Kendelse af 18-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 09-07-2016

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomståret 2011 eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS. Klageren er ansat i [virksomhed2] A/S, hvorfra hun modtager løn, som er selvangivet. Klageren er ikke ansat i [virksomhed1] ApS til at udføre manuelt arbejde med bygningsrenovering m.v. Udenfor almindelig arbejdstid har klageren i mindre omfang udført arbejde i [virksomhed2] A/S’ ejendomme m.v.

Vederlag for det arbejde, som klageren har udført uden for almindelig arbejdstid, er af [virksomhed2] A/S på baggrund af fakturaer indbetalt til [virksomhed1] ApS.

Det fremgår af årsrapport for [virksomhed1] ApS, at selskabets hovedformål er at drive handel og service. Ifølge årsrapporterne for 1. og 2. regnskabsår består selskabets direktion af klageren, og klagerens samlever er anført som direktør. Ifølge 3. og 4. regnskabsår fremgår der ikke nogen direktør.

Selskabet er tvangsopløst pr. 12. august 2013, og i 4. regnskabsår aflagde selskabet sidste årsrapport.

Selskabet har udført arbejde for [virksomhed2] A/S igennem alle årene og har tillige udført arbejde for andre kunder. Der er ifølge årsrapporterne ikke afholdt udgifter til løn i nogen af årene.

Ud over [virksomhed2] A/S har der i regnskabsåret 2010/11 kun været udført arbejde for: [virksomhed3] (har lokale på [adresse1], ofte i aftale med [virksomhed2] A/S) for 37.430 kr., for [virksomhed4] vedrørende snerydning for 2.500 kr. og for [virksomhed5] A/S, [adresse2] for 17.998 kr. ud af en samlet omsætning ekskl. materialesalg på 334.997 kr.

I forbindelse med omsætningen har selskabet kun afholdt udgifter til underleverandører for 41.956 kr.

Klageren har gennem alle årene været fuldtidsansat i [virksomhed2] A/S som Global Customer Coordinator. Klagerens samlever [person1] har ligeledes gennem alle årene været fuldtidsansat i [virksomhed2] A/S som Facility Manager.

Selskabet har udført arbejde for [virksomhed2] A/S igennem alle årene og har tillige udført arbejde for andre kunder. Der er ifølge årsrapporterne ikke afholdt udgifter til løn i nogen af årene.

Ud over [virksomhed2] A/S har der i regnskabsåret 2010/11 kun været udført arbejde for: [virksomhed3] (har lokale på [adresse1], ofte i aftale med [virksomhed2] A/S) for 37.430 kr., for [virksomhed4] vedrørende snerydning for 2.500 kr. og for [virksomhed5] A/S, [adresse2] for 17.998 kr. ud af en samlet omsætning ekskl. materialesalg på 334.997 kr.

I forbindelse med omsætningen har selskabet kun afholdt udgifter til underleverandører for 41.956 kr.

SKAT har udarbejdet oversigt over omsætning, som er fordelt med vederlag for arbejde udført af [person1] og klageren.

SKAT har gennemgået konto for Fremmed arbejde. Arbejdet på disse regninger er trukket ud i en separat kolonne i oversigter over omsætning, således at omsætningen er ”renset” for arbejder, som selskabet har hyret en fremmed håndværker til at udføre.

Herefter er det konstateret, at [virksomhed1] ApS har modtaget vederlag for arbejde udført af [person1] med 165.985 kr. og vederlag for udført arbejde af klageren med 28.125 kr.

SKAT har tillige anført:

”Udførelsen af de ydelser som [virksomhed1] ApS sælger

Selskabet har ingen ansatte og ingen lønudgifter. På mødet hos selskabet den 30/11 2011 er oplyst, at der ikke forefindes ansættelseskontrakter i selskabet. [person1] oplyste, at det var ham som udførte dette fysiske arbejde, og i beskedent omfang dig ([person2]).

[virksomhed1] ApS har ikke fremlagt ansættelseskontrakt eller på anden måde dokumenteret, at selskabet har erhvervet ret til det vederlag, som betales for det arbejde som [person1] udfører hos [virksomhed2] A/S m.v.

Det samme gælder for det fysiske arbejde som du udfører hos [virksomhed2] A/S, og hvor det er [virksomhed1] ApS som modtager betalingen.

