Kendelse af 08-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2017

Faktiske oplysninger

Klageren har fra den 01-11-1998, hvor virksomheden blev momsregistreret, drevet virksomheden [virksomhed1] med forretningsadresse på [adresse1], [by1]. Virksomheden er registreret som indeholdelsespligtig for A-skat og AM-bidrag fra den 30. januar 1999 og den er hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registreret med branchekoden for restauranter.

Virksomhedens aktivitet er salg af indisk mad og salg af drikkevarer (vand, øl, vin og spiritus) fra restaurationslokalet på [adresse1]. Der er plads til ca. 40 gæster i restaurationslokalet og klageren har oplyst, at der alene sælges a la carte retter. Under et kontrolbesøg den 26. oktober 2012 hos virksomhedens revisor og på virksomhedens forretningsadresse oplyste klageren til SKAT, at forretningen på hverdage holder åbent fra kl. 17 – 22 og i weekender fra kl. 14 – 22. Endvidere blev det oplyst, at der foruden klagerens arbejdsindsats på hverdage er behov for 1 person til betjening af restaurantens kunder samt 1 person til køkkenarbejde. I weekenderne er der foruden klagerens egen arbejdsindsats behov for 2 personer til betjening og 3 til køkkenarbejde.

Det fremgår af afregninger fra [virksomhed2] og [virksomhed3], at virksomheden også har salg ved udbringning af mad fra restauranten.

SKATs gennemgang af virksomhedens bogføring for indkomståret 2010 har vist, at der ikke er foretaget bogføring af virksomhedens kassebeholdning. Endvidere er der ingen løbende bogføring af virksomhedens bankkonto eller afstemning hertil. Den manglende afstemning mellem virksomhedens indtægter/udgifter og virksomhedens likvide beholdninger har ifølge SKAT afstedkommet, at der ikke er nogen sikkerhed for bogføringens fuldstændighed herunder korrekte periodisering.

Den manglende afstemning har endvidere ifølge SKAT medført, at der er større uoverensstemmelser mellem det Dankort-/kreditkortsalg, der er indbetalt på virksomhedens bankkonto og det totale varesalg der fremgår af virksomhedens Z-bon for de pågældende dage.

SKAT har foretaget ændringer af virksomhedens omsætning på baggrund af indsætninger på virksomhedens bankkonto, og SKAT har opgjort de beløbsmæssige ændringer således:

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet omsætningen i klagerens virksomhed med 255.849 kr. i indkomståret 2010 og 332.679 kr. i indkomståret 2011.

Som begrundelse for ændringerne har SKAT blandt andet anført følgende:

”Sammenholdes det registrerede varesalg fra virksomhedens bogførte Z-boner, med det kreditkortssalg der indbetales på virksomhedens bankkonto fra Dankort-salg og fra øvrigt kreditkortssalg (afregnet via [virksomhed4] A/S, [virksomhed3] og [virksomhed2].dk), er der bortset fra enkeltstående tilfælde, bogført et lavere totalsalg på virksomhedens Z-bon end det kreditkortssalg der for den pågældende dag er indbetalt på virksomhedens bankkonto.

SKAT ved godt, at restaurantens kunder i nogle få tilfælde kan vælge at få trukket et højere beløb på Dankortet, end hvad der skal betales for det foretagne køb. Det er dog vor opfattelse, at man som kunde i restauranten generelt kun hæver et beløb på Dankortet som svarer til det foretagne varekøb med tillæg af evt. drikkepenge, da restauranter generelt ikke er i besiddelse af større kontantbeholdninger, og kun i meget sjældne tilfælde vil acceptere at kunden f.eks. hæver op til nærmeste 100 kr. på Dankortet.

I de tilfælde hvor der betales med Dankort/kreditkort, vil drikkepengene som oftest tillige blive afregnet via Dankort/kreditkortsbetalingerne.

Den skattemæssige behandling af drikkepenge afhænger af hvem der modtager pengene og forudsætningerne herfor. Hvis kunden vælger at give den enkelte tjener et beløb i drikkepenge, er det tjenerens pligt at selvangive drikkepengene som B-indkomst. Hvis arbejdsgiveren derimod modtager og deler pengene ud til personalet (tjenere og øvrige ansatte) er der tale om en bonus og arbejdsgiveren skal indtægtsføre drikkepengene og udgiftsføre dem som bonus til de ansatte. I disse tilfælde skal drikkepengene beskattes hos den ansatte som A-indkomst. Der er dog som regel tale om, at tjeneren modtager drikkepengene til sig selv og skal selvangive drikkepengene som B-indkomst.

Det er dog SKATs opfattelse, at de konstaterede differencer mellem virksomhedens bogførte Z-boner og det kreditkortssalg der indbetales på virksomhedens bankkonto, er udtryk for en manglende registrering (herunder bogføring) af det faktiske varesalg i virksomheden. At en mindre andel af differencerne i givet fald beror på drikkepenge til personalet afregnet via kreditkort, opvejes efter vor opfattelse af det forhold, at de gennemførte korrektioner til virksomhedens omsætning ikke levner plads til noget kontantsalg i virksomheden, på trods af, at de fleste restauranter af en tilsvarende art og størrelse, regnes med at have en kontantsalgsandel på over 10 %.

SKAT har på ovenstående baggrund udarbejdet en opgørelse der viser de afvigelser der er registreret mellem det bogførte totalsalg (if. virksomhedens Z-boner) og det Dankort- og øvrige kreditkortssalg der indbetales på virksomhedens bankkonto [...05] i [finans1].

Den manglende afstemning mellem bogføringen og virksomhedens bankkonto har medført, at virksomhedens regnskab for 2010 er forkert, hvilket bl.a. afspejler sig ved, en ufuldstændig registrering af virksomhedens indtægter, at indtægter bogføres som udgifter, at udgiftsbilag bogføres flere gange, at virksomhedens gæld til vareleverandører ikke er afstemt i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet, da den medtagne gæld blot videreføres uændret fra det foregående årsregnskab. Forholdet understreger vigtigheden af, at der ved regnskabsudarbejdelsen foretages en afstemning mellem virksomhedens bogføring og dens likvide midler, kreditorer m.v.

Vestre Landsret har ved dom af 24. april 1995 (offentliggjort i TfS 1995.361) fastslået, at skattemyndighederne var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af indehaverens skattepligtige indkomst, fordi indehaveren af den pågældende restaurationsvirksomhed, hverken havde foretaget daglige eller jævnlige kasseafstemninger.

Som anført ovenfor har SKAT ved sin gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale konstateret, at der ikke er foretaget effektive kasseafstemninger og at virksomhedens årsregnskab på en lang række punkter er forkert. Det er derfor SKATs opfattelse, at der er grundlag for at tilsidesætte virksomhedens regnskabsgrundlag.”

På grund af omfanget af fejl der er konstateret ved SKATs gennemgang af regnskabsgrundlaget for afgiftsårene 2010 og 2011, er virksomheden pålagt at foretage en afstemning mellem den foretagne bogføring og virksomhedens likvide midler (herunder bankkonto), i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet for år 2012. I modsat fald er der ingen sikkerhed for rigtigheden af det årsregnskab der skal danne grundlag for den selvangivne virksomhedsindkomst for 2012.

Summen af beløb fra virksomhedens Z-boner der er medregnet under ”Bogført omsætning”, er afstemt til det på konto 1010 bogførte varesalg. Det fremgår heraf, at det bogførte salg skal korrigeres, da en del af virksomhedens Z-boner er blevet bogført med forkerte beløb, at salg er bogført som køb på varekøbskonto nr. 2010 (i debet), og at det bogførte salg via [virksomhed2] og [virksomhed3] tilbageføres fordi beløbene allerede er indeholdt og medtaget i det opsummerede kreditkortsalg.

Korrektionerne medfører, at virksomhedens bogførte omsætning forhøjes så den nøjagtigt svarer til virksomhedens kreditkort/Dankort-salg, som er indbetalt på virksomhedens bankkonto i [finans1].

I den korrigerede omsætning på henholdsvis kr. 2.053.735 og kr. 2.262.477 kr. er der således ikke medtaget noget kontantsalg. Når der i den korrigerede omsætning ikke medtages noget kontantsalg, selv om kontantsalgsandelen for virksomheder af en tilsvarende art og størrelse normalt overstiger 10 pct., vil det bl.a. opveje det forhold, at der i de medtagne kreditkortbeløb kan være inkluderet drikkepenge til virksomhedens tjenere m.v.

