Kendelse af 23-02-2016 - indlagt i TaxCons database den 22-04-2016

Landsskatterettenstadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af SKATs afgørelse, at klager har drevet virksomhed med vinhandel siden 2006, og at klagerens ægtefælle, der afgik ved døden i januar måned 2006, inden da har drevet samme virksomhed fra 1999 til 2006. Det fremgår samtidigt, at der har været underskud i hele perioden 1999-2012, og at det samlede underskud i årene 2006-2012 har udgjort 623.138 kr.

Det fremgår også, at SKAT har nægtet fradrag for underskud i årene 2009-2011 jf. tidligere afgørelser. Ingen af disse ses at være klagebehandlet, hverken i et skatteankenævn eller i Landsskatteretten.

Sammen med klagen er der indsendt dokumentationer for driftsudgifter og materialeforbrug for indkomstårene 2011 og 2012. Sammentællingerne svarer beløbsmæssigt til de selvangivne underskud for disse to år. Der er således ingen indtægter i virksomheden.

For det påklagede indkomstår 2012 har klageren selvangivet et underskud på 129.133 kr. Ifølge en specifikation fra klageren, opgøres udgifter til lastbiler i form af forsikringer, vægtafgift, dieselolie og reservedele til i alt 38.260 kr. ud af beløbet på 129.133 kr. Herefter er der et restbeløb på 90.873 kr., der vedrører bygningsomkostninger, kontorartikler og telefon.

Siden virksomhedens start er der selvangivet følgende resultater af virksomhed før renter:

I brev af 13. juli 2013 til SKAT, beskriver klageren virksomhedens udvikling 2006-2011 således:

”... år 2006 og 2007anvendes til at udrede over 3000 dokumenter og båndoptagelser, der beviser at dansk Skattepersonel i 1984-2000, ødelagde [person1] og [person2] og [person3]s Virksomheder med falske Afifts, Skattekrav og falske sigtelser for hermed, for at beskytte afgifts storskyldner [virksomhed1] A/S´s Konkurrenceevne og gæld til [by1] Toldkammer og Toldkammerets begåede regnskabsbedrag.

År 2007 og 2008 anvendes videre til at reparere, vedligeholde og opbygning af virksomhedens 25 tons og 10 tons lastbiler, der i firserne var (og med et km. tal på 300.000 og 250.000 km fortsat er) i stand til at transportere over 600.000 flasker vin / 1.800.000 dåser øl m.m. om året fra Sydeuropa til kunder i Tyskland, Danmark og Sverige. Og jf. endnu opbevarede fortoldningsdokumenter,anslår dansk Told og Skat, at Virksomheden sparer ca. 800.000 kr. om året ved transport af egne vare,frem for at anvende udenlandske transportøre.

I Oktober 2008 stod lastbilerne klar med en farbriksgaranteret fremtidig driftssiukkerhed på mindst 700.000 km. pr. bil, og vi havde jf. vore (af Skat endnu ikke besvarede) breve af den 03.12.2008, 03.01.2009, 29.01.2009, 31.01.2009, 16.03.2009 og den 22.04.2010 m.fl. Indgået bindende aftaler om køb og salg af vin for julehandel.

I et udateret brev af November 2008 skriver Dansk Skat i overtrædelse af EU-Etableringsret, at Skat har frataget vor Vinafgiftsregistreringer ?,og påstår jf, båndet citat “annuller jeres aftaler. I kommer aldrig til at handle med vin igen”?. Direktoratet meddeler efterfølgende at Dansk. Skats tvangsafregistrering er ulovlig,derfor undlader Skat efterfølgende at fratage os vore øl og emballageregistreringer, men fastholder mod vor ønske inddragelsen af vor Vinafgiftsregistrering. ?.

År 2009, 2010 og 2011 må vi som følge af Skats øvre lovovertrædelser omlægge vor planlagte handel med vm, til handel med øl, hovedsalig for transport og videresalg til fhv. handelspartnere i Sverige. Handels omlægningen kræver igen, jf. sagens materiale faktura, udvidede opbygninger og anlæg til vore lastbiler på 200.000 kr., nye markedsundersøgelser, og juridiske undersøgelser af Skats ulovlige tvangs - afrigistreringer og dertil hørende formålsløse henvendelser til Skat.

