Kendelse af 26-01-2017 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017

x) Den talmæssige opgørelse overlades til SKAT.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed2] v/[person1]. Virksomhedens cvr-nr. er [...1]. Virksomheden er registreret for moms den 1. marts 2000 og er afmeldt den 5. juli 2012.

SKAT har den 22. maj 2012 modtaget klagerens selvangivelse for indkomståret 2009, og har herefter behandlet selvangivelserne for årene 2009 og 2010.

Fradrag i personlig indkomst

Af selvangivelsen fremgår, at der i rubrik 29/felt 425 øvrige fradrag i den personlige indkomst fratrækkes 35.177 kr.

SKAT har anmodet om dokumentation for udgiften. Klagerens repræsentant har anført, at klageren er berettiget til fradraget. Der er ikke fremlagt dokumentation for udgiften.

Difference omsætning

SKAT har konstateret, at der er en difference mellem saldobalance og kontospecifikation vedrørende konto 1010 salg af varer indland:

Saldobalance1.405.557,75 kr.

Kontospecifikation 1.452.895,25 kr.

Difference 47.337,50 kr.

Klagerens repræsentant har anført, at der i slutningen af året 2010 blev udstedt en kreditnota på 47.337,50 kr., og at klageren ikke skal forhøjes med beløbet.

Klageren har fremlagt en udskrift af efterposteringer for perioden 1. januar 2010 – 31. december 2010. Ifølge klagerens repræsentant forklarer efterposteringerne, hvorfor der ses en difference mellem saldobalancen og kontospecifikationen. Af posteringslisten fremgår, at der på konto 1010 salg af varer, indland er udstedt en kreditnota den 19. januar 2010 på 26.500 kr. og den 10. august 2010 på 5.758 kr.

Klageren har ikke fremlagt kreditnotaer.

Leje maskiner

SKAT har konstateret, at der er en difference mellem saldobalance og kontospecifikation vedrørende konto 1425 leje af maskine:

Saldobalance185.500,00 kr.

Kontospecifikation 57.200,00 kr.

Difference 128.300,00 kr.

Klagerens repræsentant har anført, at differencen skyldes en fejl i forbindelse med bogføring af indbetalte beløb for leje af maskiner i 2010. Klageren har betalt 57.000 kr. i 2010.

Der er fremlagt en lejekontrakt i forbindelse med maskinleje. Kontrakten er indgået mellem [person2] som udlejer og klageren som lejer. Der blev aftalt en årlig basisleje på 60.000 kr. + moms, der betales månedsvis forud, første gang den 1. maj 2009. Det blev aftalt, at lejen skulle forhøjes hver den 1. januar med minimum 4 % af sidste års regulerede basisleje eller med prisindekstallet.

Der er fremlagt kontoudtog fra [virksomhed1] ApS over udstedte fakturaer og klagerens betalinger vedrørende maskinleje. Der fremgår følgende udstedte fakturaer:

Udgift til revisor

Der er i regnskabet fratrukket udgift til revisor med 98.573,00 kr.

Der er fremlagt 9 fakturaer fra [virksomhed3] og 1 faktura fra [person3] på i alt 98.573 kr. u/moms. Alle fakturaer dateret i indkomståret 2010.

Alle fakturaer fra [virksomhed3] vedrører regnskabsassistance.

Fakturaren fra [person3] vedrører honorar for udført arbejde, herunder rekonstruktion af årsregnskaber og selvangivelser for 2004-2006, regnskabsmæssig assistance for 2004-2006, korrespondance og deltagelse i møder med SKAT vedrørende skattesager for 2004-2006 m.v. Fakturabeløbet udgør 37.100 kr. + moms. Beløbet er ikke specificeret.

Renteudgifter

Klageren har fratrukket 277.208 kr. for renteudgifter til [virksomhed1] ApS.

Der foreligger et gældsbrev. Det fremgår heraf, at kreditor er [virksomhed1] ApS v/[person2] CVR [...2]. Følgende ordlyd fremgår af gældsbrevet:

”Dd er indgået aftale om udstedelse af gældsbevis dækkende samlet gæld mellem kreditor og debitor på total 1.848.052,80 (et-otte-fire-otte-nul-fem-to kroner og otte-nul øre).

Hovedstolen henstår afdragsfrit i perioden 01.06.2009 til 01.06.2012, hvorefter lånet amortiseres over 10 år. I hele låneperioden er der aftalt en rentesats på 15 % pa, der afregnes månedligt hver den første i måneden, første gang den 01.07.2012.