[virksomhed1] ApS har ikke dokumenteret, at det er selskabet og ikke den udførende person, der har ret til vederlaget for personens arbejde.

[virksomhed1] ApS afholder ingen udgifter til personaleforsikring, heller ikke erhvervsforsikring eller ulykkesforsikring i tilfælde af tilskadekomst under udførelse af arbejde for selskabet.

Sammenhæng mellem lønudbetaling og selskabets økonomiske situation

Selskabet giver overskud og har således økonomisk råderum til, at afholde lønudgifter.

Selskabet har hele tiden haft en positiv egenkapital. Der har således ikke været behov for at tilføre midler for at opfylde kapitalkravene.

Selskabet har ikke haft behov for at opbygge kapital, da der kun i beskedent omfang afholdes udgifter til materialer og underleverandører. Likviditeten ses at være tilstrækkelig til aktiviteten.

Selskabets anlægsaktiver er primært en dyr hvis plade bil, sportsvognen Mercedes CL 500, til kr. 400.000, som ikke har relation til erhvervelse af indtægterne, men til [person1] og dine ([person2]) personlige interesser. Du har tidligere bekræftet at være skattepligtig af værdi af fri bil.

Da aktiviteten ikke kræver opbygning af en stor kapital, har selskabet således økonomi til at betale lønninger.

Det er således dokumenteret, at der ikke foreligger en selskabsøkonomisk begrundelse for ikke at udbetale løn.

Personerne

Det er kun dig som ejer selskabet.

[person1] er ansat i [virksomhed2] A/S. Inden for almindelig arbejdstid, er hans opgave dels selv at udføre arbejder på ejendommene og dels hyrer andre håndværkere til at udføre arbejde på [virksomhed2] A/Ss ejendomme. For dette arbejde foretager [virksomhed2] A/S lønudbetaling til [person1].

Vederlaget for det arbejde som [person1] udfører udenfor almindelig arbejdstid indbetaler [virksomhed2] A/S til [virksomhed1] ApS, da [virksomhed1] ApS udsender faktura på dette arbejde.

[person1] har således en dobbeltrolle i relation til [virksomhed2] A/S, når han indgår aftale med [virksomhed2]s økonomichef om udførelse af arbejder udenfor almindelig arbejdstid, og hvor vedlaget herfor skal indbetales til [person2]s selskab, [virksomhed1] ApS.

[person1] har i en årrække været væsentlig insolvent, og er ikke ejer af fast ejendom.

Du har en positiv formue.

Hvem driver aktiviteten, som indtægtsføres i [virksomhed1] ApS

I forbindelse med gennemgangen f 2010 har SKAT konstateret, at det er [person1] som faktisk driver aktivitet med renovering og vedligeholdelse af ejendomme.

I forhold til kunderne er det [person1], som giver tilbud og indgår aftaler om opgavernes udførsel jf. udtalelser fra [virksomhed2] A/Ss tidligere økonomichef.

Herunder at [person1] har bibragt økonomichefen det indtryk, at [virksomhed1] ApS er ejet af [person1]. Hvilket ikke er tilfældet.”

Der er fremlagt næsten ligelydende erklæringer fra CFO og aktionær i [virksomhed2] A/S, [person3], af 29. januar 2012 og fra CFO i [virksomhed2] A/S, [person4], af 30. januar 2012.

Af erklæring fra [person4] fremgår::

”Undertegnede har været ansat som CFO i [virksomhed2] A/S, CVR-nr. [...1], i 5 år frem til den 1. juli 2011.

Jeg skal herved bekræfte, at [virksomhed2] A/S i denne periode har gjort brug af [virksomhed1] ApS til diverse opgaver indenfor ejendomsvedligeholdelse m.v.

Jeg skal endvidere bekræfte, at [virksomhed2] A/S i samme periode også har brugt andre entreprenører til de pågældende services.

[virksomhed1] ApS har således ikke fået alle opgaver, idet selskabet enten har været for dyrt til de pågældende opgaver eller fordi selskabet ikke har været i stand til at udføre opgaverne hurtigt nok, da personerne bag selskabet grundet fuldtidsansættelse hos [virksomhed2] A/S kun har kunnet arbejde aftener og weekender. Andre opgaver er gået til [virksomhed1] ApS netop fordi der var behov for, at opgaverne skulle udføres aftener og weekender, hvor [virksomhed2] A/S’ ansatte ikke var på arbejdspladsen, og hvor andre håndværkere ikke har villet eller kunnet påtage sig opgaven.”

