Kendelse af 14-10-2015 - indlagt i TaxCons database den 07-11-2015

Faktiske oplysninger

Klageren fik som følge af en trafikulykke i 1998 piskesmæld, og hun fik konstateret en mengrad på 12 %. Der blev efterfølgende ført en erstatningssag, som resulterede i, at klageren i 2004 fik udbetalt en erstatning.

Af brev dateret den 29. januar 2004 fra klagerens advokat i erstatningssagen til klageren vedrørende klagerens erstatning fremgår følgende:

”Jeg gør opmærksom på, at rentebeløbet på 123.610,11 kr. er skattepligtigt og skal medtages på Deres selvangivelse for indeværende år. De bør derfor gemme dette brev til brug ved udfyldelse af selvangivelsen for 2004. Rentebeløbet skal af forsikringsselskabet indberettes til skattevæsenet som B-indkomst.”

Ifølge SKAT er rentebeløbet ikke selvangivet af klageren hverken i 2002, 2003 eller 2004.

Klagerens skattepligtige indkomst i indkomståret 2004 udgjorde -21.248 kr., hvoraf klagerens personlige indkomst udgjorde 65 kr. og indberettede renteindtægter udgjorde 3.852 kr.

Der fremgår følgende af årsopgørelsen for 2004:

”

Hvis De har spørgsmål til årsopgørelsen, kan De rette henvendelse til slutligningskommunen.

Efter skattekontrollovens § 16 har De pligt til inden 4 uger fra modtagelsen af denne årsopgørelse at underrette skattemyndighederne, hvis ansættelsen af Deres indkomst er for lav. Undladelse heraf kan medføre strafansvar.”

SKAT udsendte forslag til afgørelse den 10. januar 2013. Den 17. januar 2013 oplyste klageren telefonisk til SKAT, at renteindtægten ikke var medtaget på hendes selvangivelse/årsopgørelse for indkomståret 2004.

I afgørelse af 5. april 2013 har SKAT bemærket, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er sprunget, og at SKAT ikke har haft mulighed for at kontrollere erstatningsudbetalingen og renteindtægten på trods af, at det fremgår af brevet af 29. januar 2004, at ”rentebeløbet skal af forsikringsselskabet indberettes til skattevæsenet som B-indkomst.” SKAT fik således først kendskab til erstatningen og renteindtægterne af [politiet] den 11. juli 2012 ved fremvisning af klagerens advokats brev af 29. januar 2004. Brevet blev den 12. november 2012 sendt til SKAT af [politiet] med henblik på yderligere sagsbehandling.

SKAT har ved afgørelsen ekstraordinært genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2004 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT har desuden anset 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, for overholdt.

Samtidig med afgørelsen blev der sendt en redegørelse vedrørende forældelse til klagerens repræsentant. Heraf fremgår bl.a.:

”...

[person1] har på sin selvangivelse for 2004 ikke anført rentebeløbet på 123.610 kr., som er modtaget fra forsikringsselskabet, også selvom hun i brev fra [virksomhed1], [person2] er gjort opmærksom på, at hun skal medtage beløbet på sin selvangivelse.

Yderligere har Skat vurderet, at på baggrund af hendes skattepligtige indkomst på -21.248 kr. heraf personlig indkomst på 65 kr. og indberettet renteindtægt på 3.852 kr. er det modtagne rentebeløb fra forsikringsselskabet så stort, at hun burde have reageret på den for lave skatteansættelse for indkomståret 2004. Ved ikke at have gjort det, har [person1] tilsidesat almindelig agtpågivenhed i en sådan grad, at det kan betragtes som groft uagtsomt...”

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af yderligere renteindtægter med 123.610 kr.

Det er skatteankenævnets opfattelse, at klageren burde have selvangivet det modtagne rentebeløb på 123.610 kr., idet der var tale om skattepligtig renteindtægt, og da klageren har været vidende herom, jf. brev af 29. januar 2004.