Lånet er således fuldt amortiseret per 01.06.2022.”

Gældsbrevet er alene underskrevet af klageren som debitor.

Gældsbrevet er dateret den 30. maj 2009.

Klagerens repræsentant anfører, at klageren er berettiget til et fradrag på 101.000 kr. i året 2010.

Der foreligger kontoudtog fra [virksomhed1] ApS, v/[person2] som kreditor. Heraf fremgår, at klageren i indkomståret 2010 har betalt i alt 101.000 kr. i renter.

Virksomhedsskatteordningen

SKAT har ikke modtaget de anmodede specifikationer til virksomhedsskatteordningen.

Oplysningerne er efterfølgende sendt til Skatteankestyrelsen som bilag til klagen.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for leje af maskiner 185.500 kr., revisorudgift 88.573 kr. og renteudgifter 277.208 kr. samt en anvendelse af virksomhedsskatteordningen. Yderligere har SKAT ikke godkendt et fradrag i den personlige indtægt med 35.177 kr. og har konstateret en omsætningsdifference i salg til indland på 47.337 kr., som indkomsten er forhøjet med.

SKAT har begrundet afgørelsen således:

Fradrag i personlig indkomst

”Det følger af skattekontrollovens § 1 at enhver som er skattepligtig her til landet er pligtig til at selvangive sin indkomst til SKAT. Heri ligger der også en pligt til at dokumentere de selvangivne oplysninger.

Du har selvangivet et fradrag i den personlige indkomst på kr. 35.177 og du er anmodet om at indsende dokumentation herfor. Da du ikke har fremsendt dokumentation for udgiften, kan fradrag herfor ikke godkendes idet det ikke er dokumenteret, at der er tale om en fradragsberettiget udgift jf. statsskattelovens § 6.”

Difference omsætning

”Indkomst ved selvstændig virksomhed er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a.

Der er ikke indsendt redegørelse og dokumentation for differencen mellem saldobalancen og den bogførte omsætning jf. kontospecifikation for konto 1010. Indkomsten forhøjes derfor med difference kr. 47.337,50 jf. statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a.”

Leje maskiner

”I henhold til statsskattelovens 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Det følger af bogføringslovens § 9 at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag.

Der er ikke indsendt redegørelse og dokumentation for differencen mellem saldobalance og de bogførte udgifter jf. kontospecifikation. Der er ej heller indsendt dokumentation for udgiften kr. 185.500.

Som følge heraf, kan fradrag for leje af maskiner ikke godkendes fratrukket jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a, idet det ikke er dokumenteret, at der har været tale om en erhvervsmæssig fradragsberettiget udgift.”

Revisorudgift

”I henhold til statsskattelovens 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Det følger af bogføringslovens § 9 at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag.

Der er ikke indsendt dokumentation for udgift til revisor. Som følge heraf kan fradrag for revisor som udgangspunkt ikke godkendes på det foreliggende grundlag. Fradrag for revisor er derfor godkendt efter et skøn og fradraget er skønsmæssigt ansat til kr. 10.000 på grund af manglende dokumentation jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.”

Renteudgifter

”Det er en forudsætning for fradragsret af renter, at der påhviler en retlig forpligtelse til at betale rente, som vederlag for udlån jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra e.

Der er fradragsret for renter i det år, som renter forfalder til betaling. Forfaldstidspunkter er som udgangspunkt det betalingstidspunkt, der er aftalt i gældsforholdet. Hvis der inden forfaldsdagen er givet henstand med rentebetalingen, anses forfaldstidspunktet for udskudt.

Det følger af ligningslovens § 5 stk. 8, at renteudgifter først kan fratrækkes i det indkomstår, hvor de betales, såfremt renteudgifter vedrørende tidligere indkomstår i samme gældsforhold endnu ikke er betalt ved udgangen af det indkomstår, indkomstopgørelsen vedrører. Fradragsretten for ikke betalte renter udskydes dog ikke, hvis den skattepligtige godtgør, at have været i stand til ved udgangen af det indkomstår, indkomstopgørelsen vedrører, at betale samtlige forfaldne gældsposter eller stille betryggende sikkerhed herfor i sine aktiver.

Det fremgår af det indsendte gældsbrev, at rentesatsen er aftalt til 15 % der afregnes månedligt hver den første i måneden, første gang d. 1/7-2012. Rentebetalingen er således ifølge det foreliggende gældsbrev er udskudt til d. 1/7-2012, hvorfor forfaldstidspunktet og dermed fradragstidspunktet for renter er udskudt til betalingstidspunktet.

