Kendelse af 30-06-2015 - indlagt i TaxCons database den 14-08-2015

Sagen vedrører klage over Bindende svar om anvendelse af regelsættet i ligningslovens § 9D.

Klageren har spurgt:

"Er jeg berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9D?"

Skatteankenævnet har svaret "nej" til det stillede spørgsmål.

Landsskatteretten ændrer Skatteankenævnets svar til "JA".

Faktiske oplysninger

Klageren har i anmodningen af 12. januar 2013 skrevet følgende:

"Jeg blev i september 2008 opereret for en kræftsygdom. Delvis raskmeldt august 2009 og ansat i fleksjob august 2010. Min sygdom er kronisk og jeg er i livsvarig medicinsk behandling med præparatet Megace. Jeg går til halvårlig kontrol på onkologisk afdeling på [by1] sygehus samtidig med MR-scanning og røntgenfotografering. Medicinen er årsag til fleksjobbet, da én af bivirkningerne er hurtig udtrætning, som betyder, at jeg har brug for 1 1/2 times søvn midt på dagen. Arbejdstiden på 20 timer er kun mulig i kraft af kørsel i egen bil, da offentlig transport vil forøge transporttiden væsentlig. Jeg har 31 km til arbejdspladsen. Dette betyder, at dersom jeg skal benytte offentlig transport, er jeg kun i stand til at arbejde ca. 15 timer."

Klageren har til SKAT efterfølgende oplyst, at hun arbejder, som virksomhedskonsulent ved Jobcenter [by2].

Klageren har til SKAT endvidere oplyst, at hun har vanskeligt ved at benytte offentlige transportmidler på grund af afgangstiderne. Om møde og afgangstider har klageren oplyst:

Mødetid kl. 08.00 - 13.00.

Ifølge rejseplanen er tiderne således:

Afgang07.37Ankomst 08.12

Afgang13.55 Ankomst 14.29

Klagerens læge har i udtalelse dateret den 20. februar 2013 oplyst følgende:

"Ovenstående patient er kendt af undertegnede og har benyttet u.t. som læge i mange år. Hun er i livslang behandling for svær sygdom som medfører kvalme.

Hun er teoretisk i stand til at lade sig transportere med tog, men behøver hvile midt på dagen for at kunne varetage sit arbejde. Dette bevirker at en transport med tog er begrænsende for arbejdsindsatsen - hvilket herved attesteres."

Ved behandlingen af sagen i Skatteankenævnet anførte klageren følgende i sin klage:

"På grund af min kroniske sygdom har jeg særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads. Dette begrundes i mit behov for daglig hvile midt på dagen - 11/2 times decideret søvn i en seng.

Afgangstiderne med offentlig transport betyder, at jeg først kan være hjemme kl. ca. 15.00 om eftermiddagen, hvilket ikke er en mulighed på grund af min sygdom. Derfor er jeg nødsaget til at benytte egen bil.

Dersom jeg skal benytte offentlig transport og således have mulighed for middagssøvn, må jeg reducere min arbejdstid væsentlig. Min arbejdstid slutter kl. 13.00. Afgangstid fra [by2] station kl. 12.15. hvilket vil betyde en reduktion af arbejdstiden med 5 timer ugentlig. Jeg finder det. ikke rimeligt, at jeg således ikke kan udnytte min arbejdsevne på grund af afgangstiderne med offentlig transport, som igen betyder, at må køre i egen bil, og dermed ser mig berettiget til ekstra fradrag."

Følgende fremgår af telefonnotat af 26. juni 2013:

Har d.d. talt med klager. Hun oplyste at hun typisk møder ca. 07.30 og går 12.30, fordi hun skal hjem at sove så hurtigt som muligt.

Hun oplyste, at det ikke er en mulighed at møde senere, eksempelvis kl. 10 for så at gå hjem 2 timer senere, da hun skal hjem at sove, og da det vil påvirke hende næste dag, såfremt hun ikke får sin hvile midt på dagen.

Ugentlig arbejdstid:

Onsdag fri.

07.30-12.30

flextid

+ flextid.

Forskel på transportmiddel: bliver tit køresyg.. . .bivirkning kvalme....- kvalme

ved at køre bil.. .mest kvalme mcd bus.. - .ikke så meget med tog.

