Kendelse af 20-07-2015 - indlagt i TaxCons database den 18-09-2015

Faktiske oplysninger

Ejendommen [adresse1] og ejendommen [adresse2]

Ifølge SKATs vurderingsoplysninger erhvervede klageren ejendommen [adresse1] den 1. januar 1984 og ejendommen [adresse2] den 15. marts 1995.

For så vidt angår ejendommen [adresse2] erhvervede klageren denne ejendom, der oprindeligt bestod af ét enkelt matrikelnummer, sammen med ejendommen [adresse4], der bestod af flere matrikelnumre. Den samlede kontante købesum udgjorde i henhold til skødet 1.500.000 kr., der ikke var udspecificeret nærmere på hverken ejendomme eller matrikelnumre. Ifølge skødet udgjorde ejendomsværdien den 1. januar 1994 af ejendommen [adresse4] 1.560.000 kr., mens ejendomsværdien af ejendommen [adresse2] den 1. januar 1994 udgjorde 42.000 kr. En del af ejendommen [adresse4] blev afstået umiddelbart efter, mens den resterende del tilgik ejendommen [adresse1].

Ved betinget skøde af 22. juni 2009 overdrog klageren en andel på 50 % af henholdsvis ejendommen [adresse1] og ejendommen [adresse2] til sin ene søn [person1] til overtagelse 1. januar 2009 for en kontant omregnet købesum på 5.972.506 kr. Overdragelsen var alene betinget af gældovertagelsens godkendelse, da købesummen i det væsentligste blev berigtiget ved overtagelsen af indestående prioriteter.

I skødet var 5.318.681 kr. af den samlede købesum henført til fast ejendom, mens de resterende 603.825 var henført til løsøre. De 5.318.681 kr. var i henhold til skødet fordelt på følgende måde:

Af skødets § 9 fremgår endvidere følgende:

”Køber indtræder i sælgers skattemæssige stilling (succederer) for så vidt angår ejendomsavance.

Passivposten er, på baggrund af fordelingen af den samlede handelspris og det aftalte omfang af succession, beregnet til kr. 270.000 kr.

Køber er bekendt med de skattemæssige konsekvenser af successionen. På de aktiver, hvor der er aftalt succession, udleverer sælger de skattemæssige oplysninger vedrørende afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger m.m. samt basisoplysningerne i relation til opgørelsen af ejendommens anskaffelsessum efter reglerne om ejendomsavanceopgørelse.”

I 2009 var ejendommen [adresse1] ifølge SKATs vurderingsoplysninger vurderet som en landbrugsejendom med én beboelseslejlighed og et areal på 82,2 ha., mens ejendommen [adresse2] var vurderet som et ubebygget landbrugslod med et areal på 1,36 ha.

Ved betinget skøde af 25. juni 2009 overdrog klageren og sønnen [person1] hver 50 % af 7,5 ha af jordtilliggendet matr.nr. [...1] [...] by, [by1] på samlet 15 ha til klagerens søn [person2]. Jordtilliggende matr. [...1] [...] by, [by1] var en del af ejendommen [adresse1], der tre dage forinden for 50 %’ vedkommende var overdraget fra klageren til sønnen [person1]. Købesummen var aftalt til 100.000 kr. og skulle berigtiges ved udstedelse af et gældsbrev på 50.000 kr. til klageren og en kontant betaling på 50.000 kr. Skødet var alene betinget af købesummens berigtigelse og registrering i matriklen.

Ved betinget skøde af 1. januar 2012 overdrog klageren de resterende 50 % af henholdsvis ejendommen [adresse1] og [adresse2] til sønnen [person1] til overtagelse 3. januar 2012 for en kontant omregnet købesum på 5.363.830 kr. Overdragelsen var alene betinget af gældovertagelsens godkendelse, da købesummen i det væsentligste blev berigtiget ved overtagelsen af indestående prioriteter og en gave på 520.182 kr.

Af specifikationerne til gaveanmeldelsen af 29. maj 2012 fremgår, at de samlede afskrivninger fordeler sig med 519.724 kr. for perioden før 1993, 914.561 kr. for perioden fra 1993 til 2008 og 302.241 kr. for perioden fra 2009 til 2011. For perioden fra 1993 til 2008 fremgår følgende fordeling af afskrivningerne på ejendommen [adresse1] for de enkelte år:

Ejendommen [adresse3]

Ifølge SKATs vurderingsoplysninger erhvervede klagerens ægtefælle den 15. maj 1991 ejendommen [adresse3], der var vurderet som en landbrugsejendom med én beboelseslejlighed og et vurderet areal på 25,5 ha.

Ved betingede skøder af henholdsvis 22. juni 2009 og 25. juni 2009 overdrog klagerens ægtefælle ejendommen til sine to sønner, således at sønnen [person1] overtog et ubebygget jordtilliggende på 19,4 ha, mens sønnen [person2] overtog en bebygget parcel med et areal på 6,1 ha. Begge skøder var alene betinget af udstykning.

For så vidt angår overdragelsen af den bebyggede parcel var der af den kontante købesum på 505.000 kr. henført 500.000 kr. til fast ejendom og 5.000 til løsøre. De 500.000 kr. var i henhold til skødet fordelt på følgende måde:

Ifølge Det Centrale Personregister har hverken klageren eller klagerens ægtefælle været tilmeldt ejendommen. Klageren har endvidere afskrevet på ejendommens driftsbygninger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra landbrugsvirksomheden.

I forbindelse med Landsskatterettens behandling af sagen er der fremsendt følgende fordeling af de samlede afskrivninger vedrørende ejendommen [adresse3]:

For så vidt angår overdragelsen af det ubebyggede jordtilliggende var den kontante købesum på 2.100.000 kr. fordelt med 2.080.000 kr. på grundværdien og 20.000 kr. på løsøre. Købesummen blev berigtiget ved en ”gave” på 142.033 kr., en ”passivpost” på 155.000 kr. og et ”gældsbrev” på 1.802.967 kr..

Selvangivelse for indkomståret 2009

Af årsopgørelsen for indkomståret 2009 af 26. maj 2010 fremgår, at klagerens resultat af virksomhed udgjorde 170.182 kr., der blev hævet i virksomhedsordningen og beskattet som personlig indkomst i det pågældende indkomstår. Ifølge klagerens opgørelse af resultatet indgik der i de 170.182 kr. hverken fortjeneste eller genvundne afskrivninger vedrørende afståelsen af ejendommene [adresse1], [adresse2] eller [adresse3].

I forbindelse med overdragelsen af ejendommen [adresse3] blev der indgivet en gaveanmeldelse underskrevet den 27. april 2010, hvoraf fremgik, at der ved opgørelsen af gaveafgift i forbindelse med overdragelsen af jordtilliggendet til sønnen [person1] blev fratrukket en passivpost på 155.000 kr. Ved brev af 23. august 2010 meddelte SKAT klagerens daværende repræsentant, at man var enig i, at der ikke blev nogen gaveafgift at betale af den gave, der blev givet i forbindelse med overdragelsen af jordtilliggendet til ejendommen [adresse3].

Efter det oplyste blev der hverken sammen med klagerens selvangivelse eller købernes selvangivelser indsendt en anmodning om anvendelse af reglerne om succession vedrørende de pågældende overdragelser.

Den 5. juli 2010 blev der selvangivet et samlet tab på 510.350 kr. vedrørende afståelse af fast ejendom, hvilket førte til dannelsen af årsopgørelsen af 7. juli 2010. Det selvangivne tab hidrørte fra overdragelsen af ejendommen [adresse1] med 311.679 kr. og fra ejendommen [adresse2] med 198.671 kr.

SKATs afgørelse

For så vidt angår klagerens fortjeneste ved afståelsen af 50 % af ejendommen [adresse1] har SKAT opgjort fortjenesten på 665.366 kr. på følgende måde:

”Vedrørende genvundne afskrivninger:

SKAT har ud fra de fremkomne oplysninger opgjort de genvundne afskrivninger efter afskrivningslovens § 21 ved salg af 50 % af ejendommen [adresse1] i 2009 således:

Salgssum 1.500.000 kr.

Nedskreven værdi: 50 % af 2.879.532 kr. = 1.439.766 kr.

Fortjeneste til beskatning i 2009 60.234 kr.

Skatteansættelsen skal efter den tidligere gældende bestemmelse i afskrivningslovens § 21, stk. 6 forhøjes med 90 % af 60.234 kr. svarende til 54.211 kr.

Ikke-genvundne afskrivninger [adresse1] (til modregning i anskaffelsessummen efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4 litra 1) udgør herefter:

50 % af (1.109.717 + 243.308 – 179.327 – 7.710) – genvundne afskrivninger jf. ovenfor 60.234 kr. = 522.760 kr.