Du er dog anmodet at indsende nærmere redegørelse for gældsforholdet til [virksomhed1] herunder den erhvervsmæssige relation. Endvidere er du anmodet om at indsende dokumentation for pengeoverførsel i forbindelse med den opståede gæld til [virksomhed1] samt dokumentation for betalte renter i form af pengeoverførelser.

Det ønskede materiale er ikke indsendt, hvorfor det på det foreliggende grundlag ikke anses for dokumenteret, at der er tale om et reelt gældsforhold. Fradrag for renteudgift kan derfor ikke godkendes jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra e.”

Virksomhedsskatteordningen

Virksomhedsordningen kan ikke godkendes anvendt, idet der ikke er indsendt specifikationer hertil jf. virksomhedsskattelovens § 2 stk. 2. Der kan endvidere henvises til mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder §§ 19-22 samt juridisk vejledning afsnit C.C.5.2.3.2.

Det er en betingelse for anvendelse af virksomhedsskatteordningen, at der opgøres størrelsen af:

Der kræves endvidere særskilt oplysninger om følgende:

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant nedlægger påstand om at klagerens skatteansættelse skal nedsættes med følgende: fradrag i den personlige indkomst godkendes med 35.177 kr., omsætning vedrørende salg af varer indland skal nedsættes med 47.337 kr., fradrag for leje af maskiner skal godkendes med 185.500 kr., fradrag for revisor skal godkendes med yderligere 88.573 kr. og renteudgift vedrørende [virksomhed1] skal godkendes med 101.000 kr. Der er endvidere nedlagt påstand om, at klageren kan anvende virksomhedsskatteordningen.

Klagerens repræsentant har følgende anbringender:

(...)

”Fradrag i personlig indkomst

[person1] har indsendt selvangivelse for indkomståret 2010, hvoraf det fremgår, at der i rubrik 29/felt 425 “Øvrige fradrag i den personlige indkomst” fratrækkes kr. 35.177. SKAT vil ikke

godkende fradraget, idet de ikke har modtaget dokumentation herfor.

Vi fastholder vores påstand om at [person1] er berettiget til et fradrag i den personlige indkomst på i alt kr. 35.177.

Overskud af virksomhed

Særligt vedr. difference i omsætning

SKAT har konstateret, at der er en difference mellem saldobalancen og kontospecifikationen vedrørende konto 1010 salg af varer indland på kr. 47.337,50.

Saldobalance kr. 1.405.557,75

Kontospecifikation kr. 1.452.895,25

Difference kr. 47.337,50

SKAT anfører i afgørelse af3. juli 2013, at på grund af, at der ikke er indsendt en nærmere redegørelse eller dokumentation for denne difference forhøjes indkomsten med kr. 47.337,50.

Der er i slutningen af regnskabsåret 2010 blevet udstedt kreditnota svarende til et beløb på kr. 47.337,50. Udstedelsen heraf blev foretaget sidst i regnskabsåret, blandt andet fordi muligheden for at inddrive skyldige beløbet hos enkelte debitorer blev afgjort at have været gået tabt. Desuden er kreditnotaer udstedt fordi [person1] ikke tidligere har bogført rabatter, som er givet i forbindelse med salg.

Differencen imellem saldobalance og kontospecifikation tager således afsæt i ovenstående forhold, hvorfor [person1]s indkomst naturligvis ikke skal forhøjes med kr. 47.337,50.

Særligt vedr. leje maskiner

SKAT har konstateret, at der er en difference mellem saldobalancen og kontospecifikationen vedrørende konto 1425 leje maskine på kr. 128.300.

Saldobalance kr. 185.500, Kontospecifikation kr. 57.200, Difference kr. 128.300

SKAT anfører i afgørelse af 3. juli 2013, at fordi der ikke er indsendt en nærmere redegørelse eller dokumentation for denne difference godkendes fradraget ikke.

Differencen skyldes en fejl i forbindelse med bogføring af indbetalte beløb for leje af maskiner i 2010. [person1] har i 2010 betalt kr. 57.000 i forbindelse med leje af maskiner. Det fremgår af bilag 3, som er et kontoudtog fra konto med nr. [...28] tilhørende [virksomhed1] ApS. Kontoudtoget viser en oversigt over indbetalinger til leje af maskiner. Det kan således konstateres, at [person1] er berettiget til et fradrag på i alt kr. 57.000 i forbindelse med leje af maskiner.

