Kendelse af 04-04-2016 - indlagt i TaxCons database den 22-05-2016

Faktiske oplysninger

Klageren stiftede i 2005 et tyrkisk selskab, [virksomhed1], sammen med tre familiemedlemmer, [person1], [person2] og [person3]. Hver aktionær ejede en andel på 24,75 %, i alt 99 %, mens 1 % var ejet af en tyrkisk statsborger, [person4], idet dette var et krav efter tyrkisk lovgivning.

Selskabets formål var at opføre et bygningskompleks af ferielejligheder.

Klageren har oplyst, at byggeriet blev finansieret ved oprettelse af en fælleskredit i [finans1], hvor aktionærerne stillede kreditfacilitet på maksimum 4 mio. kr. til rådighed for [virksomhed1]. I finansieringen indgik a conto-betalinger fra købere af lejligheder. Alle betalinger vedrørende det tyrkiske selskab er sket fra danske bankforbindelser eller kontant af aktionærerne, således at hele projektet er finansieret af aktionærkredsen. Det tyrkiske selskab har ikke haft kontantbeholdninger eller banklån i projektets løbetid, da alle kreditter m.v. er sket fra aktionærernes privatøkonomi som udlån til selskabet.

Klageren har tillige oplyst, at byggeriets entreprisekontrakt lød på 784.000 EUR, eller ca. 5.850.000 kr. Derudover blev der tilkøbt en penthouse-lejlighed i et andet kompleks til 128.500 EUR, eller 950.000 kr., hvorefter aktionærerne på den bagrund havde et tilgodehavende i det tyrkiske selskab på 6.800.000 kr. Hertil skulle tillægges omkostninger til ekstraregninger, indretning, møbler, hårde hvidevarer, revisor, skøder, tilsynsrejser, ejerforening, pedel/vicevært osv., som beløb sig til ca. 1.000.000 kr. Herefter havde aktionærerne 7.800.000 kr. til gode i det tyrkiske selskab. Samlet salgspris for lejlighederne solgt i ren handel beløb sig til ca. 3.600.000 kr., hvorefter det tyrkiske selskabs gæld til aktionærerne udgjorde 4.200.000 kr.

Efter byggeprojektets færdiggørelse var det klart, at budgetterne ikke var overholdt, og aktionærerne stod overfor en udfordring med at få afsat lejlighederne til den rigtige pris.

Klageren har endvidere oplyst, at for at nedbringe aktionærernes tilgodehavende i det tyrkiske selskab blev de sidste af lejlighederne byttet væk med tre sommerhuse i Danmark.

Klageren har udarbejdet følgende oversigt:

SKATs afgørelse

Klageren er anset for at have modtaget maskeret udbytte fra [virksomhed1] i 2007 og 2008 med henholdsvis 371.250 kr. og 1.089.000 kr. i forbindelse med, at selskabets aktionærer erhvervede sommerhuse i Danmark for selskabets midler.

Udbyttet er udregnet således for indkomståret 2007:
Køb af [adresse1], [by1], for 1.500.000 kr. Klageren ejer 24,75 % af aktierne i selskabet, hvorfor hans andel af det maskerede udbytte er 24,75 % af 1.500.000 kr., eller 371.250 kr.

Udbyttet er udregnet således for indkomståret 2008:

Køb af [adresse2], [by2], for 2.500.000 kr. og køb af [adresse3], [by1], for 1.900.000 kr. Klageren ejer 24,75 % af aktierne i selskabet, hvorfor hans andel af det maskerede udbytte er 24,75 % af i alt 4.400.000 kr., eller 1.089.000 kr.

Klageren er skattepligtig af beløbet i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1. Beløbet beskattes som aktieindkomst. Udbyttet skal fordeles efter ejerandele, jf. SKM2008.619.ØLR og SKM2009.262.VLR.

SKAT har tillige beskattet klageren af anden personlig indkomst med 811.000 kr., der er opgjort således:

Klageren er skattepligtig af beløbet i medfør af statsskattelovens § 4.