(...)

Ifølge revisors opgørelse ved salget i 2012 udgør for 50 % af ejendommene:

Afskrivninger før 1993 519.724 kr.

akkumulerede afskrivninger fra 1993-2008 i alt 914.561 kr.

(afskrivninger 2009-2011 inkl. 302.241 kr.)

Jævnfør reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4 litra 1 er det alene de ikke-genvundne afskrivninger efter 1993, der skal indgå i ejendomsavanceberegningen, da vurderingen 1/1-1993 er anvendt som indgangsværdi.

Med udgangspunkt i revisors opgørelse over fordelingen af de pristalsregulerede afskrivninger før og efter 1993 kan del af de pristalsregulerede ikke-genvundne afskrivninger), der skal modregnes i anskaffelsessummen opgøres således:

522.760 kr. x 1.089.520/(519.724 + 1.089.520) = 353.961 kr.

Der skal laves korrektioner i de pristalsregulerede forbedringer jf. de oplysninger, der fremgår af regnskabets afskrivningsskema:

1997: (35.012 kr. – 10.000) x 142 % = 35.517 kr.

2002: (62.449 kr. – 10.000) x 121,7 % = 63.830 kr.

2003: (106.453 – 22.944 – 10.000) x 117,9 % = 86.447 kr.

I alt 185.794 kr.

Selvangivne pristalsregulerede anskaffelsessummer

For 1997, 2002 og 2003 udgør:

87.428 + 113.381 + 89.558 = 290.368 kr.

Difference (= reduktion i anskaffelsessum) 104.574 kr.

Heraf 50 % 52.287 kr.

Jordkøb i 2009 medregnet med pristalsreg. 2.365.132 kr.

Jf. revisors brev skal beløbet være 1.000.782 kr.

Difference (= reduktion i anskaffelsessum) 1.364.350 kr.

Jordkøb i 2001 medregnet med pristalsreg. 0 kr.

Jf. revisors brev skal beløbet være 793.553 kr.

Difference (= tillæg til anskaffelsessum) 793.553 kr.

Det bemærkes, at det beløb på 258.560 kr. (pristalsreguleret 370.651 kr.), der jævnfør revisors brev skulle være et udtryk for forbedringer i 1996 (ej medregnet og ej afskrevet) ikke kan godkendes, da der ikke er medsendt dokumentation for udgiftens afholdelse.

Med udgangspunkt i revisors beregning vedrørende ejendomsavance ved salg af 50 % af [adresse1] i 2009 kan skattepligtig avance således:

Ejendomsavance jævnfør revisors opgørelse-311.679 kr.

+ korrektion jf. ovenstående (ikke genvundne afskrivninger efter 1993 skal

fragå i anskaffelsessum) 353.961 kr.

+ korrektion til anskaffelsessum jævnfør ovenstående påvirker avancen med

52.287 + 1.364.350 kr. - 793.553 kr. = 623.084 kr.

Ejendomsavance ved salget udgør herefter 665.366 kr.”

SKAT har i sin efterfølgende udtalelse til klagen over afgørelsen anført, at fortjenesten kan opgøres til 425.308 kr. svarende til den af repræsentanten opgjorte fortjeneste på 248.327 kr. tillagt halvdelen af 353.961 kr. på 176.981 kr. i for lidt fratrukne ikke-genvundne afskrivninger.

For så vidt angår klagerens ægtefælles fortjeneste ved de to delafståelser af hver sin fysiske del af ejendommen [adresse3] til hver af sønnerne har SKAT opgjort fortjenesten på 650.000 kr. på følgende måde:

”Revisor henviser i sit brev til en ny avanceopgørelse udvisende en ejendomsavance på 814.541 kr. Gennemgangen har vist, at anskaffelsessummen/indgangsværdien for hele ejendommen med et areal på 25,0029 ha indgår i beregningen, selv om alene et samlet areal på 22,0015 ha er solgt ifølge de fremsendte skøder. Desuden bemærkes det, at der skal foretages en beregning for hvert delsalg, såfremt der evt. kun skal/kan ske succession i den ene overdragelse. Sammenholdt med at der ikke er foretaget nogen beregning af hverken genvundne eller ikke genvundne afskrivninger, har SKAT besluttet at fastholde den tidligere skønsmæssige ansættelse af avancen på 650.000 kr.