Særligt vedr. udgift til revisor

[person1] har i indkomståret 2010 fratrukket udgifter for kr. 98.573,50. SKAT vil på grund af manglende dokumentation alene godkende udgifter for kr. 10.000,00. SKAT har fastsat udgifterne skønsmæssigt.

Saldospecifikation for perioden 01.01.10 til 31.12.10 er vedlagt som bilag 4.

[virksomhed2] har anvendt revisor [virksomhed3] v/[person4] beliggende ved [adresse1], [by1], [by2], CVR. [...3] til regnskabsmæssig assistance.

[virksomhed3] har anvendt programmet Economic, hvorfor det har været muligt, at hente kontokort for den pågældende periode.

Af kontokortet fremgår følgende:

Revisor, konto 3640

Den 28.02.10 er der bogført en udgift på kr. 3.975,00. Udgifterne vedrører regnskabsassistance fra [virksomhed3] og fremgår af faktura 10001-[virksomhed2]. Bilag 26 er vedlagt nærværende klage som bilag 5.

Den 30.03.10 er der bogført en udgift på kr. 28.700,00. Udgifterne vedrører regnskabsassistance for indkomstårene 2004-2006 og fremgår af faktura 5949. Bilag 207 er vedlagt nærværende klage som bilag 6.

Den 30.03.10 er der bogført en udgift på kr. 14.857,00. Udgifterne vedrører regnskabsassistance fra [virksomhed3] og fremgår af faktura 1 0002-[virksomhed2]. Bilag 151 er vedlagt nærværende klage som bilag 7.

Den 3 1.03.10 er der bogført en udgift på kr. 4.500,00. Udgifterne vedrører regnskabsassistance fra [virksomhed3] og fremgår af faktura 10003-[virksomhed2]. Bilag 252 er vedlagt nærværende klage som bilag 8.

Den 3 1.05.10 er der bogført en udgift på kr. 7.800,00. Udgifterne vedrører regnskabsassistance fra [virksomhed3] og fremgår af faktura 10004-[virksomhed2]. Bilag 368 er vedlagt nærværende klage som bilag 9.

Den 01.07.10 er der bogført en udgift på kr. 17.175,00. Udgifterne vedrører regnskabsassistance fra

[virksomhed3] og fremgår af faktura 10006-[virksomhed2]. Bilag 493 er vedlagt nærværende klage som bilag 10.

Den 01.08.10 er der bogført en udgift på kr. 7.650,00. Udgifterne vedrører regnskabsassistance fra [virksomhed3] og fremgår af faktura 10007-[virksomhed2]. Bilag 670 er vedlagt nærværende klage som bilag 11.

Den 01.09.10 er der bogført en udgift på kr. 5.775,00. Udgifterne vedrører regnskabsassistance fra [virksomhed3] og fremgår af faktura 10008-[virksomhed2]. Bilag 681 er vedlagt nærværende klage som bilag 12.

Den 01.10.10 er der bogført en udgift på kr. 2.400,00. Udgifterne vedrører regnskabsassistance fra [virksomhed3] og fremgår af faktura 10009-[virksomhed2]. Bilag 785 er vedlagt nærværende klage som bilag 13.

Den 31.10.10 er der bogført en udgift på kr. 7.176,00. Udgifterne vedrører regnskabsassistance fra [virksomhed3] og fremgår af faktura 100 10-[virksomhed2]. Bilag 858 er vedlagt nærværende klage som bilag 14.

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at [person1] er berettiget til at fratrække udgifter for i alt kr. 98.573,50, idet alle udgifter er dokumenteret i form af faktura.

(...)

Renteudgifter

[person1] har i indkomståret 2010 fratrukket renteudgifter for kr. 277.208. Renteudgifterne stammer fra [virksomhed1] ApS og er fratrukket i overensstemmelse med statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

I afgørelse af den 29. maj 2013 beder SKAT [person1] om en nærmere redegørelse for gældsforholdet til [virksomhed1] herunder den erhvervsmæssige relation. Endvidere beder SKAT [person1] om at fremsende dokumentation for pengeoverførsel i forbindelse med den opståede gæld til [virksomhed1] samt dokumentation for betalte renter i form af pengeoverførsler.

