Kendelse af 06-11-2015 - indlagt i TaxCons database den 20-11-2015

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2010

Fradrag for erhvervsmæssig befordring

30.666

58.288

44.443

Fradrag for privat befordring

6.943

0

103

2011

Fradrag for erhvervsmæssig befordring

31.261

54.793

42.987

Fradrag for privat befordring

6.008

0

0

Faktiske oplysninger

Klager har enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], som driver engroshandel med maskiner til industri samt solcentre. Virksomheden udøves fra [adresse1], [by1], hvor klager laver kedler til virksomheder, og fra et solcenter beliggende i [by2]. Herudover ejer klager en ejendom i [by3], som udlejes.

Der har været indkaldt årsregnskab, edb-bogføring og bilag for indkomståret 2010, medens der for indkomståret 2011 kun har været indkaldt årsregnskab og edb-bogføring.

Klager har i sit kørselsregnskab opgjort erhvervsmæssig kørsel fra [by1] til [by2] og retur på 45 km. De dage han er forbi postkontoret i [by1] er erhvervsmæssig kørsel opgjort til 48 km.

Klager forklarer at han hver dag er kørt fra bopælen i [by1] op på postkontoret i [by1], hvor firmaet har en postboks. Her afhenter han morgenposten og kører derefter til virksomhedsadressen i [by1] for at se om der er post der. Her gennemgår han posten og ordner småting. Ophold på firmaadressen er mellem en halv time og 2 timer. Klager forklarer at kørslen videre til firmaadressen i [by2] er tilpasset trafikken.

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat klagers befordringsudgifter for erhvervsmæssig kørsel.

SKAT har som begrundelse anført:

”Befordringsudgifter

Som erhvervsmæssig kørsel i 2010 er fratrukket 58.288 kr. og i 2011 er fratrukket 54.793 kr.

Du har for begge år indsendt en opgørelse af den erhvervsmæssige kørsel. I 2010 er der kørt 16.373 km, og i 2011 er der kørt 14.930 km. Al kørsel er anset som erhvervsmæssig, uanset en stor del af kørslen er mellem hjem og arbejde. Din kørsel har bestået af følgende:

• Kørsel fra hjem til virksomhed Ca. 2 km fra hjemmet.

• Kørsel fra hjem eller virksomhed til solcenter i [by2] og hjem.

• Kørsel til kunder i Danmark

• Kørsel enkelte gange til kunder i udland.

Kørsel er foregået således:

2010

Samlet kørsel

Ligningslovens § 9 C

Ligningslovens § 9 B

16.373 km

7.830 km

8.614 km

174 dage med kørsel hjem/arbejde a 24 km =

- 4.176 km

Fradragsberettigede km

3.654 km

8.614 km

Km takst 1,90 / 3,56

6.943 kr.

30.666 kr.

Fratrukket i regnskab

0 kr.

- 58.288 kr.

Godkendt fradrag / nægtet fradrag

6.943 kr.

- 27.622 kr.

2011

14.930 km

6.412 km

8.518 km

142 dage med kørsel hjem/arbejde a 24 km =

- 3.408 km

Fradragsberettigede km

3.004 km

8.518 km

Km takst 2,00 / 3,67

6.008 kr.

31.261 kr.

Fratrukket i regnskab

0 kr.

- 54.793 kr.

Godkendt fradrag / nægtet fradrag

6.008 kr.

- 23.532 kr.

Kørslen fra hjem til virksomheden og / eller solcentret i [by2] er anset som kørsel efter Ligningslovens § 9 C, kørsel mellem hjem og arbejde, hvor de første 24 kørte kilometer om dagen ikke giver fradrag. Al anden kørsel er anset som erhvervsmæssig jf. Ligningslovens § 9 B. Ovenfor er på grundlag af kørselslister fra dig opgjort henholdsvis kørsel efter ligningslovens § 9 B og 9 C. De kørte kilometer efter Ligningslovens § 9 C er reduceret med henholdsvis 174 dage af 24 km. i 2010 og 142 dage af 24 km. i 2011.

På grundlag af ovenstående skal der i 2010 gives fradrag for kørsel mellem hjem og arbejde med 6.943 kr. og i 2011 gives et fradrag på 6.008 kr.

Den erhvervsmæssige kørsel reduceres i 2010 med 27.622 kr. og i 2011 reduceres den med 23.532 kr.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på klagers vegne nedlagt påstand om godkendelse af det fremlagte kørselsregnskab.

Repræsentanten har herfor anført:

”Vi skal indledningsvis oplyse, at vores klage udelukkende vedrører forholdet omkring beregning af befordringsgodtgørelse, idet de øvrige punkter er accepteret af vor klient.

For så vidt angår begrundelse for klagen henvises til vedlagte skrivelse fra [person1], hvortil jeg skal tilføje følgende;

Der er vores klare opfattelse, at SKAT har foretaget ændringen af skatteansættelserne for 2010 og 2011 på baggrund af en fejlagtig/misforstået vurdering af, hvilken adresse der er betegnet som hjem og hvilken der er betegnet som firmaadresse.

Dette er SKAT, efter klagefristen, mundtligt blevet gjort bekendt med af vores klient, men SKAT har alligevel valgt at fastholde deres forslag. Herefter har SKAT forsøgt at fastholde deres opfattelse med udgangspunkt i, hvor meget tid vores klient har været på kontoret.