SKAT har bemærket, at aktionærerne ikke på trods af gentagne henvendelser har ønsket at fremlægge dokumentation for lån enten i form af låneaftale eller en kopi af det tyrkiske selskabs regnskab, hvoraf sådanne lån burde fremgå.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse af 5. juli 2013 er ugyldig.

SKAT gennemførte forhøjelsen med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Når SKAT foretager ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, skal 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, iagttages. Denne frist indebærer, at SKAT skal fremsende forslag til afgørelse senest 6 måneder fra kundskabstidspunktet, der begrunder indkomstændringen.

Ved en gennemgang af afgørelsen er det konstateret, at SKAT ikke nærmere har redegjort for, hvorfor SKAT mener, at 6 måneders fristen er iagttaget.

Da repræsentanten indtrådte i sagen, blev SKAT anmodet om aktindsigt.

SKAT fremsendte efterfølgende sagens dokumenter. Efter gennemgang af SKATs materiale var det fortsat ikke til at konstatere, hvorledes og hvornår sagen var startet. Det var heller ikke muligt at klarlægge, på hvilke tidspunkter SKAT eventuelt havde indhentet oplysninger fra klageren eller tredjemand.

SKAT blev derfor anmodet om en udskrift af SKATs journal. SKAT fremsendte følgende tidslinje:

”

”.

Repræsentanten har til tidslinjen anført følgende:

Det er efter repræsentantens opfattelse uheldigt, at det, på trods af anmodningen om aktindsigt, ikke har været muligt at klarlægge, hvilke oplysninger SKAT allerede indhenter i december 2011, og hvilke oplysninger SKAT først kommer i besiddelse af i forbindelse med, at data fra [person5]’ computer udleveres i elektronisk form.

Det kan imidlertid konstateres, at SKAT hverken har indhentet yderligere oplysninger fra aktionærerne eller tredjemand fra tidspunktet, hvor data fra computeren udleveres i elektronisk form den 22. maj 2012 til tidspunktet for udsendelse af forslag til afgørelser vedrørende klageren, [person1] og [person3] den 11. marts 2013. SKATs forslag til afgørelser baserer sig således alene på oplysninger, der er indhentet direkte ved [person5] den 15. december 2011 samt data udleveret fra hendes computer den 22. maj 2012.

På baggrund af ovenstående løber 6 måneders fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, senest fra tidspunktet, hvor data fra [person5]’ computer udleveres i elektronisk form, dvs. den 22. maj 2012. Det er repræsentantens opfattelse, at 6 måneders fristen for udsendelse af forslag til afgørelse senest udløber den 22. november 2012. Idet det ikke har været muligt at klarlægge, hvilke oplysninger SKAT er kommet i besiddelse af allerede under ransagningen, kan det ikke udelukkes, at 6 måneders fristen løber fra et tidligere tidspunkt end den 22. maj 2012.

Idet det er SKAT, der tager initiativ til indkomstforhøjelsen, er det SKATs ansvar at løfte bevisbyrden for, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er iagttaget. Bevisbyrden ses ikke at være løftet i denne sag.

På baggrund af ovenstående mener repræsentanten, at SKATs afgørelse er ugyldig, jf. tilsvarende Landsskatterettens afgørelse, journalnr. 06-03756.

Klageren har bestridt, at der er tale om maskeret udbytte fra selskabet, da der alene er tale om tilbagebetaling af private midler, som er udlånt til det tyrkiske selskab. Midler, som det ikke har været muligt for det tyrkiske selskab at tilbagebetale fuldt ud, da aktionærerne stadig har et tilgodehavende hos det tyrkiske selskab på 450.000 kr., som må anses for tabt.

Klageren har om de omhandlede sommerhuse i Danmark anført:

[adresse1], [by1], købt af [person1]

Der byttes 750.000 kr. kontant og 1 stk. lejlighed tilhørende [virksomhed1] (handelsværdi 750.000 kr.) med et sommerhus på [adresse1], [by1] (handelsværdi 1.500.000 kr.). Sommerhuset overtages den 15. december 2007, hvor den kontante del ligeledes skal deponeres (det fremgår af bilag, at dette sker den 20. december 2007 fra [person1]s private konto og dermed ikke med [virksomhed1]s midler, som det fremgår af mailkorrespondance vedhæftet det betingede skøde), mens den tyrkiske lejlighed overtages af modparten den 15. januar 2008.