I bilag 20 ses et kontoudtog fra konto [...01] tilhørende [virksomhed1] som [person1] har raet udleveret. Heri fremgår diverse posteringer i forbindelse med gældsforholdet til [virksomhed1] heraf faktura på, samt betaling af renter. Det ses således, at der er indbetalt kr. 101.000,66 til betaling af renter i 2010.

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at [person1] er berettiget til at fratrække udgifter for renter på i alt kr. 101.000,66, idet alle udgifter er dokumenteret i form af indbetalinger.

Virksomhedsskatteordning

SKAT anfører i afgørelse af den 29. maj 2013, at de ikke vil godkende anvendelsen af virksomhedsskatteordningen, idet der ikke er indsendt nærmere specifikationer.

Disse er nu blevet indhentet jf. bilag 21, hvilket betyder at vi kan oplyse følgende:

Indeståendet på indskudskontoen: -196.892 kr.

Indestående på kontoen for opsparet overskud: 0 kr.

Kapitalafkast: 0 kr.

Kapitalafkastgrundlagt: -502.274 kr.

Summen af renteindtægter og renteudgifter, der er forfaldne i regnskabsåret, og periodiseringsposter ved regnskabsårets begyndelse og afslutning:

Renteindtægter 0 kr.

Renteudgifter 120.235,00 kr.

Indkomstårets reguleringer og saldi ved regnskabsårets udløb på indskudskontoen og konto for opsparet overskud. 0 kr.

Beløb, der ved regnskabsårets udløb er hensat til senere hævninger: 0 kr.

Summen af samtlige indskud og summen af samtlige hævninger:

Årets indskud 0 kr.

Årets hævninger 36.002,00 kr.

Art og værdiansættelse af indskud og hævninger, der ikke er kontante beløb: 0 kr..

Kapitalgrundlag ved årets begyndelse og årets afslutning. Efter indtrædelsesårets udløb kan kapitalafkast grundlagt opgøres med udgangspunkt i virksomhedens egenkapital:

Kapitalgrundlag ultimo -502.274,00 kr.

Beregningen og størrelsen af kapitalafkast: Årets kapitalafkast 0 kr.

Beregningen og størrelsen af eventuelle rentekorrektioner: 2 % af -196.892,00 -3.938,00 kr.

På baggrund af ovenstående oplysninger mener vi, at virksomheden kan anvende virksomhedsskatteordningen jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2.”

Klagerens repræsentant har den 22. juni 2016 sendt et supplerende indlæg til sagen. Heraf fremgår følgende:

”Skatteankestyrelsen har på baggrund af afholdt kontormøde i sagen den 13. januar 2016 anmodet om yderligere oplysninger, se bilag 1.

For indkomstårene 2009 og 2010 er der anmodet om følgende:

For indkomståret 2010 er der desuden anmodet om:

Indkomståret 2009 og 2010

(...)

2. Renteudgifter

I bilag 2 er der fremlagt en rykkerskrivelse fremsendt til [person1] den 08.11.2011.

Rykkerskrivelsen er fremsendt fra [virksomhed4] A/S. Der er i skrivelsen vedlagt et kontoudtog tilhørende [virksomhed1] ApS. Kontoudtoget er taget fra konto [...01] som indeholder betalinger fra [person1].

Det ses således at [person1] har afholdt omkostninger for renter på i alt 123.000 kr. i indkomståret 2009 og 101.000,66 kr. i indkomståret 2010.

Der kan ikke fremlægges en låneaftale. I bilag 3 ses dog et udskrift af dombogen vedrørende dom som blev afsagt den 6. december 2013 i sag nr. [...]. Parterne i sagen var [person2] (Direktør i [virksomhed1] ApS) mod [person1]. Heri beskrives blandt andet gældsforholdet mellem [person1] og [virksomhed1] jf. dommens sagsfremstilling samt forklaringer, som gives af holdholdsvis [person2] og [person1].

Hvis Skatteankestyrelsen finder det nødvendigt med yderligere oplysninger, så vil [person1] indhente bankbilag på rentebetalinger. Vi har undladt dette indtil nu grundet de omkostninger der er forbundet med at indhente disse.

Indkomståret 2010

3. vedrørende omsætningsdifference

SKAT har konstateret, at der er en difference mellem saldobalancen og kontospecifikationen vedrørende konto 1010 salg af varer indland på kr. 47.337,50.

Saldobalance kr. 1.405.557,75

Kontospecifikation kr. 1.452.895,25

Difference kr. 47.337,50

[person1] har i forbindelse med ovenstående konstatering indhentet et udtræk af de efterpostringer der er lavet for perioden 01.01.10 – 31.12.10. Se bilag 4. Efterposteringerne forklarer hvorfor der ses en difference mellem saldobalancen og kontospecifikationen.

