Kendelse af 23-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 03-03-2017

Faktiske oplysninger

I indkomståret 2006 ejede klageren 21 % af et bofællesskab på adressen [adresse1], [by1]. Klageren har selv haft bopælsadresse på ejendommen i perioden 4. august 1992 til 23. januar 2005, hvor klageren flytter bopælsadresse til [adresse2] [by2].

Da klageren ikke har indsendt selvangivelse for indkomståret 2006, fremsendte SKAT forslag til skatteansættelse af 11. september 2007, hvori SKAT bl.a. foreslog at fastsætte overskud af udlejningsejendom til 76.612 kr. Klageren har derudover haft en lønindkomst på 163.653 kr. i 2006.

I den forbindelse blev klageren givet en frist for bemærkninger til den 1. oktober 2007 såfremt klageren ikke var enig i forslaget, da skatteansættelsen ellers ville ske i overensstemmelse med forslaget.

Da klageren ikke reagerede på forslaget, blev der udsendt årsopgørelse for 2006, som var tilgængelig i skattemappen den 22. oktober 2007, hvoraf fremgik et skønsmæssigt fastsat overskud af udlejningsejendom på 76.612 kr.

Den 13. juni 2013 anmodede klageren om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2006, da klageren ikke mente, at det fastsatte overskud af udlejningsejendom var korrekt.

Den 27. juni 2013 fremsendte SKAT forslag til afgørelse af klagerens genoptagelsesanmodning. I forslaget blev klageren nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2006 og indrømmet en frist for bemærkninger til den 29. juli 2013.

Klageren fremkom ikke med bemærkninger til forslaget.

Den 1. august 2013 sendte SKAT en afgørelse i overensstemmelse med forslaget af 27. juni 2013.

Klageren har herefter påklaget SKATs afgørelse af 1. august 2013 til Landsskatteretten.

I forbindelse med klagesagen har klageren fremlagt udskrift fra Det Centrale Person Register, hvor det fremgår, at klageren har haft folkeregisteradresse på [adresse2] [by2] i perioden 23. januar 2005 til 10. januar 2008. Klageren har herefter haft folkeregisteradresse på [adresse3], [by3] i perioden fra 10. januar 2008 og frem.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen i indkomstårene 2006, da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, ikke anses for opfyldt.

SKAT har anført følgende som begrundelse for sin afgørelse:

”(...)

Indkomståret 2006

Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2006 udløb den 1. maj 2010. Fristen er således overskredet, og anmodningen skal derfor behandles efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

Det er SKATs opfattelse, at en ekstraordinær genoptagelse ikke kan ske i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da vi ved den skønsmæssige ansættelse for 2006 ikke har begået fejl eller har foretaget en åbenbar urimelig skønsmæssig ansættelse. Ansættelsen er skønnet ud fra de oplysninger, vi har haft på tidspunktet for ansættelsen, hvilket var, at du ejede en lejlighed, som var beboet af en anden end dig selv.

Det er også SKATs opfattelse, at der ikke i øvrigt er forhold, der kan karakteriseres som særlige omstændigheder. SKAT anser det ikke for dokumenteret, at du ikke har modtaget SKATs forslag til afgørelse af 11. september 2007 eller den heraf afledte årsopgørelse. SKAT har sendt brevet til den adresse, du har været registreret med i det Centrale Person Register, og vi har ikke fået brevet retur.

Du har således ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.

SKAT afslår derfor at genoptage skatteansættelsen for 2006 ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Repræsentanten anfører i sine bemærkninger, at den skønsmæssige ansættelse uden tvivl er fejlbehæftet, da den er baseret på et helt års lejeindtægter, og da der alene var tale om udlejning af et enkelt mindre værelse med adgang til badeværelse og køkken, og at der som følge heraf bør ske ekstraordinær genoptagelse.

SKAT er ikke enig heri. SKAT havde ikke på tidspunktet for den skønsmæssige ansættelse oplysninger om, at det ikke var hele lejligheden, der var lejet ud. Disse oplysninger er først kommet frem under nærværende klagesag. SKAT indkaldte i 2007 materiale vedrørende ejendommen, men modtog intet, og vi måtte derfor foretage en skønsmæssig ansættelse, da vi havde oplysninger om, at lejligheden var beboet af en anden end ejeren.

