Kendelse af 15-12-2014 - indlagt i TaxCons database den 27-03-2015

Faktiske oplysninger

Klageren ejer virksomheden [virksomhed1]. Klageren anvender virksomhedsordningen. Virksomheden er momsregistreret.

Ifølge oplysninger fra [virksomhed2] A/S (herefter benævnt [virksomhed2]) for perioden 2008-2011 har klageren solgt metalaffald for:

SKATs afgørelse

SKAT har anset en skønsmæssig andel af det solgte metalaffald for at være et erhvervsmæssigt salg.

For så vidt angår indkomstårene 2008 og 2009 har SKAT ekstraordinært genoptaget klagerens skatteansættelse. Det er SKATs opfattelse, at klageren forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Klageren burde have selvangivet overskuddet ved salg af metalaffaldet. SKAT modtog kontroloplysninger fra [virksomhed2] i februar måned, og SKAT sendte forslag til afgørelse den 28. maj 2013, hvorfor 6 måneder fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

Salg af metalaffald er afregnet uden moms. Det er SKATs opfattelse, at metalaffald fra klagerens private ejendom mest er jernmetal, samt at der skønsmæssigt kan henføres 30 % af salget af jernskrot som privat salg. For eksempel er der afleveret 1.400 kg jern til 1,20 kr. 15. september 2011. Den private andel af salgssummen udgør herefter 1.400 kg x 30 % x 1,2 = 504 kr.

Det resterende salg anses for at være skattepligtigt i henhold til statsskattelovens § 4. Indtægter er skattepligtige, uanset om man har betalt for varerne, eller modtaget dem vederlagsfrit. Derfor vil indtægt fra salg af metaller fra 2 mindre fiskefartøjer, som klageren fik stillet på sin grund, være skattepligtige.

SKAT har opdelt salg af metaller i en privat og en erhvervsmæssig del. Den erhvervsmæssige del er efter SKATs opfattelse momspligtig. Den kan ikke udskilles specifikt fra klagerens virksomhed [virksomhed1], da en stor del af metallerne er et biprodukt fra virksomheden. Indtægten skal derfor behandles som en ekstraordinær indtægt i virksomheden. Der anvendes bl.a. 2 grunde i henholdsvis [by1] og [by2] i forbindelse med virksomhedens aktivitet. Klageren har oplyst, at der er ophugget 2 mindre skibsfartøjer på grunden. Ifølge SKAT har det kun været muligt, fordi klageren har drevet virksomheden fra grundene.

Derudover er der fratrukket alle udgifter til varebiler og lastbiler i virksomheden. Der er tale om biler, som har været anvendt til at transportere metalaffaldet til [virksomhed2], både det private og erhvervsmæssige. Der burde således være taget en privat andel ud af driftsomkostningerne. Alene af den grund er transportomkostningerne opgjort for store.

Klageren har ikke ført regnskab eller særskilt regnskab over salg af metaller. Derfor er SKATs fordeling mellem privat og erhvervsmæssigt salg opgjort efter et skøn. Da klageren ikke har opgjort et særskilt regnskab, kan handel med metaller ikke anses for at være selvstændig virksomhed.

Det er SKATs opfattelse, at der ikke kan gives yderligere fradrag for transportudgifter. Der er ikke indsendt dokumentation for, at der er findes yderligere omkostninger, som ikke er allerede er fratrukket i virksomheden [virksomhed1] Ifølge regnskaberne er der ikke foretaget en fordeling mellem privat og erhverv for driftsudgifterne til varebiler. De er således fratrukket som 100 % erhvervsmæssigt. Såfremt der skulle godkendes fradrag for yderligere transportudgifter i forbindelse med transport af metaller, er det SKATs opfattelse, at det ville betyde, at der blev givet fradrag for driftsudgifter 2 gange.

Ifølge regnskaberne er der i regnskabsårene 2010 og 2011 fratrukket udgifter til køb af varebiler samt afskrevet på varebilerne. Der er ikke udtaget en andel til privat. Derfor er det SKATs opfattelse, at der ikke er afholdt udgifter til varebiler/lastbilers drift udover de udgifter, som allerede er fratrukket.

