Kendelse af 08-06-2015 - indlagt i TaxCons database den 08-08-2015

Faktiske oplysninger

Klageren bor [adresse1], [by1] og arbejder ved [virksomhed1], [by2].

SKAT har opgjort antal dage med befordring mellem [by1] og [by2] til 27 dage. Klageren har dokumenteret, at transporten faktisk er foretaget med tog.

SKAT har udregnet befordringsfradraget på baggrund af ruten [by1] – [by3] – [by4] – [by2]. Hvorimod klageren mener at den normale transportvej er ruten [by1] – [...] – [by2], som er den faktisk benyttede rute med offentligt transport.

Vedrørende afstand

Vedrørende udgifter

Vedrørende tidsforbrug

Tog = [by1] – [by5] + transport til og fra banegårdene.

Bil = Kørsel via motorvejen over [...]

Færgen = Kørsel i bil [by1] – [by3], sejlads [by3] – [by4], kørsel bil [by4] – [by2].

Repræsentantens opgørelse af tidsforbruget:

”Af følgende årsager må beregningen i Krak klart afvises som tilstrækkelig sandsynliggørelse / “bevis” for tidsforbruget:

Vor påstand/opgørelse i indsigelsen af 2.7.2013 på 3 timer og 20 min (200 min.), der fremkommer således:

- køretid i bil: bolig — [by3] Havn (ca. 26 km.) 45 min, inkl. 15 min. ventetid mellem rettidig ankomst til færgelejet og færgeafgangen, -

-færgeoverfart 1 time og 5 min = Styrelsens opgørelse, -

- køretid i bil [by4] — [by2] min 1 time og 30 min.

Køretid på i alt 1 time og 45 min, til en kørt afstand på 137,8 km. svarer til en gennemsnitlig fart på 78 km. i timen (137,8 x 60 min: 105 min-), hvilket klart ikke er muligt, når henses til:

at det er almindelig kendt, at de gennemsnitlige køretider - på motorvej er maksimalt ca. 100 km. / i timen og maksimalt ca. 60 km. i timen på landevej, hvilket også svarer til det af undertegnede faktisk konstaterede tidsforbrug ved jævnlige kørsler - på afstand på Ca. 200 km. alene på motorvej) - og afstande på ca. 50 km. alene på alm. landevej, -

at det af beregningen i Krak fremgår:

at i alt 56,8 km. af strækningen er foretaget på motorvej, hvilket der med 100 km. i timen svarer til et gennemsnitlige tidsforbrug på ca. 34 min.

at resten, 81 km. (137,8 — 56,8) af strækningen er foretaget på landevej, hvilket med 60 km. i timen svarer til et gennemsnitligt tidsforbrug på Ca. 1 time og 26 min.

d. v. s. samlet køretid på i alt 1 time og 55 min. = 12 min, mere end beregnet af Krak ‘s opgørelse på 1 time og 45 min.

at Krak’s opgørelse endvidere ikke kan anses for direkte anvendelig, da den givet beregnes ved en konstant gennemsnitshastighed, således, at der ikke i beregningen tages hensyn til bl.a. stærkt forøget tidsforbrug som følge af meget langsom kørsel morgen og eftermiddag i især de store byer som [by3] og [by5], herunder følgende relativt lange afstande:

- de ca. 8,2 km. bykørsel i [by3] fra frakørsel fra [...]motorvejen til færgelejet i havnen, der er den mest trafikerede strækning i [by3] og som efter erfaringsmæssigt kan tage op til 20 — 25 min, mod ca. 8 min, ved 60 km. hastighed, - (‘hvilket - sammen med de 15. min ventetid ved færgen før afgang er baggrunden for transporttiden på 45 min, fra hjemmet og til færgeafgang), -

- og de ca. 10,6 km. bykørsel i [by5]sområdet fra frakørsel fra [...]motorvejen og frem til arbejdspladsen.”

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat klagerens befordringsfradrag til 8.910 kr. på baggrund af den normale transportvej.

