Kendelse af 05-08-2016 - indlagt i TaxCons database den 06-09-2016

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstårene 2005-2008

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2009

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren drev i perioden 13. maj 2003 til 30. september 2009 den danske virksomhed [virksomhed1] Limited v/[person1], cvr-nr. [...1] med branchekode 703110 ”ejendomsmæglere” frem til den 31. december 2007 og herefter branchekode 683110 ”ejendomsmæglere m.v.” frem til den 30. september 2009.

Klagerens virksomhed med samme cvr-nr. [...1] har i perioden 1. oktober 2009 til 30. november 2013 fremgået under navnet [virksomhed2] v/[person1] med branchekode 702200 ”virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse”.

Virksomheden har ikke haft nogen erhvervsmæssig aktivitet.

Klageren har desuden været hovedaktionær og eneejer af selskabet [virksomhed1] Limited, som var registreret i England. Klageren har fået udbetalt honorar fra selskabet, ligesom selskabet har dækket hans driftsudgifter.

Som følge af et projekt hos SKAT, hvor de undersøgte private andele, blev klageren bedt om at indsende virksomhedens regnskab for indkomståret 2009 samt kontospecifikationer.

Den 7. marts 2011 kom SKAT på besøg i virksomheden, og formålet var at få forklaring på, hvordan lejeudgifter og drift af bil beregnedes samt evt. beregning af private ejendele. Formålet var desuden at gennemgå virksomhedens procedurer og regnskabsgrundlag, herunder virksomhedsordningen og bilag.

SKAT ønskede i forlængelse heraf en gennemgang af regnskaber for indkomstårene 2007 og 2008, med tilhørende specifikationer.

SKAT anmodede desuden om redegørelse og dokumentation for indfrielse af lån i 2007 på kontonr. [...10] samt dokumentation for, at beløbet var overført, købekontrakt på anskaffet bil i 2008 samt dokumentation på, hvorledes bilen blev finansieret fra lånebeløbet og op til købesummen, og bankudskrifter på erhvervskonto [...32] for indkomstårene 2007-2009.

Udover det udbedte materiale indsendte klageren opgørelser over mellemværender mellem klageren og sit engelske selskab [virksomhed1] Limited, opgørelser vedrørende [virksomhed3] og diverse aftaler mellem klageren, hans engelske selskab [virksomhed1] Limited, [virksomhed4] og [virksomhed3].

Med baggrund i klagerens virksomheds regnskabsmateriale udsendte SKAT den 11. april 2011 forslag til ændring af klagerens momstilsvar for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2009 og skatteansættelse for indkomstårene 2005-2009.

Den 2. maj 2011 traf SKAT afgørelse, hvorefter klagerens momstilsvar blev forhøjet med 27.900 kr. for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2009, og skatteansættelsen blev forhøjet med samlet 1.978.235 kr.

Forhøjelsen af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2005-2009 er foretaget ud fra følgende:

Virksomhedsordningen blev slettet, da der efter ændringerne ikke var nogen indtægter og udgifter af selvstændig virksomhed.

Forhøjelsen af klagerens momstilsvar for afgiftsperioden 2008-2009 er foretaget ud fra følgende:

Klagerens skattemæssige status blev således ændret fra selvstændig erhvervsdrivende i virksomheden [virksomhed2] v/[person1] til direktør og lønmodtager i det engelske selskab [virksomhed1] Limited for indkomstårene 2005-2009.

SKAT har sidestillet udbetalt honorar til klageren fra selskabet med løn udbetalt til en hovedaktionær, hvormed SKAT har anset klageren som lønmodtager.

SKATs afgørelse af den 2. maj 2011 blev ikke påklaget af klageren.

Den 7. november 2012 fik klageren en tilsigelse fra [Politiet] og blev tilsagt til afhøring den 20. november 2012 som følge af en tiltalebegæring fra SKAT ved i indkomstårene 2007-2009 ikke at have selvangivet honorarer og udlodning på i alt 678.686,77 kr. fra det engleske selskab [virksomhed1] Limited.

Som følge af anmodningen om genoptagelse af skattesagen bad klageren om udsættelse med straffesagen. Straffesagen er herefter blevet stillet i bero indtil anmodning om ekstraordinær genoptagelse er afgjort.

Klageren har ved brev af 2. december 2012 anmodet om genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomstårene 2005-2009.

Klageren er kommet med følgende begrundelse for anmodningen om genoptagelse:

”(...)