Samlet salgspris jævnfør SKATs oplysninger: 2.080.000 + 550.000 = 2.630.000 kr.

- salgsomkostninger skønnet til - 41.063 kr.

Pristalsreguleret anskaffelsessum § 5A: 1.139.000 x 152,3 % = -1.734.697 kr.

+ 10.000 kr. tillæg § 5 -204.240 kr.

Skattepligtig ejendomsavance efter § 6 jævnfør i øvrigt reglerne i ejendoms-

avancebeskatningsloven herefter skønnet til 650.000 kr.”

SKAT har endvidere i mangel af anden dokumentation anset samtlige afskrivninger for genvundne ved afståelsen, hvilket SKAT har opgjort til 179.327 kr. svarende til samtlige foretagne afskrivninger på driftsbygningerne og beskattet klageren af 90 % heraf, jf. den dagældende afskrivningslovs § 21, stk. 6.

For så vidt angår den del af SKATs opgørelse af salgsprisen på 550.000 kr. vedrørende afståelsen af [adresse3] har SKAT anført følgende:

”Ifølge specifikationer til virksomhedsordningen for 2009 og 2010 sammenholdt med fremsendt udtræk pr. 31/12-2009 af konto 6130 indeholdende oplysninger om ”salg af hede til [person2]” berigtiget som gave, skønnes den samlede salgssum ved salg af ejendom til sønnen [person2] herefter at udgøre 550.000 kr. udover driftsmidler for 5.000 kr.”

For så vidt angår afståelsen af ejendommen [adresse2] har SKAT ændret det selvangivne tab på 198.671 kr. til 0 kr., da der ikke er fremsendt dokumentation for købsprisen. Ved beregningen har klagerens repræsentant fejlagtigt anvendt vurderingen per 1. januar 1993 som indgangsværdi, selvom ejendommen først blev anskaffet i 1995.

For så vidt angår spørgsmålet om købers succession i klagerens skattemæssige stilling efter kildeskattelovens 33 C i henholdsvis den ideelle andel på 50 % af ejendommen [adresse1] og i de to fysiske dele af ejendommen [adresse3] har SKAT anført, at det ikke er dokumenteret, at betingelserne for købers succession er opfyldt. SKAT har henvist til, at der hverken er indgivet meddelelse om succession vedrørende ejendommen [adresse1] eller ejendommen [adresse3], jf. kildeskattelovens 33 C, stk. 7.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at fortjenesten ved afståelsen af ejendommen [adresse1] skal opgøres til 248.327 kr., at tabet ved afståelse af ejendommen [adresse2] skal opgøres til 55.145 kr., og at fortjenesten ved afståelsen af ejendommen [adresse3] skal opgøres til 814.541 kr.

Det er gjort gældende, at overdragelserne vedrørende ejendommen [adresse1] og jordtilliggendet til ejendommen [adresse3] skete med succession efter kildeskattelovens § 33 C.

For så vidt angår ejendommen [adresse1] er fortjenesten på 248.327 kr. opgjort på følgende måde:

For så vidt angår ejendommen [adresse2] er tabet på 55.145 kr. opgjort på følgende måde:

For så vidt angår ejendommen [adresse3] er fortjenesten på 814.541 kr. opgjort på følgende måde:

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsens motiverede indstilling

SKAT har i sin udtalelse af 9. juni 2015 tiltrådt Skatteankestyrelsens opgørelse af fortjenesten vedrørende ejendommen [adresse1] og hjemvisningen af opgørelsen af resultatet vedrørende ”[...]”.

For så vidt angår spørgsmålet om succession efter kildeskattelovens § 33 C, har SKAT anført følgende:

”Klager kan ikke anvende successionsbestemmelserne i kildeskattelovens § 33 C ved overdragelse af ejendommene [adresse1], [adresse2] og [adresse3] til sin søn, [person1].

Det fremgår af kildeskattelovens § 33 C, stk. 7, at beslutningen om, at en køber skal succedere i en sælgers skattemæssige stilling, senest skal meddeles i forbindelse med indgivelse af overdragerens selvangivelse.

Klager, som sælger, har ikke indgivet særskilt meddelelse om succession inden selvangivelsesfristen for indkomståret 2009.

Klager har den 5. juli 2010, hvilket var indenfor selvangivelsesfristen, selvangivet et tab ved salg af ejendommene [adresse1] og [adresse2]. SKAT er enig med Skatteankestyrelsen i, at en eventuel aftale om succession for denne ejendom dermed er bortfaldet, da det ikke er muligt at overdrage med succession, når der er konstateret et tab ved overdragelsen af ejendommen, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 3.