Klager understreger, at hendes primære problem med de offentlige transportmidler er afgangstiderne, og ikke det faktum at hun får kvalme.

Såfremt klager ikke havde kørekort, ville hun ikke have et arbejde....

I forbindelse med klagen til Landsskatteretten har klageren indhentet en ny udtalelse 15. oktober 2013 fra samme læge, hvoraf følgende fremgår:

Det skal attesteres at [person1] er i livslang medicinsk behandling med præparat som ofte er årsag til kvalme, hvilket bevirker at hun ikke kan benytte bustransport til og fra arbejdspladsen.

Skatteankenævnets afgørelse

Af Skatteankenævnets afgørelse af 6. september 2013 fremgår følgende:

"Skatteankenævnet lægger til grund, at klager er kronisk syg.

Det afgørende for om der kan meddeles fradrag efter ligningslovens § 9D er således, om klager har haft særlige udgifter til transport, som har været nødvendige for at sikre indkomstens erhvervelse.

Dette er efter skatteankenævnets vurdering ikke tilfældet.

Skatteankenævnet lægger i denne forbindelse vægt på, at klagers egen læge anfører det som en teoretisk mulighed, at klager kan lade sig transportere med tog,men at hun behøver hvile midt på dagen for at kunne varetage sit arbejde.

Uagtet at klagers læge anfører, at transport med tog er begrænsende for arbejdsindsatsen, finder skatteankenævnet det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at klager ikke vil kunne fastholde flexjobbet hos jobcenter [by2], såfremt hun skal anvende offentlige transportmidler.

Der henvises til den juridiske vejledning samt SKM2005.75.VLD, hvoraf det fremgår, at for at være berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9D, så skal det være nødvendigt at køre i egen bil for at bevare sit arbejde.

Skatteankenævnet kan konstatere, at rejsetiden ifølge rejseplanen ligger på 35-50 min ved både ud- og hjemrejse.

Skatteankenævnet kan ligeledes konstatere, at køretiden mellem [by2] og [by3] er 30 minutter ifølge www.krak.dk.

Skatteankenævnet kan endvidere konstatere, at der er 896 m fra [adresse1], [by3] til [by3] Jernbanestation, og at der er 565 m fra [by2] station til klagers arbejdsplads på [adresse2] i [by2].

Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 21. oktober 2011 (journalnummer. 11-02539).

Som følge af ovennævnte stadfæstes SKATs afgørelse."

/

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at hun er omfattet af ligningslovens § 9D.

Klageren har ved klage af 24. oktober 2013 anført følgende til støtte for hendes påstand:

"Vedlagt fremsendes kopi af ankenævnets afgørelse af 6. september 2013 vedr. befordringsfradrag efter ligningslovens § 9D.

Samtidig vedlægges kopi af attestation fra læge [person2] af 15. oktober 2013.

Endelig vedlægges udskrift fra rejseplanen.dk med angivelse af rejsetider til og fra

I

[adresse3], [by2], som bliver mit nye stillested i løbet af november måned 2013.

Under pkt. 2. Fakta opgiver ankenævnet rejsetiderne iflg. rejseplanen.dk, hvorefter afgangstiderne fra [by2] er:

12.15, 12.50 og 13.55.

Jeg har fri kl. 12.30 og kan således ikke nå afgangen 12.15.

Afgangen 12.50 er med bus, som jeg ikke har mulighed for at benytte på grund af bivirkninger fra min medicin - se brev af 15. oktober 2013 fra læge [person2]. Tilbage er afgangen kl. 13.55 med ankomst til [stationen] kl. 14.29. Jeg vil således kunne være hjemme Ca. kl. 14.45, hvilket ikke er en mulighed for mig, da jeg har brug for at sove lY2 time midt på dagen. Når jeg skal afsted hjemmefra mellem 06.30 og 07.00 er midt på dagen - og dermed brug for hvile ca. kl. 13.00.

Min læge skriver den 20. februar 2013, at jeg teoretisk er i stand til at lade mig transportere med tog, hvilket er underforstået, at bus ikke er en mulighed på grund af kvalme.