SKAT har som begrundelse anført:

”Normalfradraget efter ligningslovens § 9 C beregnes udelukkende på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads og kun for de dage der rent faktisk har været transport. Begrebet den normale transportvej vurderes under hensyntagen til geografiske forhold, tidsmæssigt forbrug og økonomisk rimelighed. Ruten via [...] anses at være den normale transportvej og betydelig kortere end den oplyste og økonomisk rimelig. Det er den normale transportvej ved bilkørsel uanset at transporten evt. er foretaget med tog. Der er ikke forvist udgifter til tog eller færge.

Afstanden mellem hjem og arbejde er mål til 139 km med en transporttid på 1 timer og 48 min hver vej, afstanden er målt via Krak.dk.

SKAT har opgjort antal dage med kørsel mellem hjem og [by2] til 27 dage.

Befordring [by1]-[by2] -139 km x 2 = 278 km

0-24 = 0 kr.

24-100 km = 76 km a 2,00 kr. i 27 dage = 4.104 kr.

l00-278 km = 178 km a 1,00 kr. i 27 dage = 4.806 kr.

I alt = 8.910 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om at klageren får godkendt fradrag for befordring på 18.684 kr. for ruten [by1] – [...] – [by2] og subsidiær påstand om at klageren får godkendt fradrag på 16.416 kr. for 54 ture af personoverfart med [...].

På vegne af klageren har repræsentanten anført:

”Klagens omfang og karakter:

Der klages over, at SKAT ikke har imødekommet indsigelse af 2.7.2013 med påstand om fradrag, kr. 18.684, for befordring hjem-arbejdsplads over ruten [by1] — [...] — [by5], men alene godkendt fradrag på kr. 8.910 over ruten [by1] — [by3] — [by4] — [by5].

Klagen angår således alene spørgsmålet hvilken af disse 2 ruter, der må anses for den “normale transportvej” mellem klagers bopæl og hans arbejdsplads [virksomhed1] på [by2], - samt størrelsen af de hermed forbundne udgifter.

Påstand:

Principalt:

Fradrag, kr. 18.684, i henhold til vor indsigelse af 2.7.2013.

Subsidiært:

Det af SKAT godkendte fradrag, kr. 8.910, forhøjes til kr. 16.416, dvs. med kr. 7.506, der udgør den udgift til det ved ansættelsen godkendte faktiske antal gange befordring 27 = 54 klip på 10 turs pendlerkort a kr. 1.390 til færgepersonoverførsel med [...] mellem [by3] og [by4].

Begrundelse / sagsfremstilling:

Ad den principale påstand:

Den begrundes i det hele med indholdet af vor indsigelse af 2.7.2013 samt følgende, idet bemærkes, at der kopi af indsigelsen undlades medsendt, da den formodes at indgå i sagsakterne, der vil blive fremsendt til retten fra SKAT.

I 4. afsnit på side 4 i kendelsen anfører SKAT: “Der er ikke forevist udgifter til tog eller færge”,

- hvortil bemærkes: at udgiften til den af klager faktiskt anvendte transportmåde og —vej: tog [by1] — [by5], er uden betydning for den skattemæssige behandling af befordringsfradrag i henhold til ligningslovens § 9C.

Jf. nedenfor vedr. den subsidiære påstand vedlægges dokumentation for den af klager i året afholdte udgift, kr. 9.475, til togtransport mellem [by1] og [by5].

Med hensyn til udgift til færgetransport henvises til det nedenfor anførte vedr. vor subsidiære påstand.

