Kendelse af 17-03-2014 - indlagt i TaxCons database den 03-05-2014

Sagens emne

SKAT har ikke imødekommet den fremsatte anmodning om omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Af sagens oplysninger fremgår, at [person1], der afgik ved døden den 13. december 2011, havde drevet en udlejningsvirksomhed, der på dødsdagen bestod af udlejningsejendommene [adresse1] og [adresse2].

I 2008 var 8 ud af 9 tidligere ejede udlejningsejendomme frasolgt, således at det kun var udlejningsejendommen [adresse1], der udgjorde udlejningsvirksomheden den 31. december 2010. I indkomståret 2010 blev udlejningsvirksomheden beskattet i virksomhedsordningen.

Den 1. maj 2011 erhvervede [person1] ejendommen [adresse2], der fra den 1. juli 2011 blev udlejet til beboelse.

Ifølge boopgørelsen af 9. januar 2013 blev ejendommen [adresse2] udloddet til [person1]s søn [person2] den 1. april 2012, mens ejendommen [adresse1] blev solgt til tredjemand den 1. maj 2012.

Ifølge boets selvangivelse af 16. april 2013 for mellemperioden, der vedrørte perioden fra 1. januar 2011 til 13. december 2011 var den skattepligtige indkomst for mellemperioden opgjort til 4.466.776 kr., hvori indgik indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af foreløbig virksomhedsskat og med fradrag af grundbeløb, netto 4.455.284 kr.

Det opsparede overskud hidrørte fra afdødes udlejningsvirksomhed og var blevet påført boets selvangivelse af [person1]s revisor.

Ved brev af 6. maj 2013 anmeldte SKAT et krav i boet på 1.037.792 kr., som var fremkommet på baggrund af den indsendte selvangivelse, hvor indestående på konto for opsparet overskud var indtægtsført.

Ved brev af 1. august 2013 anmodede boets repræsentant om omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29, således at sønnen [person2] succederede i indestående på konto for opsparet overskud ved udlodning af ejendommen [adresse2].

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet den fremsatte anmodning om omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29.

SKAT har blandt andet til støtte herfor henvist til, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt, idet det har været klart for både revisor og advokat, hvad de skattemæssige virkninger har været ved at selvangive indestående på konto for opsparet overskud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for mellemperioden. Det er endvidere anført, at det må være revisor og advokat bekendt, at skatteberegningen for mellemperioden sker på grundlag af den selvangivne skattepligtige indkomst, og dispositionen kan derfor ikke anses for at have haft utilsigtede skattemæssige virkninger.

Din opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at der skal meddeles tilladelse til omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29.

Det er blandt andet nærmere anført, at felterne på selvangivelsen for mellemperioden blev udfyldt med de beløb, der var relevante ud fra den ordlyd, der er anført på selvangivelsen. Ud for teksten til feltet ”Indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af foreløbig virksomhedsskat” blev anført det beløb, der var gældende i den her pågældende situation, hvilket ikke gav anledning til at se, at man ved at anføre det korrekte beløb, herved skulle have taget stilling til, hvorvidt der skulle succederes eller ej i det pågældende beløb. Henset til at selvangivelsens tekst ud for beløbsfeltet er helt entydigt og ikke på nogen måde indikerer en stillingtagen til succession/ikke-succession, er SKATs bemærkning om, at det var klart for revisor og advokat, hvad de skattemæssige virkninger af at selvangive indestående på konto for opsparet overskud var, ikke acceptabel og ikke korrekt.

Til støtte for den nedlagte påstand om omgørelse er det gjort gældende, at betingelserne efter skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldt. I denne forbindelse er der henvist til dispositionen har været lagt klart frem for SKAT i selvangivelsen, og at de privatretlige virkninger af omgørelsen er enkle og overskuelige. Endvidere har dispositionen utvivlsomt haft utilsigtede skattemæssige virkninger, som er meget væsentlige for arvingerne, og dispositionen kan ikke anses for båret af hensynet til at udskyde skat, idet succession i overvejende grad antages være båret af andre hensyn.

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 29 kan told- og skatteforvaltningen tillade, at en efterfølgende ændring af en allerede foretaget privatretlig disposition tillægges virkning for ansættelsen af indkomst- og ejendomsværdiskat (omgørelse), hvis betingelserne i stk.1, nr. 1 – 4, er opfyldt.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 2, er det en betingelse for omgørelse af den oprindelige disposition, at denne utvivlsomt skal have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.

Ved boets selvangivelse for mellemperioden af 16. april 2013 var indeståendet på konto for opsparet overskud på 4.505.883 kr. anført i det relevante felt og blev derved medregnet til boets samlede skattepligtige indkomst for mellemperioden, hvilket medførte det af SKAT anmeldte krav i boet på 1.037.792 kr., hvis opgørelse ikke er bestridt.

Det forhold, at revisoren, der udfyldte boets selvangivelse, ikke var opmærksom på, at boet ved at undlade at udfylde det relevante felt kunne vælge, at den arvetager, der fik udloddet den eksisterende udlejningsvirksomhed, succederede i virksomhedens indestående på konto for opsparet overskud, medfører ikke, at beskatningen i overensstemmelse med den indgivne selvangivelse kan betragtes som en utilsigtet skattemæssig virkning efter skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 2.

Der er herved henset til, at succession eller ej i indestående på konto for opsparet overskud beror på et valg, der er beskrevet i vejledningen, der er knyttet til selvangivelsen for mellemperioden, og at medregningen af beløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst må anses for en tilkendegivelse overfor SKAT om, at succession er fravalgt, hvorved beskatning i overensstemmelse den indgivne selvangivelse som udgangspunkt må anses som den forventede skattemæssige virkning.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.