Kendelse af 10-04-2017 - indlagt i TaxCons database den 12-05-2017

Faktiske oplysninger

Selskabet erhvervede ejendommen [adresse1], 5. tv, den 1. december 2011 for 1.600.000 kr. Ejendommen er ifølge BBR-meddelelsen på 60 m². Der er to værelser, et toilet og et badeværelse samt eget køkken.

Selskabets hovedanpartshaver har siden 1. april 2009 boet på [adresse1], 4. tv og th, dvs. under selskabets lejlighed, sammen med sin familie.

Hovedanpartshaveren søgte den 22. november 2011 om tilladelse til sambenyttelse af lejlighederne hos [by1] Kommune. Han fik tilladelse af kommunen den 6. december 2011. Der fremgår bl.a. følgende af tilladelsen:

”

Sambenyttelse af lejligheder [adresse1], 4. tv og 5. tv,...

...

Under hensyn til dine oplysninger om, at I pr. 22. februar 2011 bliver to selvstændige husstande, vil vi på grund af de helt særlige omstændigheder i dette tilfælde være indstillet på at medvirke til den ansøgte sambenyttelse af de to ovennævnte beboelseslejligheder.

Vedrørende evt. bygningsændringer i forbindelse med sambenyttelsen af beboelseslejlighederne skal ansøgning om byggetilladelse fremsendes hertil.

En forudsætning for at meddele tilladelse til sambenyttelse er, at der på de nævnte ejerlejligheder lyses en deklaration om, at ejerlejlighederne genetableres som 2 selvstændige beboelseslejligheder, når der ikke længere er 2 husstande, herunder at den interne trappeforbindelse fjernes, og at begge lejligheder fortsat har eget køkken og wc- og baderum...”

Hovedanpartshaveren har oplyst, at han søgte om ret til sambenyttelse i forbindelse med, at hans datter blev myndig. Det blev hun den 22. februar 2012. Der er fejlagtigt anført den 22. februar 2011 i tilladelsen.

Selskabet har fremlagt følgende aftale:

”Agreement

and

have closed the following agreement.

The shares of the Company (“the Shares”) are presently owned as follows:

[person1] wishes to sell the Shares owned by his company [virksomhed1].

[virksomhed4] wishes to acquire [virksomhed1]’s total sum of shares.

[person1] wishes to start a new business under the name [virksomhed7].

Title to this name is presently held by the Company, as a secondary name.

...

The effect for the Company is basically that [virksomhed4] will replace [person1] as shareholder. No change in the line of business conducted of the company is anticipated and the Company will thus continue with all aspects of its business, which is corporate, financial and public affairs.

At the same time [person1] will be able to conduct business with regard to public affairs, using the brand [virksomhed7].

Transfer of the Shares shall be made as per 31 March

...

3.5 Premises

[person1] shall for his new business have the right to sublet part of the Company’s premises at [adresse2] for a limited time, not longer than until 30^th of September 2012. Cost for the premises will be split between the Company and [person1]’s new business in relation to the number of persons working daily in the premises however at a minimum of DKK 25.000 per month. The rent shall be paid on a monthly basis at the latest ten days after the beginning of the month.

...”

Den fremlagte aftale er underskrevet af parterne.

Derudover er der fremlagt følgende erklæring:

”Erklæring fra selskabets bestyrelse ifm. godkendelse af årsrapport 2012/13 for [virksomhed8] (CVR nr. [...1])

Bestyrelsen er blevet bedt om af selskabets hovedaktionær at bekræfte, at selskabet har anvendt forskellige lokaliteter i varierende omfang forud for, under og efter tilbagekøbet af rettighederne til ”[virksomhed7]” pr. 31.3.2012 og den efterfølgende etablering af [virksomhed7] P/S – både mht. juridisk enhed og fysiske lokaliteter.

...

De særlige lokaleforhold var nødvendige i overgangsperioden, og lokalerne har udelukkende været til erhvervsmæssig anvendelse og disposition i perioden. Lokalerne har på ingen måde været indrettet, været anvendt eller været til privat disposition for hovedaktionær. [adresse1] har udelukkende fungeret som midlertidig arbejdsbase og praktisk mødested for selskabets bestyrelse og ansatte i overgangen fra adressen i [adresse2] til adressen i [adresse3].