En skønsmæssig ansættelse på 76.612 kr. kan på ingen måde siges at være åbenbar urimelig ud fra de oplysninger, der var tilgængelige på tidspunktet for ansættelsen. Der er således ikke handlet ansvarspådragende fra SKATs side, hvorfor der ikke er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse.

Repræsentanten anfører ligeledes følgende i sine bemærkninger:

Udover det fejlagtige grundlag som SKAT har baseret sin afgørelse på, skal der tillige lægges vægt på, at der i sagen foreligger nye oplysninger, som således understøtter, at SKATs ansættelse ikke er korrekt. For vurderingen af, om de nye oplysninger kan give adgang til genoptagelse, er det afgørende, om de fremlagte oplysninger sandsynliggør, at ansættelsen er forkert. Foreligger der således oplysninger som ikke tidligere har dannet grundlag for ansættelsen – faktiske som retlige – kan disse nye oplysninger give adgang til genoptagelse. Dette er ikke et spørgsmål om hvorvidt oplysningerne i objektiv forstand er nye, men hvorvidt de er lagt til grund for ansættelsen eller ej. Der er med disse oplysninger dokumentation for, at der er afholdt flere udgifter end alene betaling af ejendomsskatter.

Repræsentantens argumentation vedrører ikke ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 27. Det er ikke her relevant at se på oplysninger, der nu kan dokumentere, at ansættelsen er forkert. For at vurdere, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse, er det relevant at vurdere, om SKAT har foretaget en processuel og materiel korrekt skønsmæssig ansættelse på grundlag af de oplysninger, vi havde på tidspunktet for den skønsmæssige ansættelse.

Repræsentanten stiller sig spørgende over for, hvordan [person1] skal dokumentere, at hun ikke modtog skrivelserne tilbage i 2007, og anfører, at det fremgår af Folketingets Ombudsmands årsberetning fra 2011, at det retlige udgangspunkt er, at det er myndigheden, der bærer ansvaret for, at breve, som myndigheden sender, kommer rettidigt frem til modtageren.

SKAT kan hertil bemærke, at det fremgår af den beretning, som repræsentanten henviser til, at myndigheden har ansvaret for, om et brev er kommet rettidigt frem, hvilket vil sige, om et brev i forhold til normale postrutiner vil kunne nå at komme frem senest den dag, det skal. Det er ikke det, der er problemstillingen i nærværende sag.

I nærværende sag blev SKATs forslag til afgørelse vedrørende den skønsmæssige ansættelse sendt til [adresse2] [by2], den 11. september 2007. Det var den adresse, som [person1] ifølge det Centrale Person Register var tilmeldt på daværende tidspunkt. Brevet kom ikke retur til SKAT. Den 22. oktober 2007 blev den afledte årsopgørelse for 2006 sendt til den samme adresse. Årsopgørelsen blev ligeledes tilgængelig i Skattemappen den 8. oktober 2007.

SKAT har sendt forslag til afgørelse og årsopgørelsen til den adresse, der fremgik af det Centrale Person Register på daværende tidspunkt. Det er vores opfattelse, at vi efter bedste evne har opfyldt vores pligt til efter Skatteforvaltningslovens § 20 at underrette [person1] om den ændrede ansættelse. Der kan i den forbindelse henvises til retspraksis, herunder blandt andet SKM2003.193. ØLR.

Repræsentanten anfører i sin klage, at 6 måneders fristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt, da [person1] først er blevet bekendt med den skønsmæssige ansættelse medio 2013.

Det er SKATs klare opfattelse, at kundskabstidspunktet er tidspunktet for modtagelsen af årsopgørelsen. Som tidligere nævnt blev årsopgørelsen i oktober 2007 sendt til den adresse, der fremgik af det Centrale Person Register. Årsopgørelsen blev ligeledes tilgængelig i Skattemappen i oktober 2007. Anmodningen om genoptagelse er således først indsendt mere end 51/2 år efter, at [person1] er kommet til kundskab om den skønsmæssige ansættelse, og fristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er således sprunget.

SKAT henviser i øvrigt til sagsfremstillingen i afgørelsen.

