Kendelse af 01-02-2016 - indlagt i TaxCons database den 05-03-2016

Faktiske oplysninger

SKAT har foretaget arbejdsgiverkontrol i [virksomhed1] ApS på baggrund af selskabets indberetning i foråret 2012 til e-indkomst vedrørende indkomståret 2011.

SKAT har i forbindelse med arbejdsgiverkontrollen i [virksomhed1] ApS den 5. oktober 2012 sendt anmodning til klageren efter kildeskattelovens § 86, stk. 5, om lønsedler, ansættelseskontrakt, kontoudtog og andre oplysninger til brug for skatteansættelsen for 2011. SKAT har oplyst, at klageren ikke reagerede herpå.

Vedrørende [virksomhed1] ApS har SKAT oplyst:

”SKAT har d. 13. maj 2013 truffet afgørelse om nedsættelse af selskabets indberetning af A-indkomst, A-skat og AM-bidrag m.v. vedrørende indkomståret 2011 til 0 kr.

SKAT traf på det foreliggende grundlag afgørelse om, at der ikke var økonomiske realiteter bag selskabets indberetning til indkomstregistreret for 21 skatteydere i 2011, og SKAT fandt det ikke dokumenteret, at selskabet skulle have akkumuleret 7 måneders løn i et sådan omfang, som der var sket indberetning, herunder indberetning af løn til klager.

[virksomhed1] ApS har således ikke dokumenteret:

SKAT kan herudover oplyse, at [virksomhed1] ApS

Det var under arbejdsgiverkontrollen ikke muligt at komme i kontakt med selskabet, og SKATs forslag og efterfølgende afgørelse er derfor truffet på baggrund af kontoudtog fra selskabets bankkonto og ud fra oplysninger modtaget fra en række skatteydere.”

For indkomståret 2011 er der udskrevet 4 årsopgørelser for klageren.

Årsopgørelse nr. 1

Klagerens årsopgørelse nr. 1 for 2011 er udskrevet den 19. marts 2012. Klagerens personlige indkomst udgjorde bidragspligtig A-indkomst med 21.252 kr. SKAT har oplyst, at A-indkomsten er indberettet af [by1] kommune for september-december 2011. Skatteberegningen resulterede i overskydende skat m.v. på 7.071 kr.

Årsopgørelse nr. 2

Klagerens årsopgørelse nr. 2 for 2011 er udskrevet den 30. marts 2012. Årsopgørelsen er dannet, fordi [virksomhed1] ApS ved en efterangivelse via e-indkomst har indberettet løn til klageren med 276.800 kr. Selskabet har desuden indberettet A-skat og AM-bidrag med henholdsvis 152.770 kr. og 22.140 kr. Skatteberegningen resulterede i overskydende skat m.v. på yderligere 77.572 kr.

Årsopgørelse nr. 3

Klagerens årsopgørelse nr. 3 for 2011 er ligeledes udskrevet den 30. marts 2012. Årsopgørelsen er dannet, fordi klageren den 23. marts 2012 selvangav fradrag for befordring via Tast Selv. Skatteberegningen resulterede i overskydende skat m.v. på yderligere 3.054 kr.

Årsopgørelse nr. 4 (den påklagede afgørelse)

Klagerens årsopgørelse nr. 4 er udskrevet den 30. juli 2013. Årsopgørelsen er dannet fordi SKAT har nedsat klagerens løn fra [virksomhed1] ApS til 0 og nedsat indberettet A-indkomst og AM-bidrag fra selskabet til 0. Afgørelsen var varslet ved agterskrivelse af 24. juni 2013. Skatteberegningen resulterede i skyldig skat m.v. på 84.657 kr.

Klageren har over for Landsskatteretten fremlagt kopi af lønsedler fra [virksomhed1] ApS for juli-december 2011. Den månedlige løn fremgår med 46.133,33 kr. AM-bidrag fremgår med 3.667,47 kr. pr. måned og A-skat fremgår med 23.407,60 kr. pr. måned. Det fremgår, at lønnen er til disposition den sidste dag i måneden. Af lønsedlen for juli fremgår af sammentællingen for året, at lønsedlen vedrører årets første lønudbetaling.