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 med 28.125 kr.

SKAT har begrundet afgørelsen således:

”Ikke rette indkomstmodtager - reglerne

Indkomst som opgjort efter statsskatteloven § 4a, skal henføres til beskatning hos den som har oppebåret indkomsten.

Indkomst, der fremtræder som selskabsindkomst og som er indtægtsført i selskabet, må som udgangspunkt også i skattemæssig henseende anerkendes som selskabets indkomst, med mindre indkomsterhvervelsen er så nært knyttet til en bestemt fysisk person, at indkomsten må anses for erhvervet af personen og ikke af selskabet.

I tvivlstilfælde må der foretages en konkret vurdering af, om det er selskabet eller personen, der har erhvervet retten til vederlaget. Ud fra aftaleretlige og selskabsretlige regler må det således vurderes, hvem der er berettiget eller forpligtet i henhold til kontrakten om arbejdets udførelse.

Der henses til TfS 2005.165 hvor Ligningsrådet pointerede forudsætningen for godkendelse: (Næstsidste afsnit)

“Det forudsættes, at det over for skattemyndighederne - ved ligningen af det pågældende selskab - vil kunne dokumenteres, at det selvangivne, af kontrakten afledte vederlag, reelt oppebæres af det selskab.”

De ledende domme på området fastslår, at der skal foreligge en ansættelseskontrakt.

Stillingtagen til rette indkomstmodtager

Fakta omkring selskabets ret til at råde over det vederlag, som fremkommer ved personernes fysiske arbejde:

- Der foreligger ikke ansættelseskontrakter, som kunne dokumenterer personernes formelle ansættelse i selskabet.

- Der er ikke udbetalt en løn til personerne for arbejdsperioderne, som kunne dokumenterer personernes uformelle ansættelse i selskabet, dvs. at selskabet har erhvervet ret til personernes arbejdsindsats i disse perioder.

- Der foreligger end ikke ansvarsforsikringer for personerne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, som kunne give minimum af en indikation af et arbejdsgiver/arbejdstager forhold.

- Der foreligger ikke kontrakter mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed1] ApS.

- Arbejdet med renovering og vedligeholdelse af ejendomme er et arbejde, som er knyttet til en persons fysiske arbejdsindsats

Hvem har erhvervet ret til indkomsten

Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for, at det er [virksomhed1] ApS, som har erhvervet ret til at råde over [person1]s og din ([person2]) arbejdskraft.

Der henses til, at der er tale om en væsentlig fysisk arbejdsindsats fra [person1]s side, og det faktisk er ham som driver aktiviteten med salg af ejendomsvedligeholdelse og renovering.

Selskabet har således ikke dokumenteret, at det er selskabet og ikke [person1] og dig ([person2]), som har ret til vederlaget fra det arbejde som I udfører.

Arbejdets karakter

SKAT har bemærket, at [person1] er lønansat hos [virksomhed2] A/S, til at udføre arbejde, der har samme karakter som det arbejde som [virksomhed1] ApS udfakturer til [virksomhed2] A/S.

Der er henset til at fakturaerne indeholder arbejdsløn og kun materialer i beskedent omfang. [virksomhed2] A/S anses derfor for at stå for materialekøbet, og den reelle instruktion omkring arbejdet.

[virksomhed2] A/S har instruktionsbeføjelserne overfor [person1] og dig vedrørende arbejdet indenfor almindelig arbejdstid. Denne beføjelse er ikke blevet effektivt afkræftet for arbejdet udført udenfor almindelig arbejdstid.

I ansættelsen i [virksomhed2] A/S udfører [person1] dels selv arbejder på ejendommene, og dels hyrer han andre håndværkere til at udføre arbejde på [virksomhed2]s ejendomme.

[person1] har en dobbeltrolle i relation til [virksomhed2] A/S, når han indgår aftale med [virksomhed2] A/Ss økonomichef om udførelse af arbejder udenfor almindelig arbejdstid, og hvor vederlaget herfor skal indbetales til dit selskab, [virksomhed1] ApS.

