Kendelse af 11-04-2016 - indlagt i TaxCons database den 22-05-2016

Faktiske oplysninger

Klageren er registreret som selvstændig taxivognmand den 11. november 2000. Virksomheden har CVR-nr. [...1] og drives fra klagerens bopæl. Ud fra virksomhedens årsrapporter har SKAT oplyst følgende hovedtal for virksomheden:

Indkomståret 2008: Indkørsel 1.269.189 kr., lønninger 360.081 kr., skattemæssigt resultat 304.696 kr.

Indkomståret 2009: Indkørsel 1.111.620 kr., lønninger 355.467 kr., skattemæssigt resultat 262.063 kr.

Indkomståret 2010: Indkørsel 1.348.300 kr., lønninger 432.883 kr., skattemæssigt resultat 425.382 kr.

Regnskabsgrundlag og virksomhedsoverskud

Klageren er af SKAT ved brev af den 30. november 2011 blevet bedt om at sende regnskabsmateriale, herunder saldobalancer, kontospecifikationer, bilag, samt årsregnskaber med tilhørende specifikationer for indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Klageren er også blevet bedt om at sende kapitalforklaringer for årene 2008, 2009 og 2010, samt formueopgørelser pr. 31. december 2007, pr. 31. december 2008, pr. 31. december 2009 og pr. 31. december 2010.

SKAT har efter modtagelse af materiale bemærket:

Der er afsagt en afgørelse af skatteankenævnet for indkomståret 2008, hvor skatteankenævnet fandt, at regnskabsgrundlaget kunne tilsidesættes for klageren for dette år, men at der ikke var grundlag for en skønsmæssig forhøjelse, da klageren ikke havde et negativt eller et lavt privatforbrug.

SKAT har på baggrund af klagerens selvangivelse/R75 beregnet et privatforbrug for indkomståret 2009 på -57.916 kr. og for indkomståret 2010 på -785.303 kr.^.

For indkomstårene 2009 og 2010 har SKAT i lighed med indkomståret 2008 konstateret pengebevægelser på klagerens bankkonto i [finans1]. For indkomstårene 2009 og 2010 har der blandt andet været følgende pengebevægelser, som ifølge klagerens repræsentant er sket fra/til klagerens konto nr. [...05]. Det er oplyst fra klagerens repræsentant, at kontoen fungerer som en samlekonto for klageren, klagerens ægtefælle og klagerens sønner:

Indkomståret 2009:

Indkomståret 2010:

Klagerens repræsentant har oplyst, at der er lønninger, som klagerens ægtefælle og klagerens sønner har modtaget, og at de også har bidraget til husholdningen - ikke med faste beløb, men løbende med indkøb m.v. Disse beløb er ikke medregnet privatforbrugsopgørelsen. Skatteankestyrelsen har på den baggrund bedt om yderligere oplysninger til sagen.

Følgende fremgår af brevet af den 17. marts 2015 fra klagerens repræsentant.

”Under henvisning til SKATs brev af den 3. december 2015, skal jeg hermed besvare de stillede spørgsmål.

I 2009 og 2010 mener min klient, at [person3], [person4], [person5] og [person6] boede på adressen

[adresse1]. [person6] flyttede dog på et tidspunkt i 2010 til [adresse2] i [by1].

Alle var registreret på ejendommen.

For så vidt angår indtægterne i husstanden har alle i hustanden haft fast indtægt. Jeg er ikke bekendt med [person5]s indtægt, men [person6] har i perioden 2009 — 2010 haft en skattepligtig indtægt på ca. DKK 75.000 — 160.000 pr. måned.”

Værdi og afskrivning på bil

Klageren har til sin taxavirksomhed i indkomståret 2007 købt en bil, en Mercedes Benz S420 CDI.

SKAT har indhentet materiale via SKAT-Motor. Heraf fremgår der et købsbilag i 2007 på import af en Mercedes-Benz S420 CDI V-6 lydende på 629.348 kr. + moms 157.337 kr.. = 786.685 kr. Registreringsafgiften udgør 163.674 kr., idet bilen er indregistreret som taxi med 20 % afgift. Den samlede anskaffelsessum er herefter 950.259 kr. Bilen har registreringsnummer [reg.nr.1] og er indregistreret til taxikørsel 1. gang den 5. september 2007.

Der er i regnskabet for indkomståret 2009 vist en afgang af et driftsmiddel på 600.000 kr. Der er tale om den omhandlede bil. Bilen er omregistreret den 22. september 2009 til registreringsnummer [reg.nr.2] Bilen er ifølge klagerens repræsentant udtaget til privat brug på dette tidspunkt. Ifølge det oplyste fra motorkontoret er bilen efterfølgende solgt pr. 15. oktober 2010.

Klagerens repræsentant har henvist til en vurdering fra Mercedes-Benz - [virksomhed3] A/S ([by2]) af den 24. september 2009. Af vurderingen fremgår følgende ifølge SKATs sagsfremstilling

”Vurdering af Mercedes-Benz S 420 cdi:

Iflg. aftale fremsender jeg hermed vurdering af ovenstående bil. Vurderingen er lavet i samarbejde med [virksomhed4] I/S og er en ca. vurdering.

Der er taget udgangspunkt i følgende:

Model: S42Ocdi - 2007

Stel nr.: [...]

Reg.nr.: [reg.nr.1]

Km. Stand: Ca. 251.000 km

Vurdering ca. 600.000 kr.

Der blev ved vurderingen ikke fremvist kopi af registreringsattest.

Ovennævnte vurderingsbeløb er fastsat efter bedste overbevisning og ud fra mit, kendskab til handel med tilsvarende kører, men uden ansvar for [virksomhed3] A/S, samt undertegnede [person7].

Prisen er en Ca. vurdering og hverken [virksomhed4] I/S eller [virksomhed3] A/S ønsker at købe bilen til foretaget vurdering.”

Der er fremlagt annoncer fra [x1], og klageren har oplyst, at bilerne er af samme mærke. Følgende fremgår af de fremlagte annoncer:

Af den ene annonce fremgår en salgspris på 545.000 kr. for en Mercedes S420 4,0 CDi L aut. 4 d, der har kørt 0 km, årgang 2009.

Af den anden annonce fremgår en salgspris på 749.900 kr. for en Mercedes S420 4,0 CDi L aut. 4 d, der har kørt 33.000km, årgang 2008

Klagerens advokat har i brev af den 8. maj 2012 fremført følgende, der fremgår af SKATs sagsfremstilling:

“Bil med reg. nr. [reg.nr.2] har hos [finans3] aftale nr. [...]. Bilen er en Mercedes S 420 Sort farvet, som blev solgt på Fyn til 800.000, hvorefter lånet på DKK 530.065,10 blev indfriet, og DKK 269.934,90 blev overført til min klient. Som dokumentation herfor fremlægges som bilag 6 - kontoudtog fra [finans3].”

SKAT har den 18. april 2013 bedt om dokumentation samt redegørelse for afregning [finans3] leasing på 269.934,90 kr. herunder afregningsbilag/ kontrakter. SKAT har i deres afgørelse lagt til grund, at bilen Mercedes-Benz S 420 cdi har været ejet af klageren.

SKATs afgørelse

SKAT har tilsidesat regnskabsgrundlaget og har forhøjet overskud af virksomhed skønsmæssigt med 146.000 kr. i 2009 og med 243.000 kr. i 2010 ud fra en beregning af et korrigeret privatbrug. SKAT har yderligere ændret værdiansættelsen af en bil ved overgang fra udelukkende erhvervsmæssig anvendelse til udelukkende privat anvendelse med virkning af de foretagne afskrivninger. SKAT har begrundet afgørelsen således:

Regnskabsgrundlag og privatforbrug

”Virksomhedens regnskabsgrundlag tilsidesættes henset til at dét ikke anses for egnet til at danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af det skattepligtige resultat grundet manglende føring af kassekladder herunder der ikke ses at være foretage løbende effektive kasseafstemninger samt øvrige foranstående konstaterede mangler.”

...

Henset til

• Disponible privatforbrug er opgjort til negativt beløb henholdsvis -657.916 kr. for 2009 og -785.303 kr. for 2010.

• Regnskabsgrundlaget for din virksomhed er tilsidesat, da det ikke anses for egnet til at danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af det skattepligtige resultat samt formue.

• Konstaterede atypiske bankindsætninger samt hævninger.

Tillægges overskud af virksomhed skønsmæssigt 1.000.000 kr. for 2009 og 1.150.000 kr. for 2010 ligesom der beregnes arbejdsmarkedsbidrag af beløbet.

Subsidiært anses der at være tale om en honorarindtægt hvor der ligeledes beregnes arbejdsmarkedsbidrag.”

Af den endelige afgørelse fremgår endvidere:

”Der er ikke modtaget yderligere materiale eller henvendelse fra skatteyders advokat. Det kan konstateres at det udbedte materiale samt anført i SKAT´s brev af 18/4-2013 samt mail d. 16/5-2013 ikke er fremlagt i sin helhed.

Med udgangspunkt i foranstående anførte oplysninger, herunder hensyntagen til Skatteankenævnets afgørelse d. 21/5-2013 kan der herefter foretages følgende sammenstilling:

ad 1) Beløbet modsvarer den regnskabsmæssige bogførte afståelsessum.

ad 2) Den talmæssige opgørelse af beløbene fremkommer som vist under punkt 2.1. Skatteankenævnet har i sin afgørelse for året 2008 ikke anset beløbet for at være skattepligtigt, men at det blot har bevirket at dit privatforbrug ikke er så lavt, at det kan danne grundlag for en forhøjelse. Som en konsekvens af Skatteankenævnets afgørelse for året 2008 er opgjorte overførselsbeløb fra [person1] for årene 2009 og 2010 nu indarbejdet i beregningen af privatforbrugsstørrelsen.

ad 3) Talmæssig opgørelse af beløb fremkommer som vist under punkt 2.1. Grundet manglende fremlæggelse af udbedte materiale for bevægelserne må beløbene anses at være medgået i dir privatforbrug.

