Kendelse af 13-06-2014 - indlagt i TaxCons database den 11-07-2014

Landsskatteretten ændrer SKAT bindende svar til et ”Ja”

Faktiske oplysninger

Du er fra 1. juli 2013 ansat i fleksjob hos [virksomhed1] ApS i [by1], hvor du arbejder 12 timer om ugen. Du har anmodet SKAT om bindende svar på, om du kan anvende reglerne i LL § 9 D i forbindelse med kørsel til og fra [virksomhed1] ApS.

Ifølge KRAK er der 31,2 km mellem dit hjem og arbejdspladsen, og køreturen i bil tager 30 min.

Ifølge Rejseplanen er den samlede rejsetid til din arbejdsplads på 1 time og 46 min, og den medfører: gang 750 m – tog 26 min – bus 21 min – gang 1000 m. Det vil sige at du samlet ved anvendelse af offentlig transport skal gå i alt 3500 m, hver dag.

Du oplyser, at du i forbindelse med en ulykke i 2007 fik fjernet 30 % af led fladen i din højre ankel, hvilket giver betydelige smerter og en meget dårlig haltende gang, i hverdagen.

Din hverdag foregår ved egen hjælp i små etaper med pauser.

Dine arbejdssko er syet af en bandagist og dine fritidssko er med affjedring.

Du anvender en programmerbar kondicykel til at træne din højre lægmuskel, da den ellers vil blive gradvist kortere pga. den måde du går på.

Du anvender dagligt smertestillende medicin.

Du oplyser, at din ankel hæver og bliver smertefuld, og du får krampe i lægmuskelen, hvis du står op i mere end 30 minutter ad gangen, med det resultat, at du må ligge med benet hævet resten af dagen. Du oplyser, at din gangdistance er ca. 500-700 meter, før smerterne begynder at træde i karakter for alvor. Men du kan mærke ethvert skridt, du tager.

Din læge udtaler, at du ’’vil ikke kunne benytte offentlig befordring til (din) arbejdsplads og må således antages at have særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejde.’’

[Jobcentret] vurderer, at du ikke kan tage offentligt transport, som følge af en betydelig nedsat gangdistance.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for befordring efter LL § 9 D.

SKAT henviser til SKM.2005.75.VLR, hvor det var ubestridt, at skatteyderen led af en kronisk sygdom. Efter den lægelige vurdering var det ikke nødvendigt for skatteyderen at køre i egen bil for at bevare sit arbejde. Fradrag blev nægtet.

SKAT anerkender, at du lider af en kronisk sygdom. De vurderer, at du ikke er omfattet af LL § 9 D ud fra de faktiske forhold, som er beskrevet ovenfor.

Din opfattelse

Det er din opfattelse, at du er omfattet af det særlige befordringsfradrag efter LL § 9 D.

Du begrunder det med, at hvis du står op i 30 min, vil din ankel hæve og lægmuskel gå i kramper, og som følge heraf må du ligge ned resten af dagen. Dertil kan du maksimalt gå 500-700 meter ad gangen.

Du tilføjer endvidere, at både din læge og [Jobcentret] vurderer dig til ikke at kunne anvende offentligt transport, som følge af din kroniske lidelse.

Du mener ikke, at SKATs henvisning til afgørelsen SKM.2005.75.VLR har relevans, da den omhandler et forhold, hvor lægens vurdering ikke var, at det var nødvendigt for skatteyderen at køre i egen bil for at bevare sit arbejde.

Landsskatterettens afgørelse

Ligningslovens § 9 D har følgende ordlyd:

"Godtgør den skattepligtige, at vedkommende som følge af varigt nedsat funktionsevne eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, finder reglerne i § 9 C ikke anvendelse. Den skattepligtige kan i stedet fradrage normal befordringsudgift i det omfang, den overstiger 2.000 kr., samt den del af den faktiske befordringsudgift, der overstiger normal befordringsudgift i det pågældende tilfælde. Normal befordringsudgift opgøres, hvor offentlig befordring kan anvendes, som udgiften til billigste offentlige befordringsmiddel og ellers som udgiften ved brug af eget befordringsmiddel efter kilometertakster, der fastsættes af Skatterådet."

Efter LL § 9 D, stk. 1, 1. pkt., er det således en betingelse for fradrag, at du godtgør, at du som følge af invaliditet eller kronisk sygdom har haft særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads.

Hvorvidt det har været nødvendigt for dig at afholde særlige udgifter som følge af din sygdom, beror på en retlig vurdering, der må foretages på grundlag af samtlige sagens oplysninger, hvor dog en lægefaglig vurdering må tillægges særlig betydning.

Det er ubestridt, at du lider af en kronisk sygdom, og det er herefter afgørende, om de særlige udgifter til transport, som du har afholdt, kan anses for at være afholdt som følge af sygdommen.

Retten finder ikke, at SKM.2005.75.VLR kan anvendes i nærværende sag, da det i den pågældende sag vurderes af lægen, at sagsøger ikke er omfattet af reglerne i LL § 9 D.

Landsskatteretten finder på baggrund af de fremlagte erklæringer, hvoraf den lægefaglige vurdering har stor betydning, samt det i sagen oplyste, at du er berettiget til at foretage fradrag for befordring mellem dit hjem og [virksomhed1] ApS efter reglerne i LL § 9 D.

Landsskatteretten ændrer SKATs svar på dit spørgsmål til "Ja".