Hvem driver aktiviteten og har indflydelsen

Da det er [person1] som indgår aftalerne med [virksomhed2] A/S m.v., og det er han som besidder de faglige kompetencer som kræves for at udfører arbejdet, anses han at drive aktiviteten med ejendomsvedligeholdelse, som indtægtsføres i [virksomhed1] ApS. Gennem dette ses [person1] at have indflydelsen over aktiviteten og derved hvad der skal ske med vederlaget for arbejdet.

Begrundelsen for ikke at udbetale løn

Begrundelse for at [virksomhed1] ApS ikke har udbetalt løn til [person1] og dig ([person2]) ses ikke i selskabets forhold. Begrundelsen ses i personlige forhold.

Vilkårlig placering af indkomst

SKAT finder at der er tale om en vilkårlig placering af indkomst, npr [person1] foranlediger at vederlaget fra hans arbejde udenfor almindelig arbejdstid i [virksomhed2] A/S, bliver faktureret fra [virksomhed1] ApS.

Det forhold, at [person1] har ønsket at placere sine indtægter i dit selskab bl.a. for at kunne erhverve dyre biler, kan ikke anerkendes skattemæssigt, når der ikke foreligger et ansættelsesforhold på markedsvilkår.

Vederlaget fra dit arbejde

Da du ikke er ansat i [virksomhed1] ApS til at udfører fysisk ejendomsrenoveringsarbejde, har selskabet ikke erhvervet ret til vederlaget fra det arbejde du udfører.

Konklusion

Efter en samlet vurdering er det SKATs opfattelse, at det er [person1] og ikke [virksomhed1] ApS, som har erhvervet ret til vederlaget fra det arbejde som [person1] udfører på [virksomhed2] A/S og for [virksomhed4] samt [virksomhed5] A/S og [virksomhed3] jf. Statsskatteloven § 4a.

Ligesom det er SKATs opfattelse, at det er dig og ikke [virksomhed1] ApS, som har erhvervet ret til vederlaget fra det arbejde som du udfører på [virksomhed2] A/S udenfor almindelig arbejdstid.

Indkomsten som vedrører dit arbejde er skattepligtig for dig, og således [virksomhed1] ApS uvedkommen jf. Statsskatteloven § 4a.

SKAT har derfor forhøjet din personlige indkomst for 2011 med kr. 28.125, som er vederlagene fra det fysiske arbejde som du har udført, og som fejlagtigt er indtægtsført i [virksomhed1] ApS jf. Statsskatteloven §4 og Personskatteloven §3.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke er rette indkomstmodtager for indtægter modtaget i [virksomhed1] ApS således, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 skal nedsættes med 28.125 kr., og indkomsten tilbageføres til det af selskabet oprindeligt selvangivne.

Repræsentanten har anført følgende:

”Anbringender:

...

Til støtte herfor gøres gældende, at udgangspunktet må være, at indkomst som fremtræder, som indkomst, indbetalt på baggrund af fakturaer udstedte af [virksomhed1] ApS, skatteretligt skal indtægtsføres og godkendes i skatteretlig henseende i overensstemmelse med statsskattelovens § 4, idet indkomsten skal indtægtsføres hos den skatteyder, der oppebærer indkomsten.

Spørgsmålet om rette indkomstmodtager skal efter Skatterådets opfattelse løses ved en egentlig bevisvurdering ud fra de konkret foreliggende oplysninger. Som udgangspunkt må indgåede aftaler respekteres og i tvivlstilfælde må der foretages en konkret vurdering af, om det er selskabet eller personen, der har erhvervet retten til vederlaget.

[person2] har i forbindelse med sagen fremlagt alt tilgængeligt materiale vedrørende selskabet og dets virksomhed for at dokumentere rigtigheden af, at det er [virksomhed1] ApS, der er rette indkomstmodtager. SKAT har i sin afgørelse fuldstændig tilsidesat det fremlagte materiale, herunder erklæringer og SKAT har endvidere fremsat påstande vedrørende skatteyder og dennes samlever, der ikke senere har kunnet dokumenteres, til skade for skatteyder.