ad 4) Beløb er skønsmæssigt opgjort med udgangspunkt i talmæssig opgørelse som vist under punkt 2.1. Det bemærkes, at opgjorte beløb er reduceres med udbetalt løn til din ægtefælle [person4] svarende til lønangivne beløb fra CVR-nr. [...2] [virksomhed5] og CVR-nr. [...3] [virksomhed1] A/S (bidragspligtig A-indkomst med fradrag af A-skat samt arbejdsmarkedsbidrag). Der er ikke fremlagt dokumentation for de enkelte beløb, som måtte være overført fra [person6], kun lønseddel for december 2010 er fremlagt.

ad 5) Beløbet fremkommer som vist under punkt 2.1.

ad 6) Beløbet fremkommer som vist under punkt 2.1.

ad 7) Beløbet fremkommer som vist under punkt 2.1.

ad 8) Dit privatforbrug er godskrevet henholdsvis 291.000 kr. og 800 kr. for årene 2009 og 2010, svarende til beløb på fremsendte kontoudtog på konti i [finans3]. Det skal bemærkes, at der fortsat ikke er fremlagt de udbedte salgsaftaler ved afståelse af bilerne.

ad 9) De oprindelige påtænkte skønsmæssige tillæg på 1.000.000 kr. og 1.150.000 kr. for indkomstårene 2009 og 2010 nedsættes til 146.000 kr. for året 2009 og 243.000 kr. for året 2010, hvorefter der fremkommer et privatforbrug på ca. 375.000 kr. for årene 2009 og 2010 hvilket svarer til det for indkomståret 2008 fremkomne privatforbrug som er en konsekvens af Skatteankenævnets afgørelse af d. 21/5-2013.

De skønsmæssige beløb tillægges overskud af virksomhed. det bemærkes, at virksomhedens regnskabsgrundlag er tilsidesat da det ikke findes egnet til at danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af det skattepligtige resultat samt formue.

Konklusion:

Overskud af virksomhed tillægges skønsmæssigt 146.000 kr. for indkomståret 2009 og 243.000 for 2010.”

Værdi og afskrivning på bil

SKAT har som begrundelse for ændringen af værdiansættelsen af bilen anført følgende:

”Den fremlagte vurdering fra Mercedes Benz - [virksomhed3] A/S anses ikke at kunne lægges til grund ved fastsættelse af værdien af bilen ved overgang til privat benyttelse, da der alene er tale om en ca. vurdering, og da [virksomhed3] A/S og [person7] fraskriver sig ansvaret for denne, ligesom hverken [virksomhed4] I/S eller [virksomhed3] A/S ønsker at købe bilen til den foretagne vurdering...

Henset til:

• Bilmærke og model

• At bilens anskaffelsessum som indregistreret som taxi udgjorde ca. 950.000 kr. (registreringsafgift udgør 20 %)

• At bilens anskaffelsessum som indregistreret som personbil skønnes at ville udgøre ca. 2.000.000 kr. (baseret på anskaffelsessum men med registreringsafgift på i 80 %.)

• At bilen har kørt ca. 250.000 km. på 2 år, hvilket bevirker et ekstraordinært prisnedslag

• At der antageligt kun findes et begrænset antal biler af samme mærke og model og

• At brugtbilpriserne for dyre biler skønnes at være presset grundet finanskrisen.

Bilens værdi ved overgang til privat anvendelse skønnes herefter til 900.000 kr...

...De fremlagte annoncer fra [x1] anses ikke at kunne tillægges betydning i sagen, da der ikke foreligger oplysninger om, at der er tale om 100 % identiske biler hvad angår udstyr og stand. Ligeledes kan det konstateres, at kilometerne for den bil, hvor prisen er anført til 545.000 kr., årgang 2009, er anført til 0 km, uagtet at det fremgår, at bilen har været til syn flere gange, at bilen har været kørt af vognmand, og at der er monteret ny komplet gearkasse med konvektor og med 2 års Mercedes garanti gældender fra 30. december 2011 samt nye partikelfiltre.

SKAT har også konstateret, at dokumentationen for afståelse af bilen pr. 15. oktober 2010 ikke er fyldestgørende, da der ikke er fremlagt en salgsaftale. Det fremlagte kontoudtog fra [finans3] udviser alene en postering med følgende tekst: “Indbetalt via bank af [...]”. Det er således ikke dokumenteret, at bilens faktiske afståelsessum har udgjort i alt 800.000 kr.

Bilens værdi skønnes til 900.000 kr. ved overgang til udelukkende privat anvendelse, da bilen i perioden, hvor den udelukkende har været anvendt til privat anvendelse, også har undergået en værdiforringelse...

...Som en konsekvens af den ændrede værdiansættelse af bilen, har SKAT korrigeret afskrivningsgrundlaget, og de foretagne afskrivninger således:

Regulering 56.250 kr.

Udtalelser fra SKAT

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen, er SKAT fremkommet med følgende udtalelse:

Regnskabsgrundlag og privatforbrug

”SKAT har følgende bemærkninger til klagers 3 klagepunkter:

• Formuen primo — klager angiver, at SKATs beregnede formueoplysninger primo 2009 er forkerte i det SKAT medtager saldoen på konto [...05], hvilket klager ikke er enig i, i det kontoen indeholder midler, der tilhører klagers søn. SKAT kan ikke undtage denne formucoplysning, i det kontoen tilhører klager og han har haft adgang til kontoen og dens midler. Såfremt kontoen er en delekonto, som klager tidligere har anført, må kontoen registreres på denne måde i banken og der skal kunne redegøres for, hvordan beløbene skal påvirke privatforbrugets hovedposter.

