Kendelse af 07-05-2014 - indlagt i TaxCons database den 27-06-2014

Faktiske oplysninger

SKAT har ved afgørelse af 1. juli 2013 nægtet at godkende fradrag for underskud af klagerens virksomhed i indkomstårene 2009, 2010 og 2011 med henholdsvis 25.651 kr., 49.246 kr. og 77.538 kr. Virksomhedens aktivitet er kvægdrift og salg af hundefoder.

Det er af klagerens repræsentant oplyst, at klageren i august 2006 solgte en større landbrugsejendom og samtidigt købte en mindre ejendom.

I 2011 modtog klageren to fakturaer på henholdsvis 23.725,00 kr. og 22.012,50 kr., eller i alt 45.737,50 kr. ekskl. moms, for arbejde udført på den ejendom, som klageren solgte i 2006. Fakturaerne er udstedt af [person1] og vedrører kørsel med staldgødning for klageren i indkomstårene 2000 - 2005 inkl. Klageren har foretaget fradrag for 45.737,50 kr. i indkomståret 2011 samt afløftet moms med 11.434,37 kr. På fakturaerne er tilføjet ”Regninger modtaget 5 år efter salg af ejendommen [adresse1]”.

Klagen omhandler alene fradrag for fakturabeløbene på 45.737,50 kr. ekskl. moms i indkomståret 2011.

SKATs afgørelse

SKAT har anført, at udgifterne vedrører indkomstårene 2000 – 2005 inkl., hvorfor de som udgangspunkt er fradragsberettigede i det indkomstår, hvor arbejdet er udført. Det er uden betydning, hvornår beløbet betales.

En undtagelse fra hovedreglen er, hvis der har været en tvist om arbejdets udførelse eller beløbets størrelse, og beløbet derfor først er opkrævet på et senere tidspunkt.

Det fremgår ikke af oplysningerne i regnskabet eller af repræsentantens indsigelser, at der har været uenighed om udgiftens størrelse eller arbejdets udførelse. Udgifterne kan derfor ikke godkendes fratrukket i 2011 alene af den årsag, at udgifterne vedrører tidligere indkomstår.

Efter skatteforvaltningslovens §§ 27 og 32 kan der anmodes om ekstraordinær genoptagelse.

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har anført, at SKATs manglende anerkendelse af, at klageren har drevet selvstændig virksomhed i skattemæssig henseende ikke er påklaget.

Der er således alene klaget over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for kørsel med gødning i perioden 2000 – 2005 inkl., hvor klageren drev 55 ha landbrugsjord som fuldtidserhverv. Klageren afhændede den ejendom, hvorpå kørslen skete, den 1. juli 2006.

Der er fremlagt dokumentation for udgiften i form af fakturaer.

Repræsentanten har gjort gældende, at udgiften relaterer sig til tidligere erhvervsmæssig virksomhed. Kravet er imidlertid først modtaget i 2011. Kravet kunne derfor være forældet.

Klageren har rykket for kravet adskillige gange for år tilbage, men da der ikke blev modtaget faktura, kunne kravet ikke optages som gæld i regnskabet. Dermed er udgiften ikke fratrukket i de år, som udgiften reelt vedrørte, og derfor har der på daværende tidspunkt været for meget indkomst til beskatning.

Leverandøren, [person1], er tidligere nær samarbejdspartner, der led store personlige tab ved et alvorligt ulykkestilfælde i familien. I en længere årrække var han derfor ikke i stand til at varetage sine økonomiske interesser og fik ikke sendt fakturaer til klageren.

Fakturaerne blev modtaget i 2011. Af personlige hensyn til leverandøren betalte klageren fakturaerne få dage efter modtagelsen.

Repræsentanten mener, at udgiften er en erhvervsmæssig udgift og dermed omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Kravet er gjort endeligt op og betalt i 2011, hvorfor kravet ikke kan anses for forældet.

[person1] har medregnet indtægten i sin indkomst i 2011.

Yderligere udtalelser i sagen

SKAT har anført, at driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Ifølge det foreliggende fremgår det ikke, at der har været uenighed om udgiftens størrelse eller arbejdets udførelse.

Af leverandøren har medregnet indtægten i 2011 er uden betydning for fradrag i klagerens indkomst.

Repræsentanten har hertil bemærket, at ud fra gældende ret har klageren ikke haft mulighed for at fratrække den erhvervsmæssige udgift, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet der ikke forelå faktura, hvor det endelige krav var gjort op. Det har ikke været muligt at indregne ”skøn” over udgiften, når ikke den faktiske udgift var kendt. Fradraget og gælden kunne derfor ikke indregnes i tidligere års regnskaber.

Leverandøren havde ikke opgjort sit endelige krav på grund af sygdom som følge af store personlige tab. Under disse forhold må der foreligge særlige omstændigheder, hvilket også understøttes af, at

Leverandøren medregner indtægten i sit regnskab i indkomståret 2011.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at ved beregningen af den skattepligtige indkomst er der fradragsret for driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke er berettiget til fradrag for udgifter til kørsel med gødning i indkomståret 2011. Retten er af den opfattelse, at udgiften bør henføres til de indkomstår, hvor arbejdet er udført, dvs. indkomstårene 2000 – 2005 inkl., jf. formuleringen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, om ”som i årets løb”, hvilket må forstås som værende det år, hvori arbejdet er udført. Retten bemærker, at det må have været muligt for klageren at angive udgiftens størrelse tilnærmelsesvis.

Retten bemærker endvidere, at der ikke som anført af klagerens repræsentant er mulighed for at opnå fradrag for udgifter som underskud af virksomhed, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet bemærkes, at retten har forstået klagen således, at nægtelsen af underskuddet ikke er påklaget, hvorfor underskuddet – i givet fald – blot ville udgøre yderligere 45.737 kr. i indkomståret 2011. Der er endvidere ikke hjemmel til fradragsret i medfør af andre bestemmelser.

Retten bemærker tillige, at anmodning om fradragsret i indkomstårene 2000 – 2005 inkl. bør ske ved anmodning om genoptagelse af disse indkomstår.

Retten bemærker endeligt, at der ikke er taget stilling til eventuel forældelse af fordringen mod klageren, idet klageren – jf. ovenfor – ikke er anset for berettiget til at fradrage udgiften i indkomståret 2011.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.