Klageren har endvidere fremlagt kopi af ansættelseskontrakt med [virksomhed1] A/S. Kontrakten er dateret den 4. februar 2011. Den er ikke underskrevet. Det følger af kontrakten, at klageren er ansat pr. 1. marts 2011 som tjener til at servere og rydde op efter kunder, at lønnen indbetales på klagerens konto d. 25. hver måned og udgør 46.133 kr. pr. måned og at den ugentlige arbejdstid udgør 37 timer.

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat klagerens løn fra [virksomhed1] ApS til 0. Desuden er A-skat og AM-bidrag fra [virksomhed1] ApS nedsat til 0.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at hans personlige indkomst forhøjes med løn fra [virksomhed1] ApS på 276.800 kr. samt at indberettet A-indkomst og AM-bidrag med henholdsvis 152.770 kr. og 22.140 kr. anerkendes.

Klageren har til støtte herfor anført:

”Jeg skriver i anledning af en uoverensstemmelse angående min årsopgørelse fra 2011. Jeg modtog et brev fra SKAT om et forslag om ændring af min årsopgørelse 2011. Da det var i sommerferien nåede jeg ikke at svare inden SKATs korte varsel fordi jeg var på ferie, og inden jeg overhovedet nåede at komme med en indsigelse havde SKAT nulstillet min årsopgørelse. Jeg blev enorm forbavset over SKATs begrundelse, at de ikke kunne komme i kontakt med min tidligere arbejdsgiver, derfor havde de åbenbart nulstillet min årsopgørelse. Jeg forstår simpelthen ikke hvordan de kan tillade sig at slette alt fra 2011, og dermed kræve penge fra mig, i perioden hvor jeg har arbejdet i et køkken for [virksomhed1] under min tidligere chef [person1]. Jeg har gentagne gange bedt SKAT om at få styr på kommunikationen med [virksomhed1], og få min årsopgørelse 2011 bragt i orden. Det har dog altid været uden held, derfor fandt jeg det nødvendigt at få Landsskatteretten indblandet. Jeg vil hellere end gerne frembringe alle de nødvendige oplysninger jeg er istand til at anskaffe til jeres brug. Jeg fandt de vedlagte lønsedler og en ansættelseskontrakt, som jeg fik da jeg arbejdede på [adresse1] i 2011.

Det er ikke fair at SKAT kan beslutte hvad de vil, udfra dårlig kommunikation med [virksomhed1], og i sidste ende straffe mig. Jeg føler mig hjælpeløs overfor deres autorietet, når de bare kan regne et helt års beskæftigelse for ingenting. Desuden er jeg ikke revisor, og har ikke den store kendskab til indberetninger osv. derfor kan SKAT eller [virksomhed1] jo nærmest bilde mig hvad somhelts ind. Denne sag har virkelig stresset og tærret på mig, da jeg er studerende på universitetet og har for nyeligt fået barn, hvilket gør at jeg lever med en stram økonomi i forvejen. Jeg håber jeg kan få dette problem ud af verden en gang for alle.”

Under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen er der indtrådt en advokat som repræsentant for klageren. Repræsentanten har anført:

”(...)

Min klient har under hele sagens forløb ønsket at få oplyst sagen, da min klient under ansættelsen hos [virksomhed1] ApS var af den overbevisning, at min klients arbejdsgiver indeholdte A-skat og AM-bidrag af min klients løn.

Min klient har efter bedste evne bidraget til at oplyse sagen, og min klient har over for SKAT fremlagt alt materiale min klient er i besiddelse af, herunder lønsedler (...) og ansættelseskontrakt vedr. ansættelsesforholdet mellem min klient og [virksomhed1] ApS (...).

Min klient blev i indkomståret 2011 ansat hos [virksomhed1] ApS, hvor min klient havde til opgave at arbejde i en fysisk butik ved navn [virksomhed2].

[virksomhed2] er en restaurant beliggende på [adresse1], og min klients arbejdsopgaver bestod i at betjene kunder, varetage [...] beviser, hjælpe til i køkkenet, ect.

Det fremgår af den vedlagte ansættelsesaftale mellem min klient og [virksomhed1] ApS (...), at min klient var ansat som almindelig lønmodtager.

(...)

Min klient havde forinden sin ansættelse hos [virksomhed2] på [adresse1] været arbejdsløs gennem en længere periode.