Det er SKATs opfattelse, at klager ikke har givet tilstrækkelig meddelelse om, at overdragelserne er sket med succession. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der ved aftalen om overdragelsen af ejendommen [adresse3] er indgået aftale om succession.

I nærværende situation er det ikke tilstrækkeligt, at der er sendt en gaveanmeldelse til SKAT vedrørende sønnen [person1] den 27. april 2010.

SKAT lægger her vægt på, at det i det hele fremstår uklart i hvilket omfang, der er aftalt succession, herunder i hvilke aktiver.

Det følger af SKATs styresignal om manglende indberetning af succession ved virksomhedsoverdragelse (SKM2011.250), at det er en forudsætning for, at det skattemæssigt kan lægges til grund, at der er sket hel eller delvis overdragelse af en virksomhed med succession, at dette kan dokumenteres overfor SKAT ved fremlæggelse af aftale om overdragelse eller på anden betryggende vis, idet der i kildeskattelovens § 33 C, stk. 7 er en oplysningspligt.”

Klagerens udtalelse til Skatteankestyrelsens motiverede indstilling

For så vidt angår spørgsmålet om succession efter kildeskattelovens § 33 C vedrørende ejendommen [adresse1] har klageren anført følgende:

”Vi er ikke enige i forslaget om, at der ikke kan godkendes succession.

Skatteankestyrelsen lægger i sit forslag vægt på, at der er selvangivet et tab og finder på den baggrund, at aftalen om succession er bortfaldet.

Det fremgår af overdragelsesaftalens § 9, at det mellem parterne er aftalt, at overdragelsen skulle ske med succession. I forbindelse med gaveanmeldelsen og opgørelsen af passivposten udarbejdes der en ejendomsavanceopgørelse, der desværre fejlagtigt resulter i et tab. Denne fejlbehæftede beregning blev lagt til grund af Skat ved deres behandling af gaveanmeldelsen og resulterede i, at der ikke kunne anerkendes en passivpost. Det bliver ikke opdaget, at beregningerne var forkerte og tabene bliver også selvangivet.

Da Skat i 2013 kontroller selvangivelsen for 2009 konstateres, at avanceopgørelsen er forkert, og at der må være tale om en fortjeneste. Skat opgjorde fejlagtigt avancen til kr. 665.366. Avancen er nu af Skatteankestyrelsen i samarbejde med os opgjort til kr. 445.819.

Da revisor blev bekendt med, at der var tale om en fortjeneste anmodede han ved brev af 27. februar 2013 om tilladelse til succession. Skat afviser dette men henviser til, at der kan søges om omgørelse. Revisor har derfor søgt om omgørelse. Imidlertid har Skat afvist, at behandle anmodningen om omgørelse på grund af, at afgørelsen er påklaget til Landsskatteretten.

Det er min opfattelse, at det er usikkert om der i denne sag kan ske omgørelse, da det er tvivlsomt, om der er en privatretlig disposition at omgøre. Mellem parterne er der aftalt succession. Den fejlbehæftede avanceopgørelse medfører, at aftalen om succession umiddelbar ikke kan gennemføres. Imidlertid kan parterne næppe anses for at have ændret deres aftale. Det er på den baggrund min opfattelse, at på det tidspunkt hvor det konstateres, at overdragelsen rent faktisk resultere i en fortjeneste, foreligger der fortsat en aftale om succession. En aftale om succession, som nu kan gennemføres. Aftaleparterne er enige om, at det fortsat er en aftale mellem dem, at overdragelsen skal ske med succession.

Jeg finder på den baggrund, at det er rigtigst, at successionen opnås ved, at aftalen om successionen anerkendes af Landsskatteretten på det foreliggende grundlag.”

Landsskatterettens afgørelse

Ejendommen [adresse1]

Landsskatteretten kan på det foreliggende grundlag ikke tiltræde, at fortjenesten ved afståelsen af den ideelle andel på 50 % af ejendommen [adresse1] kan opgøres til 425.308 kr. som anført af SKAT således, at den af repræsentanten opgjorte fortjeneste på 248.327 kr. tillægges 176.981 kr. som følge af yderligere ikke-genvundne afskrivninger. Der er herved henset til, at de samlede ikke genvundne afskrivninger opgjort til 353.961 kr. ikke er henført til de enkelte fradragsår efter metoden i ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 7.