1.

Modtagne a conto honorarer fra [virksomhed1] vedrørende markedsføring af opdragsgivers ([virksomhed3]s) ejendomsfonde på kr. 241.200 årligt i perioden 2005 til 2007, i alt kr. 723.600 blev sammen med rejseomkostninger på mere end en kvart million kr. p.a. faktuelt modregnet (tilbagebetalt) til [virksomhed3] af [virksomhed1] i forbindelse med honoraropgørelserne for årene 2005, 2006 og 2007.

Da den eneste begrundelse for at udbetale a conto honorarer til mig, var at dække personlige udlæg i forbindelse med [virksomhed1]s erhvervelse af indtægten fra [virksomhed3], anmoder jeg om tilladelse til, nu som lønmodtager, at tilbagebetale de modtagne a conto honorarer vedrørende markedsføring af [virksomhed3]s fonde til [virksomhed1] i de pågældende regnskabsår (skatteår), som er 2005, 2006 og 2007.

Jeg vedlægger kopi af ”Aftalen om Markedsføring af [virksomhed3]s (opdragsgivers) Ejendomsfonde indgået mellem [virksomhed3] og [virksomhed1] den. 1. juli 2004”, samt ”Honoraropgørelserne” for kalenderårene 2005, 2006 og 2007, som blev udarbejdet årligt iht. aftalen og derefter udbetalt til [virksomhed1] de følgende 8 kvartaler. Honorarer for 2005, blev således opgjort ultimo 2005, og udbetalt i 2006 og 2007.

2.

Som direktør og lønmodtager i [virksomhed1], ville jeg efter gældende regler have været berettiget til at udbetale mit vederlag som løn eller udbytte fra selskabet efter eget skøn.

Jeg anmoder derfor om tilladelse til at ændre fordelingen mellem honorar og udbytte i 2008 med kr. 200.000.

3.

SKAT anfører i sin kendelse, at jeg har hævet af selskabets formue til privatforbrug.

Dette er korrekt hvad angår anvendelsen af de hævede beløb, men ukorrekt, og helt fejlagtig i den faktiske kontekst.

[virksomhed1] var hvilende (dormant) i årene før aftalen med [virksomhed3] blev indgået. Ultimo 2006 var mellemregningskontoen, som det fremgår af vedlagte opgørelse af mellemregningskontoen mellem [virksomhed1] og undertegnede kr. 364.181 i min favør (beløbet inkluderer et tilgodehavende for udlæg til revision, skat m.m. på kr. 149.500 tilbage fra før oktober 2002).

Indfrielsen af privat banklån i [finans1] den 30. april 2007, var derfor IKKE, som anført af SKAT, udbytte, men tilbagebetaling af personlige udlæg for selskabet, og jeg anmoder derfor om, at kr. 364.200 af det pålignede udbytte i 2007 tilbageføres.

Det samme gælder udbetalingen af kr. 167.650 [virksomhed5] den 25. september 2008, og alle andre udbetalinger til undertegnede i perioden 2007 til 2009, som HVER OG ÉN var betalinger for private udlæg af omkostninger til erhvervelse og vedligeholdelse af [virksomhed1]s drift.

Jeg anmoder derfor om tilladelse til at tilbageføre ALLE pålignede aktieudbytter i 2007, 2008 og 2009, i alt 961.100 i overensstemmelse med vedlagte specifikation af [virksomhed1]s mellemregningskonto med undertegnede jf. vedlagte regnskaber for perioden 2005 til 2007.

Jfr. punkt 2 ovenfor anmoder jeg ligeledes om tilladelse til at selvangive kr. 200.000 af honorarerne for 2008 til aktieudbytte samme år.

Sammendrag:

Afsluttende kommentarer:

Det er, som sagt, først nu gået op for mig, at jeg som følge af ukendskab til reglerne for skattemyndigheders og skattepligtiges ret til ansættelsesændringer i tidligere indkomstår, og helt fejlagtig sagsbehandling fra SKATs side har betalt alt, alt for meget skat, AM-bidrag og renter i perioden, og at jeg desuden, ved at acceptere SKATs kendelse, tilsyneladende har bragt mig selv under mistanke for at have handlet i ond tro.

Jeg er sikker på, at kendsgerningerne i form af den fremlagte dokumentation (som i øvrigt også blev fremlagt under sagen i foråret 2011), sammen med denne redegørelse og vedlagte bilag, vil berettige til at sagen genoptages.