• Ejendomsværdi — klager anfører, at SKAT ikke regulerer korrekt for værdifald i ejendomsværdien for [adresse1]. Det er korrekt, at når formuen skal opgøres primo og ultimo medtages den værdi, som ejendommen reelt er vurderet til og i selve opgørelsen over privat- forbruget regulerer man så forbruget med det fald/stigning, der har været, da beløbet ikke skal påvirke selve forbruget. [person8] har korrigeret privatforbruget med 1.300.000 kr. i 2009, hvilket må anses for at være korrekt.

• Flere bidrag til husholdning — klager anfører, at der har været hjemmeboende sønner i indkomstårene 2009 og 2010, som har bidraget til husholdningen. SKAT kender ikke konkret til de 2 sønners privatforbrug og ved derfor ikke specifikt, hvad de har bidraget med til fælles husholdningen. Hvis SKAT skal medtage de 2 sønners bidrag/hjælp, vil man være nødsaget til at efterse, at de penge, som primært [person6] har haft i 2009 er indgået i fælles husholdningen(og måske er de indgået på den konto, som klager ikke mener, skal medtages). SKAT kan dog se, at [person6] køber en ejendom i 2010 og [person9] har ikke haft mulighed for at bidrage med penge i 2009 og 2010 ifølge sine selvangivelser. Derudover må man overveje om privatforbruget skulle være af en anden størrelse, hvis man har været 4 voksne mennesker.”

Værdi og afskrivning på bil

”Klager anfører yderligere bemærkninger vedrørende annoncer fra [x1]. Det vides ikke konkret, hvad SKAT skal tage yderligere stilling til, da det ikke fremgår tydeligt. Men SKAT gør opmærksom på, at salgssummerne er medtaget i privatforbrugsberegningerne 2009 med 291.000 kr. og i 2010 med 800.000 kr. (se side i i afgørelsen). Beløbene fremkommer via oplysningerne fra [finans3].

Vi har på ovenstående baggrund ikke udarbejdet nye privatforbrugsberegninger for klager, da vi mener, at de tidligere beregninger fortsat er korrekte på baggrund af sagens materiale.”

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen, er SKAT fremkommet med følgende yderligere udtalelse:

Regnskabsgrundlag og privatforbrug

”I klagen anføres det, at SKATs beregnede privatforbrug på 229.904 kr. for indkomståret 2009 og på 132.697 kr. for indkomståret 2010 er forkerte.

Denne opfattelse er SKAT ikke enig i.”

”1.1 Bankindestående og indsatte og hævede beløb fra familie

Det gøres i klagen gældende, at fejlen består i, at SKAT ved beregningerne af privatforbrugene for 2009 og 2010 både medregner [person3]s indestående på bankkonto [...30] pr. 31. december for årene 2008 til 2010, som er en samlekonto for hans familie, og medtager indsætninger og hævninger i 2009 og 2010 fra samme konto.

Hertil kan SKAT bemærke, at det er korrekt, at indestående på bankkontoen [...30] pr. 31. december for årene 2008—2010, og at indsatte og hævede beløb i 2009 og 2010, som vedrører [person3]s familie, skal medtages ved SKATs beregning af [person3] privatforbrug for 2009 og 2010.

For det første tilhører bankkontoen [...30] [person3].

For det andet må forskellen mellem de indsatte og hævede beløb i henholdsvis 2009 i alt 596.820 og 2010 i alt 118.000 kr. på bankkontoen [...30] foretaget af [person3]s familie, betragtes som [person3]s gæld til hans familie, da der ikke foreligger oplysninger om, at [person3] har modtaget beløbene som gave fra familien.

De indsatte og hævede beløb, som fremgår af bankkontoudskrifter for konto [...30], er medtaget i SKATs afgørelse af 26. juni 2013 for indkomståret 2009 og 2010. Beløbene fremkommer således:

2009:

2010:

Værdi og afskrivning på bil

”1.2 Værdi ved salg af bil: Mercedes Benz

Det gøres i klagen gældende, at overdragelsen af Mercedes Benz i indkomståret 2009 fra erhvervsmæssig til privat benyttelse ingen påvirkning har for beregning af [person3]s privatforbrug.

Hertil kan SKAT bemærke, at [person3] i sin formueopgørelse pr. 31. december 2019 har undladt at medregne værdien af sin Mercedes Benz på 600.000 kr.

Derfor har SKAT i beregning af [person3]s privatforbrug medtaget den manglende værdi af Mercedes Benz, som [person3] har anført i årsregnskabet for sin virksomhed.

Hvis SKAT i stedet havde medregnet den manglende værdien af Mercedes Benz til SKATs skønnede værdi på 900.000 kr. i [person3]s formueopgørelse pr. 31. december 2009, skulle SKAT samtidigt have reduceret [person3]s formue i hans virksomhed med 300.000 kr., idet værdien af bilen i virksomhedens årsregnskab for 2009 under aktiver er anført med en afgang på 600.000 kr.