I tilknytning til det anførte i næstsidste afsnit side 2 i vor indsigelse af 2.7.2013 tilføjes:

atdet er både klagers og min opfattelse, at langt de fleste, der ikke netop SKAL bruge bilen i [by5], utvivlsomt tager toget mellem [by3] og [by5], primært fordi det, som dokumenteret på side 2 i indsigelsen, er langt det billigste, mest bekvemme, og kun er forbundet med meget lidt yderligere tidsforbrug i forhold til færgeruten over [by3] - [by4] — hvorfor denne transportvej klart må betegnes som den “normale”/primære, -

at denne transportvej til [by5] i forbindelse med tjenesterejser benyttes formentligt langt oftest af de ansatte hos SKAT i [by3], herunder altid af min kone og hendes kolleger dér, netop fordi det er den billigste, mest bekvemme, og ligeså hurtig som med færge [by3] - [by4]. I øvrigt har SKAT netop vedtaget, at de ansatte ikke længere må løse togbillet til 1. klasse, - og

at jeg selv i forbindelse med rets- og kontormøder i Landsskatteretten i alle tilfælde har benyttet togtransport af samme årsager.

På baggrund af disse — primært afgørende — forudsætninger, kan det derfor klart ikke, som lagt til grund af SKAT ved afgørelsen, tillægges betydning for afgørelsen, at ruten [by1] — [by3] — [by4] — [by5] er geografisk væsentlig kortere end ruten [by1] — [...] — [by5].

Endelig bemærkes,

at SKAT’ s afgørelse ikke — uanset vor indsigelse — ses støttet på retlige henvisninger til litteratur eller landsskatterets- eller domstolspraksis, - og

at jeg ikke umiddelbart er bekendt med evt, kendelser eller domme vedr. fastlæggelse af den “normale transportvej” mellem [by1] / [by3] og [by5].

Ad vor subsidiære påstand:

I henhold til praksis indrømmes der tilsyneladende fradrag for udgift til den billigste personoverførsel med færge, i de tilfælde, hvor færgeruten indgår i den “normale transportvej” og hvor udgiften til denne overførsel er mindre end klagers faktiske transportudgift, - selvom denne transportvej ikke er den af klager faktiskt anvendte, og uanset at fradrag for udgift til færgetransport normalt kun kan foretages for den faktisk afholdte I dokumenterede udgift.

Af vedlagte kopi af de af klager i året til togtransport [by1]-[by5] anvendte 10-turs-tog- klippekort fremgår, jf. ovenfor, at de har været forbundet med en udgift på kr. 9.475 for 40 klip.

Af vedlagte udskrift af [...]s prisliste fremgår, at udgiften til den billigste personoverfart, 10-turs-pendlerkort, udgør kr. 1.390, svarende til kr. 5.560 (1.390 x 40: 10) for 40 klip.

Da færge-”udgiften” således er mindre end klagers faktiske togudgift, er forudsætningerne for fradrag for fradrag for personoverfart med færge derfor opfyldt, - således at der skal indrømmes fradrag på kr. 7.506 (1.390 x 54: 10) for det i ansættelsen godkendte faktiske antal gange befordring, 27, = 54 klip.

For god ordens skyld bemærkes, at prisen, kr. 1.390, for et 10-turs-kort er prisen d. 28.6.2013, hvorfor den kan være lidt mindre i 2011. — Retten bedes derfor meddele, såfremt der ønskes fremskaffet oplysning om den faktiske pris i 2011.”

Uddrag af indsigelse af 2. juni 2013

”Ad fradrag kr. 11.610 for befordring tur/retur 27 gange med færge [by3]-[by4].

Transportvejen svarer til den af [person1] anvendte ved opgørelse af det selvangivne fradrag ved anvendelse af SKATs beregningsmodul, som han derfor har troet var den, der skulle anvendes.

Der anmodes om at der som den normale transportvej i stedet anvendes [by1]-[by3]-[...]-[by5], der også er den han rent faktisk har anvendt ved brug af tog, og at der derfor i stedet godkendes fradrag på kr. 18.684, der fremkommer således:

Afstand [by1]-[by5] 320 km = 640 km. 27 tur/retur a kr. 692 (100 – 24 = 76 x 2 + 540 x 1) = kr. 18.684.