Af frygt for at blive opsagt og igen være uden arbejde, valgte min klient ikke at påtale mindre uregelmæssigheder på arbejdspladsen, herunder at lønnen til min klient blev udbetalt kontant.

Min klient valgte ikke at påtale dette, da udbetaling af løn kontant ikke er ulovligt.

(...)

Det gøres overordnet gældende, at SKAT’s afgørelse af 24. juni 2013 hviler på et fejlagtigt grundlag.

Min klient har i indkomståret 2011 modtaget løn fra sin arbejdsgiver [virksomhed1] ApS.

Forholdet mellem min klient og [virksomhed1] ApS må karakteriseres som værende et typisk lønmodtager/arbejdsgiverforhold.

Min klient var i ansættelsesperioden underlagt instruktionsbeføjelser, og det fremgår af den vedlagte ansættelsesaftale (...), at min klients ugentlig arbejdstid var 37 timer, samt at funktionærloven fandt anvendelse på forholdet.

Funktionærlovens § 1, stk. 2 hjemler, at det er en betingelse for lovens anvendelse, at den pågældende beskæftiges af vedkommende arbejdsgiver gennemsnitlig mere end 8 timer ugentlig, og at han indtager en tjenestestilling, således at han er undergivet arbejdsgiverens instruktioner.

Min klients var under ansættelsen hos [virksomhed1] ApS underlagt [virksomhed1] ApS’ instruktionsbeføjelser og udførte opgaver for [virksomhed1] ApS’ regning.

Kildeskatteloven § 46, stk. 1 hjemler, at i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb.

I nærværende sag foretages udbetalingen for [virksomhed1] ApS regning, og [virksomhed1] ApS er derfor pligtig til at indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb, jf. kildeskatteloven § 46, stk. 1.

Kildeskatteloven § 69 hjemler, at den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

[virksomhed1] ApS har ikke godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed, idet [virksomhed1] ApS ikke har indeholdt skat af det udbetalte beløb, og er derfor umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb, jf. kildeskatteloven § 69.

[virksomhed1] ApS har ved ansættelsen af min klient været fuldt bekendt med de faktiske omstændigheder omkring ansættelsen, hvilket blandt andet dokumenteres med den fremlagte ansættelseskontrakt.

Ansættelseskontrakten (...) understøtter sammenholdt med, at [virksomhed1] ApS som arbejdsgiver burde være bekendt med ovenstående regler om pligt til indeholdelse af skat i den udbetalte løn til min klient, at [virksomhed1] ApS har udvist forsømmelighed ved ikke at have iagttaget bestemmelserne i kildeskatteloven.

I denne forbindelse henvises til SKM2003.555.HR og SKM2008.613.HR, hvor Højesteret i afgørelserne lagde særlig vægt på indeholdelsespligtiges kendskab til de faktiske forhold, hvilket indebar at indeholdelse skulle være sket.

[virksomhed1] ApS er derfor umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb, jf. kildeskatteloven § 69.

Derudover skal det fremhæves, at min klient under sin ansættelse hos [virksomhed1] ApS var af den overbevisning, at [virksomhed1] ApS foretog indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for inden at lønnen blev udbetalt.

Det bør ikke komme min klient til skade, at min klients arbejdsgiver ikke har foretaget indberetning, eller indbetalt A-skat og AM-bidrag i overensstemmelse med reglerne herom. Det er jo forhold, som min klient er uden indflydelse på.

Det kan derfor ikke tiltrædes som korrekt, når SKAT i afgørelse af 24. juni 2013 nedsætter min klients skattepligtige indkomst, samt indbetalte A-skat og AM-bidrag for indkomståret 2011.

(...)

Det kan virke en smule lemfældigt, at SKAT træffer afgørelsen af 24. juni 2013 uden at have været i kontakt med [virksomhed1] ApS. Konsekvensen heraf er, at SKAT i stedet forsøger at overlæsse en urimeligt stor dokumentationsbyrde på min klient, der er almindelige lønmodtager.

Dokumentationsbyrden bør i stedet pålægges [virksomhed1] ApS, da det i henhold til kildeskatteloven § 69, smhl. Kildeskatteloven § 46, stk. 1 påhviler [virksomhed1] ApS at dokumentere, at [virksomhed1] ApS ikke har udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde skat ved udbetalingen af løn til min klient.

(...)