En korrektion af værdien af Mercedes Benz vil således ingen indflydelse få på beregningen af [person3]s privatforbrug for indkomståret 2009, da korrektionen i så fald skulle gennemføres ved både en forøgelse og en nedsættelse af [person3]s formue med henholdsvis yderligere værdi på 300.000 kr. for den nu private Mercedes Benz fra 600.000 kr. til 900.000 kr., og en reduktion af saldoen for driftsmidler på 300.000 kr. i virksomhedens årsregnskab for den afgangsførte Mercedes Benz fra 600.000 kr. til 900.000 kr.

2. Afskrivning på driftsmidler

I klagen anføres det blandt andet, at anskaffelsesprisen 950.000 kr. for Mercedes Benz, som SKAT oplyser, bestrides, da den samlede anskaffelsespris kan beregnes til i alt 791.022 kr., som fremkommer ved en fakturapris fra et leasingselskab på 629.348 kr. og en registreringsafgift på 161.674 kr.

Først og fremmest henviser SKAT til de i sagen foreliggende oplysninger, og dernæst bemærker

SKAT, at den af SKAT skønnede anskaffelsespris på 950.000 kr. er beregnet ud fra en købspris på 629.348 kr. plus moms på 157.337 kr. og en registreringsafgift på 163.674 kr.

Forskellen i de to beregninger består således reelt i, at klageren ikke har medregnet moms, og at SKAT har medregnet moms.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at SKATs forhøjelse af indkomsten skal nedsættes til 0 kr. Klagerens repræsentant mener i øvrigt, at den af SKAT foretage vurdering af bilen på 900.000 kr. må tilsidesættes. Klagerens repræsentant har til støtte herfor anført følgende:

Regnskabsgrundlag og privatforbrug

”Det er min overordnede opfattelse, at det forekommer temmelig uklart, hvordan SKAT er kommet frem til de foretagne forhøjelser, specielt når der henses til Skatteankenævnets afgørelse for 2008, der fremlægges som bilag 2.

For så vidt angår overskud af virksomhed, er det min opfattelse, at SKAT giver udtryk for at regnskabet skal tilsidesættes, og at der skal tillægges et skønsmæssigt tillæg på henholdsvis DKK 146.000 for 2009 og DKK 243.000 for 2010.

Det er dog overordentligt uklart, hvilken vurdering der ligger til grund for disse skønsmæssige tillæg.

Af afgørelsen — bilag 1- side 6, fremgår at klagers disponible privatforbrug, skal opgøres til DKK -57.916 for 2009 og DKK -785.303 for 2010.

Som dokumentation for denne beregning har jeg modtaget formueopgørelse med beregning af privatforbrug for år 1 (2008) og år 3 (2010). Dokumentationen fremlægges som bilag 3 — 5. Der mangler således fortsat privatforbrugsopgørelse for 2009, hvilket jeg har anført i mit brev af 10. april 2013, bilag 1, side 10, og denne blev ikke fremsendt ved brev af 18. april 2013, hvilket fremgår af bilag 1, side 12.

Det fastholdes i øvrigt, at beregningerne er forkerte og uforståelige, hvilket jeg ligeledes har anført i mit brev af den 10. april 2013, bilag 1 - side 12. Der foreligger ikke dokumentation for det påståede, og det har derfor ikke været muligt at komme med indsigelser imod disse, idet min klient og jeg ikke er bekendt med tallenes oprindelse.

Af regnskaberne for 2009 og 2010, jf. bilag 1, side 2, fremgår at klager har haft et skattemæssigt resultat på DKK 262.063 i 2009 og DKK 425.382 2010. Dette er helt sædvanligt for en taxavognmand.

Det er endvidere overensstemmende med resultat for 2008 på DKK 304.696, hvilket blev det skattemæssige overskud for 2008, efter Skatteankenævnets afvisning af forhøjelsen på DKK 540.000, jf. bilag 2.

Af bilag 1 - side 15, er foretaget en sammenstilling, der - måske - skal begrunde det skønsmæssige tillæg.

Af denne fremgår imidlertid posten “Kontooverførsler fra [person1]”, samt “hævninger kundekort”. Disse poster er for 2008, blevet afvist ved skatteankenævnet, jf. bilag 2. Posterne er i øvrigt klagers økonomi uvedkommende, og skal således ikke kan medregnes ved vurdering af klagers privatforbrug.”

Værdi og afskrivning på bil

”For så vidt angår ændring af afskrivningerne fastholdes det i mit brev af den 1. april 2013 anførte.

Det kan endvidere undre, at SKAT i nærværende sag ikke kan benytte vurderinger fra [x1], når SKAT i sager vedrørende registreringsafgift anvender [x1] til vurdering af bilerne, og ifald der ikke er en 100 % identisk bil, foretages en regulering for eventuelle forskelle.

I øvrigt bestrides det, at vurderingen fra en anerkendt Mercedes forhandler ikke kan lægges til grund, som følge af at forhandleren fraskriver sig ansvaret for denne, og ikke ønsker at købe bilen.

I adskillige syn og skønssager lægges vurderinger fra ejendomsmægler, fra branche-kendte vurderingsmænd m.v. til grund, uagtet at disse fraskriver sig ansvaret for vurderingen, og ikke nødvendigvis ønsker at erhverve det de vurderer.