Samtidig tillader jeg mig at give udtryk for min dybe misbilligelse af SKATs beslutning om at se bort fra alle forklaringer og al dokumentation fra min side vedrørende [virksomhed1] og mine private forhold, og i stedet valgte at fortolke situationen til egen ensidig fordel.

I betragtning af at SKAT var orienteret om, at jeg netop havde været alvorligt syg, og jeg rent faktisk var beklemt og bad om hjælp, finder jeg det endvidere tankevækkende, at man undlod at orientere om mine muligheder for selv at foretage ansættelsesændringer.

Attituden var igennem hele forløbet ensidigt til SKATs fordel, og meget aggressiv (altid 3 imod 1), og som det turde fremgå oveni købet HELT FORKERT.

Politianmeldelsen kan paradoksalt nok måske vise sig at være til min fordel. Uden den var det sikkert aldrig gået op for mig, hvor forkert min sag er blevet behandlet.

SKAT tilkendegav heller aldrig med et ord, at jeg kunne risikere et strafferetligt efterspil, og jeg accepterede og betalte i fuld tillid til at der var indgået en aftale, hvor dårlig og forkert den end måtte være med min nuværende viden.

(...)”

Den 11. februar 2013 udsendte SKAT et forslag til afgørelse, hvoraf det fremgik, at klagerens anmodning om genoptagelse ikke kunne imødekommes.

Klageren anmodede i den forbindelse den 21. februar 2013 om møde med SKAT, og der blev herefter afholdt møde den 5. marts 2013 mellem klageren og SKAT.

SKAT traf den 9. juni 2013 afgørelse i sagen, hvormed klagerens anmodning om genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomstårene 2005-2009 ikke blev imødekommet.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt lægelig dokumentation for sit sygedomsforløb fra februar 2008 og frem til juni 2015.

Det fremgår af materiale fra klagerens lægejournal, at han i perioden fra 2009-2010 først var ramt af kræft og efterfølgende tarmslyng og i forbindelse hermed sårbrok.

Fra efteråret 2011 blev klageren depressiv med selvmordstanker. Klageren kom i medicinsk behandling for alvorlige psykiske lidelser og blev indlagt på psykiatrisk afdeling i [by2], hvorefter han langsomt kom i bedring henover foråret 2012.

Efter udsendt sagsfremstilling har klageren indsendt supplerende materiale.

SKATs afgørelse

Indkomstårene 2005-2008

SKAT har ikke imødekommet genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2005-2008, da de objektive betingelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, ikke er opfyldt.

Der foreligger heller ikke særlige omstændigheder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8’s forstand, jf. SKATs juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.3.10. Særlige omstændigheder kan være myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom.

De ansættelsesændringer, som SKAT har foretaget for indkomstårene 2005-2008, har baseret sig på klagerens egne oplysninger og en opgørelse, som klageren selv har foretaget.

Der er derfor ikke foretaget et skøn over indkomsten, ligesom der ikke er foretaget myndighedsfejl, hvorfor der ikke er tale om særlige omstændigheder i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Endvidere er fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, overskredet. De oplysninger, som fremgår af SKATs afgørelse af 2. maj 2011, er klagerens egne oplysninger, og fristen på 6 måneder er derfor allerede overskredet i august 2011.

SKAT har ydermere oplyst, at klagerens oplysninger om sygdom både før og efter SKATs afgørelse ultimo 2011 ikke kan medføre en genoptagelse af klagerens anmodning, da klagerens indkomst er opgjort ud fra de tal, som klageren selv har oplyst og opgjort.

Indkomståret 2009

SKAT har ikke imødekommet genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Klagerens anmodning om genoptagelse den 2. december 2012 er modtaget rettidigt, idet fristen udløb den 1. maj 2013.

SKATs ændringer er foretaget med baggrund i klagerens egne oplysninger og opgørelse over modtagne skattepligtige indtægter.

De yderligere oplysninger, som klageren har indsendt til SKAT efter SKATs afgørelse af 2. maj 2011, dokumenterer ikke, at klageren ikke har modtaget de indkomster, som klageren tidligere har oplyst SKAT om.

Da SKAT ikke mener, der er grundlag for at foretage ændringer i skatteansættelsen for indkomståret 2009, kan der ikke ske genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 26.

Indkomstårene 2005-2009

SKAT har som begrundelse for afgørelsen yderligere anført, at de med baggrund i genoptagelsessagen har gennemgået det foreliggende materiale i form af bogføring fra den danske virksomhed med cvr-nr. [...1] ([virksomhed2] v/[person1]), bankkontoudskrifter fra klagerens personlige konto med kontonr. [...62] og bankkontoudskrifter fra konto i [finans1] med kontonr. [...32], som må tilhøre klagerens engelske selskab [virksomhed1] Limited.

Som følge heraf kan det konstateres, at klageren har overført beløb fra det engelske selskabs konto til klagerens egen private konto i indkomstårene 2007-2009 med henholdsvis 439.200 kr., 433.000 kr. og 454.000 kr.

Der er tale om runde beløb varierende i størrelsen op til 40.000 kr., men typisk 5.000 kr. til 15.000 kr. 1 til 4 gange månedligt. Der er tillige på det engelske selskabs konto hævet/overført beløb til klagerens familiemedlemmer og sket betaling af B-skat og andre udgifter.

De honorarindtægter, klageren tidligere har opgjort ”i henhold til bogføring”, stammer alle fra [virksomhed4] (nu [virksomhed3]). Honorarindtægterne må således alene i begrænset omfang indeholde beløb fra [virksomhed3], idet der kun er tale om 59.500 kr. i indkomståret 2007.

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2005-2008 skal genoptages i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009 skal genoptages i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, eller § 27, stk. 1, nr. 8.

Til støtte for påstanden vedrørende genoptagelse for indkomstårene 2005-2009 er det bl.a. gjort gældende, at der både er fremlagt nye faktiske og retlige oplysninger.

Den manglende tiltalerejsning fra anklagemyndigheden understøtter samtidig, at skatteansættelserne i de omhandlede indkomstår var fejlagtige.

SKATs ændring af klagerens status fra selvstændig erhvervsdrivende i [virksomhed2] v/ [person1] til direktør og lønmodtager i klagerens engelske selskab [virksomhed1] Limited medførte, at faktuelle udlæg i henhold til direktøraftalen mellem klagerens engelske selskab [virksomhed1] Limited og klageren blev beskattet som (maskeret) udbytte.

SKAT undlod at foretage en revisionsmæssig kontrol af de fremlagte oplysninger fra det engelske selskab [virksomhed1] Limited, men lagde afgørende vægt på kontooplysninger fra en dansk bank, således at klageren skulle have hævet 961.000 kr. i sit engelske selskab til private formål.

Klagerens private udlæg for sit engelske selskab [virksomhed1] Limited blev ikke faktureret til selskabet, og de tilsvarende a conto honorarer (241.000 kr.) årligt skulle derfor ikke have været selvangivet som indkomst.

I henhold til aftalerne med [virksomhed3] blev honoraret i øvrigt tilbagebetalt/modregnet i sin helhed i honoraropgørelsen for indkomståret 2005, som kom til udbetaling til det engelske selskab [virksomhed1] Limited i indkomstårene 2006 og 2007.

For så vidt angår indkomstårene 2005-2008 var klagerens både fysiske og psykiske sygdom afgørende for, at han ikke reagerede hurtigere på den fejlagtige skatteansættelse, ligesom det var forbundet med vanskelighed at få oplysninger fra den tidligere engelske samarbejdspartner.

Desuden er området vanskeligt tilgængeligt både retligt og faktisk, hvilket tillige har gjort, at klageren havde vanskeligt ved at gøre sin ret gældende på daværende tidspunkt.

De ansættelsesændringer, som SKAT foretog vedrørende privat anvendelse af det engelske selskab [virksomhed1] Limited’s midler, skete på et forkert grundlag, jf. ovenfor, og ansættelsesændringerne kan derfor ikke siges at være klagerens egne oplysninger og opgørelser, men en decideret ligningsfejl fra SKATs side.

SKAT, som fra start til slut opfattede klageren som en skatteunddrager, har manipuleret og truet ham til at ”makke ret”, da klageren ellers måtte regne med bøder ud over de fri midler på godt 1,9 mio. kr., som det engelske selskab [virksomhed1] Limited var i besiddelse af, og som var alt, hvad klageren ejede.