En sådanne skatteretslig “tids-betragtning” er efter vores opfattelse ligeledes forkert.

Vi skal derfor på det foreliggende grundlag fastholde det af vores klient udarbejdede kørselsregnskab.”

Klagers skrivelse af 30. september 2013:

”Jeg er enig i de ændringer som SKAT fremfører i deres skrivelse, dog med undtagelse af ændringerne i befordringsudgifterne. Dette har jeg også meddelt [person2].

I min samtale med [person2] spurgte jeg ind til, hvorfor han ikke ville acceptere mit kilometer regnskab, og årsagen var ifølge [person2], at kørslen fra [by1] til [by2] var fra hjem til arbejde, hvorfor det ikke kunne accepteres som erhvervskørsel. Jeg forklarede [person2], at anført startdestination “[by1]” ikke var fra hjemmeadressen, som i øvrigt er registreret som hjemmekontor, men var fra firmaadressen i [by1], hvilket han ikke havde været klar over. Han spurgte ind til mit kørselsmønster, og jeg forklarede ham, at jeg hverdag kørte fra hjemmet i [by1] og op på postkontoret i [by1], hvor vi har postboks. Der afhenter jeg morgenposten, og kører efterfølgende til firmaadressen, for at se om der også var kommet post der, og gennemgår så posten og tjekker om der er andre ting der skal ordnes fra morgenstunden af. Jeg blev spurgt om hvor lang tid jeg opholdte mig på firmaadressen i [by1] inden jeg kørte videre, og dertil forklarede jeg, at det afhang af den indgående post og sager der lå. Typisk var jeg på adressen i mellem en halv time og 2 timer. Min kørsel har altid være tilpasset med trafikken, idet min kørsel til [by2] fra [by1] går via det velkendte “[...]” i [by4] ude ved [virksomhed2], krydset af [adresse2] og [adresse3] hvor morgentrafikken står helt stille. For at undgå at hænge der har min afgang mod [by2] som minimum altid været efter kl. 09.00 eller 09.30.

Ud fra ovennævnte mente [person2] stadig, at mit ophold på firmaadressen på mellem en halvtime og 2 timer var for kort, og mente stadig at der var tale om transport mellem hjem og arbejdsplads. Jeg spurgte ind til, hvor lang tid jeg skulle opholde mig på arbejdspladsen, hvis optil 2 timer ikke var nok, og det kunne jeg ikke få at vid, da det var et skøn fra hans side. Og at min hjemme adresse også fungerer som hjemmekontor for mig havde heller ikke nogen indflydelse på skønnet.

Jeg finder afgørelsen forkert, og har derfor valgt at anke den.”

Landsskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende og andre med indtægtsgivende arbejde, der ikke er lønmodtagere, kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 9. Efter ligningslovens § 9 B, stk. 1 er erhvervsmæssig kørsel:

a)

befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,

b)

befordring mellem arbejdspladser og

c)

befordring inden for samme arbejdsplads

Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt erhvervsmæssige udgifter og, at de almindelige betingelser i ligningslovens § 9 B er opfyldt. Fradraget foretages i den personlige indkomst.

Ligningslovens § 9 B, omfatter ikke befordring mellem to arbejdspladser, når den ene arbejdsplads også er skatteyderens bopæl, jf. Højesterets dom af 27. juni 2003, offentliggjort som SKM.2003.336HR. Kørsel mellem klagerens bopæl og firmaadressen anses uanset afhentning af post på posthus for privat. Kørsel mellem to arbejdspladser anses altid for at være erhvervsmæssig.

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 1 - 3, kan der gives fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen. Fradraget beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel ud fra de satser, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.

Der lægges til grund, at klager har 22,5 km fra virksomhedsadressen i [by1] til virksomhedsadressen i [by2]. Dette anses ligeledes for erhvervsmæssig kørsel. Der lægges på baggrund af det fremlagte kørselsregnskab til grund, at der i 2010 er kørt 172 gange og for 2011 er kørt 142 gange mellem de to arbejdspladser. Der godkendes således ud over det af SKAT godkendte fradrag for erhvervsmæssig kørsel:

2010

172 dage a 22,5 km = 3870 km

3870 km x 3,56 kr.

13.777 kr.

2011

142 dage a 22,5 km = 3.195 km

3195 km x 3,67 kr.

11.726 kr.

Da der er 22,5 km tilbage af ruten til beregning af fradrag efter ligningslovens § 9 C og således under 24 km., gives der ikke noget fradrag efter 9 C på almindelige dage, hvor der er kørt [by1] – [by2].

Kørsel til postkontoret anses for privat kørsel. For dage, der er kørt til postkontoret, er der angivet 48 km kørsel, som fratrækkes de 22,5 km som godkendes erhvervsmæssigt. Der er herefter 25,5 km tilbage, hvoraf der gives fradrag for de 1,5 km., der ligger ud over de første 24 km.

I 2010 er der angivet 36 dage, og i 2011 er der ingen, hvor der er kørt til postkontoret. 36 dage af 1,5 km til en sats af 1,90 kr. giver et fradrag efter ligningslovens § 9 C på 103 kr.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse til, at der godkendes erhvervsmæssig kørsel efter ligningslovens § 9 B for 2010 på 13.777kr. + 30.666 kr. = 44.443 kr.og for 2011 gives fradrag for 11.726 kr. + 31.261 kr. = 42.987 kr. Hertil kommer fradraget efter ligningslovens § 9 C på 103 kr.