Anmodningen begrundes med følgende:

Efter bekendtgørelse 578 af 23.6.2009, jf. ligningsvejledningen 2012, 1. afsnit A.F.3.1.3.3., skal der ved valg af den normale transportvej i bil henses til ”de givne geografiske forhold”, ”tidsmæssigt forbrug” og ”økonomisk rimelighed”, og således, at der skal lægges betydelig vægt på den skattepligtiges eget valg af transportvej.

Ad økonomi tur/retur:

Den brugte transportvej og måde [by1]-[by5]: 2 klip af 10-turs-kort (ca. 2.790) = kr. 558

Bil [by1]-[...]-[by5]: kr. 692 tur/retur + 2 x broafgift ca. kr. 225 = i alt ca. kr. 1.142

Bil [by1]-[by3], færge [by3]-[by4]. Bil [by4]-[by5]: 278 km = kr. 330 + 2 klip af 9-turs-kort for færge (ca. kr. 7290) = 1.620 = i alt kr. 1.950.

Konklusion:

Den valgte transportvej og –måde er langt den billigste.

Ad tidsforbrug- den ene vej:

Tog [by1]-[by5]: ca. 3,5 timer + kørsel hjem-[by1] Banegård ca. 10 min + lidt bus i [by5]. = maks. ca. 4 timer

Bil [by1]-[...]-[by5]: ca. 3,5 timer (motorvej stort set hele vejen)

Bil [by1]-[by3] ca. 0,75 time inkl. 15 min. Før afgang før færge + færge [by3]-[by4], ca. 1,08 time (65 min) bil [by4]-[by5] (ca. 125 km) min ca. 1,50 timer = i alt 3, 33 timer.

Konklusion:

Den brugte transportvej og –måde tager kun lidt længere tid end SKATs beregning og anvendelse af bil hele vejen over [...] tager lige så lang tid som SKATs beregning.

Samlet konklusion set i forhold til afstanden:

Den faktisk anvendte transportvej [by1]-[...]-[by5] er – uanset brug af tog eller bil – langt billigere end ved valg af bil + færge [by3]-[by4] og tidsmæssigt af kun lidt længere varighed.

Der er derfor ikke noget grundlag for ikke at anerkende denne som den normale transportvej og derfor godkende det nu begærede fradrag, kr. 18.684,

Idet bemærkes, at denne transportvej – både med tog og bil – også er den af langt de fleste rent faktisk anvendte – og at det forhold, at afstanden i km over [by3]-[by4] i forhold til over [...] antageligt er væsentligt kortere, derfor klart ikke kan tillægges nogen betydning.”

Repræsentanten har pr. 27. marts 2015 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Vedrørende den PRINCIPALE påstand:

Under henvisning til efterfølgende tilbagevisning af og konklusioner vedr., Styrelsens opgørelser øverst side 2 i forslaget af transportudgift og transporttid til / på ruten: bil Bolig/[by1] -[by3] - færge [by3]-[by4] - bil [by4]-[by2], fastholdes påstanden, da Styrelsens begrundelser - på baggrund af disse opgørelser - for ikke at tage påstanden til følge - er fejlagtige eller ikke materielt bæredygtige, således at de klart ikke lever op til det høje sandsynliggørelses-/bevisbyrdekrav, der må stilles til foretagelse af skatteansættelsen.

Tilbagevisning af Styrelsens opgørelse af transportudgiften, kr. 1.328, tur/retur til denne rute - mod vor påstand/opgørelse på side 2 i vor indsigelse af 2.7.2013 på kr. 1.950:

Biludgiften, kr. 330, svarer til vor påstand.

Færgeudgiften opgøres til 2 x pris for enkelttur, kr. 499, (= kr. 998 tur/retur) = der ved mit opslag på [...]s hjemmeside er konstateret svarende til prisen ved køb af et flexibelt turkort med 20 enkeltture, - mod vor påstand om udgift på 2 klip af ”[...]” 9- turskort(a kr. 7.290), jf. bilag til klagen af 8.10.2013 = kr. 810 pr. enkelttur(kr. 1.620 tur/ retur).