Det må derfor ud fra almindelige forvaltningsretlige grundsætninger kunne lægges til grund, at min klient ikke kan bebrejdes for tredjemands (arbejdsgiver) forsømmelighed.

Det vil være yderst byrdefuldt for min klient, såfremt dennes personlige indkomst, A-indkomst og AM-bidrag for indkomståret 2011 ikke forhøjes.”

SKATs udtalelse

SKAT har indstillet afgørelsen stadfæstet, og har til støtte herfor anført:

”(...)

Klagers synspunkter til ændring af skatteansættelsen for 2011 er ikke tidligere kommet SKAT til kundskab, idet klager ikke har reageret på SKATs anmodning om oplysninger i forbindelse med arbejdsgiverkontrollen, jf. kildeskattelovens § 86, stk. 5 ligesom at klager ikke har reageret på SKATs forslag til ændring af indkomsten af d. 24. juni 2013.

(...)

Ansættelseskontrakt samt lønsedler – [virksomhed1] ApS

(...)

(...)

Ifølge skattekontrollovens § 1, skal en lønmodtager årligt selvangive sin indkomst. Lønmodtageren skal kunne dokumentere, at den selvangivne indkomst er rigtig. Den foretagne arbejdsgiverkontrol af selskabet [virksomhed1] ApS har givet anledning til, at SKAT har ændret A-indkomst og A-skat til 0 kr., jf. ovenstående.

SKAT mener ikke, at klager ved de fremlagte oplysninger har dokumenteret at have modtaget indkomst fra [virksomhed1] ApS, ved vurderingen indgår:

SKAT har ikke oplysninger om, at klager har bedt om at få styr på kommunikation med [virksomhed1] ApS, ligesom klager ikke har reageret på høringen sendt 5. oktober 2012 eller på SKATs forslag af 24. juni 2013.

Klager har i mail d. 5. august 2013, oplyst at være uenig i ”det brev i har sendt ang mit arbejde [virksomhed1] ApS cvr [...1] . I kan jo ikke bare nulstille mit lønforløb for hele 2011?” SKAT har svaret på denne mail og oplyst, at skatteansættelsen kunne genoptages, hvis klager havde nye oplysninger til sagen. Klager fremsender ikke nye oplysninger til sagen til SKAT.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at ingen af ansættelseskontrakterne er underskrevet.

På baggrund af ovenstående indstiller SKAT, at ansættelsen af d. 30. juli 2013 fastholdes, idet klager ikke har dokumenteret at have modtaget indkomsten med den indeholdte A-skat og AM-bidrag, jf. skattekontrollovens § 1. Indkomsten er derfor ikke skattepligtig hos klager, jf. statsskattelovens § 4.”

Landsskatterettens afgørelse

Som udgangspunkt medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter til den skattepligtige indkomst. Dette følger af statsskattelovens § 4, stk. 1.

En skatteyder skal årligt selvangive sin indkomst. Dette følger af skattekontrollovens § 1. Skatteyderen skal kunne dokumentere, at de beløb, der selvangives, herunder også indberettede beløb, er korrekte.

[virksomhed1] ApS har efterangivet løn til klageren samt A-skat og AM-bidrag af lønnen. Der er imidlertid ikke indbetalt A-skat og AM-bidrag. SKATs nedsættelse af klagerens indkomst, A-skat og A-indkomst er sket på baggrund af en kontrol af selskabet. Selskabet har ikke kunnet dokumentere eller sandsynliggøre, at der er udbetalt løn til klageren.

Det er ikke i form af kontoudskrifter eller lignende dokumenteret, at klageren har modtaget løn fra selskabet.

Der er uoverensstemmelser mellem det oplyste af klageren, de fremlagte ansættelseskontrakter og de fremlagte lønsedler med hensyn til arbejdsopgaver og løn (udbetalingstidspunkt og størrelse) samt ansættelsesforholdets starttidspunkt. Klageren har ikke efter modtagelse af årsopgørelse nr. 1 selvangivet løn fra selskabet.

Under disse omstændigheder anses der ikke at have været realitet i lønudbetalingerne og de oplyste indeholdelser af A-skat og AM-bidrag. SKATs nedsættelser af klagerens indkomst, A-skat og AM-bidrag tiltrædes derfor.

SKATs afgørelse stadfæstes.