[virksomhed8] har fungeret som det juridiske overgangs-selskab for [virksomhed7] P/S – det fremgår af selskabets Årsrapport for 2012/13, hvor indtægter og udgifter, der vedrører [virksomhed7] P/S, er anført separat i regnskabet.

Erklæring afgivet på selskabets generalforsamling 22. okt 2013.”

Der er fremlagt en faktura fra [virksomhed9] vedrørende gasforbruget i perioden 31. marts 2012 til 23. marts 2013. Der fremgår ikke heraf, hvilken adresse fakturaen vedrører. Ifølge fakturaen blev der alene opkrævet et beløb for et abonnement. Derudover er der fremlagt en specifikation af el vedrørende [adresse1], 5. tv. for perioden 5. maj 2012 til 23. marts 2013. Forbruget blev opgjort til 317 kWh.

Selskabet har oprindeligt oplyst, at [virksomhed8] havde adresse hos [virksomhed5] A/S, [adresse2], 1203 [by1], i perioden 1. januar 2011 til 31. marts 2012.

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen er det dog oplyst, at selskabet og [virksomhed8] havde adresse på [adresse2] i perioden 3. januar 2011 til 10. september 2012, hvorefter selskaberne flyttede adresse til [adresse3].

Lejligheden [adresse1], 5. tv., blev solgt den 19. december 2012 med overtagelse den 31. december 2012 til selskabets hovedanpartshaver. Købesummen udgjorde 1.600.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet selskabet af en fikseret lejeindtægt med 60.000 kr.

SKAT har anført følgende:

”

Det er SKAT’s opfattelse, at selskabet har stillet ejendommen vederlagsfri til rådighed for selskabets hovedanpartshaver hvorfor selskabet skal beskattes af en fikseret lejeindtægt i medfør af statsskattelovens § 4b samt ligningslovens § 2.

Det er efter disse bestemmelser, ikke en betingelse for beskatning af en fikseret lejeindtægt, at selskabets hovedanpartshaver rent faktisk har benyttet boligen privat jf. f.eks. SKM2009.93.ØLR. Det helt afgørende er, at helårsboligen er stillet til rådighed.

Da der den 6/ 12 2011 er søgt om sambenyttelse af lejlighederne, er det SKAT’s opfattelse, at lejligheden rent faktisk benyttes privat.

Den fikserede lejeindtægt fastsættes til markedsværdien jf. Ligningslovens§ 2 uanset, at dette gode beskattes hos hovedanpartshaver med en anden værdi opgjort efter Ligningslovens § 16.

Huslejen fastsættes normalt ud fra et skøn over den til enhver tid værende udlejningsværdi under hensyntagen til lejelovgivningens regler. Er det ikke muligt at fastsætte en markedspris for en helårsbolig, er der af Højesteret opstillet en hjælperegel, jf. TfS 1984, 272 HR. Beskatningsgrundlaget kan herefter beregnes som 8 pct. af den seneste offentlige ejendoms-vurdering.

Den manglende lejeindtægt i selskabet beregnes herefter således:

8 % af ejendomsværdien på 1.500.000 kr. i perioden fra 1/12 2011 til 31/5 2012 i alt 60.000 kr.

Forholdet anses for omfattet af Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 jf. Skattekontrollovens § 3 B hvorefter fristreglerne er 6 år.

Da forholdet om fiksering af lejeindtægt er omfattet af ligningslovens § 2, skal SKAT oplyse om reglerne for betalingskorrektion, jf. nedenstående.

...

En af de indsigelser der fremføres, går på det meget lave el-og gasforbrug og hertil skal SKAT bemærke, at en sammenligning af el og gasforbrug i en lille over-etage til en større lejlighed, ikke nødvendigvis skal indeholde en husstand’s fulde årsforbrug.

Når selskabets anpartshaver’s familie beboer 123 m² i under-etagen kan det meget vel tænkes, at størstedelen af boligen indeholder størstedelen af forbruget.

Endelig nævnes i indsigelsen, at lejligheden nu er solgt ud af selskabet.

Her kan SKAT oplyse, at lejligheden ganske rigtigt nu er solgt ud af selskabet. Selskabet har pr. 19/12 2012 med overtagelse 31/12 2012 solgt ejendommen til hovedanpartshaver.