Det forhold, at et selskab sælger arbejdsydelser, som kun kan udføres af en fysisk person, er ikke til hinder for, at virksomheden kan drives i selskabsform med den virkning, at indtægter i henhold til kontrakter, der indgås med selskabet indkomstbeskattes hos selskabet og ikke hos hovedanpartshaveren, hvilket allerede er fastslået af Højesteret i U1998.1314 H (Aage Haugland dommen). Ved dommen slog Højesteret fast, at synspunktet også gjaldt i tilfælde, hvor der var tale om kunstnerisk virksomhed, som kun kunne leveres af én bestemt fysisk person.

Sagsfremstilling:

Den påklagede ansættelse var en del af et større sagskompleks, som blev behandlet hos [Skattecentret]. Der henvises nærmere til brev af 22. maj 2013.

SKAT har i afgørelse af 6. august 2013 fastholdt en forhøjelse af [person2]s indkomst på 28.125 kr., idet SKAT finder, at [person2] er rette indkomstmodtager af beløb modtaget i selskabet [virksomhed1] ApS.

[virksomhed1] ApS er ejet af hovedanpartshaver [person2], der er samlevende med [person1]. [virksomhed1] ApS beskæftiger sig med alle former for ejendomsvedligeholdelse, have arbejde og andet forefaldende arbejde, herunder snerydning m.v. [virksomhed1] ApS har udført arbejde for [virksomhed2] A/S, og har endvidere i indkomståret 2010/2011 bl.a. udført arbejde for [virksomhed3], [virksomhed4], og [virksomhed5] A/S, ligesom selskabet har haft flere privatkunder.

Hovedanpartshaveren [person2] er ved siden af sit arbejde i [virksomhed1] ApS fuldtidsansat hos [virksomhed2] A/S som Global Customer Support Coordinator, og har blandt andet til opgave at implementere og vedligeholde ensartede arbejdsgange for alle virksomhedens service centre og at sikre overholdelse af ISO certificering, hvor dette er relevant. Derudover har [person2] til opgave at koordinere virksomhedens igangværende opgaver i forhold til kunder, salgsafdeling og til rådighed værende personaleressourcer. For en fuldstændig beskrivelse af [person2]s jobfunktion hos [virksomhed2] A/S henvises til arbejdsbeskrivelse, vedlægges som bilag 2.

Det gøres på den baggrund gældende, at det arbejde som [person2] udfører i [virksomhed1] ApS, og som er forefaldende fysisk arbejde, er væsensforskelligt fra hendes jobfunktion hos [virksomhed2] A/S.

[virksomhed2] A/S er et større aktieselskab, der beskæftiger mellem 100-200 ansatte, selskabets formål er ifølge udskrift fra CVR-registret, vedlægges som bilag 3, udvikling af højteknologiske ultralydsprodukter samt kalibrerings- og sonarsystemer til industriel anvendelse og anden hermed beslægtet virksomhed.

[virksomhed1] ApS har fået sine opgaver hos blandt andet [virksomhed2] A/S ved at byde på udbudte opgaver i fri konkurrence med andre bydere, og selskabet har langt fra vundet alle udbud, idet andre bydere har været billigere eller hurtigere. Der vedlægges som bilag 4 erklæring fra [virksomhed2] A/S v/[person4] og [person3], der bekræfter dette.

De fremlagte erklæringer fra [virksomhed2] A/S bekræfter:

SKAT har den 22. maj 2012 afholdt møde om erklæringen med [person4], og udarbejdet referat fra mødet, vedlægges som bilag 5.

Af SKATs referat fremgår blandt andet, at [person4], når der skulle udføres sådanne opgaver, bad [person1] om at givet et tilbud på opgaven. Tilbuddene blev givet enten pr. e-mail eller mundtligt. Af referatets punkt 11 fremgår, at fakturaer blev udstedt af [virksomhed1] ApS, at fakturaerne var i overensstemmelse med det aftalte og at betaling blev godkendt af [person4].

[person4] har efterfølgende gjort indsigelse mod SKATs mødereferat og fremlagt sit “talepapir” udarbejdet til brug for mødet, vedlægges som sagens bilag 6. Heri præciseres, at han vedstår den som bilag 4 fremlagte erklæring fuldt ud.

Videre fremgår det, at karakteren af [virksomhed2] A/S’ bygningsmasse krævede ekstraordinært og besværligt investerings- og ombygningsarbejde, og at [virksomhed1] ApS viste sig konkurrencedygtige i henseende til pris og tidshorisont, og at selskabet kunne tilbyde at udføre arbejdet udenfor normal driftstid, således at der ikke gik produktionstid tabt i [virksomhed2] A/S. Dette var væsentligt for [virksomhed2] A/S, som var i en krisesituation, jf. punkt 2 (i SKATs referat), og som over de seneste 2 år har reduceret antallet af ansatte med 30-35 %, ligesom hele ledelsen er blevet skiftet ud.

I punkt 7 (i SKATs referat) præciseres, at [virksomhed1] ApS ikke gjorde brug af mange underleverandører, men at der har været gjort brug af blandt andet tømrer, kloakmester og elektriker. Vedrørende tilbudsgivning præciseres i punkt 10, at hver ordre blev gennemgået og godkendt enten på en officiel investeringsformular, i mailform eller i form af håndskrevne tilbud.

Fakturaer fra [virksomhed1] ApS blev godkendt af ledelsen, oftest [person4], som fra sin tidligere beskæftigelse har stort kendskab til prissætningen på sådanne opgaver.

Der er under sagen fremlagt dokumentation for, at der ikke er personsammenfald mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed1] ApS, hvilket fremgår af ovenævnte bilag 3. Der er således tale om uafhængige parter, som har indgået aftale med hinanden om udførelse af nærmere aftalte arbejdsopgaver.

Der har ikke været oprettet en formel direktørkontrakt for [person2] i [virksomhed1] ApS, hvilket ikke i sig selv kan begrunde, at [virksomhed1] ApS ikke er rette indkomstmodtager.

Der kan ikke stilles krav om, at hovedanpartshaveren [person2] hævede løn eller udbytte i selskabet, når selskabets økonomi ikke tillod det. Af TfS 1987.457 ØLR fremgår, at Landsretten i en lignende sag har lagt til grund, at opsparing i et nyetableret selskab måtte anses for en forretningsmæssig disposition til konsolidering af ApS’et, når der ved stiftelsen af et ApS var påregnet anden økonomisk virksomhed indenfor selskabets rammer.

Det er i SKATs afgørelse af 6. august 2013 anført, at selskabet giver overskud og således har haft økonomisk råderum til at afholde lønudgifter. Det er kun delvist korrekt, idet selskabet havde et overskud på kr. 51.887 i 2007/08, underskud på 1.380 i 2008/09 og overskud på 128.015 i 2009/10.

Der er således tal om mindre overskud og et egentligt underskud for 2008/09, hvorfor SKATs påstand om, at det er dokumenteret, at der ikke foreligger en selskabsøkonomisk begrundelse for den manglende lønudbetaling, synes tvivlsom.

Selskabet har ikke tegnet de fornødne forsikringer således, at personalet var dækket i tilfælde af tilskadekomst eller skader ved udførelse af arbejdet, hvilket kan kritiseres, men dette kan heller ikke i sig selv begrunde, at [virksomhed1] ApS ikke anses for rette indkomstmodtager.

Det kan kritiseres, at [virksomhed1] ApS ikke har haft styr på nogle af de administrative og personalemæssige forhold herunder udarbejdelse af en skriftlig direktørkontrakt, men det synes vidtgående at tillægge disse forhold så væsentlig betydning, at [person2] skal anses for indkomstmodtager af en mindre del af de fakturerede indtægter i 2011.”

SKATS udtalelse i forbindelse med klagesagen

SKAT har bl.a. udtalt følgende til klagen:

” Bemærkninger til side 2 øverst

Vedr. indbetalinger på baggrund af fakturaer fra [virksomhed1] ApS.

Der er ingen sammenhæng mellem kundens betaling og sælgers retserhvervelse i forhold til den udførende person.

Dvs det forhold at [virksomhed2] A/S betaler fakturaerne fra [virksomhed1] ApS, er ikke udtryk for at [virksomhed1] ApS har erhvervet ret til vederlaget fra [person1]s arbejde. Der er to forskellige forhold.

I øvrigt ses at når [virksomhed2] A/S betaler til ”[person1]s selskab”, er opfattelse hos [virksomhed2] A/S at [person1] ejer [virksomhed1] ApS. Faktum er imidlertid at det ikke er [person1]s selskab.

