, eller udbetales der ikke beløb efter stk. 1, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med 121.000 kr. (2010-niveau) med fradrag af personlig indkomst efter regulering efter § 13. Det er en forudsætning for fradrag efter 1. pkt., at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 7. Beløbene i stk. 4 og 6 reguleres efter § 20.”

Det er ubestridt, at det beløb, klageren har fået udbetalt fra [person1], omfattes af § 7 a, stk. 1, og at udbetalingen ligger ud over det skattefri grundbeløb, jf. § 7 a, stk. 4 og 6. Grundlaget for beregning af udligningsskatten udgør 434.102 kr., og udligningsskatten udgør 6 % af det samlede beløb efter § 7a, stk. 1, jf. stk. 3, der overstiger 362.800 kr. Udligningsskatteretten udgør herefter 4.278 kr.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende fradrage procenten i ligningslovens § 9 J, stk. 2, af grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. dog arbejdsmarkedsbidragslovens § 3, og §§ 4 og 5 med fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven.

Dette følger af ligningslovens § 9 J, stk. 1, 1. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011).

Klageren er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4 af løbende udbetalinger fra pensionsordninger. Efterfølgende indsættelse af beløb på en anden pensionsordning betyder ikke, at klageren ikke er skattepligtig af udbetalingerne.

Beskæftigelsesfradrag beregnes efter fradrag af privattegnet pension med løbende udbetaling, privattegnet kapitalpension og bidrag og præmier til privattegnede livsvarige pensionsordninger, jf. ligningslovens § 9 J. I 2012 udgjorde klagerens overskud af virksomhed 147.344 kr. og hans indbetaling til pensionsordningen i [finans1] 170.000 kr. Beregningsgrundlaget udgør herefter 0 kr., og klageren er derfor ikke berettiget til beskæftigelsesfradrag.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.

Landsskatteretten har ikke kompetence til at tage stilling til klagerens erstatningskrav.