Indiciet for privat anvendelse/rådighed er efter SKAT´s opfattelse dermed bestyrket.

Afslutningsvis kan SKAT nævne, at hverken moder- el ler datterselskab på noget tidspunkt, har været registreret på ovennævnte adresse.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet ikke skal beskattes af en fikseret lejeindtægt.

Repræsentanten har gjort følgende gældende:

”

1. selskabet ikke skal anses for at have stillet lejligheden til rådighed for hovedanpartshaveren i 2012, og selskabet skal derfor ikke beskattes af en fikseret lejeindtægt i 2012.

2.subsidiært nedlægges påstand om, at den fikserede lejeindtægt for indkomståret 2012 nedsættes til et af Landsskatteretten skønsmæssigt fastsat lavere beløb

...

Selskabet [virksomhed10] ApS erhvervede ejendommen [adresse1], 5. tv, den 1. december 2011. Ejendommen er ifølge BBR-meddelelsen på 60 m2, jf. bilag 3.1 samme opgang, 4. tv., bor hovedanpartshaveren med sin familie. Lejlighederne er ikke sammenlagt, hvilket betyder, at man for at komme op i selskabets lejlighed, skal man ud i opgangen og op af trappen.

Ejendommen er udelukkende blevet valgt, fordi datterselskabet [virksomhed8] havde et behov for kontorlokaler tæt på i forbindelse med tilbagekøb af navnet "[virksomhed7]". [virksomhed8] ønskede at tilbagekøbe navnet [virksomhed7], fordi det er et stærkt brand. [virksomhed1]s datterselskab, [virksomhed8],er oprettet i 2003. [virksomhed8] hed frem til og med 2010 [virksomhed11] A/S. Selskabet skiftede navn fra [virksomhed11] A/S til [virksomhed8], fordi rettighederne til navnet "[virksomhed7]" overgik til selskabet [virksomhed5] A/S.

I perioden 1. januar 2011 til 31. marts 2012 tilhørte rettighederne til navnet "[virksomhed7]" således [virksomhed5] A/S.

I perioden 1. januar 2011 til 31. marts 2012 havde [virksomhed8] adresse hos [virksomhed5] A/S, [adresse2], da [virksomhed10] ApS var aktionær i [virksomhed5] A/S og [person1] var medlem af direktionen i [virksomhed5] A/S.

Omkring oktober 2011, dvs. 10 måneder efter overdragelse af rettighederne til navnet "[virksomhed7]" til [virksomhed5] A/S, indledtes forhandlinger om tilbagekøb af navnet "[virksomhed7]", med henblik på opstart af en ny, og delvis konkurrerende virksomhed til til [virksomhed5] A/S. Forhandlingerne stod på i perioden november 2011 og til ultimo april 2012, hvor navnet "[virksomhed7]" formelt blev købet tilbage fra [virksomhed5] A/S med virkning pr. 31. marts 2012.

I denne proces for tilbagekøb af navnet "[virksomhed7]" og genetablering af en konkurrerende virksomhed, erhvervede [virksomhed10] ApS derfor ejendommen [adresse1], idet der var behov for et mindre midlertidigt arbejdssted i nærheden for datterselskabet [virksomhed8].

Der blev derfor kørt gamle, opmagasinerede møbler fra selskabets tidligere kontor i [adresse4] til [adresse1], 5. tv, der nu fungerede som arbejdsbase for [virksomhed8].

Kontoradressen på [adresse1], 5. tv, måtte ikke binde datterselskabet i en lang periode. Hvis der kunne opnås tilladelse til sammenlægning, og det var muligt at ombygge, kunne lejligheden efterfølgende muligvis anvendes privat. Derfor valgtes denne løsning med køb af en ejendom.

Det skal bemærkes, at lejligheden stadig ikke taget i anvendelse pr. oktober 2013 af hovedanpartshaveren.

Den formelle adresse for selskabet forblev af kundehensyn uændret i [adresse2]. Netop spørgsmålet om retten til at opretholde kontoradressen i [adresse2] i en periode, var således en central del af aftalen med [virksomhed5] A/S, jf. bilag 4. [virksomhed8] havde således ret til at opretholde adresse i [adresse2], frem til 1. september 2012, jf. aftalens afsnit 3.5 "Premises".