For så vidt angår dokumentation for leasing og salg, er det min opfattelse at dette ikke kan dokumenteres yderligere, idet prisen ved salg og leasingforholdets eksistens er dokumenteret af udeforstående tredjemand. Det er derfor min opfattelse, at en sådan dokumentation skal lægges til grund af SKAT.”

Klagerens repræsentant har den 29. juni 2014 sendt følgende supplerende indlæg til sagen:

Regnskabsgrundlag og privatforbrug

”SKAT har for indkomstrene 2008 - 2010, udarbejdet en privatforbrugsopgørelse for min klient.

Privatforbrugsopgørelserne tager udgangspunkt i formueopgørelserne for 2008-2010, der fremgår af sagens bilag 3, med underbilag 4 - privatforbrugsberegning for 2008, og underbilag 5 - privatforbrugsberegning for 2010. Skatteankestyrelsen har fremskaffet og fremsendt den manglende forbrugsberegning for 2009, der fremlægges som sagens bilag 6.

For så vidt angår 2009, er der taget udgangspunkt i et beregnet privatforbrug på DKK - 57.916, jf. bilag 6, og i 2010 er der taget udgangspunkt i et beregnet privatforbrug på DKK - 785.303, jf. bilag 5. Privatforbrugsopgørelsen kan imidlertid ikke lægges til grund. Baggrunden herfor er som følger:

- Det er lagt til grund at formuen pr. 1. januar 2009 udgør DKK 593.478, hvilket beløb er lagt til grund på baggrund af formuen pr. 31.12.2008, hvilket igen er lagt til grund på baggrund af formuen pr. 31.12.2007, jf. bilag 3. I formuen er medregnet indestående på konto [...05], hvilket indestående ikke kan lægges til grund, idet denne konto indeholder midler der tilhører [person1], jf. bilag 1, side 6.

- I formueopgørelsen er medtaget ejendomsværdien på ejendommen [adresse1], samt realkreditlånet. Ejendomsværdien er faldet DKK 650.000 fra 2008 - 2009 og 2010, hvilket ændrer min klients formue, men ændringen har ikke reel betydning for min klients privatforbrug, idet afdrag på realkreditlån ikke er variable.

- Udover min klient og min klients hustru, har min klients søn [person5] ligeledes boet i huset i 2009 og 2010, og Min klients anden søn [person6] har boet i huset i 2009. Min klients sønner har begge været i arbejde i 2009 og 2010, og har følgelig bidraget til husholdningen, ikke med faste beløb men løbende med indkøb m.v., hvilke beløb ej heller er medtaget i privatforbrugsopgørelsen. Min klient har således haft midler til betaling af udgifterne, udover de i privatforbrugsopgørelserne nævnte.

Ovennævnte bevirker at SKATs privatforbrugsopgørelse må tilsidesættes, og den skønsmæssige forhøjelse bør bortfalde.”

Værdi og afskrivning på bil

”For så vidt angår annoncerne fra [x1], der er fremlagt som bilag 4 og 5, med mine bemærkninger til SKATs agterskrivelse af den 10. april 2013, fremlægges dette materiale, som bilag 7, i nærværende sag. Annoncerne er fundet på nettet den 10. april 2013, hvilket fremgår af mit brev i bilag 7, side 5.”

Klagerens repræsentant har den 17. marts 2015 sendt følgende supplerende indlæg til sagen.

Regnskabsgrundlag og privatforbrug

”I 2009 og 2010 mener min klient, at [person3], [person4], [person5] og [person6] boede på adressen

[adresse1]. [person6] flyttede dog på et tidspunkt i 2010 til [adresse2] i [by1].

Alle var registreret på ejendommen.

For så vidt angår indtægterne i husstanden har alle i hustanden haft fast indtægt. Jeg er ikke bekendt med [person5]s indtægt, men [person6] har i perioden 2009 - 2010 haft en skattepligtig indtægt på ca. DKK 75.000 - 160.000 pr. måned.

For så vidt angår SKAT´s udtalelse i sagen fastholdes det tidligere anførte.”

Klagerens repræsentant har den 8. september 2015 sendt følgende bemærkninger til den sendte sagsfremstilling:

Regnskabsgrundlag og privatforbrug

”Af udkastet til afgørelse p side 14, fremgår at SKAT har beregnet klagerens privatforbrug til DKK 229.904 i indkomstret 2009, og DKK 132.697 i 2010.

De nævnte beløb fremgår af bilag 1, side 15. Disse beløb er imidlertid forkert beregnet. Det beregnede privatforbrug på side 15 i bilag 1, hidrører fra bilag 3.

Af bilag 3 fremgår et indestående på konto nr. [...30]. Kontoen har været samle- konto for hele familien, hvilket fremgår af udkastet til afgørelse side 14. Det nævnte indestående er en direkte afskrift af indestående på kontoen pr. 31. december i de pågældende år 2007 - 2011.

Dette medfører at der i dette beløb allerede er medtaget de indsætninger og hævninger som er foretaget af [person1] m.v. Dette medfører at SKAT i bilag 1, side 15 ikke blot kan tillægge de indsætninger og hævninger der er foretaget af familiemedlemmer, idet disse allerede er medtaget i kontoens indestående pr. 31. december i det pågældende indkomstår. Beregningen er således forkert.