Sluttelig anfører ankenævnet under pkt. 2, at "klager understregede, at hendes primære problem med de offentlige transportmidler er afgangstiderne og ikke det faktum, at hun rar kvalme".

Det er korrekt, at afgangstiderne er et problem, da jeg først kan være hjemme ca. kl. 14.45. Faktum er, at jeg rar kvalme ved buskørsel. Jeg må således ikke have udtrykt mig klart nok, da jeg talte med sagsbehandler [person3] forinden ankenævnets afgørelse. Dog er jeg sikker på, at jeg påpegede, at jeg ikke er i stand til at køre med bus.

Med baggrund i ovenstående hævder jeg fortsat at have særlige udgifter til transport, og således være berettiget til fradrag efter ligningslovens § 9D.

I løbet af november måned 2013 bliver min arbejdsadresse [adresse3], [by2]. Mit arbejde er det samme som nu, men blot med et nyt stillested. Transport fra [by2] station til [adresse3] og retur tilbydes med bus - der henvises til udskrift fra rejseplanen. Udover, at jeg ikke har mulighed for bustransport umuliggør rejsetiderne, at jeg kan overholde min mødetid."

SKAT Juras udtalelse

Af SKAT Juras udtalelse af 24. april 2015 fremgår følgende:

"SKAT kan under henvisning til Skatteankestyrelsens brev af 17. april 2015 udtale, at LL § 9 D finder anvendelse, hvis man pga. af kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejde.

Betingelsen om kronisk sygdom er opfyldt, da medicinen skal tages livslangt, men betingelsen om at sygdommen føre til afholdelse af særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejde ses ikke opfyldt af flere grunde.

SKAT finder ikke, at det er det er den kroniske sygdom, som forhindrer [person1] i at passe de pågældende 20-timers job, men mere privat valg og private grunde i øvrigt.

For det første er det et privat valg, at [person1] har valgt at arbejde 4 dage om ugen. Hvis [person1] havde arbejdet 5 dage om ugen ville der ikke være noget til hinder for at kunne nå et tog hjem, tidligt på dagen.

For det andet fremgår det af sagen, at der var tale om et job med flekstid, som jo giver mulighed for at indrette sig på en måde, der passer til togene, ved fx at gå tidligere mandag og torsdag, for så at blive lidt længere tirsdag og fredag, hvor [person1] har fri næste dag. Det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, at mødetiden var 08.00 - 13.00. Det er vanskeligt at forstå, da det af telefonnotat af 26. juni 2013 13 fremgår, at der er tale om at [person1] typisk mødte 7.30 og gik kl. 12.30.

For det tredje kan man sige, at det ikke er for at passe jobbet, at [person1] sover midt på dagen, men det er mere for at kunne udnytte fritiden resten af dagen, for hun arbejder jo netop ikke efter, at hun har sovet om eftermiddagen. Det fremgår af SKM2005.75.VLR:

"Bestemmelsen i ligningslovens § 9 D må efter forarbejderne forstås således, at afholdelse af udgifterne skal have været nødvendig for at sikre indkomsterhvervelsen, jf. udtrykkeligt den tidligere formulering af bestemmelsen, oprindeligt i § 7 i lov nr. 486 af 19. december 1951. Der er ikke grundlag for at antage, at der var tilsigtet nogen ændring af reglens anvendelsesområde ved den ændring af reglen, som skete ved lov nr. 274 af 6. juni 1984."

Også denne vurdering føre til at [person1] ikke kan anvende LL § 9 D i de pågældende år.

Endelig er der i sagen ikke bemærkninger om, hvorvidt det var muligt at undgå kvalme via indtagelse af kvalmedæmpende medicin."

Klagerens bemærkninger til SKATs Juras udtalelse

Ved mail af 13. maj 2015 har klageren anført følgende:

"Indledningsvis må jeg bemærke, at udtalelserne fra [person4] virker meget stødende på mig. Min situation er ikke selvvalgt, men jeg bestræber mig på at leve et normalt liv, hvorunder mit arbejde har stor betydning for mig.

Jeg skal i det følgende forsøge at kommentere objektiv på de fremsatte påstande fra [person4].

"SKAT finder ikke, at det er den kroniske sygdom, som forhindrer [person1] ([person1]) i at passe det pågældende 20 timers job, men mere privat valg og private grunde i øvrigt".