Da SKAT ved kontrollen har konstateret, at der ikke er foretaget effektive kasseafstemninger og at regnskabsgrundlaget er så mangelfuldt, at det bogførte varesalg karakteriseres af væsentlige mangler, er det SKATs opfattelse, at virksomhedens bogførte varesalg skal forhøjes med forskellen mellem det bogførte varesalg og kreditkortsalget, dvs. med en yderligere omsætning på kr. 255.849 ekskl. moms i indkomståret 2010 og 332.679 kr. ekskl. moms i indkomståret 2011. Korrektionen medfører, at omsætningen herefter svarer til det kreditkort-/Dankortsalg der er indbetalt på virksomhedens bankkonto [...05] i [finans1].

Korrektionen er efter SKATs opfattelse udtryk for en manglende registrering af virksomhedens faktiske varesalg.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at den foretagne korrektion er foretaget på objektive konstaterbare differencer, hvorfor der ikke er tale om en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens omsætning.

Efter korrektionen udgør virksomhedens varesalg for 2010 og 2011 henholdsvis kr. 2.053.735 og kr. 2.262.477. Når der henses til, at virksomhedens vareforbrug efter korrektionen udgør henholdsvis kr. 608.389 og kr. 619.373 kr., der inkl. varelagerregulering på kr. 17.365 for indkomståret 2010 giver et reelt vareforbrug på kr. 591.024, giver det forhøjede varesalg en bruttoavance på 71,22 pct. i 2010 og 72,62 pct. i 2011.

Da Horestas Normtalsanalyse for 2010/11 angiver, at den gennemsnitlige bruttoavance for restauranter med en årlig omsætning på under kr. 4 mio. udgør 68,40 pct. (med en nedre og øvre kvartil på henholdsvis 63,30 pct. og 74,30 pct.), anses forhøjelsen af virksomhedens varesalg for rimelig. Horestas øvre og nedre kvartil, angiver bruttoavancen for de 25 pct. af restauranterne der i den pågældende gruppe klarer sig henholdsvis bedst og dårligst.

På baggrund af virksomhedens indsendte dokumentation fra ”[virksomhed4] A/S” har SKAT indsendt yderligere bemærkninger således:

”På baggrund af de nye bilag fra [virksomhed5] A/S, som du sende til mig med din mail af 4/10 2016 kan jeg konstatere, at der i den indkomstforhøjelse som vi har foretaget for indkomståret 2010, er medtaget et beløb på i alt kr. 43.287 (ekskl. moms), som retligt kan henføres til varesalget for 2009. Momsbeløbet heraf udgør kr. 10.822. Jeg henviser til vedlagte opgørelse af korrektionerne.

Hvorledes skatteyder (eller dennes revisor) er kommet frem til et korrektionsbeløb på kr. 51.333,99 (inkl. moms) ved jeg ikke. Når jeg sammentæller de beløb som jeg har fået PBS-bilag på, får jeg (jf. vedlagte opgørelse) en sum på kr. 50.715,40 (inkl. moms). Som det fremgår af BILAG 1 til SKATs afgørelse af 3. juli 2013 (vedr. indkomståret 2010), medtages der i korrektionen tillige et kreditkortssalg på i alt kr. 3.393,80 som er indsat på selskabets bankkonto den 4/1 2010. Da alle de efterfølgende PBS-bilag frem til den 11/2 2010 skal henføres til varesalget for 2009, må indbetalingen den 4/1 2010 også skulle henføres til varesalget fra 2009.

Beløbet på kr. 3.393,80 (inkl. moms) må derfor skulle medtages i korrektionen, på trods af, at vi ikke har modtaget noget PBS-bilag herpå.

For god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at vi til brug for regnskabskontrollen ikke modtog de pågældende afregninger fra [virksomhed5] A/S, på trods af at vi ved kontrollen har anmodet om at modtage samtlige regnskabsbilag for 2010 og 2011. Derfor har vi tidligere været afskåret fra at foretage en nøjagtig periodisering af salget.

Når der nu skal henses til en korrekt periodisering, skal SKAT tillige gøre opmærksom på, at der i så fald mangler at blive medtaget et yderligere varesalg for indkomståret 2011. SKAT har i sine afgørelser af 3. juli 2013, alene taget udgangspunkt i de bankkontoudskrifter for indkomstårene 2010 og 2011 som var tilgængelige for vor kontrol. I varesalget for indkomståret 2011 mangler derfor alle de PBS-indbetalinger (fra Mastercard og VISA) der er indsat på bankkontoen i 2012, men som reelt vedrører indkomståret 2011 (jf. den tilsvarende periodisering primo 2010).