SKAT kan konkludere, at vi ikke har begået ansvarspådragende fejl ved den skønsmæssige ansættelse, hvorfor der ikke foreligger særlige omstændigheder. Vi kan ligeledes konkludere, at vi har overholdt vores forpligtelse til at orientere [person1] om den skønsmæssige ansættelse, og at 6 måneders fristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overskredet.

SKAT indstiller på baggrund af ovenstående, at Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse af 1. august 2013.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomstårene 2006 skal genoptages under henvisning til bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og § 27, stk. 2.

Klageren har anført følgende:

”(...)

På vegne af ovenstående klient skal vi hermed klage over den af Skattecenter [by4]s afgørelse af den 1. august 2013, jf. bilag 1.

Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt [person1] er berettiget til at få sin skatteansættelse for indkomståret 2006 genoptaget ekstraordinært, jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

PÅSTAND:

Der nedlægges påstand om, at [person1] er berettiget til at få sin skatteansættelse for indkomståret 2006 genoptaget ekstraordinært efter reglerne i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, idet der foreligger særlige omstændigheder.

SAGSFREMSTILLING:

Den 11. juni 2013 er der til Skattecenter [by2] anmodet om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2006, jf. bilag 2.

Det fremgår af aktindsigten, at SKAT den 20. juli 2007 fremsendte skrivelse til [person1] om indkaldelse af materiale vedrørende indkomståret 2006. Derudover fremgår det af aktindsigten, at der den 11. september 2007 blev fremsendt forslag til afgørelse vedrørende indkomståret 2006, jf. bilag 3.

[person1] er først blevet bekendt med disse skrivelser medio 2013. Efter at [person1] modtog skrivelserne, tog hun kontakt til [virksomhed1] ApS, hvorefter der blev aftalt et møde for at drøfte sagens forhold.

Den 13. maj 2013 blev der anmodet om aktindsigt for indkomstårene 2006 og frem. Aktindsigten blev modtaget den 24. maj 2013 og den 11. juni 2013 blev der indsendt anmodning om ekstraordinær genoptagelse.

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at SKATs afgørelse af den 1. august 2013 vedrørende indkomståret 2006 ikke kan anerkendes, hvorfor der således nedlægges påstand om, at indkomståret 2006 skal genoptages.

Ekstraordinær genoptagelse

I henhold til skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 kan et indkomstår genoptages ekstraordinært, såfremt der foreligger særlige omstændigheder, hvilket f.eks. kan være svig fra tredjemand, uforudsigelige tilfælde der ikke kan bebrejdes den skattepligtige eller at der er sket myndighedsfejl. Bestemmelsen finder anvendelse uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i stk. 1, nr. 1-7. På baggrund af skønselementet, skal der således foretages en konkret vurdering af forholdene i hver enkelte sag. Dette følger også af forarbejderne til lov nr. 410 af 2. juni 2003 (LF 175 af FT 2002/03), hvor det netop påpeges, at det ikke er muligt at forudse alle de tilfælde, hvor omstændighederne bør give anledning til genoptagelse uden for de almindelige frister. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 8 er indsat som en generel sikkerhedsventil, der skal sikre at borgerne ikke stilles urimeligt ringe. Formålet med bestemmelsen er således at opsamle de tilfælde, hvor der ikke foreligger objektive betingelser der kan begrunde en genoptagelse, men hvor forholdene taler for, at skatteansættelsen skal ændres, da det vil være urimeligt overfor den skattepligtige at opretholde ansættelsen.

I det pågældende tilfælde har Skattemyndigheden i forbindelse med skatteansættelsen begået fejl, hvorfor der således er adgang til, at skatteansættelsen kan genoptages ekstraordinært, idet det alt andet lige vil være urimeligt overfor skatteyder, at opretholde en skatteansættelse der er fastsat på fejlagtigt grundlag. Derudover har [person1] nu fremskaffet et regnskab, som angiver de udgifter der har været forbundet med lejligheden, jf. bilag 4. Af denne oversigt fremgår det, at hver lejlighed har haft udgifter på 64.048 kr. i 2006.

Fejlagtigt grundlag

Det er oplyst i SKATs afgørelse, at det pågældende overskud i virksomheden er opgjort som følgende:

Skønnet lejeindtægt: 115 kvm a 700 kr. 80.500 kr.