Da klageren har en virksomhed, skulle der være lagt moms på salg af det metalaffald, der kan anses for at være skattepligtigt, jf. momslovens § 4. Momsen beregnes af det fulde beløb, som er modtaget i afregning. Det udregnede momsbeløb fratrækkes i den skattepligtige indtægt, jf. SKM2002.81TSS (TfS 2002.329).

SKAT har beregnet salgsmomsen:

Herefter har SKAT opgjort klagerens indkomst:

Det er herefter SKATs opfattelse, at klagerens indkomst skal ændres med følgende beløb:

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han ikke skal beskattes af det metalaffald, som han har solgt som privat person. Derudover har klageren nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for afskrivninger på lastbil med 57.969 kr., fradrag for udgifter vedrørende ejendommen på 2.000 kr. pr. år, i alt 8.000 kr., samt for arbejdstøj og vask med 2.000 kr. pr. år, i alt 8.000 kr.

Klageren har gjort gældende, at SKATs afgørelse er forældet, da han ikke har handlet groft uagtsomt. Der kan således ikke foretages en ekstraordinær genoptagelse af SKAT. Klageren skal således ikke beskattes af overskud ved salg af metalskrot.

Klageren har oplyst til SKAT, at ca. 40 tons ud af et samlet salg på ca. 134 tons var skrot fra klagerens ejendom.

Der er alene betalt moms, når klagerens virksomhed har stået for handlen. Skrottet, der er solgt til [virksomhed2], stammer ikke fra hans virksomhed. Klageren har desuden påpeget, at der ikke kan være flere biprodukter, end der er købt produkter af virksomheden.

Klagerens ene svigersøn købte en nedlagt smedje, hvor der var forskellige landbrugsmaskiner. Maskinerne blev adskilt, og nogle af bestanddelene blev solgt til [virksomhed2]. Derudover blev der solgt diverse ting fra nogle skure, som klagerens anden svigersøn havde købt.

Klageren havde selv et værksted, som ikke har været brugt i flere år. Der blev efterladt et skib og en skurvogn ved værkstedet. Da det ikke lykkedes klageren at få det fjernet, havde han skilt det ad, og solgt det, der kunne sælges. Værkstedet blev solgt i 2008. I den forbindelse hentede [virksomhed2] en stor boremaskine og en stor drejebænk. Indtægten herved blev, efter fradrag for transportudgifterne, indtægtsført i klagerens virksomhed.

Der er tale om salg af 134 tons skrot over 5 år, hvoraf en stor del var landbrugsmaskiner. Derudover stammer en del af skrottet fra klagerens hus, der brændte. Klageren påpegede, at leveringsomkostningerne er så høje, at det meste salg ikke giver overskud.

Klageren har desuden gjort gældende, at der kan foretages yderligere fradrag i forbindelse med klagerens salg af metaller, da SKAT har anset salget for erhvervsmæssigt:

Hvis indkomståret 2008 skal anses for at være forældet, vil afskrivning på lastbilen først skulle ske fra 2009 og indtil 2013, hvor bilen blev skrottet. Skrotningsprisen udgjorde 2.000 kr.

Efterfølgende har klageren gjort gældende, at da hans ejendom er en landbrugsejendom, der modtager støtte, kan der også godkendes fradrag for vedligehold. Klageren er ikke længere i besiddelse af dokumentation for udgifter til vedligehold. Der er tale om vedligeholdelse af veje, af ejendommens gårdplads samt snerydning af ejendommen og grøfteslåen langs ejendommen.

Derudover skal der godkendes fradrag for den erhvervsmæssige andel af ejendommen. Beboelsesarealet svarer til parcelhuset. Klageren har opgjort andelen af ejendomsskatten således:

”Denne skat udgør for året 2008 29,9 0/00 af kr. 479300 = kr.14331 reducert grundet skatteloft til kr. 7455,00

Denne skat udgør for året 2009 29,9 0/00 af kr. 479300 = kr.14331 reducert grundet skatteloft til kr. 7455,00

Denne skat udgør for året 2010 29,9 0/00 af kr. 302700 = kr.9681

Denne skat udgør for året 2011 29,9 0/00 af kr. 370771 = kr.11086

Denne skat udgør for året 2012 29,9 0/00 af kr. 386665 = kr.11561

Denne skat udgør for året 2013 29,9 0/00 af kr. 388078 = kr.11603”

Udgift til arbejdstøj er udgifter til en kedeldragt.