På baggrund af ovenstående er det gjort gældende, at beløbet, der er hævet i [virksomhed1] til nedbringelse af aktionærernes tilgodehavende, må være 750.000 kr. og 1.500.000 kr. Råderetten over lejligheden sker i 2008, da denne først overdrages i 2008, uagtet at handlen er gennemført i 2007. Handlen er betinget af forhold, der ikke tidsmæssigt har været mulighed for at kunne være udbedret inden nytår 2007 (ellers ville overdragelsen selvfølgelig være sket der).

[adresse3], [by1], købt af [person5]

Der byttes 500.000 kr. kontant og 1 stk. penthouse-lejlighed tilhørende [virksomhed1] (handelsværdi 1.400.000 kr.) med et sommerhus på [adresse3], [by1] (handelsværdi 1.900.000 kr.). Sommerhuset overtages den 15. april 2008, hvor den kontante del ligeledes skal deponeres (det fremgår af bilag, at dette sker den 4. juni 2008 fra privat konto og dermed ikke med [virksomhed1]s midler).

På baggrund af ovenstående er det gjort gældende, at beløbet, der er hævet i [virksomhed1] til nedbringelse af aktionærernes tilgodehavende, må være 1.400.000 kr. og ikke 1.900.000 kr.

[adresse2], [by2], købt af [person2]

Der byttes 900.000 kr. kontant og 3 stk. lejligheder inkl. inventar tilhørende [virksomhed1] (handelsværdi i alt 1.600.000 kr.) med et sommerhus på [adresse2], [by2] (handelsværdi 2.500.000 kr.). Den kontante del skal ligeledes deponeres ved skødets underskrivelse den 25. april 2008 (det fremgår af bilag, at dette sker den 4. juni 2008 fra privat konto og dermed ikke med [virksomhed1]s midler, som det fremgår af mailkorrespondance vedhæftet det betingede skøde).

På baggrund af ovenstående er det gjort gældende, at beløbet, der er hævet i [virksomhed1] til nedbringelse af aktionærernes tilgodehavende, må være 1.600.000 kr. og ikke 2.500.000 kr.

Der er fremlagt lånedokumenter samt årlige posteringsoversigter for tilgodehavende, primært kreditfaciliteten i [finans1].

Af oversigterne fremgår, at der så rigeligt er plads i tilgodehavendet/mellemregningen, hvorfor klageren har anført, at der ikke på nogen måde er foretaget maskeret udlodning fra [virksomhed1].

Der er fremlagt entreprisekontrakt på byggeriet af komplekset, som i første omgang beløb sig til 784.000 EUR fordelt på 4 rater, som efterfølgende blev opdelt i flere i forbindelse med problemer i byggeprocessen.

SKATs udtalelse

SKAT mener ikke, at et underskud på aktionærernes fælles kassekredit samt nogle overførsler herfra til Tyrkiet viser eller sandsynliggør, at aktionærerne har lånt selskabet penge.

SKAT mener heller ikke, at den indsendte kreditaftale med tilhørende posteringsliste beviser, at aktionærerne har lånt selskabet penge. Der er ikke sammenhæng mellem posteringerne på kreditaftalen og overførslerne på aktionærernes fælles kassekredit, hvilket der ellers står beskrevet i kreditaftalen. Desuden er SKAT i besiddelse af øvrige bilag, som også påvirker saldoen på kreditaftalen.

[person5] har heller ikke i de år, hvor kreditaftalen har eksisteret, medtaget et tilgodehavende hos [virksomhed1] i balanceposterne i hendes skatteregnskab, hverken under hendes virksomhed eller hendes personlige del.

Aktionærerne [person2] og [person1] er lønmodtagere og derfor kan SKAT ikke se deres eventuelle mellemregning.

Aktionæren [person2] er erhvervsdrivende. Hans regnskab har SKAT ikke haft indkaldt, da det ud fra selvangivelsen var tydeligt, at han ikke havde selvangivet udlodningen/anden personlig indkomst.