- Ejendomsskatter ifølge foreliggende oplysninger 3.888 kr.

Overskud herefter76.612 kr.

Derudover fremgår det af afgørelsen, at der ifølge det Centrale Person Register ikke har boet nogen i lejligheden fra den 6. august 2006 og frem. Uanset at vi ikke er enige i den skønsmæssige opgørelse over kvadratmeterprisen, er det uden tvivl fejlagtigt, at SKAT fastsætter [person1]s skatteansættelse på baggrund af lejeindtægter på et helt år, til trods for, at SKAT har været i besiddelse af oplysninger om, at lejligheden ikke har været beboet fra den 6. august 2006 og frem. Skatteansættelsen er derfor sket på et urigtigt grundlag, hvorfor der skal gives [person1] adgang til at få sin skatteansættelse for indkomståret 2006 genoptaget. Det anføres i afgørelsen fra Skattecenter [by4], at ansættelsen blev skønnet ud fra de oplysninger, som SKAT var i besiddelse af på tidspunktet for ansættelsen. Da SKAT netop var i besiddelse af oplysningen om, at lejligheden ikke var beboet fra den 6. august 2006 og frem, er en skønsmæssig skatteansættelse baseret på et helt års lejeindtægt uden tvivl fejlbehæftet. En anden afgørende faktor er det faktum, at der alene var tale om udlejning af et enkelt mindre værelse med adgang til badeværelse og køkken.

SKAT derimod har taget udgangspunkt i, at samtlige 115 kvm. har været udlejet, hvilket ikke er korrekt. Lejeren var en ung studerende der på ingen måde havde mulighed for at betale så stor en leje, som anført af SKAT.

Nye oplysninger

Udover det fejlagtige grundlag som SKAT har baseret sin afgørelse på, skal der tillige lægges vægt på, at der i sagen foreligger nye oplysninger, som således understøtter, at SKATs ansættelse ikke er korrekt. For vurderingen af, om de nye oplysninger kan give adgang til genoptagelse, er det afgørende, om de fremlagte oplysninger sandsynliggør, at ansættelsen er forkert. Foreligger der således oplysninger som ikke tidligere har dannet grundlag for ansættelsen – faktiske som retlige – kan disse nye oplysninger give adgang til genoptagelse. Dette er ikke et spørgsmål om hvorvidt oplysningerne i objektiv forstand er nye, men hvorvidt de er lagt til grund for ansættelsen eller ej. Der er med disse oplysninger dokumentation for, at der er afholdt flere udgifter end alene betaling af ejendomsskatter.

Sammenholdes oplysningerne om afholdte udgifter tilknyttet lejligheden med det faktum, at SKAT har skønnet, at [person1] har haft lejeindtægter for et helt år, til trods for at det fremgår af det Centrale Person Register at lejligheden alene har været beboet frem til 6. august 2006 og det faktum at SKAT har taget udgangspunkt i, at samtlige kvadratmeter har været udlejet, er det således ikke tvivl om, at skatteansættelsen er forkert.

Åbenbart urimeligt

Såfremt SKAT’s skønsmæssige fastsættelse af kvadratmeterprisen lægges til grund og der tages udgangspunkt i at samtlige kvadratmeter har været udlejet, skal [person1]s indkomst i forbindelse med udlejningen opgøres som følgende:

Skønnet lejeindtægt 115 kvm a 700 kr. 80.500 kr.

- Ejendomsskatter ifølge foreliggende oplysninger 3.888 kr.

Overskud ved udleje i 12 måneder 76.612 kr.

Lejeindtægt ved udleje fra januar – juli: 2.0000 kr. pr. måned 12.000 kr.

- Udgifter i forbindelse med lejemålet 3.888 kr.

Overskud ved udleje 8.112 kr.

[person1]s skatteansættelse er således uberettiget blevet forhøjet med minimum 68.500 kr. En skønsmæssig ansættelse på så stort et beløb er uden tvivl at betegne som en åbenbart urimelig skønsmæssig skatteansættelse, hvorfor skatteansættelsen for indkomståret 2006 skal genoptages.