Herefter kan fortjenesten ved afståelsen af ejendommen [adresse1] opgøres med indeksering på følgende måde, når der tages udgangspunkt i den anførte fordeling af afskrivningerne i perioden fra 1993 til 2008, som fremgår af beregningen af fortjenesten ved afståelsen af de resterende 50 % af ejendommen i 2012:

Ejendommen [adresse2]

Efter en konkret vurdering godkendes repræsentantens fordeling af anskaffelsessummen mellem [adresse2] og [adresse4], således at der kan henføres 45.000 kr. til anskaffelsessummen vedrørende ejendommen [adresse2].

Herefter kan resultatet ved afståelsen af en ideel andel på 50 % af ejendommen [adresse2] opgøres på følgende måde:

Succession efter kildeskattelovens § 33 C – ejendommene [adresse1] og [adresse2]

For så vidt angår klagerens overdragelse af den første ideelle andel på 50 % af henholdsvis ejendommen [adresse1] og ejendommen [adresse2], blev der for indkomståret 2009 selvangivet et tab vedrørende begge ejendomme, og det var således ikke muligt at vælge at overdrage med succession, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 3.

En eventuel aftale om succession må anses for bortfaldet ved selvangivelsen af tabene og kan ikke tillægges betydning ved SKATs efterfølgende forhøjelse, da der ikke var taget et gyldigt skatteforbehold i denne forbindelse.

På denne baggrund tiltræder Landsskatteretten SKATs afgørelse om, at betingelser for succession efter kildeskattelovens § 33 C ikke er opfyldt vedrørende overdragelsen af ejendommene [adresse1] og [adresse2].

Ejendommen [adresse3]

Det lægges til grund som ubestridt, at ejendommene [adresse1], [adresse2] og [adresse3] indgik i en erhvervsmæssigt drevet landbrugsvirksomhed.

Henset til at købesummen ved overdragelsen af jordtilliggendet til ejendommen [adresse3] blev berigtiget med en opgjort passivpost på 155.000 kr., og at der udtrykkeligt var aftalt succession i skødet vedrørende overdragelsen af den ideelle andel af ejendommene [adresse1] og [adresse2], der fandt sted samme dag, må det efter en konkret vurdering lægges til grund, at der ligeledes vedrørende overdragelsen af jordtilliggendet var aftalt succession mellem klagerens ægtefælle og sønnen [person1].

Da SKAT endvidere ved gaveanmeldelsen af 27. april 2010 må anses for at have fået tilstrækkelig meddelelse om successionen, kan der i nærværende situation ikke stilles krav om yderligere meddelelse efter kildeskattelovens § 33 C, stk. 7.

Idet der således ved overdragelsen af den ideelle andel af ejendommene [adresse1] og [adresse2] samt jordtilliggendet til ejendommen [adresse3] må anses for at foreligge en overdragelse af en andel af en erhvervsvirksomhed til sønnen [person1], skal klageren herefter ikke beskattes af gevinsten ved overdragelse af jordtilliggendet til ejendommen [adresse3], jf. kildeskattelovens § 33 C.

For så vidt angår overdragelsen af bygningsparcellen til ejendommen [adresse3] til sønnen [person2] er det ubestridt, at denne overdragelse ikke blev foretaget med succession.

Opgørelsen af resultatet af denne overdragelse overlades til SKAT efter § 12, stk. 4, i forretningsordenen for Landsskatteretten.

Ejendommen matr.nr. [...1], [...] by, [by1] ”[...]” ([adresse1])

SKAT opgjorde ved den påklagede afgørelse resultatet ved afståelsen af ejendommen benævnt ”[...]” sammen med overdragelsen af ejendommen [adresse3].

Ifølge betinget skøde af 25. juni 2009 blev den pågældende ejendom overdraget fra klageren og sønnen [person1] til sønnen [person2] som en udstykning fra ejendommen [adresse1] efter overdragelsen af den ideelle andel på 50 % af ejendommen [adresse1] til sønnen [person1].

Idet der således foreligger en særkilt overdragelse, der ikke kan behandles sammen med overdragesen af ejendommen [adresse3], og som ikke tidligere har været undergivet en ligningsmæssig behandling, hjemvises dette punkt herefter til behandling hos SKAT i 1. instans.

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.