År 2009, 2010 og 2011 påbegynder vi ligeledes. (som meddelt til Dansk Skat i vor brev af 10.10.2011, 20.01.2012, 06.02.2012, 03.03.2012, 13.03.2012 og den 23.04.20l2 m.fl.) renovering og nybygning af 120 kvadratmeter demonstrations, kontor og mødelokaler, samt 75 kvadratmeter lagerlokaler og 50 kvm. Reparations og holdeplads til vore lastbiler, opbygninger der til dato har kostet over 350.000 kr.

Dermed er der i perioden 2007-2011 investeret ca.. 600.000 kr. i dokumenteret vareforbrug i [virksomhed2], hertil kommer udgifter på over 60.000 kr. til Vægtafgifter, Forsikringer og Dieselolie m.m. til vor 25 tons lastbil, der har transporteret materialerne til Virksomhedsopbygninen.”

SKAT har opgjort et rådighedsbeløb til privatforbrug med udgangspunkt i, at husstanden består af klageren og dennes søn, og oplyser samtidig, at sønnen hverken har formue eller indkomst.

SKAT har opgjort husstandens rådighedsbeløb til privatforbrug til 45.205 kr. således:

SKAT oplyser, at det gennemsnitlige privatforbrug for årene 2009, 2010 og 2011 har udgjort 189.000 kr.

SKATs afgørelse

SKATs afgørelse af 9. august 2013 er begrundet således:

”...

Begrundelse:

Underskud af virksomhed:

Ifølge din selvangivelse 2012 ses du at medregne underskud af virksomhed på kr. 129.113.

Som omtalt i tidligere år - Skats kendelser af 2009-2011 - kan du ikke fratrække underskud da der ikke er tale om drift af erhvervsrnæssig virksomhed. Driften er ikke rentabel.

Driften har siden 1999, og frem til d.d. været drevet med underskud. Du ses at “overtage” virksomheden i 2006 fra tidligere ægtefælle.

...

Sættes egen lønnen til kr. 50.000 pt. år svarer det til en samlet egen løn på kr. 350.000, som skal tillægges underskuddene. I skattemæssige henseende bliver det akkumulerede underskud på kr. 973.138, når rentabiliteten skal vurderes.

Ud fra der ofte ingen omsætning har været eller denne har været meget begrænset igennem årene, kan driften ikke henføres til erhvervsmæssig drift.

Driften ses ikke at have et omfang eller intensitet af betydning, den giver underskud, og der har ikke været nogen egen løn i 7 år af samme årsag. Driften har således ikke været rentabel, og ses ikke at ville blive det.

...

Drift af virksomhed med disse karakteristika kan ikke fratrække underskud. jf. Skats juridiske vejledning afsnit C.C.1.3.l.

Der henvises i øvrigt til det i 2009-2011 skrevne fra Skat side om driften, og hvorfor den ikke anses, som erhvervsmæssig. Driften er omfattet af Nettoindkomstprincippet - Statsskattelovens § 4.

Da det nu er 2. år du selvangiver underskud af virksomhed trods du har fået kendelser på, at Skat ikke kan godkende dette, vil en fortsættelse heraf medføre, at sagen vil blive sendt til ansvarsvurdering, hvis du fortsætter hermed fremadrettet.

Privatforbrug 2012:

Ifølge din selvangivelse, og de angivne tal inkl. underskuddet på kr. 129.133 ses dit privatforbrug at udgøre kr. 45.205, hvilket er meget lavt.

Dette svarer til ca. kr. 3.750 om måneden til dækning af årets øvrige privatudgifter, som normalt vil være udgifter til f.eks. kost, licens, telefonsamtaler/abonnement, indboforsikringer, vedligeholdelse ejendom/bil, autodrift. gaver, fødselsdage, læge/tandlæge. brillekøb, ferie, almindelige dagligdags køb i øvrigt til husholdningen, sko- & tøjkøb, hobbyer, fritidsinteresser (biograf, restaurantbesøg).

Da husstanden ses at bestå af to voksne personer (dig, som din søn), hvoraf [person3] står uden indkomst i 2012 og tidligere år, har vi skønnet over din/husstandens indkomst for 2012, og tillagt denne kr. 95.000.

Det giver husstanden et samlet positivt privatforbrug på kr. 140.000 til dækning af to personer.

Skat vedlægger til orientering opgørelsen al dit privatforbrug 2012, som viser kr. 45.205 i kontantforbrug for årets øvrige privatudgifter ud fra de oplysninger vi har kendskab til.

I tilfældet her, hvor det skal dække to personers privatforbrug, jf. [person3] ingen indkomst har, kan det ikke lægges til grund uden andre oplysninger om årets finansiering af husstandens privatforbrug.

Sættes udgiften til kost for to personer til kr. 4.000 - kr. 4.500 pr. måned, vil ovenstående kontant- forbrug på kr. 45.205 være forbrugt ud fra denne ene privatudgift alene.

Skat har af nævnte grund skønnet over privatforbruget for 2012, og sat skønnet til kr. 95.000. Skønnet er bl.a. sket ud fra dit gennemsnitlige privatforbrug i perioden 2009-2011, hvor det er beregnet til et gennemsnit på kr. 189.000 pr. år.

I 2011 var dit kontantforbrug på kr. 235.000. I 2012 kan det kun beregnes til kr. 45.205 ud fra de oplysninger Skat kender til.

Med skønnet på kr. 95.000 bliver dit/husstanden privatforbrug nu kr. 140.000, jf. oven for. Dette betyder, at dit/husstandens privatforbrug i 2012 ligger væsentlig under gennemsnittet for de seneste tre år, men skønnet antages, at give plads til et antageligt privatforbrug for husstanden i 2012.

Du/husstanden bedes kommenterer det af Skat opstillede kontantforbrug, som er opgjort ud fra de oplysninger, som fremgår på dig og [person3], jf. Jeres skattemapper. Oplysninger, som bl.a. banker, [by2] Kommune m.m. har oplyst til Skat for indkomståret 2012 om indtægter, fradrag og formueforhold.

Til brug for vurderingen af årets privatforbrug. og Jeres kommentarer hertil bedes skatteregnskabet for 2012 også sendes til Skat. Regnskabet, som viser underskuddet på kr. 129.133. Der kan være forhold heri, som kan påvirke kontantforbruget, og som ikke er med i vores opstilling.

Lovregler:

SKM2002.70.HR og SKM2011.385.BR - skøn over privatforbruget

Skattekontrollovens § 5, stk. 3 og § 6 stk. 1 & stk. 6”

Klagerens opfattelse

Klagen er begrundet således:

”Dansk Skats årsopgørelse for 2012 påklages til [Skatteankenævnet]

D.13.07.2013 påklager vi skats ‘foreslag” af den 04.07.2013 (vedlagt denne klage).

D.10.10.2013 påklager vi at Skat har forfalsket [person1]s årsopgørelse 2012 og at vor klage af D.13.07.2013 ikke er besvaret af Skat.

D.30.10.2013 undlader Skat fortsat at besvare øvre klager, men påstår i stedet at Dansk Skat

D.09.08.2013 har afsagt kendelse i sagen. (uden at vedlægge kopi heraf)?.

D.04.11.2013 påklager vi Skats svar af 30.10.2013 og meddeler vi ikke har fået kendelsen.

Jf. Forvaltninfslov §3 er Skats medarbejder [person4] inhabil til at træffe afgørelser i [person1]s skatteforhold, jf. forvaltningsloven er dette problem administrativt. Vi anmoder [Skatteankenævnet] at pålægge Skatteministeriet at afsige kendelse over [person4] habilitet, så habil sagsbehandler i Skat kan sagsbehandle efter sagens faktiske forhold.

Såfremt Skatteankenævnet mener at øvre habilitetsforhold er irrelevant for nævnets sagsbehandling ønsker vi indledningsvis at Skatteankenævnet pålægger Skat at tilbagebetale de skatter som [person1] (under tvang)har indbetalt på Skats falske opkrævning på 79.733 kr. idet [virksomhed2]s igangsættelse er afhængig af beløbets udbetaling til varekøb.

Begrundelsen for øvre krav er som anført i vor klage til Skat af den 04.11.2011:

I.) At [virksomhed2] er uden salg og uden overskud, som følge af at firmaet er under opbygning, hvilket er meddelt og dokumenteret for Dansk Skat gentagende gange.

II.) At Skats medarbejder [person4] selv bekræfter øvre faktum den 04.07.2013, hvor han skriver at firmaet kun har været drevet med underskud. I den sammenhæng er det uansvarligt at [person4] ikke kan skelne en virksomhed i drift, fra en virksomhed under opførsel.

III.) At [person4] jf. Straffelov §145 er erstatningspligtig, når han helt upåvirket af egen øvre konstatering, efterfølgende opdigter et falsk overskud i [virksomhed2] på 95.000 kr. og udskriver skatter herpå?, som påklaget i vedlagte klage af den 13.07.2013, 10.10.2013 og den 04.11.2013.

IV.) At [person4] har 100 % kontrol over [person1]s indtægter og udgifter, som bevist i vedlagte klage af den 04.11.2013 m.fl. og dertil hørende [finans1] udskrift nr. 60-119 og de til Skat årligt anbefalet sendte årsregnskab og dertil hørende fakturakupier over drift og materiale- forbrug for opbygningen af [virksomhed2], som vi endnu engang vedlægger denne klage, ved bilag 001-112 år 2011 og bilag 0001-0130 år 2012 samt [finans1] udskrift nr. 60-119. der beviser at materialeforbruget til opbygningen af [person1]s firma og private forbrug alene er finansieret, jf. vedlagte [finans1] udskrift nr.60, af optaget lån omsat til obligationer med renter og udtræk heraf samt af de af Skats egne opgivet pensionsindtægter, der ikke giver mulighed for [person4] ulovlige beskatninger.

Vedr. [person4] hånlige postulat i hans brev af 04.07.2013, at [person1]s virksomhed er en hobby virksomhed der aldrig bliver rentabel ?,bør Skatteankenævnet iagttage, jf. vedlagte klage I.) og II.) af den 13.07.2013 og den 10.10.2013, at der er brugt over 22.000 arbejdstimer og over 700.000 kr. til opbygning af kontore lagerlokaler og renovering af virksomhedens 3 tons, 10 tons og 25 tons lastbiler, der pr. d.d. står klar til aftalte transporter, så snart Skat tilbagebetaler de ulovlige skatter som Dansk Skat har tvangsopkrævet af [person1] .

Vedr. [person4] private påstand, at udgifter til opbygning af virksomheder ikke er fradragsberettigede, ses det af Skats egen data base for tabte retsager, at både Vestre og østre Landsret har afsagt domme over, at alle anlægsomkostninger for opbygning af virksomheder er fradragsberettigede, i overensstemmelse med de løfter som Dansk Skats personale iht. telebåndede optagelser lovede [person1] før [person1] påbegyndte opbygningen af [virksomhed2], som anført i vedlagte klage II. side 2 af 13.07.2013 m.fl.”

Klagers bemærkninger dateret 10. januar 2016 til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

” Modtager. LANDSSKATTERETTEN. [...] d. 10/01-2016

Vedr. klage af 7/11-2013 til Skatteankenævnet. Skattestyrelsens Sagsfremstilling af 21/12-2015.

Landsskatteretten bedes give [person1] medhold i vor klage af 07.11.2013 til Skatteankenævnet, begrundet i vedlagte bilag 113-114, 138-143, 171-172, 176-179, 192, 207, 235. Af bilag 115 ses at Skatteankenævnet skulle have afgjort [person4] og [person5]’s Virksomhedsødelæggende Skattebedrag vedlagte bilag 104C-104H 8178, 0042, 0040) af 04.07.2013, inden Juli 2014.

For at sløre øvre Skattebedrag, og for yderligere at ødelægge starten af [person1]s firma har ledelsen i Skatteankenævnet i sammensværgelse med Skattestyrelsen, [person4], [person5], [person6], [person7], [person8], [person9] m.fl. i 11/2 år sagsforhalet en afgørelse, der jf. bilag 139 tager 2 minutter at løse?.