Reaktionsfristen

Efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal der ansøges om ekstraordinær genoptagelse seneste 6 måneder efter man har opnået kendskab til de forhold der giver adgang til genoptagelse. Også denne del af bestemmelsen er båret af subjektive forhold, da det afgørende er, hvornår klager selv er blevet bekendt med oplysningerne. I dette tilfælde har det således betydning, hvornår [person1] har fået meddelelse om, at SKAT ønsker at ændre hendes skatteansættelse.

[person1] har reageret umiddelbart efter, at hun blev bekendt med hvorfor SKAT havde ændret hendes skatteansættelse som sket. [person1] rettede henvendelse til en rådgiver da hun blev bekendt med, at SKAT nogle år for inden havde sendt de omtalte skrivelser til hende. At [person1] retter henvendelse til en rådgiver straks efter hun bliver bekendt med sagens forhold understøtter således, at [person1] ville have reageret på de af SKAT fremsendte skrivelser tilbage i 2007, såfremt hun havde modtaget disse.

Det skal således ikke komme [person1] til skade, at SKAT ikke anser det for dokumenteret, at [person1] ikke modtog skrivelserne tilbage i 2007. Hvordan [person1] imidlertid skal dokumentere noget hun ikke har været i besiddelse af før 2013, er ikke nærmere uddybet af SKAT, hvorfor det også må bemærkes, at det er særdeles svært at fremlægge dokumentation for noget man ikke er i besiddelse af eller dokumentere, at man ikke har modtaget noget på det tidspunkt, hvor afsenderen påstår at have afsendt det pågældende. Det følger da også af årsberetning 2011 fra Folketingets Ombudsmand, at det retlige udgangspunkt er, at myndigheden bærer ansvaret for at breve, som myndigheden sender, kommer rettidigt frem til modtageren. Det er således SKAT - og ikke [person1] - der skal føre bevis for, at brevet er afsendt og kommet (rettidigt) frem.

Da [person1] først er blevet bekendt med de pågældende skrivelser i foråret 2013 og da der på vegne af [person1] blev anmodet om ekstraordinær genoptagelse straks efter at dokumentationen vedrørende de pågældende indkomstår blev modtaget, er reaktionsfristen der følger af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 overholdt.

På baggrund af ovenstående mener vi således, at betingelserne for at få indkomståret 2006 ekstraordinært genoptaget er opfyldt. Såfremt vor klient var blevet bekendt med de pågældende skrivelser, ville hun kunne have fået skatteansættelsen ændret inden for den ordinære frist.

(...)

Renteudgifter

I forbindelse med genoptagelsen af 2006, skal der ligeledes ske indberetning af renteudgifter afholdt vedrørende ejendommen i 2006. [person1] haft følgende renteudgifter i I/S [adresse4] der ikke er indberettet:

(...)”

Klageren har videre anført:

”(...)

På vegne af ovenstående klient skal vi hermed fremkomme med vore bemærkninger til SKAT [by4]s udtalelse af den 19. november 2013, jf. bilag 1.

Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt [person1] er berettiget til at få sin skatteansættelse for indkomståret 2006 genoptaget ekstraordinært, jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det fastholdes, at der foreligger særlige omstændigheder, der begrunder en ekstraordinær genoptagelse af [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2006, da den skønsmæssige skatteansættelse er åbenbar urimelig. Det er dels begrundet i det forhold, at det fastsatte skøn over lejeindtægter er helt urimeligt i forhold til, at [person1] udelukkende havde udlejet et mindre værelse med adgang til badeværelse og køkken og ikke hele lejligheden på de 115 kvm, som forudsat af SKAT og dels det forhold, at det ikke var hele lejligheden, der var blevet udlejet i indkomståret 2006. Derudover var lejeren en ung studerende, der således på ingen måde havde mulighed for at betale så stor en leje, som skønsmæssigt var ansat til 76.612 kr. for lidt over et halvt år.

SKAT lægger i deres udtalelser og henvisning til retspraksis vægt på, hvad der er tilgængeligt i Det Centrale Personregister, hvorfor SKAT i deres skøn over lejeindtægter derfor burde have ansat skatteansættelsen for den periode, hvor en del af lejligheden har været udleje og ikke for et helt år.