Umiddelbart efter at [virksomhed8] havde tilbagekøbt rettighederne til navnet "[virksomhed7]" pr. 31. marts 2012, blev navnet "[virksomhed7]" videresolgt til et nyt selskab, [virksomhed7] P/S, der blev etableret den 16. maj 2012. [virksomhed7] P/S er ejet af [virksomhed1] med 33 pet. [virksomhed7] P/S etablerede først permanent kontorlejemål i [adresse3] i løbet af efteråret 2012. [virksomhed7] P/S havde ligeledes af kundehensyn domicil-adresse i [adresse2] lige som [virksomhed8].

[virksomhed8] fungerede juridisk set som overgangsselskab for [virksomhed7] P/S, idet de formelle registreringer i Erhvervsstyrelsen trak ud, og først faldt på plads 28. september 2012, jf., bilag 5. Al fakturering og afholdelse af udgifter, inkl. ansatte, er derfor foregået via [virksomhed8], og det midlertidige kontor [adresse1], 5. tv, er en del af denne overgangsperiode. Dette fremgår af de skattemæssige opgørelser for regnskabsåret 2012/13 for [virksomhed8], jf. bilag 6.

Endelig vedlægges en erklæring af 22. oktober 2013 fra [virksomhed8]'s bestyrelse, i hvilken det erklæres, at ejendommen [adresse1], 5. tv, udelukkende er benyttet erhvervsmæssigt i forbindelse med tilbagekøb af navnet "[virksomhed7]" og indtil registreringen af [virksomhed7] P/S faldt på plads, jf. bilag 7.

Klargøring og ombygning af [virksomhed7] P/S' lejemål i [adresse3] gjorde, at [virksomhed8] opretholdt ejendommen [adresse1] indtil 31. december 2012, hvor kontorbehovet var endeligt udfaset.

Såfremt det ønskes, kan der indhentes dokumentation fra udlejer/håndværkere, som bevis for, at det ikke var muligt at anvende det nye lejemål. Det skal endvidere oplyses, at der er 2 ansatte i selskabet, og disse medarbejdere flyttes over i det nye selskab pr. 1. oktober 2012, og fysisk flytter de successivt derefter. [adresse1] anvendes erhvervsmæssigt frem til medio december 2012. Ejendommen [adresse1] er solgt pr. 31. december 2012.

Det juridiske grundlag

Som anført ovenfor, findes hjemlen for beskatning af fikseret lejeindtægt i statsskattelovens § 4b og ligningslovens § 2. Det er ikke en betingelse for beskatning af en fikseret lejeindtægt, at den pågældende hovedanpartshaver rent faktisk har benyttet boligen privat, jf. også SKM2009.93.ØLR. Det er derimod afgørende, om helårsboligen er stillet til rådighed for den ansatte hovedanpartshaver. Det fremgår af Landsrettens begrundelse, at det forhold, at et selskab ejer helårsboligen, ikke i sig selv kan føre til, at hovedaktionæren har haft privat rådighed over denne.

Det fremgår endvidere af DJV afsnit C.A.5.13.1.2.1, at de boliger, der er omfattet af reglen om beskatning af fri bolig for en hovedaktionær, skal opfylde følgende betingelser:

• Arbejdsgiveren skal eje boligen.

• Boligen skal være til rådighed for privat anvendelse og ikke kun erhvervsmæssig benyttelse.

• Boligen skal være stillet til rådighed af arbejdsgiveren.

Vores påstand

Selskabets lejlighed i [adresse1] er ikke efter vores opfattelse stillet til rådighed for hovedanpartshaveren. For det første er lejligheden anvendt erhvervsmæssigt, hvilket fremgår af den ovenævnte fremstilling. Formålet med erhvervelsen har således udelukkende været, at have lokaler til rådighed for datterselskabet [virksomhed8] og med henblik på tilbagekøb af navnet "[virksomhed7]" samt opstart af ny konkurrerende virksomhed til [virksomhed5] A/S.

Endvidere finder vi, at der er dokumentation for, at lejligheden ikke er benyttet privat. Der er tidligere fremsendt dokumentation for et meget lavt elforbrug på 317 kwh. Der er endvidere fremsendt dokumentation for, at der ikke har været noget gasforbrug i perioden. Se bilag 8. SKAT bemærker til det lave forbrug, "at en sammenligning af el- og gasforbrug i en lille overetage til en større lejlighed ikke nødvendigvis skal indeholde en hustands fulde årsforbrug."