4. Særligt vedrørende leje af maskiner

SKAT har konstateret, at der er en difference mellem saldobalancen og kontospecifikationen vedrørende konto 1425 leje maskine på kr. 128.300.

Saldobalance kr. 185.500

Kontospecifikation kr. 57.200

Difference kr. 128.300

SKAT anfører i afgørelse af 3. juli 2013, at fordi der ikke er indsendt en nærmere redegørelse eller dokumentation for denne difference godkendes fradraget ikke.

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med kontormøde i sagen efterspurgt fakturaer, som måtte være udstedt af [virksomhed1] til [person1]. Vi har ikke kunne fremskaffe faktura, men vi har i stedet vedlagt en lejekontrakt i forbindelse med maskinleje som bilag 5.

Der er også efterspurt kontoudtog fra [person1]s virksomhed. Disse er ikke blevet indhentet, og vi skal derfor fortsat henvise til bilag 3 i det supplerende indlæg i sagen af den 11. september 2015, som er et kontoudtog fra konto med nr. [...28] tilhørende [virksomhed1] ApS. Kontoudtoget viser en oversigt over indbetalinger til leje af maskiner. Kontoudtaget er for oversigtens skyld vedlagt nærliggende skrivelse som bilag 6.

(...)”

SKATs supplerende udtalelse

SKAT har afgivet følgende supplerende udtalelse på de påklagede forhold:

Klagerens repræsentant oplyser, at påstand om fradrag i personlig indkomst i alt kr. 35.177 fastholdes. Der er ikke fremsendt oplysninger eller dokumentation for det selvangivne fradrag.

Da der ikke er fremsendt dokumentation for udgiften, er det SKATs opfattelse at fradrag ikke kan godkendes, idet det ikke er dokumenteret, at der er tale om en fradragsberettiget udgift jf. statsskattelovens § 6.

2. Omsætning vedrørende salg af varer

Klagerens repræsentant oplyser at difference skyldes, at der ultimo regnskabsåret 2010, er blevet udstedt en kreditnota svarende til et beløb på kr. 47.337,50. Det oplyses, at udstedelsen heraf blev foretaget sidst i regnskabsåret, blandt andet fordi muligheden for at inddrive det skyldige beløb hos enkelte debitorer blev afgjort at have været tabt.

Det oplyses endvidere at kreditnotaer er udstedt, idet virksomheden ikke tidligere har bogført rabatter, som er givet i forbindelse med salg.

Der er ikke fremsendt bilag vedrørende de oplyste kreditnotaer og der synes i repræsentantens forklaring at være modstridende oplysninger om differencens opståen, idet det henholdsvis oplyses at differencen skyldes tab på debitorer og ikke bogførte rabatter

Det følger af kursgevinstlovens § 17, at tab på fordringer, som er erhvervet som vederlag i næring, og fordringer erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift, kan fratrækkes som en driftsomkostning jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Det fremgår af statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a, at driftsomkostninger, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde årets løbende indkomst, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Jf. kursgevinstlovens § 25 stk. 1, kan fradrag for debitorer fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op.

Kun under særlige omstændigheder kan det anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del af fordringen er tabt. Særlige omstændigheder kan være debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende.

Tabsfradrag kan således foretages, selvom om uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre rets skridt.

For så vidt angår kravene til konstatering af et tab på debitorer eller til sandsynliggørelse af et forventet tab på debitorer skal disse været opfyldt i det indkomstår, hvori tabet ønskes fratrukket.

Sandsynliggørelse af tab forud for konkurs kan eksempelvis være, at virksomheden har fremsendt rykkerskrivelser jf. virksomhedens sædvanlige rykkerprocedure eller at beløbet har været forsøgt inddrevet ved inddrivelsesforretning.

Af retspraksis kan der blandt andet henvises til Østre Landsrets dom af 18. februar 2004 (SKM2004.138). Østre landsret tog i denne sag stilling til, hvornår tab på debitorer kan konstateres. Det fremgår af dommen, at der ikke kunne godkendes fradrag for tab på debitorer, idet virksomheden ikke på noget tidspunkt, havde udsendt skriftlige rykkere til de nævnte debitorer eller på anden måde havde iværksat tiltag i anledning af den manglende betaling.