På denne baggrund havde SKAT på tidspunktet for den skønsmæssige ansættelse oplysninger om, at lejligheden alene var udlejet frem til 6. august 2006, da oplysningerne fremgik af Det Centrale Personregister. Uanset, at vi ikke er enige i den skønsmæssige opgørelse over kvadratmeterprisen, er det uden tvivl fejlagtigt, at SKAT fastsætter [person1]s skatteansættelse på baggrund af lejeindtægter på et helt år, til trods for, at SKAT har været i besiddelse af oplysninger om, at lejligheden ikke har været beboet fra den 6. august 2006 og frem.

I det pågældende tilfælde har Skattemyndigheden i forbindelse med skatteansættelsen begået fejl, hvorfor der således er adgang til, at skatteansættelsen kan genoptages ekstraordinært, idet det alt andet lige vil være urimeligt overfor [person1] at opretholde en skatteansættelse, der er fastsat på fejlagtigt grundlag.

Det fastholdes ligeledes, at reaktionsfristen efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt, da [person1] har reageret umiddelbart efter, at hun blev bekendt med, hvorfor SKAT havde ændret hendes skatteansættelse, som sket. [person1] har ikke modtaget de fremsendte skrivelser fra SKAT, og bliver først oplyst herom ved henvendelse til en rådgiver i medio maj, hvorefter hun straks reagerer. Det skal således ikke komme [person1] til skade, at SKAT ikke anser det for dokumenteret, at [person1] ikke modtog skrivelserne tilbage i 2007.

SKAT har ud fra ovenstående begået en ansvarspådragende fejl ved den skønsmæssig ansættelse, idet SKAT har ansat skønnet ud fra, at udlejningen af en del af lejligheden var for hele indkomståret 2006, hvorfor der foreligger særlige omstændigheder, der begrunder ekstraordinær genoptagelse.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Sagen vedrører skatteansættelsen for indkomstårene 2006. I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse på den skattepligtiges initiativ være sendt til SKAT senest den 1. maj 2010.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen blev sendt den 13. juni 2013 og ligger således uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres, hvis SKAT efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

En ansættelse kan kun foretages efter de i § 27, stk. 1, nr. 1-8, nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

SKAT kan endvidere behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, 4. pkt.

Klageren opfylder ikke nogle af betingelserne for genoptagelse efter de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, og Landsskatteretten finder ikke, at klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen i 2006 på baggrund af særlige omstændigheder jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan imødekommes.

Sådanne særlige omstændigheder fastslås ud fra en helt konkret vurdering. Bestemmelsen finder anvendelse, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at den oprindelige ansættelse for indkomståret 2006 er urigtig som følge af svig fra tredjemand eller at der foreligger andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes klageren. Det bemærkes hertil, at det er klagerens ansvar at indsende alle relevante oplysninger til SKAT indenfor de angivne frister, således at skatteansættelsen bliver foretaget på et sagligt og rimeligt grundlag.

Det findes desuden usandsynligt, at klageren ikke har været klar over den skønsmæssige forhøjelse indenfor de ordinære frister, henset til klagerens indkomstforhold i øvrigt.

Det fremgår af sagen, at klagerens årsopgørelse for indkomståret 2006 var tilgængelig i klagerens skattemappe den 22. oktober 2007, hvoraf et skønsmæssigt fastsat overskud af udlejningsejendom på 76.612 kr. fremgik. Det er Landsskatterettens opfattelse, at reaktionsfristen på 6 måneder løber fra denne dato jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og anses derfor ikke for at være overholdt.

Det fremgår desuden af det fremlagte udskrift fra CPR-registret, at klageren har haft bopæl på adressen [adresse2] [by2] i perioden, hvor SKATs forslag af 11. september 2007 er fremsendt, hvorfor det er Landsskatterettens opfattelse at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at hun ikke har modtaget forslaget eller haft adgang til at tjekke årsopgørelsen i skattemappen.

Det er afslutningsvist Landsskatterettens opfattelse, at der ikke i sagen foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde en dispensation af fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

Det bemærkes desuden, at spørgsmålet om indberetning af renteudgifter afholdt i forbindelse med udlejningsejendommen ikke er behandlet i den påklagede afgørelse, hvorfor det ligger uden for Landsskatterettens kompetence at behandle dette spørgsmål i nærværende afgørelse jf. skatteforvaltningslovens § 35a.

På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse i sin helhed.