Klageren var desuden presset i sin privatøkonomi med et underskud på godt 2.000 kr. før husholdning og andre livsnødvendigheder.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtige, der ønsker at få ændret deres ansættelse af indkomstskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremsætte anmodning herom med oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Der vil i så fald være mulighed for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, kan en ansættelse af indkomstskat ekstraordinært foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, bestemmer, at SKAT efter anmodning fra den skattepligtige kan give tilladelse til ændring af skatteansættelsen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Det er en forudsætning for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at der er sandsynlighed for, at genoptagelse af skatteansættelsen vil resultere i en indholdsmæssig ændring af den hidtidige ansættelse.

En ansættelse efter ovennævnte § 27, stk. 1, kan kun foretages, såfremt en genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Dette fremgår af § 27, stk. 2, 1. pkt.

Foreligger der særlige omstændigheder vil en anmodning om genoptagelse dog fortsat kunne behandles af told- og skatteforvaltningen, selvom fristen er sprunget, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.

Indkomstårene 2005-2008

Fristen for anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2005-2008 i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, udløb den 1. maj henholdsvis i 2009, 2010, 2011 og 2012.

Klagerens anmodning om genoptagelse blev indgivet den 2. december 2012, og fristen er derfor sprunget. Der vil således alene kunne ske ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2005-2008, såfremt en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, er opfyldt.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, er ikke opfyldt, hvorfor det må vurderes, om der foreligger særlige omstændigheder i medfør af § 27, stk. 1, nr. 8.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som bestemmelsen omhandler.

Der er lagt afgørende vægt på, at klageren ikke har fremlagt nye oplysninger i forbindelse med klagesagen, der godtgør, at SKAT har foretaget fejl i deres beregninger. Der er desuden henset til, at SKATs afgørelse baserer sig på klagerens egne oplysninger og opgørelser. Klagerens sygdomstilfælde i indkomstårene 2009 og 2010 anses desuden ikke for en særlig omstændighed, idet det ikke vil medføre en ændret vurdering af sagen, af samme begrundelse som nævnt ovenfor. Der er derfor ikke grundlag for en ekstraordinær genoptagelse på baggrund af særlige omstændigheder i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Fristen på 6 måneder, i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., skal regnes fra det tidspunkt, hvor klageren modtog SKATs afgørelse, idet klageren på dette tidspunkt fik kundskab om SKATs skønsmæssige ansættelse.

Fristen for indgivelse af anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal derfor regnes fra den 2. maj 2011, hvor klageren modtog SKATs afgørelse. Da anmodningen blev fremsat den 2. december 2012, har klageren ikke rettidigt ansøgt om ekstraordinær genoptagelse.

Klageren har desuden ikke godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder, der giver grundlag for at se bort fra overskridelsen af 6-måneders fristen efter § 27, stk. 2, sidste pkt.

Der er lagt afgørende vægt på, at klageren ikke har godtgjort, at han ikke havde grund til at reagere på SKATs afgørelse af 2. maj 2011 og frem til den 2. december 2012, hvor klageren anmodede SKAT om genoptagelse. På trods af at det anses for godtgjort, at klageren var syg og havde en alvorlig forringet psykisk tilstand i indkomståret 2011 og en del af indkomståret 2012, fremgår det af de lægelige dokumenter vedrørende klagerens sygedomsforløb, at klageren fik det bedre i foråret 2012. Det er imidlertid først i december 2012, at klageren anmoder SKAT om genoptagelse, hvilket er ca. 1/2 år efter, at klageren må anses for at have været i stand til at varetage sin skattesag.

Da der ikke foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, eller sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation fra overskridelse af 6-måneders fristen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt., stadfæstes SKATs afgørelse for indkomstårene 2005-2008.

Indkomståret 2009

Fristen for anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009 i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, udløb den 1. maj 2013.

Klagerens anmodning om genoptagelse blev indgivet den 2. december 2012, hvorfor anmodningen for dette indkomstår er indsendt inden for den ordinære frist og derfor skal behandles efter reglerne om ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de retlige og faktiske oplysninger, der er fremlagt i sagen, kan føre til en anden skatteansættelse, end den SKAT har foretaget i indkomståret 2009.

Der er lagt afgørende vægt på, at klageren ikke har fremlagt nye oplysninger i forbindelse med klagesagen, der godtgør, at SKAT har foretaget fejl i deres beregninger. Der er desuden henset til, at SKATs afgørelse baserer sig på klagerens egne oplysninger og opgørelser, og SKATs afgørelse stadfæstes derfor for indkomståret 2009.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor for indkomstårene 2005-2009.