Hvad menes der lige her.... men han har ret i, at det ikke er sygdommen som sådan, men rettere medicinen som er nødvendig på grund af sygdommen. Én af medicinens bivirkninger er hurtig udtrætning, hvorfor middagssøvnen er nødvendig.

"For det første er det et privat valg, at [person1] har valgt at arbejde 4 dage om ugen....."

Det er ikke et privat valg (hvad der i øvrigt menes med denne udtalelse) men et helbredsmæssigt valg, da jeg har brug for at restituere efter 2 dages arbejde, og således klare de sidste 2 dage af ugen.

"For det andet fremgår det af sagen, at der var tale om et job med flekstid, som jo giver mulighed for at indrette sig på en måde, der passer til togene.........."

Jeg har brug for at sove midt på dagen, så det er ikke en mulighed at arbejde længere nogle af dagene. Bemærkningen om, at det er vanskeligt at forstå, da det fremgår af et telefonnotat, at jeg typisk møder fra 7.30 - 12.30, forekommer irrelevant.

"For det tredje kan man sige, at det ikke er for at passe jobbet, at [person1] sover midt på dagen, men det er mere for at kunne udnytte fritiden resten af dagen, for hun arbejder jo netop ikke efter, at hun har sovet om eftermiddagen".

Desværre er det ikke kun de dage jeg arbejder, at jeg har brug for middagssøvn, men alle ugens dage! Den er nødvendig for mig - ikke kun for resten af den pågældende dag, men er også nødvendig for at jeg kan fungere næste dag!

"Endelig er der i sagen ikke bemærkninger om, hvorvidt det var muligt at undgå kvalme via indtagelse af kvalmestillende medicin".

Denne ytring vælger jeg helt at undlade at kommentere på."

Landsskatterettens afgørelse

Efter ligningslovens § 9 D, stk. 1, 1. pkt., er det en betingelse for fradrag, at den skattepligtige godtgør, at vedkommende som følge af invaliditet eller kronisk sygdom har haft særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads.

Det er ubestridt, at klageren lider af en kronisk sygdom, og det er herefter afgørende, om de særlige udgifter til transport, som klageren har afholdt, kan anses for at være afholdt som følge af sygdommen.

Bestemmelsen i ligningslovens § 9 D må efter forarbejderne forstås således, at afholdelse af udgifterne skal have været nødvendige for at sikre indkomsterhvervelsen, jf. Vester Landsretsdom 10. februar 2005, SKM 2005.75 VLD.

Hvorvidt det har været nødvendigt for klageren at afholde de særlige udgifter, som følge af sygdommen, beror på en retlig vurdering, der foretages på grundlag af samtlige oplysninger, hvor en lægefaglig vurdering tillægges særlig betydning. Det er ikke nok, at kørslen alene er hensigtsmæssig af hensyn til klagerens privatliv.

Det lægges til grund i sagen, at klageren behøver hvile midt på dagen og at hun ikke tåler buskørsel pga. sin sygdom, jf. de fremlagte lægeerklæringer. Ifølge de faktiske forhold er der begrænsede afgange med offentlige transportmidler fra klagerens arbejdsplads til hendes bopæl. Da klageren ikke tåler bustransport har hun ikke mulighed for at tage busafgangen kl. 12.50, hvorfor togafgangen kl. 13.55 er eneste mulighed. Med afgang kl. 13.55 vil klageren ikke kunne følge lægens anvisning om et dagligt hvil midt på dagen. Det er herefter rettens opfattelse, at det er en nødvendighed for klageren at benytte egen bil for at kunne varetage sit arbejde i tidsrummet 7.30 til 12.30.

Der skal bl.a. henvises til Landsskatterettens afgørelse fra 1992, gengivet i TfS 1992.142, hvorefter retten vægt på, at skatteyderen behøvede hvile og derfor var det afgørende, at hun kunne befordre sig i egen bil.

Landsskatteretten ændrer herefter Skatteankenævnets svar til "JA".

Landsskatteretten kan ikke tage stilling til transporten til klagerens nye arbejdssted på [adresse3], [by2], da dette forhold ikke er omfattet af anmodningen om bindende svar.