SKAT skal derfor opfordre Skatteankestyrelsen til, at få skatteyder til at indsende de manglende PBS-bilag vedr. kreditkortsalget for november/december 2011 (som er indsat på bankkontoen i 2012), så der ikke alene foretages en korrekt periodisering primo 2010, men tillige en korrekt periodisering ultimo 2011. I så fald skal SKAT nok være behjælpelig med at der tillige foretages en korrekt periodisering ultimo 2011.”

Skatteankestyrelsen har efterfølgende indkaldt yderligere dokumentation fra klagerens repræsentant, men der er ikke indsendt yderligere.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelserne af indkomsten skal nedsættes med 255.849 kr. i indkomståret 2010 og 332.679 kr. i indkomståret 2011.

Han har til støtte for sin påstand anført følgende:

”Virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed og indisk restaurant beliggende på [adresse1], på [by1] siden 1. november 1998. Virksomhedens aktivitet er salg af indisk mad og drikkevarer.

SKAT har i forbindelse med kontrolbesøg gennemgået virksomhedens bogføringsmateriale og konstateret, at der ikke er foretaget effektive kasseafstemninger og herefter tilsidesat regnskabsgrundlaget.

SKAT har taget udgangspunkt indgået i virksomhedens bankkonto og anset alle indsætningerne for værende omsætning. Dette er ikke korrekt og vi er ikke enige i denne form for forhøjelse.

Virksomheden ligger meget tæt på [adresse2] og mange kunder hæver 500 -1000 kroner over for efterfølgende at gå i byen. Virksomhedens ejer hæver mange kontanter fra banken hver dag, for at kunne udbetale kunderne over det beløb der er reelt er omsætningen.

Mange kunder hæver over den reelle regning mener vi ikke at indsætningerne kan anses for omsætning for 2010 og 2011.

SKAT har i kendelse af den 3. juli 2013 indrømmet, at det er muligt at der hæves over beløb i forbindelse med køb (s. 5)

Vi mener derfor ikke, at det er korrekt når SKAT efterfølgende anfører at det er en konstaterbar difference, idet SKAT er enig i at der hæves over beløb i nogle tilfælde ved Dankortsalg.

Tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget

SKAT anfører i kendelse af den 3. juli 2013 (s. 3) at regnskabsgrundlaget er mangelfuldt hvorfor regnskabsgrundlaget tilsidesættes. Vi henviser til Den Juridiske Vejledning A.B.5.3. der siger, at tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget ikke alene er forhøjelsesgrund. Samt at mulighederne for at tilsidesætte et regnskab er tilstede medfører det ikke automatisk at der kan eller skal foretages en forhøjelse af den selvangivne indkomst.

Endvidere mener vi, at skattemyndighederne skal i alle tilfælde kunne begrunde, at en skønsmæssig forhøjelse, der afviger fra den selvangivne, er sandsynligt. Denne bevisbyrde er ikke løftet af SKAT hvorfor forhøjelserne ikke kan godkendes.

SKAT har forhøjet og korrigeret virksomhedens overskud af virksomhed på baggrund af objektive konstaterbare differencer, hvorfor der ikke er tale om en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens omsætning (s. 7).

SKAT har pointeret at forhøjelsen ikke er en skønsmæssig forhøjelse, men uagtet dette mener vi at der skal være et belæg for forhøjelse. Virksomheden overskud skal ikke forhøjes automatisk, hvis mulighederne for at tilsidesætte regnskabet er tilstede.

Bruttoavanceprocenten

I forbindelse med modtagelse af forslag af den 8. maj 2013 er der fremsendt indsigelse til SKAT. SKAT har ikke taget stilling til disse bemærkninger, men fastholdt det fremsendte forslag.

Virksomhedens bruttoavance har været høj og stabil. Se venligst opgørelse af bruttoavancen:

SKAT henviser til HORESTA's normtals analyse for 2010/2011 der angiver den gennemsnitlige bruttoavance for restauranter med en årlig omsætning på under 4 mio. udgør 68,4 %(med en nedre og øvre kvartil på henholdsvis 63,3 % og 74,3 %) Virksomheden har ikke nogen af indkomstårene (2008-2012) ligget på nedre kvartil dvs. 63,3 %.

SKAT har ikke gjort indsigelse til den selvangivne bruttoavanceprocent, hvorfor vi må konstatere at SKAT godkender bruttoavanceprocenten.

[virksomhed2]

SKAT har medtaget [virksomhed2] omsætningen 2 gange idet når kunderne betaler med Dankort, kommer det ind på bankkontoen. Indsætningen på bankkontoen bliver medtaget i den samlede omsætning, men SKAT har tillagt [virksomhed2] omsætningen oveni i salget.”

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har repræsentanten desuden oplyst, at han har foretaget nogle nøgletalsberegninger, blandt andet en bruttoavance, som før ændringerne udgør ca. 70 pct., og som ifølge Danmarks Statistik skal ligge omkring 65 pct. Virksomheden ligger dermed over dette niveau allerede inden SKATs ændringer.

Repræsentanten har desuden beregnet en likviditetsforskydning i virksomheden til ca. 52.000 kr. i 2010. Han har herefter kunnet afstemme stort set hele forhøjelsen på 255.000 kr. fra SKAT. Der mangler en forklaring på 109.000 kr. i 2010 og 200.000 kr. i 2011. Herfra skal dog trækkes ca. 30 pct. til udgifter ud fra almindelige normtal.

Beregnet på daglig basis giver dette en dankort-difference på 300 kr., hvilket sagtens kan være ”hævet over beløbet”. Repræsentanten ønsker derfor at henholde sig til bruttoavanceberegningerne som er det almindelige grundlag for ændringer foretaget af SKAT. Han kan acceptere en eventuel skønsmæssig forhøjelse baseret på de hhv. 109.000 kr. i 2010 og 200.000 kr. i 2011 med fradrag af udgifter på omkring 30 pct.

For det efterfølgende indkomstår, 2013, fik klageren en ny sagsbehandler hos SKAT, hvilket afstedkom, at sagen for dette år blev godkendt uden ændringer. Klageren har aldrig fået påbud om at føre logbog eller fået konstateret sort arbejde.

Repræsentanten har desuden efterfølgende indsendt supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsen.

Det fremgår heraf blandt andet, at der fremsendes bilag modtaget fra [virksomhed4], hvoraf fremgår, at indkomst for 51.333,999 kr. for indkomståret 2009 først er blevet indsat på bankkontoen i indkomståret 2010. Indkomsten for 2009 skal ikke beskattes i 2010, da der er erhvervet ret til denne i 2009, hvilket også er beskatningstidspunktet. SKATs forhøjelse skal derfor nedsættes med 51.334 kr.

SKATs forhøjelse udgør efter ovenstående korrektion (255.849 kr. – 51.334 kr.) i alt 204.515 kr. Der skal i denne forhøjelse tages højde for vareforbrug i forbindelse med den optjente omsætning. Da bruttoavancen ligger på 70 pct., skal forhøjelsen nedsættes med 30 pct. svarende til 61.354 kr. SKATs forhøjelse burde herefter kun udgøre 143.161 kr.

Virksomheden har åbent 364 dage om året, og klageren har ofte kunder, som hæver over beløbet ved betaling med dankort. Gennemsnitligt betyder det 394 kr. pr. dag. Ifølge z-boner fra indkomståret 2010 er der gennemsnitligt 26 kunder pr. dag i januar og februar måned. Hvis blot 20 pct. af disse hæver 100 kr. over vil dette resultere i 500 kr. over beløbet hver dag.

SKATs forhøjelse er derfor uden grundlag og der anmodes om nedsættelse med hele forhøjelsen på omsætningen på 255.849 kr. Endvidere anmodes der om nedsættelse af momsansættelsen, der er afledt af omsætningen på de 255.849 kr.

For indkomståret 2011 har SKAT forhøjet omsætningen med 322.679 kr. uden at tage hensyn til vareforbruget. Da bruttoavancen ligger på ca. 70 pct. vil vareforbruget udgøre 30 pct. (99.803 kr.) SKATs forhøjelse burde derfor være 232.876 kr.

Der skal herudover tages hensyn til de kunder, som ønsker at hæve over beløbet og henset til beløbene i indkomståret 2010, kan en forhøjelse på 90.000 kr. accepteres.