Der vedlægges kopi af min mailkorrespondance i perioden 5.-20.3.2015 med [...], hvor jeg om priserne i 2011 i mail d. 5.3.2015 har stillet 3 spørgsmål samt 1 i mail d. 17.+18.3.2015, som [...] har besvaret i mails af h.h.v. 16.3.2015 og 20.3.2015.

Af [...]s svarmail 16.3.2015 fremgår:

at dets “flexible turkort” har været gældende siden august 2014 — og således ikke i 2011, og at selskabet i 2011 tilbød [...] ([...]) 9-turs-kort til kr. 7.290 — svarende til vor

påstand, - der derfor - efter formuleringen af mit spørgsmål 2 i mail af 5.3.2015 - er den eneste rabatkort /-ordning, der var gældende i 2011.

Af [...]s svarmail 20.3.2015 på mit præciserende spørgsmål i mails 17.+18.3.2015 om prisen i 2011 på en enkelt overfart i personbil [by3]-[by4] fremgår:

Afsluttende protesteres mod, at Styrelsen har udarbejdet forslag til afgørelse, der indebærer inddragelse af foranstående forkerte færgebilletpris — uden indhentning af præcis autoritativ ekstern dokumentation - og forudgående høring af os — når henses til:

at det i det sidste afsnit i klagen er oplyst, at den i påstanden anvendte billetpris er “hentet 28.6. 2013 på [...]s hjemmeside, hvorfor det anmodes meddelt, såfremt der ønskes fremskaffet oplysning om den faktiske pris i 2011, -

at Styrelsen i tlf-mødet 24.2.2015 svarede benægtende til min spørgsmål om styrelsen havde nogen konkrete spørgsmål, og

at Styrelsen tlf. 6.3.2015 blev anmodet om at fremsende dokumentation for den i forslaget til afgørelse anvendte billetpris, kr. 499, samt for at den også var gældende i 2011, men uden at besvare denne anmodning.

Konklusion:

Det af Skatteankestyrelsen - som grundlag for forslaget til afgørelse - fremlagte ændrer således ikke ved vor opgørelse og konklusion i vor indsigelse af 2.7.2013 vedr. de med de 2 ruter forbundne udgifter, og hvorefter udgiften til kørsel i bil på ruten [by1] — [...] [by5] fortsat er langt den billigste.

Tilbagevisning af Styrelsens opgørelse af transporttid pr. enkeltoverfart på 2 timer og 50 min. til denne rute - mod vor påstand/opgørelse side 2 i vor indsigelse af 2.7.2013 på MINDST ca. 3 timer og 20 min. forskel på mindst 30 min.:

Jeg anmodede tlf. 6.3.2015 Styrelsen om at fremsende dokumentation for / beregning af den i forslaget til afgørelse anførte transporttid.

I besvarelse heraf fremsendte Styrelsen med mail / post af 6.3.2015 alene udskrift fra hjemmesiden Krak.dk af afstand og køretid mellem bopæl og arbejdssted.

Styrelsen har tlf. bekræftet rigtigheden af min nedenstående opgørelse af dens opgørelse af transporttiden, 2 timer og 50 min., samt oplyst, at der ikke heri er taget hensyn til nedennævnte 15. min, ventetid mellem rettidig ankomst til færgelejet og færge afgangen:

- køretid i bil: 1 time og 45 min.

- færgeoverfart 1 time og 5 min.

mod vor påstand/opgørelse i indsigelsen af2.7.2013 på 3 timer og 20 min (200 min.), der fremkommer således:

- køretid i bil: bolig — [by3] Havn (ca. 26 km.) 45 min, inkl. 15 min. ventetid mellem rettidig ankomst til færgelejet og færgeafgangen, -

-færgeoverfart 1 time og 5 min = Styrelsens opgørelse, -

- køretid i bil [by4] — [by2] min 1 time og 30 min.