I vedlagt bilag 114,239,235,224,211,178-177,171,143A,138,129,109,106,108,097,0040 meddeler vi Skat at vore Spanske, Tyske, Franske, Britiske, Italienske, Tjekkiske, Østrigske, Svenske og Schweiziske handelspartnere taber omsætning pga. Skat DK’s falske skatteansættelser og løftebrud mod [person1]. Dette er meddelt leverandørernes Statsadvokater og EU Kommissionære i bilag 239, 235, 241, 224, 211, 169 m.fl. og i sagens efterfølgende track & Trace Post DK.

Af øvre anmeldelsers Told og Kontrakt Dokumenter ses at Familien [person1] solgte over 300.000 fl. vin og forhandlede over 234 million liter vin og øl inden for EU’s område i periode 1985-1990 før Skats forbrydelser ødelagde salget, hvilket Skat dk. har søgt skjult ved konstant at fremprovokere nye forbrydelser mod fam. [person1] / [virksomhed2] / [virksomhed3], nu i kraft af [person4]’s falske ansættelser der har blokeret starten i over 21/2 år, se Sec I. Rapport DDR IV. side 26-124 og øvre afs. 1 og 2’s bilag m.fl.

Vedr. Skattestyrelsens manipulerende “sagsfremstilling” i side 1-8 af den 21.12.2015 er denne iht. bilag 239, 235, 224, 215 sec.2, 211, 207, 192, 178-179, 169, 138A m.fl. i overtrædelse af Straffelov §125 st.2), §142, §145, §155-158, §162, §114 m.fl. og Landsskatteretten skal iagttage:

I.) [person6] misbruger 7 ud af 8 sider til at “sagsfremstille” og tilsløre at Skat dk. ikke har overhodt de Skattefradragsløfter, som Skat dk. gav [person1] i 2006 mod at [person1] inversterede over 1.000.000 kr. i Danmark fremfor i Tyskland, se vedlagt bilag 107 sec.3, 127 sec. 2, 170A, 171 sec. 4-7, 176 sec.2, 235.

II.) [person6] skal redegøre for hvorfor han spilder Skatteydernes penge på at “Sagsfremstille og tilsløre øvre skattefradragsmæssige løftebrud, når vi i klage af den 07.11.2013 til Skatteankenævnet klart har skrevet at Nævnet ikke skal behandle spørgsmålet om fradragsret?

III.)Og vi skal igen meddele at Landsskatteretten IKKE skal tage stilling til om [person1]s udgifter på over 1.000.000 kr. til klargøring af [virksomhed2]’s lastbiler er fradragsberettiget. Jævnfør bilag 170A-170E, 169, 211-212 m.fl. indgår den del af sagen i vor anmeldelse af Skat dk. til EU Kommission, for overtrædelse af EU’s Konkurrencedirektiv, fordi Tysk [virksomhed4] mistede salg af erhvervsgrund, bygning, arbejdspladser og salg af materialer m.m. til [person1], fordi [person1] lod sig lokke af Skat dk’s falske skatteløfter i 2006.

IV.) Hvis Skat dk. i 2006 havde ladet være at lyve om skattefradragene i bilag 107 afs.3, 127 sec.2, 170A, 171 sec.4-7, 176 sec.2, 178 sec2, 235 IV.) m.fl. og ærligt sagt, I kan ikke få Skattefradrag i Danmark, så havde vi med det samme i 2006 startet og inversteret i [by3] i Tyskland og

[virksomhed2] /[person1], vor Spanske, Tyske, Franske, Italienske, Britiske, Tjekkiske, Østrigske, Svenske, Schweiziske handelspartnere havde været i gang med salg og transport af Vin, Spiritus og øl m.m. for 7 år siden, fremfor at diskutere med bestukne kriminelle løgnagtige Danske Skattefantaster, se bilag 178, 192, 207, 224, 235 m.fl.

V.) jf. klage af den 07.11.2013 til Skatteankenævnet skal Landsskatteretten sagsbehandle at [person10] iht. Bilag 104 C - 104 H har opkrævet falske Skatter af [person1], og Landsskatteretten skal iagttage:

1.) [person6] undlader at oplyse at [person1] er CVR. Registreret i nr. [...1] indtil 08.07.2014, se bilag 143A, og misbruger fortielsen til at sammenblande [person1]s private leveomkostninger med den million lånte kroner, som [person1] i ren erhvervshenseende har brugt til renovering / reservedele til sine 25 tons, 15 tons, 10 tons, 3 tons lastbiler for at kunne indsætte disse i handel og transport af vin øl m.m. i Europa, så snart Landsskatteretten underkender [person4]s bedrag i bilag 104F-H,104C-D.

2.) Købet af Øvre reservedele har intet med [person1]s privatforbrug at gøre. Og det er klart at efterhånden som lastbilerne er færdigbehandlet falder og standser forbruget/købet af reservedele dæk, maling, opbygningsmaterialer m.m.. [person1]s private forbrug har ikke ændret sig de sidste 10 år, og det ved Skattebedragerne [person4] og [person6] udmærket, da han opstillede bilag 104 C, idet vi mere end en gang har sendt ham, Skat alle de faktura, bilag der vedrører [person1]s udgifter til reservedele, dæk, udstyr m.m til øvre lastbiler i tid 2006 - 2014 se bilag 178, 176, 139-140 II.)-142, 143, 094,0066.

3.) [person6] er i åbenlys løgn overfor Landsskatteretten når han påstår vi ikke har gjort indsigelser mod [person4] falske privatforbrug opstilling i bilag 104 E,som [person4] den 09.08.2013 misbruger til at fremprovokere en falsk årsopgørelse 2012, i vedlagte bilag 104 F - 104 H mod [person1], og meddeler at [person1] firma har overskud og skal betale skat, upåvirket af at han lige har sagt at firmaet er underskudsgivende?. Jævnfør bilag 235, 178, 176, 139-143, 109, sec I. bilag 0042, 0040 m.fl. har vi konstant gjort indsigelser mod [person4] falske skatteansættelser, jævnfør bilag 109 m.fl. uden at Skat dk. har gidet at svare på vore klager. Og jævnfør bilag 127 sec.5, 164 sec.7 m.fl. (tilføjet med håndskrift: Har [person4] og [person5] holdt klagerne skjult for ministeren).

Ligeledes er Skat dk. konstant gjort opmærksom på at vore udlandske handelspartnere og vi taber penge på Skat dk’s. debile håndtering af sagen, som [person6] nu yderligere har været med til at sagsforhale i 21/2 år, hvilket har medført krav om arrest og erstatningsforfølgelse på ham og [person4] & Co. overfor de Stater hvis virksomheder har lidt tab pga. de Danske Skatteforbryderes ødelæggelser. Og jævnfør disse forbrydelser har [person4] iht. bilag 0040’s fremsatte erstatningskrav /107 sec.5-7, været total Inhabil som sagsbehandler siden 02.08.2011. Hvilket forklarer hvorfor han jævnfør bilag 178, 176 sec.4 m.fl. forsøger at ødelægge [person1]s firmastart med falske skattekrav for 2012 og 2013.

4.) Foruden i bilag 104 F - H at beskatte [person1] for overskud i Virksomhed, samtidig med at [person4] siger at Virksomheden giver underskud, og derfor ikke kan fratrække istandsættelses udgifterne til Lastbilerne, som kun kan fratrækkes hvis Virksomheden giver overskud se bilag 113, 235 Ill.), 176 sec.5, 140-143, 128 sec.2, 112 Ill.) - IV), 107 sec.7 m.fl., påstår Skatteforbryderne [person4] og [person6] If. bilag 104D sec.4, at [person1]privatforbrug SKAL være meget højere end 45.205kr.?

A.) [person1]s privatforbrug er på under 20.000 kr. om året, dette vedrører kost, sanitæt, vedligehold af hus, som efter Skats eget vurdering i bilag 104G er i dårlig stand, alle andre udgifter i [person4] fantasi opstilling i bilag 104D er fremmed for [person1] 91 år, siden 2006. Vedr. [person3]s levevis og forbrug har [person4] ingen grundlag for at blande dette sammen med [person1]s. Som det fremgår af Skats årlige besøg på [adresse1], [by4], ved Skat iht. båndoptagelser og med denne klages vedlagte bilag, at [person3] er mere i udland, for at afsløre og melde skatteforbryder som [person4] & CO, og så længe [person3]’s forbrug holder sig inden for skattefradraget, (der af Folketinget er sat for at kunne dække folks privat forbrug, og ofte også husleje m.m.) så rager det ikke kapatalisterne [person4] & CO.

B.) Forhåbentlig er Landsskatteretten bekendt med, at over 300.000 danske pensionister’s private forbrug er under 25.000 kr. om året, en statistisk kensgerning for at kunne gøre plads for [person4] og [person6] & Co. overdådige lønninger og forbrug, der I gennemsnit er fra 3-8 gange større end andre embedsmænd i Europa. Hvilket jf. bilag 138A, 0042, 0010, 224 m.fl. har medført statsbankerot. Med en deraf kommende nedgang på mindst 50 % i løn på alle offentlige ansatte, derefter kan vi så beskatte [person4] og [person6] m.fl. for at deres privatforbrug er faldet.

C.)Videre ved Landsskatteretten at studerende inklusiv husleje, vand, el, varme, privatforbrug lever for 65.000 kr. om året, det samme med bistandsmodtagere og flygtninge får 50 kr. om dagen til privatforbrug. Der er opstået stor vrede over den flabede behandling Skat har udøvet mod [person1] og vore muligheder for Virksomhedsstart. Vi beder Landsskatteretten ikke at gøre sagen værre og rette ind efter vor klagepunkter, og afsluttende se at [person4] bedrag i bilag 104 F - 104 D ligeledes har ødelagt [person1]s mulighed for at modtage 2 x 17.000 kr. i ældrecheck, ødelagt [person1]s varmetillæg, forhøjet [person1]s ejendomsværdiskat, og opkrævet ulovlig AM-bidrag, hvilket beviser at [person4] har handlet i bevidst ødelæggende ondsindethed som fremsat i bilag 106 sec. 5.”

Landsskatterettens afgørelse

Formalia

Det er klagerens opfattelse, at sagsbehandleren i SKAT er inhabil.

Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis

Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.

Det fremgår af forvaltningslovens § 3, stk. 1 og 3.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har godtgjort, at SKATs sagsbehandler opfylder nogen af disse betingelser for inhabilitet.

Forventningsprincippet

Klageren oplyser, at det fremgår af båndede optagelser, at SKAT har oplyst, at der er fradrag for anlægsomkostninger til opbygning af klagerens virksomhed. Der foreligger således ikke nogen formel tilkendegivelse fra SKAT.

Forventningsprincippet indebærer, at en borger under visse betingelser kan støtte ret på en (forkert) forhåndstilkendegivelse fra en myndighed, selvom dette vil indebære, at borgeren får en retsstilling, der ikke er i overensstemmelse med skattereglerne – man kalder det, at borgeren får en retsbeskyttet forventning.

Indledningsvis bemærkes det, at en uformel forhåndstilkendegivelse som altovervejende hovedregel ikke er bindende for SKAT. Det fremgår af Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOU nr. 1993.212.

I sagen havde en skatteyder klaget til ombudsmanden over en skatteansættelse fra en kommune. Skatteyderen mente at kunne støtte ret på en oplysning fra skatteforvaltningen om fradragsret for drifts- og renteudgifter vedrørende sin ægtefælles ejendom, hvorfra skatteyderen drev en lydklinik. Ombudsmanden udtalte, at en uformel forhåndsbesked fra skatteforvaltningen som hovedregel ikke er bindende. Denne hovedregel kan dog fraviges, hvis skatteyderens forventning om den fremtidige skatteansættelse hviler på et kvalificeret grundlag, herunder bl.a. at skatteyderen kan dokumentere, at der er skabt en forventning om den fremtidige skatteansættelse, og denne forventning hviler på et objektivt grundlag. Ombudsmanden udtalte videre, at det er et mindstekrav, at skatteyderen har foretaget handlinger i tillid til rigtigheden af tilkendegivelsen eller har indrettet sig herpå. Endvidere må det kræves, at skatteforvaltningens tilkendegivelse er afgivet på et fuldstændigt og korrekt grundlag, og at tilkendegivelsen ikke er klart i uoverensstemmende med lovgivningen.

En uformel forhåndstilkendegivelse kan således helt undtagelsesvis blive bindende for myndigheden, hvis en række betingelser er opfyldt. Efter retspraksis skal følgende betingelser alle være opfyldt, hvis en borger skal kunne støtte ret på en forhåndstilkendegivelse:

Landsskatteretten mener, at klageren ikke kan støtte ret på de påståede båndede telefoniske tilkendegivelser fra SKAT. Landsskatteretten har lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret indholdet af de telefoniske tilkendegivelser. Klageren har således ikke godtgjort, hvad de påståede tilkendegivelser gik ud på, herunder om de var entydige, positive og uden forbehold. Det er heller ikke godtgjort, hvilke forudsætninger og oplysninger, der lå til grund for SKATs påståede tilkendegivelser.

Dermed har klageren ikke en retsbeskyttet forventning om, at hun har ret til fradrag for anlægsomkostninger til opbygning af virksomheden.

Erhvervsmæssig virksomhed

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM 2007.107.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Vurderingen af, om en virksomhed har været erhvervsmæssigt drevet, skal foretages på baggrund af driften og driftsformen i de påklagede indkomstår, herunder de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, som er offentliggjort i SKM2005.519.LSR.

Der lægges også vægt på, om virksomheden har været drevet med en tilstrækkelig høj intensitet. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 7. december 1999, som er offentliggjort i TfS 2000, 16, og til Østre Landsrets dom af 11. maj 2006, som er offentliggjort i SKM2006.428.ØLR.

I 2012 var der slet ingen omsætning i virksomheden. Med henvisning hertil opfyldte virksomheden ikke kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet. Allerede af denne grund kan virksomheden ikke anses for erhvervsmæssigt drevet i indkomståret 2012.

Det bemærkes også, at klageren i indkomståret 2012 har haft regnskabsmæssigt underskud i virksomheden, der ikke har levnet plads til en driftsherreløn ved siden af. Underskuddet skyldes, at der ikke har været nogen omsætning, men udelukkende været afholdt udgifter til driftsomkostninger og materialeforbrug.

Klageren har ikke godtgjort, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn. Der er henset til at der, efter klagerens egne oplysninger, ikke har været omsætning i 2011 og i 2012, og at der har været selvangivet underskud siden klagerens overtagelse af virksomheden fra sin afdøde ægtefælle i 2006. Der har tillige også været underskud i virksomheden siden ægtefællens start af virksomheden i 1999.

Disse forhold gør også, at der efter Landsskatterettens opfattelse ikke er tale om udgifter i forbindelse med opstart af virksomhed.

Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2012. Dermed har klageren ikke fradrag for underskud af virksomheden, uanset hvilke udgifter der fratrækkes ved opgørelse af underskuddet, dvs. uanset om udgifterne til klargøring af lastbilerne fratrækkes ved opgørelsen af underskuddet eller ej.

Den påklagede afgørelse, hvor fradrag for virksomhedsunderskud er ændret til 0 kr., stadfæstes derfor.

Skønsmæssig forhøjelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der er henvises til Højesteretsafgørelsen refereret i SKM2011.208H.

Det fremgår af den privatforbrugsopgørelse, som SKAT har udarbejdet, at klagerens husstands rådighedsbeløb til privatforbrug i indkomståret 2012 udgjorde 45.205 kr.

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at dette beregnede rådighedsbeløb til privatforbrug ikke giver mulighed for, at klagerens husstand klageren/klagerens husstand kan have et rimeligt privatforbrug, hvorfor SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst.

Klageren har ikke påpeget konkrete fejl i SKATs opgørelse af rådighedsbeløbet, og Landsskatteretten lægger yderligere til grund, at det beregnede rådighedsbeløb på 45.205 kr. til privatforbrug skal dække to personers udgifter til kost, forsikringer, vedligeholdelse af ejendom og eventuel bil, eventuel autodrift, gaver, læge og tandlæge m.v.

Efter den skønsmæssige forhøjelse ligger privatforbruget på linje med det forbrug, klageren har haft i tidligere indkomstår. Landsskatteretten lægger til grund, at det gennemsnitlige privatforbrug for årene 2009, 2010 og 2011 af SKAT er beregnet til at udgøre ca. 189.000 kr. Klageren har ikke sandsynliggjort, at privatforbruget i indkomståret 2012 var væsentlig lavere end privatforbruget i årene forinden.

Derfor er der ikke grundlag for at ændre skattemyndighedernes forhøjelse af den skattepligtige indkomst, og afgørelsen stadfæstes på dette klagepunkt.