Bemærkning til side 2 afsnit 3

SKAT bestrider at have fremsat påstande med henblik på at skade klager. Klager er tidligere blevet orienteret om, at klager har fejlfortolket indholdet i SKATs afgørelse.

I forbindelse med SKATs afdækning af transaktionerne har SKAT redegjort for konsekvenserne af dette arrangement.

Arrangementets væsentligste konsekvens ses i forhold til [person1]. Den faktuelle konsekvens af at placere vederlaget fra [person1]s arbejde i [person2]s selskab, er at [person1]s kreditorer ikke har adgang til midlerne.

Det bemærkes til side 3 sidste afsnit:

SKAT havde sendt referat fra mødet ud til [person4]. Først efter en måned sender han kommentarer til referatet. Hvilket omfatter mail og et talepapir.

I materialet fra økonomichef [person4] bliver alene omtalt [person1]. Desuagtet at det er [person2] som officielt er direktør i [virksomhed1] ApS.

Kommunikationen omkring tilbud og indgåelse af aftalerne om arbejdsudførelse, foregår alene mellem [person1] og økonomichefen.

Økonomichefens materiale bruger flere steder betegnelsen ”[person1]s selskab” og ikke navnet [virksomhed1] ApS. Da [person1] ikke ejer [virksomhed1] ApS, er det således udtryk for, at aktiviteten med ejendomsvedligeholdelse/renovering er tæt forbundet med [person1] personligt.

Bortset fra svaret på spørgsmålet om hvordan ”personerne bag selskabet” skulle forstås, så omtaler Økonomichefen slet ikke [person2].

Det er således [person1], som faktisk forestår driften i [virksomhed1] ApS af aktiviteten med ejendomsvedligeholdelse/renovering m.v.

Det bemærkes til side 4 afsnit 6:

Vedrørende personsammenfald

[person1] er ansat i [virksomhed2] A/S. Indenfor almindelig arbejdstid, er hans arbejdsopgave dels selv at udføre arbejder på ejendomme dels hyrer andre håndværkere til at udføre arbejde på [virksomhed2] A/Ss ejendomme. En af disse ”andre håndværkere” er officielt [virksomhed1] ApS.

Dvs [person1] hyrer sig selv til at udfører arbejde udenfor almindelig arbejdstid.

Vederlaget for det arbejde som [person1] udfører udenfor almindelig arbejdstid indbetaler [virksomhed2] A/S til [virksomhed1] ApS, da [virksomhed1] ApS udsender faktura på dette arbejde.

[person1] har således en dobbeltrolle i relation til [virksomhed2] A/S, når han indgår aftale med [virksomhed2]s økonomichef om udførelse af arbejder udenfor almindelig arbejdstid, og hvor vederlaget herfor skal indbetales til [person2]s selskab, [virksomhed1] ApS.

Det bemærkes til side 4 afsnit 7:

Der er ikke ansættelseskontrakt, hverken en generel direktørkontrakt eller en konkret ansættelseskontrakt for fysisk arbejde med ejendomsrenovering/vedligeholdelse. Manglende tilstedeværelse af sidstnævnte kan alene føre til, at vederlaget fra dette arbejde er indkomst hos [person2].

Det bemærkes til side 4 næstsidste afsnit:

Undtagelsen om lønudbetaling til hovedanpartshaver når der er behov for konsolidering af selskabets egenkapital umiddelbart efter stiftelsen, kan ikke finde anvendelse her.

Selskabet er stiftet helt tilbage i år 2007 med fuld kapital.

Selskabets egenkapital har lige siden været intakt, og likviditeten har ligeledes været tilstrækkelig jf. de officielle regnskaber. Begrundelse om konsolidering ses at være i modstrid med de faktiske dispositioner, da selskabet anvender midlerne til køb af dyre sportsvogne, som ikke relaterer sig til selskabets erhvervsmæssige aktivitet, men til personernes personlige interesser.

Det bemærkes til side 4 sidste afsnit:

Klagere finder det tvivlsomt om selskabet har økonomisk råderum til lønudbetaling, idet klager henviser til, at der for år tilbage var et lille underskud på kr. 1.380.

SKAT har ændret indkomsten for 2010 og 2011 for [person2], og i begge de omhandlende år har selskabet givet overskud – endda efter afholdelse af store biludgifter til de dyre sportsvogne som selskabet har købt.