For så vidt angår bilen som SKAT på side 15 bilag 1, mener påvirker privatforbruget negativt med DKK 600.000, er dette ej heller korrekt. Det er korrekt at det kan siges at der er en udgift på DKK 600.000 i privatforbruget, når bilen overgår fra erhverv til privat. Imidlertid sker der endvidere en formueforøgelsen, idet man samtidig får en bil til en værdi på DKK 600.000. Privatforbruget påvirkes således ikke af overgangen af bilen.

Det kan i øvrigt undre at SKAT i denne sammenhæng lægger den af os fremskaffede vurdering fra Mercedes p DKK 600.000 til grund, når denne ikke anerkendes ved vurderingen af afskrivninger på bilen (sagens anden problematik). Dette kan muligvis forklares ud fra at klagers indkomst i 2009 - med udgangspunkt i SKATs fejlagtige beregning - i så fald ville være DKK 300.000 højere, hvilket ville medføre at der ikke er belæg for et skønsmæssigt tillæg.

Sammenfattende er SKATs beregninger således grundlæggende forkerte, og der kan ikke ske forhøjelse af overskud fra virksomheden på dette grundlag.”

Værdi og afskrivning på bil

”Af udkastets side 9, fremgår at SKAT har foretaget vurderingen af køretøjet p bagrund af antagelser, gisninger og lægmandsbetragtninger uden nogen form for dokumentation. Dette er uagtet at SKAT har en omfattende database som omfatter bilvurderinger, som tages i brug når sagerne omhandler registreringsafgiftssager, men åbenbart ikke i andre typer skattesager. Det kan overvejes om SKAT reelt er forpligtet til at benytte den database som følge af officialprincippet.

Det anføres i SKATs afgørelse at bilens anskaffelsessum udgjorde DKK 950.000. Dette bestrides. Som dokumentation herfor fremlægges som bilag X, mail fra SKATs sagsbehandler til en anden medarbejder hos SKAT, hvor det påstås at købesummen for bilen i Tyskland var DKK 605.865. Dette er ikke korrekt, jf. faktura fra leasingselskabet, hvoraf fremgår at prisen er DKK 629.348. Sluttelig kopi af anmeldelse om afgiftsberigtigelse af et køretøj, hvoraf fremgår at registreringsafgiften udgør DKK 161.674. Dette medfører at bilens anskaffelsespris som taxi udgør DKK 791.022 inkl. moms og registreringsafgift.

Som dokumentation overfor SKATs skøn, er klager fremkommet med en vurdering fra en Mercedes forhandler, samt annoncer for tilsvarende biler.

Hertil bemærker Skatteankestyrelsen at vurderingen ikke kan anvendes idet der ikke er tale om et tilbud til klager.

Hertil bemærkes at det ikke er et krav for at fastlægge en markedspris, at der foreligger et tilbud. En vurdering af et aktiv er efter sædvanlig praksis tilstrækkelig. I modsat fald ville en ejendomsmæglervurdering ej heller kunne anvendes, når en ejendoms værdi skal fastlægges, Udgangspunktet m således være at bilens pris kan fastsættes til vurderingen.

Skatteankestyrelsen bemærker endvidere at annoncerne ikke kan anvendes, idet det ikke fremgår hvilke r bilerne er sat til salg, og der er fejl i annonceteksten, hvorfor annoncerne ikke kan anvendes.

Ligeledes mener Skatteankestyrelsen at dokumentationen i bilag 6 ej heller kan anvendes, idet der ikke er dokumentation for pengestrømmene.

Jeg er ikke enig i Skatteankestyrelsens vurdering af, at SKATs skøn uden nogen form for dokumentation er bedre end den af klager fremlagte dokumentation, men har taget denne opfattelse til efterretning og har d.d. tilskrevet [finans3] og anmodet om bekræftelse af bilag 6, samt til sælgerne af de 2 biler med anmodning om at f oplyst hvilke biler der er tale om, hvornår bilerne er solgt og til hvilken pris. Henset til at der er tale om ikke interesseforbundne parter er det min opfattelse at Skatteankestyrelsen er forpligtet til at lægge disse oplysninger der fremkommer til grund.

Jeg ønsker fremmøde for Landsskatteretten, samt udsættelse af nærværende sag indtil de ønskede oplysninger er fremkommet fra [finans3] og sælgerne af de sammenlignelige biler.”

Landsskatterettens afgørelse

Regnskabsgrundlag og skønsmæssig forhøjelse af virksomhedsoverskud

Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1, selvangive deres indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3, indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder

(bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Virksomheden har ikke ført kassekladder, ligesom der ikke ses at være foretaget, daglige kasseafstemninger. Mange bilag er ikke nummereret, hvorved transaktionssporet ikke kan følges. Endvidere foreligger der ikke lønafregninger og banktransaktioner af bogføringen, og der foreligger alene trafikbøger i form af løsblade – ikke selve trafikbogen.

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i dom af 21. juni 1967, der er refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635, og af Højesteret i dom af 5. februar 2002, der er refereret i SKM2002.70.HR. Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

Der er på klagerens bankkonto i [finans1], konto nr. [...05] foretaget en række indsætninger af klagerens søn [person1]. Nettobeløbet som [person1] har indsat på kontoen er 1.825.820 kr. for indkomståret 2009 og 1.046.000 kr. for indkomståret 2010. Hertil kommer, at der fra [person6] er indsat 64.000 kr. for indkomståret 2009 og 692.000 kr. for indkomståret 2010.

Kontoen tilhører klageren, og han har haft adgang til kontoen og dens midler. Indsætningerne på kontoen anses derfor for at være tilgået klageren.

Der ses ikke at være godtgjort, at kontoen er en delekonto, som klageren har anført, idet kontoen ikke er registreret som tilhørende andre end klageren.

SKAT har på baggrund af de registrerede oplysninger samt indsætninger på bankkontoen med reduktion af udbetalte beløb fra bankkontoen med teksten kundekort/udbetaling m.v. beregnet klagerens privatforbrug til 229.904 kr. for indkomståret 2009 og 132.697 kr. for indkomståret 2010.

Når formuen skal opgøres primo og ultimo året skal den værdi, klagerens ejendom reelt er vurderet til, medtages og i selve opgørelsen over privatforbruget skal der herefter reguleres med det fald eller den stigning, der har været i ejendomsværdien, da ændringsbeløbet ikke skal påvirke selve forbruget. SKAT har herefter korrigeret privatforbruget med faldet i ejendomsvurderingen fra 5.500.000 kr. i indkomståret 2008 til 4.200.000 kr. i indkomståret 2009. Beløbet på 1.300.000 kr. indgår i det beregnede privatforbrug for indkomståret 2009.

På baggrund af ovenstående kan den opgørelse af privatforbruget, som SKAT har foretaget, anses for at være korrekt.

Det beregnede privatforbrug anses ikke for at give mulighed for at rimeligt privatforbrug for klagerens husstand, henset til husstandens størrelse og det privatforbrug, klageren har haft i indkomståret 2008. Klageren må derfor have haft indtægter, der ikke er oplyst i selvangivelsen.

Det bemærkes, at der ikke foreligger nærmere oplysninger om, hvilke beløb [person3], [person4] og [person5] konkret har bidraget med til den fælles husholdning, men privatforbruget må formodes at være højere, jo flere personer, der indgår i husstanden.

Da SKATs skøn over klagerens yderligere indtægter bringer privatforbruget for den samlede husstand op på et acceptabelt privatforbrug og på et niveau med privatforbruget for indkomståret 2008 anses det for berettiget, at SKAT har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens privatforbrug.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at der ikke er grundlag for at ændre SKATs skønsmæssige forhøjelse af virksomhedsoverskuddet for indkomstårene 2009 – 2010 og stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

Værdi og afskrivning på bil

Det fremgår af bestemmelsen i afskrivningslovens § 4, stk. 1, at ændrer en skattepligtig sin benyttelse af driftsmidler fra udelukkende erhvervsmæssig benyttelse, behandles dette som salg af de pågældende aktiver. Det samme gælder ved ændring fra eller til delvis erhvervsmæssig benyttelse. Som salgssum eller købesum anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor benyttelsen ændres.

Markedsværdien ved af salg af en bil anses for den pris, som bilen på overdragelsestidspunktet ville kunne opnå ved salg i en ren handel. Der kan blandt andet henvises til [byrettens] dom af den 8. februar 2013, der er refereret i SKM2013.268.BR, hvor retten fandt, at skattemyndighedernes skøn kunne tilsidesættes, og at den pågældende som følge heraf fik medhold i, at hans skattepligtige indkomst skulle nedsættes.

Af sagen fremgår, at Mercedes-Benz forhandleren [virksomhed4] I/S den 24. september 2009 har meddelt klageren, at bilen, en Mercedes Benz S420 cdi, [reg.nr.1], har en vurdering på 600.000 kr. Landsskatteretten finder ikke ud fra det fremlagte materiale fra Mercedes-Benz forhandleren [virksomhed4] I/S, at dette kan betragtes som et tilbud til klageren om køb af bilen for 600.000 kr. De 600.000 kr. kan således ikke alene på baggrund heraf betragtes som bilens handelsværdi på overdragelsestidspunktet.

Klageren har endvidere henvist til de annoncerede salg på [x1]. Landsskatteretten bemærker, at det ikke fremgår af det modtagne materiale, hvilke år de pågældende biler var sat til salg, samt at den ene bil er oplyst til at have kørt 0 km og være min. 2 år på annoncetidspunktet, hvilket ikke forekommer realistisk. De fremlagte annoncer kan derfor ikke anvendes til at fastsætte værdien af klagerens bil.

Klagerens advokat har oplyst i en mail af den 8. maj 2012, at bilen ved salg på Fyn i indkomståret 2010 indbragte 800.000 kr. Herefter blev lånet på 530.065 kr. indfriet, og 269.934 kr. blev overfor til klagerens bankkonto. Denne oplysning er ikke dokumenteret ved eksempelvis en pengestrøm for salgssummen.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at der ikke er grundlag for at ændre SKATs skøn over handelsværdien af bilen som personbil i indkomståret 2009 på 900.000 kr. og stadfæster derfor SKATs afgørelse af de regulerede afskrivninger for indkomstårene 2009 – 2010.