Vi er af den opfattelse, at denne antagelse er forkert, idet der ikke er direkte adgang fra hovedanpartshaverens lejlighed til selskabets kontor. Det vil efter vores opfattelse ikke være praktisk muligt, at benytte lejligheden uden at bruge nævneværdigt el og gas, når man først skal ud i opgangen og op af trappen til selskabets lejlighed. Henset til det meget lave el- og gasforbrug finder vi det dermed bevist, at lejligheden kun har været benyttet erhvervsmæssigt. Selskabets kontorlejlighed har derfor ikke været stillet til rådighed for hovedanpartshaveren.

Såfremt det ønskes, skal vi opfordre til, at der sker besigtigelse af ejendommen, idet denne vil bekræfte, at lejligheden ikke reelt har kunnet anvendes privat, idet den ikke er sammenlagt med hovedanpartshaverens lejlighed. Der er således stadig ikke direkte adgang fra hovedanpartshaverens lejlighed til selskabets daværende kontor.

Til SKATs argument om, at selskaberne aldrig har haft adresse på [adresse1], 5. tv, skal vi bemærke, at adressen i [adresse2], er blevet bibeholdt af selskaberne af kundehensyn. Dette understøttes endvidere af afsnit 3.5 i overdragelsesaftalen vedr. navnet [virksomhed7], som er vedlagt som bilag 4.

Til argumentet om, at hovedaktionærens efterfølgende erhvervelse af ejendommen bekræfter, at der har været tale om en privat benyttelse, skal vi bemærke, at hovedaktionæren erhvervede lejligheden for netop at undgå beskatning af fri bolig, idet selskabets behov for kontorlokaler på dette tidspunkt var blevet udfaset, fordi retten til navnet "[virksomhed7]" og dermed også aktiviteterne var flyttet over i selskabet [virksomhed7] P/S, som var flyttet til nye lokaler i [adresse3] i slutningen af 2012.

Hovedanpartshaveren var således bekendt med, at han ville blive beskattet af fri bolig, såfremt lejligheden ikke længere blev anvendt erhvervsmæssigt, og han erhvervede den herefter til sig selv. Alternativt skulle lejligheden have været solgt, men liggetiderne blev på dagværende tidspunkt skønnet til 6 måneder af ejendomsmægleren.

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at lejligheden ikke har været stillet til rådighed for hovedanpartshaveren.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtige, hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår, der svarer til hvad uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner, jf. ligningslovens § 2.

Ifølge statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt., er lejeindtægter skattepligtig indkomst. Fastlæggelsen af værdien heraf skal ske i medfør af ligningslovens § 2.

Erhvervelsen af lejligheden er umiddelbart i overensstemmelse med selskabets aktivitet, men det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at lejligheden har været anvendt i selskabets drift og dermed har udgjort et driftsaktiv.

Selskabet har ikke officielt haft adresse i lejligheden. Det har datterselskabet, [virksomhed8], heller ikke. Ifølge selskabet har [virksomhed8] anvendt lejligheden til kontor. Der er dog ikke betalt husleje til selskabet herfor. Ifølge det fremlagte materiale vedrørende kørsel har hovedanpartshaveren ikke kørt fra lejligheden i [adresse1].

Ved selskabets køb af lejligheden blev der ansøgt om og givet tilladelse til sambenyttelse af lejligheden og hovedanpartshaverens egen lejlighed. Lejligheden blev solgt til hovedanpartshaveren den 19. december 2012 med overtagelsen den 31. december 2012.

Lejligheden anses herefter at have været stillet til rådighed for selskabets hovedanpartshaver. Selskabet har derved ikke oppebåret den lejeindtægt, som kunne være opnået ved udlejning af lejligheden til markedslejen.

SKAT har beregnet den fikserede leje som 8 % af den seneste offentlige ejendomsvurdering, jf. TfS1984,274HR, svarende til 60.000 kr. for perioden 1. december 2011 til 31. maj 2012. Landsskatteretten kan tilslutte sig den skønsmæssigt fastsatte leje.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse.