Kendelse af 09-06-2015 - indlagt i TaxCons database den 25-07-2015

Faktiske oplysninger

[person1] stiftede den 7. oktober 2008 via det af ham ejede holdingselskab [virksomhed1] ApS selskabet [virksomhed2] ApS (herefter Selskabet), hvis hovedaktivitet var at forestå administration og vedligeholdelse af web-siden [virksomhed2].dk m.v.

Begge de nævnte selskaber blev opløst ved konkurs den 30. maj 2014.

Af regnskab for [virksomhed1] ApS for perioden 7/10 2008 – 31/3 2010 fremgår, at dette selskab 31/3 2010 havde gæld til tilknyttede virksomheder på 151.825 kr. og fordringer på virksomhedsdeltager på 164.711 kr. Af regnskab for perioden 1/4 2010 – 31/3 2011 fremgår, at selskabet 31/3 2011 havde gæld til tilknyttede virksomheder på 152.326 kr. og fordringer på virksomhedsdeltager på 179.255 kr.

Af regnskab for [virksomhed2] ApS for perioden 7/10 2008 – 31/3 2010 fremgår, at dette selskab 31/3 2010 havde fordringer på tilknyttede virksomheder på 151.825 kr. Af regnskab for perioden 1/4 2010 – 31/3 2011 fremgår, at selskabet 31/3 2011 fordringer på tilknyttede virksomheder på 152.326 kr.

Ifølge klageren er der den 2. april 2012 overført 100.000 kr. til [virksomhed2] ApS, den 9/5 2012 er overført 50.000 kr. til samme, den 24/10 2010 er overført 42.000 kr. til samme, og den 16/10 2012 10.000 kr. til samme, eller i alt 202.000 kr.

Af Redegørelse og Boregnskab for [virksomhed1] ApS fremgår bl.a., at det efter en gennemgang af sagen, herunder af debitors økonomiske forhold, er vurderet, at selskabets krav i henhold til mellemregningen på 179.255 kr. er uerholdeligt. Kurator har herefter ikke foretaget sig yderligere.

Det fremgår således, at selskabets direktør (klageren) har været førtidspensionist siden 2000 som følge af et færdselsuheld i 1995 og p.t. ikke har mulighed for endsige udsigt til at kunne afdrage på mellemregningen.

SKATs afgørelse

SKAT har i indkomstårene 2010 og 2011 forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomster vedrørende ulovligt anpartshaverlån med henholdsvis 164.711 kr. og 14.544 kr. og har endvidere i indkomståret 2011 ikke indrømmet rentefradrag med 26.929 kr.

Som begrundelse for afgørelsen vedrørende anpartshaverlånet er anført:

Lån, der opstår ved, at hovedaktionæren løbende hæver beløb til betaling af private udgifter over mellemregningen med selskabet, anerkendes som udgangspunkt skattemæssigt, når hovedaktionæren er solvent.

Hvis det efter en bedømmelse af hovedaktionærens økonomiske forhold må antages, at han ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, beskattes hævninger som løn fra selskabet. SKAT henviser til Østre Landsrets dom gengivet i SKM 2010.555 ØLR.

Det fremgår af SKATS ligningsvejledning, afsnit S.F.2.2.4.2. (nu Juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.3.3), at hvis det efter aktionærens økonomiske forhold må antages, at han ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, må hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. Beskatningen heraf skal ske i det år, hvor hævningerne finder sted, jf. TFS 1997.641 LSR. Ligningsfristen for hovedaktionærdispositioner er forlænget til 6 år, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

SKAT henviser endvidere til ligningslovens § 16 A, stk. 1, 2.pkt., og Højesterets dom i SKM 2004.441.HR, hvorefter udbetaling fra et selskab til dets anpartshaver må anses for skattepligtig udlodning, medmindre det godtgøres, at der er indgået en låneaftale.

Klagerens indbetalinger til [virksomhed2] ApS på i alt 202.000 kr. er anset for uden betydning for afgørelsen om skattepligtig løn.

Som begrundelse for afgørelsen vedrørende ikke godkendt fradrag for renteudgifter er henvist til manglende dokumentation for forholdet.

Klagerens opfattelse

Klageren har påstået forhøjelserne nedsat til 0 kr.

Han har til støtte herfor henvist til, at anpartshaverlånet på i alt 179.255 kr. er nedbragt ved de anførte betalinger i 2012 på i alt 202.000 kr. Lånet er forrentet efter gældende regler og tilbagebetalt, og lånet kan derfor ikke betragtes som maskeret løn eller udbytte.

For så vidt angår renteudgifterne på i alt 26.929 kr., der angår anpartshaverlånet, er oplyst, at disse figurer som renteudgifter i de eksterne årsregnskaber.

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

Ifølge dagældende kursgevinstlovs § 21 skal personers gevinst ved eftergivelse af gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen m.v.

En insolvens debitor er dermed skattefri af sin fordel ved en gældseftergivelse, idet fordringen pga. insolvensen er uden værdi for kreditor på eftergivelsestidspunktet. Dette gælder også, hvor der er tale om en insolvent debitors gæld til sit selskab.

Inden ikrafttrædelsen af den nugældende ligningslovens § 16 E (lån ydet fra og med 14. august 2012) gjaldt efter praksis og Ligningsvejledningen 2010-2011 afsnit S.F.2.2.4.2, at lån, som opstod ved, at hovedaktionæren løbende hævede beløb over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, anerkendtes i skattemæssig henseende, når aktionæren var solvent. Hvis det derimod efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold måtte antages, at aktionæren ikke var i stand til at tilbagebetale lånet, måtte hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. I det omfang, aktionæren ikke udførte et arbejde for selskabet, som svarerede til hævningerne, betragtedes disse dog som maskeret udbytte.

I nærværende sag må det på det foreliggende grundlag anses for betænkeligt at statuere, at klageren var insolvent på tidspunkterne i 2010 og 2011 for hævningerne af beløb over mellemregningskontoen med [virksomhed1] ApS. Der er herved henset til oplysningerne om hans indbetalinger i 2012 til [virksomhed2] ApS.

Herefter, og da selskabets fordring, jf. oplysningerne i Redegørelse og Boregnskab, er anset for uden værdi for selskabet på konkurstidspunktet, er klageren gældsfri af gevinsten på gælden, i alt 179.255 kr. (164.711 kr. + 14.544 kr.), jf. dagældende kursgevinstlovs § 21. SKATs afgørelse ændres derfor på dette punkt.

For så vidt angår fradrag for renteudgifter på i alt 26.929 kr. findes der ikke at kunne indrømmes fradrag for disse udgifter, da der ikke er fremlagt dokumentation for renterne. Det forhold, at renterne er selvangivet i selskabet anses ikke i sig selv for fyldestgørende dokumentation. SKATs afgørelse stadfæstes herefter på dette punkt.

SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.