SKATs forhøjelse for indkomståret 2011 bedes nedsat til 90.000 kr. og det samme gælder moms afledt af forhøjelsen af omsætningen.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

SKAT har beregnet den samlede omsætning via Dankort, [virksomhed4] A/S og [virksomhed2]/[virksomhed3] og har heri modregnet den samlede bogførte omsætning. Differencen udgør forhøjelsen af virksomhedens omsætning. Der er ved SKATs beregning ikke medregnet kontant salg i virksomheden.

Det fremgår af SKATs opgørelser af omsætningen, at det ikke er samtlige bankindsætninger, som er medregnet ved opgørelserne, men udelukkende indsætninger, som kan identificeres som omsætning med tekster som ”Dankort-nota”, ”Dankort-salg” eller lignende. SKAT har herefter modregnet virksomhedens selvangivne omsætning og konstateret de i nærværende sag omhandlede differencer.

Klageren har for indkomståret 2010 indsendt bilag fra [virksomhed4] A/S, og har bemærket, at en omsætning på 51.333,99 kr. vedrørende indkomståret 2009 er indsat på bankkontoen i indkomståret 2010. Beløbet skal derfor ikke beskattes i 2010 i henhold til retserhvervelsesprincippet, men derimod i indkomståret 2009. Gennemgangen af bilagene har vist, at beløbet retteligt udgør 54.109,20 kr., hvilket svarer til 43.287 kr. ekskl. moms.

Klageren har ikke indsendt de tilsvarende bilag for indkomståret 2011 på trods af anmodninger herom, og det er på den baggrund ikke muligt at afstemme de tilsvarende posteringer ultimo 2011. Landsskatteretten skønner på den baggrund, at der både primo og ultimo perioden (2010 og 2011) har været overensstemmende tilgodehavender fra [virksomhed4] A/S, som er indsat på bankkontoen i det følgende år, og den indsendte primo-regulering bliver dermed udlignet. Landsskatteretten foretager dermed ingen regulering vedrørende dette punkt.

Klageren har anført, at bestillinger via [virksomhed2] ved SKATs ændringer er medregnet i virksomhedens omsætning både ved bestilling og efterfølgende igen ved afregning med [virksomhed2], og dermed indgår dobbelt i SKATs forhøjelse. Det er dog ikke dokumenteret, at bestillingerne løbende er slået ind på virksomhedens kasseapparat.

Der fremgår følgende vedrørende betalingsmetode på [virksomhed2]s hjemmeside:

”5.3. Betalingsmetode: Betaling skal ske med et af de betalingskort, der accepteres af Hjemmesiden, eller kontant til Restauranten ved afhentning.

5.4. Betaling med kort: Hvis du betaler med kredit- eller debetkort, kan du blive bedt om at vise kortet til Restauranten ved afhentning som identifikation og som kontrol af, at informationen på kortet stemmer overens informationen på Ordren.”

Der afregnes således kun direkte med restauranten, såfremt kunden selv afhenter varerne og betaler kontant. Ved betaling med kort kan køber blive bedt om at forevise kortet til identifikation, idet kortoplysningerne er givet til [virksomhed2] ved afgivning af ordren.

SKATs forhøjelse er foretaget på baggrund af bankindsætninger og der er dermed ikke grundlag for at SKAT skulle have medregnet omsætning fra [virksomhed2] dobbelt. Beløbet er således kun indsat på bankkontoen en gang.

Klageren har ikke dokumenteret i hvilket omfang kunderne har ”hævet over beløbet”, og disse eventuelle hævninger, som indgår i SKATs ændringer, anses at udgøre et mindre beløb end virksomhedens kontante omsætning, som SKAT har udeholdt fra ændringerne.

Landsskatteretten kan herefter tiltræde SKATs opgørelser. SKAT har således ved beregningerne ikke medregnet kontant salg i virksomheden til trods for, at der har været et sådant, og de foretagne ændringer er foretaget på et faktuelt og yderst forsigtigt grundlag.

Bruttoavancen kan efter de foretagne ændringer beregnes til 71,2 pct. i indkomståret 2010 og 72,62 pct. i indkomståret 2011. Horestas normtalsanalyse for 2010/11 angiver, at den gennemsnitlige bruttoavance for restauranter med en årlig omsætning på under 4 mio. kr. udgør 68,40 kr. med en nedre og øvre kvartil på henholdsvis 63,3 pct. og 74,3 pct. Dermed er forhøjelserne af omsætningen indenfor branchens normtal, og forhøjelserne synes på den baggrund ikke urimelige.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.