Der er ikke fremsendt kopi af kreditnotater samt anden dokumentation for inddrivelse af de om­ handlende beløb. Udsendelse af kreditnota kan ikke anerkendes som dokumentation for tab på debitorer.

Det anses som følge heraf ikke for dokumenteret, at der har været tale om et fradragsberettiget tab på debitorer i 2010. Det er derfor SKATs opfattelse, at fradrag i medfør af henholdsvis statsskatte­ lovens § 6 stk. 1 litra a, kursgevinstlovens § 17 og § 25 stk. 1 derfor ikke kan godkendes.

3. Fradrag for leje af maskiner

Klagerens repræsentant oplyser, at difference mellem saldobalance og kontospecifikation skyldes fejl i forbindelse med bogføring. Det oplyses at virksomheden er berettiget til et fradrag på kr. 57.000 vedrørende leje af maskiner. Der er vedlagt kontoudtog fra [virksomhed1] ApS, som viser betalinger.

Det følger af bogføringslovens § 9 stk. 1, at enhver registrering skal være dokumenteret ved et grundbilag. Et kontoudtog anses ikke i den forbindelse ikke for behørig dokumentation. Da der ikke foreligger faktura er det SKATs opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for udgiften jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

4. Udgifter til revisor

Der ses nu at være indsendt dokumentation i form af faktura for udgift revisor mm. med i alt kr. 98.573,50. Der er derfor SKATs opfattelse at den selvangivne udgift til revisor i alt kr. 98.573,50 herefter kan godkendes.

(...)

6. Renteudgift

Klagerens repræsentant har fremsendt kontoudtog fra [virksomhed1], hvoraf diverse posteringer i forbindelse med gældsforholdet til [virksomhed1] fremgår. Det oplyses, at virksomheden anses for at have fradrag for de i indkomståret 2010 betalt renter kr. 101.000,66.

Der er ikke fremsendt dokumentation for gældsforholdet i form af pengestrømme ligesom det foreliggende gældsbrev kun er underskrevet af klageren, hvorfor SKAT på det foreliggende grundlag må fastholde, at der ikke er fradrag for renter kr. 277.208...”

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag i personlig indkomst

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indkomst- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6B.

Der er fremsat påstand om, at der er afholdt udgifter der kan fratrækkes i personlig indkomst på 35.177 kr.

Der er ikke fremlagt dokumentation for udgiften, ligesom det heller ikke er sandsynliggjort, hvilke udgifter fradraget vedrører.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Difference omsætning

I henhold til statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a, betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående af penge eller formuegoder af pengeværdi således for eksempel af agerbrug, industri, handel, håndværk m.m. Indtægterne beskattes i det år, hvor der er opnået endelig ret til dem.

Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indkomst- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6B.

Der er fremsat påstand om, at der er i slutningen af regnskabsåret 2010 er udstedt en kreditnota på 47.337,50 kr.

I en situation som denne må bevisbyrden for, at der foreligger en mindre indtægt end det bogførte beløb påhvile klageren.

Der er fremlagt en udskrift af efterposteringer for perioden 1. januar 2010 – 31. december 2010. Ifølge klagerens repræsentant forklarer efterposteringerne, hvorfor der ses en difference mellem saldobalancen og kontospecifikationen.

Der er ikke fremlagt en kreditnota fra klageren, der kan dokumentere, at klageren har haft en mindre indtægt. Det modtagne udskrift af efterposteringer dokumenterer heller ikke, at der er i slutningen af regnskabsåret 2010 blev udstedt en kreditnota på 47.337,50 kr.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Leje maskiner

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler skatteyderen.

Der er fremsat påstand om, at klageren skal have fradrag for udgifter til leje af maskiner med 195.500 kr.

Der er fremlagt en lejekontrakt i forbindelse med maskinleje. Der er aftalt en årlig basisleje på 60.000 kr. + moms, der betales månedsvis forud, første gang den 1. maj 2009.

Det lægges til grund, at maskinerne er overdraget fra [person2] til hans selskab, og at selskabet er indtrådt i lejeforholdet som udlejer.

Der er fremlagt et kontoudtog fra [virksomhed1] ApS over fakturaer vedrørende maskinleje. Af det fremlagte kontoudtog fremgår, at der den 27. januar 2010 og den 26. februar 2010 på hver af datoerne er faktureret klageren et beløb på 6.500 kr. Af det fremlagte kontoudtog fremgår videre, at der den 31. december 2010 er faktureret klageren et beløb på 58.500 kr., hvilket svarer til 9 gange 6.500 kr., og et beløb på 6.760 kr. Disse fakturabeløb, som må formodes at dække 12 måneders leje, udgør sammenlagt 78.260 kr.