SKAT har gentagne gange anmodet om en kopi af regnskabet for det tyrkiske selskab, da lånet også skulle fremgå heraf. Denne anmodning har aktionærerne ikke imødekommet. Det er oplyst, at der ikke findes noget regnskab, da man først skal lave dette i forbindelse med afslutningen af selskabet.

SKAT har ikke godtaget denne forklaring, da der i Tyrkiet bliver opkrævet selskabsskat på 20 % af virksomhedens overskud, hvilket betyder, at selskabet er forpligtiget til at lave et regnskab.

Der er nedenfor beskrevet, hvilke posteringer, som ikke bør være på kreditaftalen/posteringslisten, eller hvis de skal være der, skal de medtages med modsat fortegn. Endvidere fremgår, hvilke andre posteringer på kassekreditten i [finans1], der også skal påvirke kreditaftalen. Desuden er der fundet nogle bilag hos [person5], som også skal påvirke kreditaftalen, jf. følgende oversigter:

Kreditaftalen/posteringslisten

Konto i [finans1]

Bilag/materiale fundet hos [person5]

SKAT har anført, at de fire aktionærer over for skatteankenævnet har påstået, at den kontante del af købesummerne er blevet betalt af aktionærerne hver især og ikke, som det står i deres interne mailkorrespondance. SKAT mener fortsat, at det er selskabet, som har betalt den kontante del. Denne opfattelse er blevet bestyrket af, at to af kontantbetalingerne er foretaget fra [person1]s konto og ikke fra de enkelte aktionærers konti.

Klageren har fremsat følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

”Som allerede anført i klagen er vi uenig i samtlige af SKAT’s betragtninger i sagen.

Herefter kommentarer til de i SKAT’s udtalelse anførte “uoverenstemmelser”:

1. Mailkorrespondance kontra reel virkelighed omkring betaling af kontant del i handlerne

2. Erhvervsdrivende eller ej

3. Tabel med ekstra posteringer Ifølge SKAT

4. Materiale fundet hos [person5]

Udover kommentarerne herunder kan vi konstatere at SKAT’s betragtninger ifølge deres medsendte bilagsmateriale er fremkommet udfra både håndskrevne udkast/beregninger/budgetter og udkast fremsendt via mail, samt indtil flere ikke underskrevne “aftale?’, endvidere fremgår det af nedenstående at flere væsentlige påstande modsiger sig selv, hvilket vi finder både useriøst og usagligt.

Endvidere bemærkes det at vi først har modtaget bilagsmateriale vedr. SKAT’s udtalelse d. 19/8-2014.

Ad.1.

Jf. bilag 2, 4 og 6 i vores klage fremgår det tydeligt, at den kontante del af købesummen IKKE kommer fra [virksomhed1], som det fremgår af et forslag til handlen med [adresse1] i mail af 12/11-2007 fra [person2] til [person5] og [person1].

Ad. 2.

Hvorvidt aktionærerne er erhvervsdrivende eller ej er for så vidt denne sag uvedkommende, da mellemregningerne ikke vedrører en aktionærs virksomheds forhold, men udelukkende er et privat forhold mellem aktionærer og selskab.

Ad. 3.

1. En besynderlig betragtning, når selvsamme lejlighed ifølge SKAT skal udbyttebeskattes, som fjernet fra det Tyrkiske selskab, købsaftalen er underskrevet af [person12], men skødet er lyst til [virksomhed1]. Endvidere er købesummen 162.500 € og ikke de 128.000 € som fejlagtigt fremgår af gældsbrevet (og SKAT’s posteringsliste) - en forskel på 34.500 € = Kr. 257.720

2. Ekstraregning ifm. byggeri (meget normalt i større byggerier)

3. Møbler til penthouselejlighed (se note 1)

4. Tyrkisk revisor ifm. forsikring, skøder og skatteregnskab i Tyrkiet

5. Skøde vedr. salg af lejlighed afholdt af [virksomhed1]

6. Hårde hvidevarer jf. vedhæftede bilag købt i Tyrkiet og vedrører mangelliste ifm. byttehandlen med [virksomhed3]

Endvidere fremføres uddrag af kontoudtog fra [finans1], hvor det fremgår at aktionærerne hver især har overført beløb til kreditten, for at denne ikke overskred kreditmax.

Posteringerne har ingen indflydelse på kreditaftalen, da kreditten ikke tilhører det tyrkiske selskab, men udelukkende stilles til rådighed for betalinger på vegne af det tyrkiske selskab, da vi som tidligere nævnt foretrak et dansk pengeinstitut som følge at sprog, osv.

Ad. 4.

1. Postering fremgår allerede af bilag 8, med posteringsdato 17/6-2005

2. Postering fremgår allerede af bilag 8, med posteringsdato 14/6-2005

3. [person9] (og hans makker [person10]) valgte at springe fra deres køb af hver deres lejlighed, og i stedet købte 1 sammen - de tidligere indbetalte beløb er returneret 5/1-2006 + 16/3- 2006 + 20/3-2006 jf. bilag 9. Ligeledes fremgår det jo også at [virksomhed3] efterfølgende køber lejlighed nummer 18, som i første omgang blev solgt til [person9].

4. Postering fremgår allerede af bilag 8, med posteringsdato 17/6-2005

5. Postering fremgår allerede af bilag 8, med posteringsdato 13/6-2005

6. Postering fremgår allerede af bilag 8, med posteringsdato 26/5-2005 + 30/5-2005 se dog punkt 3

7. Hvordan denne påstand fremkommer vides ikke.

8. Hvordan denne påstand fremkommer vides ikke.

9. Hvordan denne påstand fremkommer vides ikke.

10. Hvordan denne påstand fremkommer vides ikke.

11. Postering fremgår allerede at bilag 11, med posteringsdatoer 31/1-2008, 16/4-2008 + 25/4-2008

12. Der henvises til en ikke underskrevet aftale. Dog bemærkes det at [person11] modtager lejligheden som delbetaling for byggeri af stald hos [person5] stutteri, så vi medgiver at beløbet skal på mellemregningen. Som følge af retstvister ifm. byggeriet får [person11] først skødet 1/3-14 (se vedhæftede bilag) - hvad enten den skal med i 06 hvor byggeriet starter eller i 09 hvor skødet lyses er principielt ligegyldigt da der er rigeligt med plads på mellemregningen ift. ulovligt aktionærlån/maskeret udbytte

Herunder er ligeledes en liste over lejlighederne med angivelse af køber og købstidspunkt - det bemærkes at der ifm. flere salg er opstået nummerforvirring som følge af at den tyrkiske bygherre “vendte numrene forkert” ift. Øst og vest.

Der blev bygget 21 lejligheder, hvoraf de 7 var delbetaling for grundstykket, således [virksomhed1] har haft skødet på de 14 resterende.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, at uanset fristerne i § 26 om ordinær ansættelse kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse.

Det fremgår bl.a. af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

I henhold til den af SKAT udarbejdede tidslinje om sagsforløbet anses 6 måneders fristen ikke for iagttaget. Der er lagt vægt på, at det fremgår af tidslinjen, at SKAT fik udleveret data fra klagerens computer i elektronisk form den 22. maj 2012. Fra den 22. maj 2012 til forslag blev udsendt den 5. juli 2013, ses der alene at være udleveret materiale til SKAT den 15. april 2013. Det fremgår ikke af sagens bilag, at der den 15. april 2013 er udleveret bilag, der er af betydning for sagen, idet der i de øvrige aktionærers sager blev udsendt forslag til afgørelse den 11. marts 2013, hvorfor det lægges til grund, at der på dette tidspunkt har været et grundlag for ansættelsesændringerne for disse aktionærer og dermed også for klageren.

Da der er forløbet mere end 6 måneder fra den 22. maj 2012 til den 5. juli 2013 uden, at der ses at være kommet materiale til SKATs kundskab til brug for ændringen af klagerens skatteansættelse, er SKATs afgørelse anset for ugyldig. Det bemærkes, at der ikke er taget stilling til sagens materielle klagepunkt.