Af følgende årsager må beregningen i Krak klart afvises som tilstrækkelig sandsynliggørelse / “bevis” for tidsforbruget:

Køretid på i alt 1 time og 45 min, til en kørt afstand på 137,8 km. svarer til en gennemsnitlig fart på 78 km. i timen (137,8 x 60 min: 105 min-), hvilket klart ikke er muligt, når henses til:

at det er almindelig kendt, at de gennemsnitlige køretider - på motorvej er maksimalt ca. 100 km. / i timen og maksimalt ca. 60 km. i timen på landevej, hvilket også svarer til det af undertegnede faktisk konstaterede tidsforbrug ved jævnlige kørsler - på afstand på Ca. 200 km. alene på motorvej) - og afstande på ca. 50 km. alene på alm. landevej, -

at det af beregningen i Krak fremgår:

at i alt 56,8 km. af strækningen er foretaget på motorvej, hvilket der med 100 km. i timen svarer til et gennemsnitlige tidsforbrug på ca. 34 min.

at resten, 81 km. (137,8 — 56,8) af strækningen er foretaget på landevej, hvilket med 60 km. i timen svarer til et gennemsnitligt tidsforbrug på Ca. 1 time og 26 min.

d. v. s. samlet køretid på i alt 1 time og 55 min. = 12 min, mere end beregnet af Krak ‘s opgørelse på 1 time og 45 min.

at Krak’s opgørelse endvidere ikke kan anses for direkte anvendelig, da den givet beregnes ved en konstant gennemsnitshastighed, således, at der ikke i beregningen tages hensyn til bl.a. stærkt forøget tidsforbrug som følge af meget langsom kørsel morgen og eftermiddag i især de store byer som [by3] og [by5], herunder følgende relativt lange afstande:

- de ca. 8,2 km. bykørsel i [by3] fra frakørsel fra [...]motorvejen til færgelejet i havnen, der er den mest trafikerede strækning i [by3] og som efter erfaringsmæssigt kan tage op til 20 — 25 min, mod ca. 8 min, ved 60 km. hastighed, - (‘hvilket - sammen med de 15. min ventetid ved færgen før afgang er baggrunden for transporttiden på 45 min, fra hjemmet og til færgeafgang), -

- og de ca. 10,6 km. bykørsel i [by5]sområdet fra frakørsel fra [...]motorvejen og frem til arbejdspladsen.

Konklusion:

Den af Skatteankestyrelsen fremlagte opgørelse fra Krak. dk ændrer således ikke ved vor opgørelse og konklusion i vor indsigelse af2.7.2013 af de samlede transporttider for de 2 ruter, hvorefter der ikke er nævneværdig forskel mellem tidsforbruget til den af Styrelsen “valgte” rute og ruten i vor påstand Bopæl-[...]-[by2], hvori den for denne rute er opgjort til ca. 3,5 timer, - men hvor Styrelsen har opgjort den til 3 timer og 16. min., hvorefter forskellen er endnu mindre.

Endvidere bemærkes, at overfartstiden for færgen ikke er 65 min., som lagt til grund i klagen og

i den af Styrelsen fremlagte beregning fra Krak, men i stedet 75 min., idet henvises til vedlagte

kopi af klagers mail af 9.3.2015 til mig med vedhæftet “print-screen” af [...]s fartplan,

- hvilket i endnu højere grad medfører, at den normale transportvej ikke er ‘færgeruten “, men i

stedet “bilruten “: Bopælen — [...] — Arbejdsstedet i overensstemmelse med vor påstand.

På baggrund af Styrelsens forslag om valg af “færgeruten” som den normale transportvej kunne det overvejes at indhente en uafhængig bevismæssig sagkyndig udtalelse, evt, i form af syn- og skøn, til klarlæggelse af dels grundlaget for Krak’s opgørelse, og dels isoleret af de omhandlede 2 transporttider.

Men det er vor opfattelse, at der - på baggrund af ovenstående tilbagevisning af Styrelsens opgørelser og af direkte anvendelse af Krak’s opgørelse - ikke er fornøden anledning hertil.

Samlet konklusion vedr, den principale påstand:

I henhold til forannævnte del-konklusioner vedr. h.h.v. de faktiske udgifter og de samlede transporttider er Skatteankestyrelsens opgørelser heraf tilbagevist.

Styrelsens opgørelser opfylder derfor ikke de høje sandsynliggørelses-/bevisbyrde krav, der må stilles til foretagelse af skatteansættelsen.

Jf. konklusion i vor indsigelse af 2.7.2013 samt i klagen af 8.10.2013 er der herefter klart ikke tilstrækkeligt faktiskt materielt eller retligt grundlag for ikke at imødekomme vor principale påstand i klagen.

Vedrørende den SUBSIDIÆRE påstand:

Tilbagevisning af Skatteankestyrelsens begrundelse for ikke at imødekomme påstanden:

Styrelsen finder, at indførelse ved bekendtgørelse nr. 578 af 23. juni 2009 af fuldt fradrag for dokumenterede udgifter til flytransport, også ændrer praksis om fradrag for alene personoverførsel med færge, hvor den normale transportvej ikke er fly-ruten men ruten over land med anvendelse af færge, hvor udgiften til personoverførslen er lavere end fly-udgiften.

Efter vor opfattelse er der ikke - med indførelse af dette fradrag - noget belæg for en sådan fortolkning, da indførelsen af fradraget for flyudgifter ikke i sig selv har noget at gøre med selve valget af den normale transportvej, der er det primært afgørende for opgørelse af befordringsfradraget.

Det afgørende i nærværende sag er, at klager ved afvisning af den principale påstand i stedet “henvises” til - som den normale transportvej - at benytte en anden rute end den valgte, der i stedet medfører benyttelse af færge.

Dette svarer helt til det, der lægges til grund ved “henvisning” til fradrag vedr. en anden normal transportvej end den faktisk benyttede flytransport, hvorfor der klart ikke er noget grundlag for en anden (forskels-,) behandling af klagers fradrag end behandlingen i tilfælde hvor en skatteyder i stedet har benyttet fly, men hvor den normale transportvej er en anden.

Da klager imidlertid har benyttet den anden rute, og derfor — i lighed med praksis vedrørende benyttelse af fly — ikke har afholdt, og derfor ikke kan opfylde kravet om fradrag for dokumenterede, færgeudgifter, men i stedet har afholdt udgift til togtransporten, bliver han derfor afskåret fra en del af det fradrag, han ville have fået, hvis han rent faktisk havde benyttet færgeruten, hvilket i sig selv må antages at være den direkte begrundelse for praksis om fradrag for personoverførsel med færgen når den er billigere end den faktiske udgift til den benyttede transport.

Det tilføjes, at der i overensstemmelse med praksis, jf. SKM 200 1.590 og Landsskatterettens kendelse af 30.9.2011 (j.nr. 09-02897), vedr, anvendelse af fly ikke kan kræves dokumentation for udgiften til personoverfarten, eftersom kravet om, at alene dokumenterede færgeudgifter kan fratrækkes, har været gældende mindst siden 1994, jf. bl. a. pkt. 17.2.1.6. i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 til ligningsloven.”

Landsskatterettens afgørelse

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 1 – 3, kan der foretages fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen. Fradraget beregnes på baggrund af den normale transportvej ved bilkørsel ud fra satser, der fastsættes af Skatterådet. Det er dog uden betydning for fradraget, hvordan befordringen foretages.

Bestemmelsen i §§ 1, stk. 2, 2 og 3 i dagældende bekendtgørelse nr. 578 af 23. juni 2009 har følgende ordlyd:

§ 1, stk. 1. Fradrag efter ligningslovens § 9 C er betinget af, at den skattepligtige over for told- og skatteforvaltningen oplyser antallet af arbejdsdage og antallet af befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads (transportvejen). Uanset den skattepligtiges valg af transportmiddel beregnes transportvejen på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel.

Stk. 2. Ved normal transportvej ved bilkørsel forstås den strækning, der skal tilbagelægges med bil, under hensyntagen til:

1)de givne geografiske forhold,

2)tidsforbrug og

3)økonomisk rimelighed.

§ 2. Hvis den skattepligtige på grund af de forhold, der er nævnt i § 1, stk. 2, på en del af eller på hele strækningen mellem hjem og arbejdsplads må anvende færgetransport, ruteflytransport eller lignende, beregnes befordringsfradraget for denne befordring efter § 3.

§ 3. Den skattepligtige kan mod dokumentation fratrække faktiske udgifter til færgetransport, ruteflytransport eller lignende.

Stk. 2. Hvis den skattepligtige til brug for yderligere befordring medbringer eget transportmiddel med færgen m.v., kan de faktiske udgifter hertil ligeledes fradrages mod dokumentation.

Stk. 3. Fradrag efter stk. 1 og 2 kan kun foretages i det omfang, den daglige udgift overstiger et beløb svarende til udgiften til 24 km daglig befordring beregnet efter ligningslovens § 9 C. Omfatter befordringsfradraget tillige fradrag efter § 1, sker begrænsningen i befordringsfradraget dog i første række i denne del af fradraget.

Den principale påstand

Efter de geografiske forhold lægges det til grund, at ruten med færgeforbindelsen [by3] - [by4] er betydelig kortere i afstand end vejen over [...]. Trods en pris på 810 kr. per færgeoverfart med bil i 2011 kan omkostningerne ved at køre over [...] kontra færgeoverfarten ikke anses at være væsentlig billigere, når henses til de samlede faktiske driftsomkostninger der vil være forbundet med en bilkørsel over [...].

Ved beregning med statens høje takst, der er fastsat af Skatterådet som den gennemsnitlige faktiske udgift ved bilkørsel, og som er bedre sammenlignelig med de faktiske færgeudgifter, er det 166 kr. dyrere, at køre over [...] pr. gang tur/retur end at tage færgen [by3] – [by4].

I SKM2013.187BR, som kan findes på www.skat.dk, blev færgeforbindelsen [...] anset for at være den normale transportvej kontra den noget længere landevej via [by6]. Tidsforskellen lå her på 5-10 min og forskel i kilometer på omkring 78 kilometer dagligt. Her blev lagt vægt på de samlede driftsomkostninger, der ville være forbundet med den længere bilkørsel over [by6].

Under disse omstændigheder findes transportvejen via færgeforbindelsen [by3] – [by4] at være den normale transportvej i henhold til ligningslovens § 9 C, stk. 1, mellem klagerens bopæl i [by1] og arbejdsplads på [by2] i [by5].

Det, at den faktiske rute med toget er en anden længere rute end den der anses for den normale transportvej for bilkørsel, kan ikke føre til andet grundlag.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

Den subsidiære påstand

For så vidt angår opgørelsen af befordringen er det rettens opfattelse, at befordringen skal opgøres efter normalfradraget i ligningslovens § 9 C.

I praksis blev der før 2009 på baggrund af SKM 2001.580 TSS, som det mindre i det mere, givet fradrag for udgiften til personoverførsel med færge, såfremt denne var mindre end de faktisk afholdte udgifter til fly. Herudover kunne der foretages fradrag for befordring i bil over land. I sagen blev den normale transportvej mellem [by5] og [by3], anset for at inkludere færgeoverfarten [by7] - [by3].

Herved blev i praksis givet fradrag for udgifter til færge for én person uden bil, hvis pågældende i stedet som alternativ havde benyttet sig af dyrere flytransport.

Denne praksis er ændret ved bekendtgørelse nr. 578 af 23. juni 2009 til fuldt fradrag for dokumenterede udgifter til flytransport.

I nærværende sag lægger retten til grund, at den normale transportvej i bil mellem [by1] og [by2], omfatter færgeoverfart mellem [by3] og [by4]. Hovedreglen er at der kun gives fradrag for dokumenterede udgifter til færgetransport. Der kan ikke lægges vægt på en ikke længere gældende undtagelse for flytransport.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.