Det er sandsynligt, at udgiften på 78.260 kr. er inklusive moms. I momssagen med sagsnr. 13-5377822 godkender Landsskatteretten dog ikke fradrag for købsmoms, fordi de momsmæssige krav til dokumentation ikke er opfyldt. Der kan på den baggrund godkendes skattemæssigt fradrag for de pågældende udgifter til leje af maskiner med 78.260 kr.

Der godkendes ikke godkender fradrag for fakturabeløbet på 160.375 kr. den 31. december 2010, da det ikke er godtgjort med tilstrækkelig sikkerhed, hvad faktureringen dækker. Beløbet er atypisk i forhold til de øvrige godkendte beløb for 2010, som formodes at dække 12 måneders leje, og lejekontrakten understøtter ikke, at der er tale om opkrævning for leje af maskiner. Klageren har derfor ikke godtgjort, at der er tale om en fradragsberettiget driftsudgift.

Der gives klageren delvis medhold på dette punkt, idet der godkendes fradrag for leje af maskiner med 78.260 kr.

Udgift til revisor

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Det følger af ligningslovens § 7Q, stk. 3, at selvstændigt erhvervsdrivende kan fradrage udgifter til sagkyndig bistand i skattesager, i det omfang der ikke kan ydes godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19.

Der er fremsat påstand om, at der er afholdt fradagsberettigede udgifter til revisor på 98.573 kr.

Der er fremlagt 9 fakturaer fra [virksomhed3] og 1 faktura fra [person3] på i alt 98.573 kr. u/moms. Alle fakturaer dateret i indkomståret 2010.

Der godkendes fradrag for udgifterne til [virksomhed3] efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det forudsættes, at udgiften til revisorbistanden fra [person3] var til en skattesag ved SKAT, som dermed ikke berettigede til omkostningsgodtgørelse. Derfor godkendes der fradrag for udgiften efter ligningslovens § 7Q, stk. 3 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der gives klageren medhold på dette punkt.

Renteudgifter

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at renter af prioriteter og anden gæld kan fradrages ved beregningen af den skattepligtige indkomst. Renten skal vedrøre en aktuel gældsforpligtelse, der påhviler debitor som en reel, retlig forpligtelse.

Det fremgår af ligningslovens § 5, stk. 1, at renteudgifter fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jf. dog stk. 2, 5, 6, 7 og 8. Forfaldstidspunktet er som udgangspunkt det betalingstidspunkt, der er aftalt i gældsforholdet.

For at renteudgifter kan fradrages, skal der være en låneaftale, som både indeholder en retlig bindende forpligtigelse til at betale gælden og forrente gælden. Det er en betingelse for fradrag, at dette kan dokumenteres.

Der er fremsat påstand om, at klageren kan fratrække 101.000 kr. i renteudgifter.

Der foreligger en låneaftale med klageren som debitor og [virksomhed1] ApS. Det fremgår af låneaftalen af den 30. maj 2009, at gældsbeviset dækker en gæld mellem kreditor og debitor på total 1.848.052 kr., og at der er aftalt en rentesats på 15 % p.a., og der afregnes månedligt hver den første i måneden, første gang den 1. juli 2012.

Ifølge kontoudtog fra [virksomhed1] ApS har klageren i indkomståret 2010 har betalt i alt 101.000 kr. i renter.

Der kan på den baggrund godkendes fradrag for renteudgifter til [virksomhed1] ApS på 101.000 kr.

Der gives klageren medhold på dette punkt.

Virksomhedsordningen

Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at der er udarbejdet et regnskab for virksomheden. Regnskabet skal opfylde bogføringslovens krav. Der kan henvises til virksomhedsskatteloven § 2, stk. 1.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om det regnskab, som den selvstændige skal udarbejde for virksomheden, herunder den form, oplysningerne til brug for selvangivelsen skal afleveres i. Der kan henvises til virksomhedsskatteloven § 2, stk. 6.

Disse regler fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder, bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 om krav til skattemæssige årsregnskab m.v. for mindre virksomheder.

Efter Skatteankestyrelsens modtagelse af specifikationer til virksomhedsordningen godkendes det, at klageren kan anvende virksomhedsordningen. Den talmæssige opgørelse overlades til SKAT.