Kendelse af 10-03-2014 - indlagt i TaxCons database den 03-05-2014

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Nykøbing Falster den 27. marts 2015. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Selskabets opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Korrektion af sambeskatningsindkomst som følge af ophøjelse af datterselskab

- 2.629.060 kr.

- 2.671.672 kr.

- 2.629.060 kr.

Korrektion af fremført underskud

2.629.060 kr.

2.671.672 kr.

2.629.060 kr.

Faktiske oplysninger

Selskabet er moderselskab for selskabet [virksomhed1] A/S, hvis skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 er blevet forhøjet med 42.612 kr. fra – 561.319 kr. til – 518.707 kr. som følge af et ikke-godkendte fradrag for en udgift til opsætning af vildthegn.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet sambeskatningsindkomsten med 42.612 kr. som følge af en tilsvarende forhøjelse af datterselskabets skattepligtige indkomst.

I forhold til forhøjelsen af datterselskabets skattepligtige indkomst har SKAT anført, at udgiften til opsætning af vildthegn ikke kan fradrages straks efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, men skal afskrives efter afskrivningslovens regler.

Selskabets opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst ansættes som selvangivet.

I forhold til forhøjelsen af datterselskabets skattepligtige indkomst er det nærmere anført, at udgiften til opsætningen af vildthegn skal anses som en udgift til kulturpleje, der kan fradrages straks efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten kan tiltræde SKATs forhøjelse af sambeskatningsindkomsten og underskudsregulering efter selskabsskattelovens § 31, da Landsskatteretten ved afgørelse af samme dato ligeledes har tiltrådt SKAT forhøjelse af datterselskabets indkomst.