Til side 5 sidste afsnit

Klager anfører at ”selskabet ikke har haft styr på nogle af de administrative og personalemæssig forhold”.

SKAT finder denne udlægning for direkte misvisende, da faktum er at absolut ingen tiltag er foretaget omkring sandsynliggørelsen af, at der skulle foreligge et personaleforhold.

Vedr. beskatning af en mindre del af indtægterne

SKAT har konkret opgjort indtægterne som ses at vedrøre [person2].

SKAT har gennemgået alle selskabets salgsfakturaer, og fordelt de indtjente vederlag efter hvem som har udført arbejdet jf. SKATs opgørelse ” Salgsspec 201”

[person1] har på møde med SKAT 30/11 2011 oplyst, at det primært var ham som udfører arbejde. Det er efterfølgende bekræftet af [virksomhed2]s Økonomichef.

[person2] beskattes således kun af det arbejde som hun har udført.

SKAT har også gennemgået selskabets køb, således at salgsindtægterne som er erhvervet ved brug af underleverandører ikke kommer til at ”belaste” [person2].

Det bør tillægges betydning, at klager i forbindelse med klage over tidligere års afgørelse, ikke har kritiseret denne fordeling.

Afslutningsvis bemærkes:

Klager har ikke bestridt, at det er [person1] og ikke [person2] som reelt driver aktiviteten med udøvelse af ejendomsvedligeholdelse. Ligesom af Advokaten ikke fremlægger materiale som kan afkræfte dette.

Da [person1] både udfører det fysiske arbejde og driver selve aktiviteten, anses virksomheden at tilhøre [person1]. [person2] er skattepligtig af sin del af vederlaget fra arbejdet.

SKAT fastholder at [person1] ikke opfylder betingelserne for at drive sin virksomhed i selskabsform. Da det ikke er [person1]s selskab og selskabet har ikke dokumenteret at det har erhvervet ret til vederlaget fra [person1]s fysiske arbejde, idet der ikke foreligger en ansættelseskontrakt endsige en lønudbetaling.

Se tidligere bemærkning, hvor SKAT har bevist, at manglende lønudbetaling ikke kan tilskrives selskabets økonomiske forhold.

[person2]s selskab

[virksomhed1] ApS har indsendt positive momsangiver for perioderne efter 30/9 2011, hvilket er udtryk for nettoindtægter. Trods dette har selskabet ikke aflagt regnskab siden 30/9 2011 ligesom selskabet ikke har indsendt selvangivelser, hvorved selskabet ikke har selvangivet indkomsten fra 1/10 2011 og frem til 2013.

Trods selskabets store egenkapital har personerne bag [virksomhed1] ApS ladet selskabet tvangsopløse i august 2013.

SKAT ser dette som en tilkendegivelse af, at personerne og deres rådgivere nu har fundet, at arrangementet med at lade vederlaget fra [person1]s arbejde gå ind i [person2]s selskab ikke vil kunne godkendes af domstolene.”

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Indkomsten henføres til beskatning hos den der har oppebåret indkomsten.

En indtægt, der efter statsskattelovens § 4 skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal henføres til beskatning hos den, hvor indtægten er oppebåret.

Det fremgår af SKATs opgørelse, at klageren har udført arbejde i indkomståret 2010 opgjort til 28.125 kr., hvilket ikke er bestridt.

Indkomsten på 28.125 kr. må herefter anses for nært knyttet til klageren, hvorfor indkomsten fra [virksomhed2] A/S må anses for erhvervet af hende, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Der er herved lagt vægt på, at der ikke foreligger nogen ansættelsesaftale mellem selskabet og klageren, at selskabet ikke har udbetalt løn til klageren og at der ikke foreligger nogen ansvarsforsikring i forbindelse med klagerens udførelse af arbejdet. Der foreligger tillige ikke en kontrakt om arbejdets omfang m.v. mellem [virksomhed2] A/S og klagerens selskab.

De i sagen fremlagte erklæringer fra ansatte i [virksomhed2] A/S tillægges ikke videre betydning, idet der ikke ses at foreligge nogen interessemodsætning mellem klageren og [virksomhed2] A/S, i hvilket selskab klageren tillige er lønansat.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.