Ifølge skattekontrollovens § 16 er der pligt til at kontrollere sin årsopgørelse, hvilket også fremgik af klagerens første årsopgørelse for indkomståret 2004.

Derudover har skatteankenævnet skønnet, at klagerens undladelse af at selvangive renteindkomsten er groft uagtsomt, når der henses til brevet af 29. januar 2004 og til den almindelige kontrolpligt i forbindelse med modtagelse af årsopgørelsen for 2004, jf. skattekontrollovens § 16.

Der har således været grundlag for SKATs genoptagelse af indkomståret 2004, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1,nr. 5, idet tilfældet anses at være groft uagtsomt, og da fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, anses for overholdt.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke er skattepligtig af renteindtægterne i 2004.

Brev af 29. januar 2004 blev udleveret af klageren til hendes repræsentant, der også var forsvarer i klagerens ægtefælles straffesag. Sagen vedrørte bl.a. privatøkonomien. I forbindelse med at klageren overværede retsmøderne i straffesagen, gjorde hun opmærksom på, at der også havde været indtægt i form af erstatning og renteindtægter, der var relateret hertil. Såfremt klageren havde haft til hensigt ikke at betale skat af renteindtægterne, havde hun ikke udleveret brevet.

SKATs afgørelse er ugyldig, idet forældelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, var udløbet, da SKAT traf afgørelse i sagen, og idet betingelserne for ekstraordinær ansættelse ikke er opfyldt. Klageren har hverken forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at selvangivelsen for 2004 er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Klageren har modtaget brevet om erstatning, men hun har ikke hæftet sig ved indberetningspligten. Hun lagde ved modtagelsen af brevet vægt på, at forsikringsselskabet havde pligt til at indberette beløbet, hvilket fremgår til sidst i brevet, hvor det er angivet, at forsikringsselskabet skal indberette rentebeløbet til SKAT som B-indkomst. Klageren gik således ud fra, at forsikringsselskabet havde indberettet beløbet, hvorfor hendes handlemåde ikke kan siges at være en særlig bebrejdelsesværdig afvigelse fra normal handlemåde. Udeladelsen beror alene på en simpel misforståelse eller simpel forglemmelse.

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26 skal SKAT afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter SKATs bestemmelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan den skattepligtiges skatteansættelse ekstraordinært genoptages, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Derudover fastslår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, såfremt den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Ifølge skattekontrollovens § 16 har skatteyderen pligt til inden 4 uger fra modtagelsen af sin årsopgørelse at underrette skattemyndighederne, hvis ansættelsen af indkomsten er for lav.

Klageren har en kontrolpligt, jf. skattekontrollovens § 16, hvilket også fremgår af årsopgørelsen for 2004. Derudover fremgår det af brev af 29. januar 2004, at de modtagne renteindtægter er skattepligtige, samt at klageren bør gemme brevet til brug ved udfyldelse af selvangivelsen for 2004. Klageren burde således senest ved modtagelsen af årsopgørelsen 2004 have tjekket, at renteindtægterne var indberettet. Henset hertil, samt til det oplyste om klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2004, burde det have stået klageren klart, at renteindtægterne ikke var indberettet. Det bemærkes i den forbindelse, at renterne forekommer at være en væsentlig indtægt for klageren i 2004, når der henses til hendes personlige indkomst og øvrige renteindtægter.

Ud fra en samlet konkret vurdering anses klageren at have handlet groft uagtsomt, hvorfor betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt. SKATs forslag til afgørelse er sendt den 10. januar 2013. Ifølge det oplyste fra SKAT, fik SKAT kendskab til erstatningen og renteindtægterne den 11. juli 2012. Da SKATs forslag til afgørelse således er sendt (varslet) inden for 6 måneder efter, at SKAT fik kendskab til renteindtægterne, anses 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, for opfyldt.

SKATs afgørelse er således gyldig. Klageren skal derfor beskattes af renteindtægter med 123.610 kr., jf. statsskattelovens § 4, litra e.

Landsskatteretten stadfæster hermed skatteankenævnets afgørelse.