Vedrørende lastbilen har klageren oplyst, at den blev købt til privat brug i 2008, men har haft en blandet benyttelse. Lastbilen er ikke indskudt i klagerens virksomhedsordning, men virksomheden har afholdt udgifter til lastbilen.

SKATs efterfølgende udtalelse

Klageren har i klage til Landsskatteretten anmodet om afskrivninger på lastbil købt i 2008. Ifølge bek.Nr. 1287 af 13. december 2005 om efterfølgende af- og nedskrivninger skal SKAT gennemføre ændringen med underretning til Landsskatteretten, jf. § 1, stk. 4. SKAT kan på det foreliggende grundlag ikke umiddelbart gennemføre ændringen, da klageren ikke har vedhæftet alle regnskaber og dokumentation for køb af lastbil, herunder oplysninger/dokumentation for, om det er en lastbil, som allerede indgår i driftsmiddelsaldoen, eller om det er en lastbil, som er holdt i privat regi, og som ønskes fuldt afskrevet.

Derudover har klageren anmodet om fradrag for bl.a. vedligeholdelse af veje og ejendomsskat samt fradrag for arbejdstøj og vask. Der er ikke tidligere anmodet om fradrag for udgifterne. Det er endvidere SKATs opfattelse, at det er skønsmæssige fradrag. Der er ikke tale om dokumenterede udgifter. Det er SKATs opfattelse, at anmodningen om skønsmæssige fradrag ikke kan anerkendes. SKAT har desuden bemærket, at anmodningen om ændring af 2008 og 2009 er forældet i henhold til skatteforvaltningslovens § 26. Der er ikke grundlag for en ekstraordinær genoptagelse.

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26 skal SKAT afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter SKATs bestemmelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan den skattepligtiges skatteansættelse ekstraordinært genoptages, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Derudover fastslår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, såfremt den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Den ordinære genoptagelsesfrist er sprunget for så vidt angår indkomstårene 2008 og 2009, jf. skatteforvaltningslovens § 26. Det er dog Landsskatterettens opfattelse, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2008 og 2009 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da klageren anses at have handlet groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet overskud ved salg af skrot. Ud fra det oplyste er det alene en lille andel, 40 tons ud af 134 tons, af det solgte skrot, der stammer fra klagerens ejendom. Den resterende andel anses for et erhvervsmæssigt salg. Skrottet er solgt til [virksomhed2], som er en forretningsforbindelse via klagerens virksomhed.

Fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er desuden overholdt. SKAT modtog oplysningerne fra [virksomhed2] i februar 2013. Der blev afsendt et forslag til afgørelse den 28. maj 2013, og SKAT traf afgørelse den 27. august 2013. SKATs afgørelse er således ikke forældet.

Udgangspunktet er, at al indtægt er skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4.

Der kan dog godkendes fradrag i den skattepligtige indkomst for udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsterhvervelsen, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ligningslovens § 14, stk. 2, fastslår, at udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, ikke kan fradrages, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren.

SKAT har opdelt indtægt ved salg af metalskrot i en erhvervsmæssig og en privat andel. Den private andel er ud fra et skøn fastsat til 30 %. Der er på det foreliggende grundlag ikke anledning til at tilsidesætte SKATs skøn.

Klageren har gjort gældende, at der skal godkendes fradrag for yderligere afskrivninger til en lastbil. SKAT har afvist at godkende fradrag for yderligere afskrivninger på det foreliggende grundlag, da der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger herom. Dette er også Landsskatterettens opfattelse. Såfremt klageren ønsker fradrag for yderligere afskrivninger på lastbilen, må klageren derfor sende en anmodning herom samt yderligere oplysninger om lastbilen til SKAT.

For så vidt angår fradrag for udgifter til vedligeholdelse vedrørende ejendommen [adresse1], [by3], samt for tøj og tøjvask, er udgifterne ikke dokumenteret, og det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de vedrører klagerens erhvervsmæssige virksomhed. Der kan derfor ikke godkendes fradrag herfor, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ejendomsskatterne vedrører klagerens ejendom, som alene er anvendt til bolig for klageren, hvorfor der ikke godkendes fradrag herfor, jf. ligningslovens § 14, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse.