Kendelse af 22-06-2015 - indlagt i TaxCons database den 14-08-2015

Skatteankenævnet har fundet, at indkomstårene 2005-2007 kan genoptages ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. § 27, stk. 2, 1. pkt.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren ejer ejendommen [adresse1], [by1]. Ejendommen blev købt pr. 31. december 2000, jf. slutseddel af 27. december 2000 af klagerens far. Ejendommen er registreret som benyttelse til frugtplantage med en lejlighed. Der er foretaget ejerboligfordeling på hovedhuset. Efter det oplyste består ejendommen ud over hovedhuset af en længe ([adresse2]).

Klageren og ægtefællen bebor ejendommen [adresse1]. Det er oplyst, at klagerens far har beboet 1. salen. Ifølge folkeregisteroplysninger har klagerens far været tilmeldt på ejendommen i perioden 10. juli 1973-8. januar 2012. Det er oplyst, at klagerens datter har beboet længden. Klagerens datter har ifølge folkeregisteroplysninger været tilmeldt på ejendommen i perioden 6. juli 2000-30. september 2011.

Klageren ejer derudover ejendommen [adresse3], [by2], der er købt pr. 1. april 2004, jf. slutseddel af 27. november 2003. Ejendommen er registreret som en blandet benyttet erhvervsejendom med beboelse og forretning. Det er oplyst, at ejendommens 1. sal siden anskaffelsen har været udlejet til beboelse. Stueetagen og kælderen har været udlejet til erhvervsmæssig anvendelse siden 15. august 2006. Klagerens datter har været tilmeldt på ejendommen i perioden 30. september 2011-15. august 2014.

Klageren har ejet ejendommen [adresse4], [by2]. Klageren købte ejendommen pr. 1. januar 2001, jf. skøde af 17. januar 2001. Ejendommen er registreret som en beboelsesejendom. Klagerens mor har beboet ejendommen fra 10. juni 2001 frem til sin død i 2008. Klageren har overfor SKAT oplyst, at klagerens far ifølge mundtlig aftale overtog lejemålet af ejendommen, og at faderen afholdte alle udgifter på ejendommen. Klagerens far har ifølge folkeregisteroplysninger været tilmeldt på ejendommen siden 8. januar 2012. Klageren har ifølge folkeregisteroplysninger været tilmeldt på adressen i perioden 1. august 2003-12. marts 2004.

Klageren solgte pr. 19. august 2009 ejendommen beliggende [adresse4] til sit holdingselskab [virksomhed1] ApS for 1.800.000 kr. Købesummen pr. 1. januar 2001 udgjorde 1.140.000 kr.

Ejendommen er registreret som en beboelsesejendom. Ejendommen har i klagerens ejerperiode været selvangivet som en udlejningsejendom og har indgået i virksomhedsordningen. SKAT har konstateret, at der i regnskabet for 2009 er anført en fortjeneste ved salget af [adresse4] på 514.005 kr., som er overført til egenkapitalen, således at fortjenesten ikke er selvangivet som skattepligtig indkomst.

Ved henvendelse fra [by1] Kommune den 19. januar 2011 blev SKAT forespurgt om, hvorvidt klageren var registreret med lejeindtægt ved udlejning af ejendommen på [adresse1].

Baggrunden herfor var, at klagerens datter havde ansøgt om boligstøtte den 9. august 2005 vedrørende [adresse2] gældende fra den 1. august 2005. Ansøgningen om boligstøtte blev ikke bevilget.

Klagerens datter havde indsendt fornyet ansøgning om boligstøtte den 1. marts 2007 gældende fra den 1. marts 2007. Boligstøtten blev bevilget fra 1. marts 2007 og indtil 30. november 2011.

Klageren har underskrevet begge ansøgninger som udlejer og ejer af ejendommen.

SKAT fremsendte anmodning til klageren den 11. februar 2011 om materiale for indkomstårene 2009 og 2010 vedrørende udlejning af ejendomme, herunder bl.a. lejekontraker vedrørende [adresse2] samt avanceopgørelse vedrørende salget af [adresse4]. Fristen for indsendelse af materiale var den 7. marts 2011.

Klageren indsendte ikke det ønskede materiale trods SKATs gentagende rykkerskrivelser. SKAT kontaktede herefter den 25. marts 2011 Borgerservice, og den 2. maj 2011 modtog SKAT fra [by1] Kommune lejekontrakt af 1. august 2005 samt de to ansøgninger om boligstøtte.

Det fremgår af lejekontrakten, at boligen er på 100 m² og består af 3 værelser, selvstændigt køkken og bad. Det fremgår endvidere, at huslejen udgjorde 90.000 kr. årligt samt et a conto varmebidrag på 9.000 kr. pr. år. Dette fremgår tillige af ansøgning om boligstøtte af 9. august 2005.

Det fremgår af ansøgning om boligstøtte af 1. marts 2007, at huslejen årligt udgjorde 94.800 kr., varmebidrag 6.000 kr. og tv-licens 1.600 kr.

Det fremgår af lejekontrakten, at datteren har lejet [adresse2] siden den 1. august 2005 indtil den 1. december 2010. Klageren har overfor SKAT oplyst, at datteren herefter reelt kun har haft postadresse der, da hun opholdte sig hos sin tidligere samlever sammen med parrets 2 børn.

Det fremgår af sagen, at SKAT fra den 2. maj 2011 og frem gentagende gange rykkede for bl.a. avanceopgørelse vedrørende salget af [adresse4] samt regnskab for indkomståret 2009.

Den 14. juni 2011 modtog SKAT årsrapport for udlejningsejendomme for 2009, hvoraf SKAT bl.a. konstaterede, at ejendomsskatterne var bogført med mere end de reelle ejendomsskatter, og at udlejningen af [adresse2] ikke indgik. SKAT indkaldte herefter yderligere materiale herfor samt avanceopgørelse vedrørende salget af [adresse4], da denne stadig ikke var modtaget.

Herefter rykkede SKAT gentagende gange for det manglende materiale og indkaldte klageren til møde. Klageren afstod dog fra at deltage i mødet.

SKAT udsendte herefter forslag til ændring af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2005-2009 den 16. september 2011 med følgende forhøjelser:

Overskud ved udlejning af [adresse2] til klagerens datter blev for perioden 1. august 2005-28. februar 2007 opgjort i overensstemmelse med det i boligstøtteansøgning af 9. august 2005 oplyste. Perioden 1. marts 2007-31. december 2009 blev opgjort i overensstemmelse med det i boligstøtteansøgning af 1. marts 2007 oplyste.

Overskud ved udlejning af [adresse2] til klagerens datter blev opgjort i overensstemmelse med det oplyste i de to ansøgninger om boligstøtte, således:

SKAT har anvendt den fordeling af udlejningsejendommen med [adresse1], som klageren har anvendt for 2004 med 29 %. Ejendomsværdiskatten for 2005 er nedsat med 29 % i 150 dage af 9.162,30 kr. For 2006-2009 er ejendomsværdiskatten nedsat med 29 % i 360 dage af 9.162,30 kr.

Ejendomsavancen vedrørende [adresse4] blev af SKAT opgjort således:

De af SKAT forslåede ændringer er foretaget med henvisning til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, § 6, stk. 1, litra a, ligningslovens § 14, stk. 1 samt skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT har endvidere anført, at sagen efter endt behandling vil blive sendt til ansvarsvurdering.

Den 30. september 2011 modtog SKAT indsigelser fra klagerens repræsentant, hvoraf fremgik, at klageren ikke var enig i det fremsendte forslag.

Den 5. oktober 2011 udsendte SKAT afgørelse vedrørende de pågældende indkomstår, hvor SKATs forslag til ændring blev fastholdt.

SKAT har efterfølgende overfor skatteankenævnet indstillet, at klageren godkendes fradrag for vedligeholdelsesudgifter på [adresse2] med 10.000 kr. årligt, dog således at der alene godkendes et forholdsmæssigt fradrag på 4.000 kr. for indkomståret 2005, da ejendommen først blev udlejet til datteren fra 1. august 2005.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har fundet, at SKAT har været berettiget til at genoptage indkomstårene 2005-2007 ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skatteankenævnet har endvidere fundet, at klageren er skattepligtig af objektiv lejeindtægt for indkomstårene 2005-2009, og at klageren er skattepligtig af avance ved salg af ejendom i 2009.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at forslag til ordinær ændring af indkomstansættelsen, kan ske frem til 1. maj i det fjerde år efter udløb af indkomståret.

Fristen for ordinær ændring af indkomstansættelserne for 2005-2007 er således udløbet på tidspunktet for SKATs ændring af indkomstansættelserne ved SKATs fremsendelse af forslag den 16. september 2011.

Herefter kan der alene ske ekstraordinær ændring af indkomstansættelserne for 2005-2007, efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

Det er skatteankenævnets opfattelse, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af klagerens selvangivelse for indkomstårene 2005, 2006 og 2007, idet klageren ved ikke at selvangive overskud ved udlejning af [adresse2] til sin datter har handlet groft uagtsom eller med fortsæt jf. reglerne i skattekontrollovens § 16, hvorfor der kan ske genoptagelse af indkomstansættelserne, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det er konstateret, at der er udfærdiget og underskrevet lejekontrakter for hele udlejningsperioden fra den 1. august 2005. Lejekontrakterne er anvendt som grundlag for at ansøge om boligydelse, og klageren burde have vidst, at lejeindtægten, som den fremgår af lejekontrakten er skattepligtig indkomst, og at den dermed skal selvangives.

Fristen for at SKAT kan genoptage en indkomstansættelse på grund af nye oplysninger, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, løber fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde forslag tilansættelsesændring.

På tidspunktet for modtagelsen af mail fra [by1] Kommune den 19. januar 2011 havde SKAT ikke de fornødne oplysninger til at kunne udarbejde et forslag til ændring af indkomstansættelserne for 2005- 2007.

SKAT har udsendt adskillige anmodninger til klageren om at indsende materiale, uden at materialet efterfølgende er indsendt.

Først den 2. maj 2011 modtog SKAT lejekontrakterne om udleje af [adresse2], hvorfor fristen på 6 måneder for genoptagelse af indkomstansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 først løber fra dette tidspunkt. Forslaget blev udsendt den 16. september 2011, hvorfor fristen for genoptagelse af selvangivelsen på 6 måneder er overholdt.

For så vidt angår udlejningen af [adresse2] har skatteankenævnet anført, at overskud ved udlejning af fast ejendom er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1 litra b, og at der er fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er ikke fremlagt dokumentation for vedligeholdelsesudgifter, men skatteankenævnet har i overensstemmelse med SKATs indstilling, og i overensstemmelse med repræsentantens anmodning, fundet, at der kan godkendes skønsmæssigt fradrag for vedligeholdelsesudgifter med 10.000 kr. årligt, dog alene med et forholdsmæssigt fradrag på 4.166 kr. for indkomståret 2005, da ejendommen først blev udlejet fra den 1. august 2005

For så vidt angår ejendomsavancen ved salg af [adresse4] har skatteankenævnet anført, at fortjeneste ved salg af fast ejendom er skattepligtig, jf. ejendomsavancebeskatningslovens§ 1. Ejendomme som er omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 kan sælges skattefrit, hvis ejendommen har tjent som bolig for ejeren.

Ejendommen beliggende [adresse4] har været udlejet til klagerens mor siden anskaffelsen af ejendommen og ind til hendes død i 2008. Ejendommen har i hele klagerens ejerperiode indgået i virksomhedsordningen.

Det er en forudsætning for at ejendommen kan indgå i virksomhedsordningen, at ejendommen er anvendt 100 % erhvervsmæssigt, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1. Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 3, at anvendes en ejendom både privat og erhvervsmæssigt, indgåralene den erhvervsmæssige del af ejendommen i virksomhedsordningen.

Hele ejendommen har indgået i virksomhedsordningen i indkomstårene 2003 og 2004, hvor klageren i en periode på 7 måneder har haft folkeregisteradresse på ejendommen. Klageren har endvidere for indkomståret 2003 fået overført ikke udnyttet personfradrag fra sin ægtefælle. Det fremgår af personskattelovens § 10, stk. 3, at det er en forudsætning for overførsel af uudnyttet personfradrag fra en ægtefælle, at man er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udgang. Skatteankenævnet har henvist til SKM2013.96.BR og SKM2013.135.BR.

Det er herefter skatteankenævnets opfattelse, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at [adresse4] reelt har tjent som bolig for ham, hvorfor ankenævnet er enig med SKAT i, at fortjeneste ved salg af ejendommen er skattepligtig efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 1.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for de af SKAT gennemførte forhøjelser for indkomstårene 2005-2009, idet klageren ikke er skattepligtig af fikserede lejeindtægter, jf. statsskattelovens § 4.

De gennemførte forhøjelser for så vidt angår indkomstårene 2005-2007 er ugyldige, idet betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ikke er opfyldt, ligesom SKAT ikke har opfyldt begrundelseskravet ved anvendelsen af § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT har ligeledes ikke iagttaget reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Der er endvidere nedlagt påstand om, at ejendommen beliggende [adresse4] har tjent som bolig for klageren i en del af den periode, hvor han har ejet ejendommen, hvorefter den opnåede avance ved salget af ejendommen i indkomståret 2009 er skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Repræsentanten har anført, at klageren og hans datter den 1. august 2005 indgik en lejekontrakt, hvoraf det fremgår, at datteren skulle betale 9.000 kr. pr. måned for henholdsvis leje samt aconto varmebidrag. Da datterens økonomi var ganske dårlig, som følge af en skilsmisse, opkrævede klageren ikke den aftalte husleje, hvorfor klageren aldrig modtog betaling fra sin datter, men derimod eftergav hende huslejen.

Da klageren ikke modtog betaling af husleje, indtægtsførte han ikke nogen husleje i rubrik 37 i de i sagen omhandlende indkomstår. Selvangivelse med bilag for indkomståret 2007, hvoraf fremgår, at der ikke er selvangivet lejeindtægter, blev fremsendt til SKAT den 2. juli 2008.

Når klageren ikke selvangiv lejeindtægter i de omhandlende indkomstår, var dette foranlediget af klagerens retsvildfarelse, idet klageren ikke var bekendt med den særlige praksis, hvorefter der ved udleje i familieforhold skal ske beskatning af den objektive lejeværdi – dvs. markedslejen – uanset, om man som udlejer opkræver en leje, som ligger under markedslejen, eller helt undlader at opkræve lejebetalingen.

For så vidt angår salget af ejendommen [adresse4] har repræsentanten anført, at klageren på grund af ægteskabelige problemer flyttede ind på ejendommen i en periode på 7 måneder fordelt over indkomstårene 2003 og 2004. Klageren boede således i denne periode sammen med sin mor, og det var hensigten, at han skulle vedblive at bo på ejendommen, således at moderen skulle have et nyt lejemål. Årsagen hertil var den, at klageren ikke havde råd til at købe eller leje anden ejendom, idet der på tidspunktet var udsigt til en skilsmisse med ægtefællen, fordi de ikke kunne leve sammen. Parret besluttede sig imidlertid for at flytte sammen igen, idet de ville forsøge at bygge videre på deres fælles fortid.

Af likviditetsmæssige årsager solgte klageren ejendommen i 2009 til sit holdingselskab [virksomhed1] ApS for 1.800.000 kr. I den forbindelse opnåede klageren en avance på 570.000 kr.

SKATs adgang til at foretage ordinær genoptagelse af en skatteansættelse er reguleret i bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.Det fremgår af bestemmelsen, at SKATs frist for at gennemføre en ændring af en skatteansættelse som altovervejende udgangspunkt udløber den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.

I nærværende sag har SKAT og skatteankenævnet gennemført forhøjelsen af indkomstårene 2005-2007 med henvisning til bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Repræsentanten har gjort gældende, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2005-2007, idet den manglende selvangivelse af lejeindtægter hidrørende fra [adresse2] ikke er udtryk for, at klageren groft uagtsomt eller forsætligt har forsøgt at unddrage at betale skat.

Beskatningen er baseret på princippet om objektiv lejeværdibeskatning, der følger af en fast praksis, og som ikke har direkte lovhjemmel. Det er særdeles vanskeligt at forstå for lægfolk uden indgående kendskab til skatteforhold, at der skal ske beskatning af lejeindtægter, som de facto ikke er modtaget eller i øvrigt opkrævet.

Det kan således ikke anses for groft uagtsomt ikke at selvangive lejeindtægterne, idet klageren ikke anså sig som skattepligtig af indtægter, som han aldrig modtog.

Repræsentanten har henvist til en lignende afgørelse fra skatteankenævnet af 19. juni 2013, hvor ankenævnet fandt, at der alene var udvist simpel uagtsomhed ved ikke at have selvangivet et bestyrelseshonorar. Klageren havde som udgangspunkt selvangivet alt, hvad klageren havde modtaget i honorar i forbindelse med sit arbejde og bestyrelsesposten i en udenlandsk virksomhed, men en mindre del af honoraret, der var optjent for bestyrelsesarbejdet, blev dog ikke selvangivet. Grunden til dette var, at klageren var af den opfattelse, at klageren for den del af honoraret var berettiget til lempelse efter reglerne i ligningslovens § 33-33A, der udgør et ikke ukompliceret regelsæt vedrørende lempelse af indkomst optjent udenfor Danmark. Skatteankenævnet fandt i sagen, at klageren kun havde handlet simpelt uagtsomt, blandt andet henset til, at klagerens manglende opgivelse af en del af honoraret alene beroede på en undskyldelig fejl, som udelukkende skyldtes det komplicerede regelsæt i ligningslovens § 33 og 33A.

I nærværende sag må klageren ligeledes anses for kun at have handlet simpelt uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da klagerens manglende selvangivelse af lejeindtægterne må anses for at bero på en undskyldelig fejl, som skyldes de komplicerede regler vedrørende objektiv lejeværdibeskatning.

Repræsentanten har endvidere gjort gældende, at de gennemførte forhøjelser er ugyldige, da SKAT ikke er fremkommet med en nærmere kvalificeret begrundelse for, at SKAT har anset klageren for at have handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Det følger af forvaltningslovens § 22, at når en afgørelse skal meddeles skriftligt, skal den ledsages af en begrundelse. Herefter følger det af fast praksis, at begrundelsen indholdsmæssigt skal give en forklaring på, hvorfor afgørelsen fik det pågældende indhold. Der er henvist til FOB 1989.171.

Der er endvidere henvist tilForvaltningsret - Sagsbehandlingen, 5. udgave, side 291, hvor følgende fremgår:

”Hvor udførlig en begrundelse skal være for at opfylde kravet om at give en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold afhænger dog af en konkret vurdering af, bl.a. afgørelsens art og karakter, herunder hvor indgribende og kompliceret sagen er, samt i nogen grad af partens egen udførlighed i forbindelse med sagen.”

Som det fremgår, skal der ved vurderingen lægges vægt på, hvor indgribende afgørelsen er for den pågældende adressat. SKATs afgørelse i nærværende sag vedrører forhøjelser for indkomstårene 2005-2007 på i alt 215.260 kr., hvilket er en ikke ubetydelig forhøjelse i betragtning af klagerens økonomi.

Betingelsen om opfyldelse af kravet om retmæssig begrundelse efter forvaltningslovens § 22 er derfor ikke opfyldt.

Repræsentanten har henvist til en række ikke offentliggjorte afgørelser fra Landsskatteretten, hvoraf det fremgår, at hvis SKAT vil gennemføre en indkomstforhøjelse med henvisning til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27 (tidligere skattestyrelseslovens § 35), er det en betingelse herfor, at såvel agterskrivelsen som afgørelsen indeholder en nærmere omtale af, at der er tale om en ekstraordinær genoptagelse samt en udførlig begrundelse for, hvorfor SKAT finder, at der er hjemmel til at fravige udgangspunktet om, at en skatteansættelse skal varsles senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26 (tidligere skattestyrelseslovens § 34). Det følger direkte af afgørelserne, at det medfører ugyldighed, såfremt SKAT ikke er fremkommet med en sådan behørig begrundelse.

Skatteankenævnet har i nærværende sag ganske kort begrundet opfattelsen af, at klageren har handlet groft uagtsomt eller med forsæt, jf. skattekontrollovens § 16. Skatteankenævnet kan imidlertid ikke ved selv at anføre en begrundelse reparere SKATs manglende begrundelse. Der er henvist til en afgørelse fra skatteankenævnet af 15. juni 2010.

En rekursinstans kan kun reparere en manglefuld begrundelse fra SKAT, såfremt manglen ved begrundelsen er mindre væsentlig, jf. bl.a. SKM2009.467.VL.

For så vidt angår reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorefter en agterskrivelse skal udsendes senest 6 måneder efter kundskabstidspunktet, har repræsentanten anført, at SKAT ved fremsendelse af sit forslag til afgørelse dateret den 16. september 2011 ikke retmæssigt har overholdt reaktionsfristen, idet SKAT var kommet til kundskab om de forhold, som SKAT har anført til støtte for en fravigelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, tidligere end 6 måneder før den 16. september 2011.

Det fremgår af SKATs sagsnotat, at sagen udspringer af en anmeldelse om muligt socialt bedrageri, der går på, at klagerens datter har modtaget boligsikring i relation til et lejemål hos sin far. Allerede den 19. januar 2011 var [by1] Kommune i kontakt med SKAT, hvorved SKAT blev opmærksom på, at klagerens datter var lejer i klagerens egen helårsbolig. SKAT var på dette tidspunkt i besiddelse af klagerens selvangivelser for de i sagen omhandlende indkomstår, hvorved SKAT kunne konstatere, at klageren ikke havde selvangivet lejeindtægter. Reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., skal således regnes fra dette tidspunkt.

Det forhold, at SKAT efterfølgende har forsøgt at indhente supplerende materiale er efter repræsentantens opfattelse uden betydning, idet SKAT allerede den 19. januar 2011 var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at udarbejde et forslag til afgørelse. Repræsentanten har henvist til en afgørelse fra Landsskatteretten af 2. november 2011 samt til SKM2012.390.BR

Repræsentanten har henvist til TfS 2007.179.H, TfS 2006.619.Ø, TfS 2003.583.LSR, TfS 2008.328.SR, TfS 2007.1007.SR, SKM2009.632.BR samt SKM2010.493.BR.

Landsskatterettens afgørelse

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1:

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at:

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

…

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

…

En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det fremgår af sagen, at klagerens datter har boet til leje i klagerens ejendom [adresse2] i de omhandlende indkomstår. Det fremgår endvidere, at klageren ikke på noget tidspunkt har selvangivet lejeindtægt vedrørende denne udlejning.

Lejeindtægt ved udleje af fast ejendom til slægtninge og lignende skal medregnes til indkomstopgørelsen efter skattelovgivningens regler, således at udlejeren af ejendommen beskattes af et beløb svarende til den objektive udlejningsværdi (markedslejen) for det udlejede, jf. statsskattelovens § 4, litra b.

Ejeren af en beboelsesejendom er således skattepligtig af en skønnet lejeværdi, når ejeren vederlagsfrit eller for en leje, der ikke er uvæsentligt lavere end markedslejen, har udlejet til en slægtning eller lignende. Dette følger endvidere af fast praksis, jf. bl.a. SKM2002.547.HR.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren er skattepligtig af den objektive lejeværdi ved udlejning af længen på [adresse1] til sin datter, og at SKAT har været berettiget til at ændre klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2005-2007, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten har henset til, at der mellem klageren og klagerens datter har været indgået skriftlig lejekontrakt fra 1. august 2005 og frem, og at klageren som udlejer har underskrevet datterens ansøgninger om boligstøtte, hvorved det forudsættes, at der betales en husleje. Landsskatteretten har endvidere henset til, at klageren har drevet virksomhed ved udlejning af ejendomme, hvorved klageren burde have kendskab til skattelovgivningen på området.

SKAT har ved henvisning til relevante lovbestemmelser samt omfattende gennemgang af de faktiske og juridiske forhold opfyldt begrundelseskravet for anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ligesom SKAT har overholdt reaktionsfristen i bestemmelsens stk. 2.

Landsskatteretten har henset til, at SKAT tidligst ved modtagelsen af lejekontrakt samt to ansøgninger om boligstøtte fra [by1] Kommune den 2. maj 2011 er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen for de ordinære frister. Det forhold, at SKAT på et tidligere tidspunkt har været vidende om, at klageren har haft sin datter boende, og at han ikke har selvangivet lejeindtægt, er efter Landsskatterettens opfattelse ikke tilstrækkelig til, at der kan stilles krav om, at SKAT på daværende tidspunkt burde havde udarbejdet forslag til afgørelse. Der er i den forbindelse henset til, at SKAT siden sagens påbegyndelse den 19. januar 2011 ved gentagne rykkerskrivelser, mødeindkaldelser mv. har forsøgt at få relevant materiale fra klageren samt fra klagerens revisor, og først ved modtagelse af lejekontrakt samt de to ansøgninger om boligstøtte fra [by1] Kommune kunne SKAT udarbejde forslag til afgørelse, idet lejeindtægten blev opgjort på baggrund af det modtagne materiale.

For så vidt angår salget af ejendommen [adresse4] til klagerens selskab den 19. august 2009 fremgår det af sagen, at der ikke er selvangivet nogen ejendomsavance i indkomståret 2009.

Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal dog ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele ejerperioden, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at fortjenesten ved salget af [adresse4] ikke er skattefritaget i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, idet ejendommen ikke kan anses for at have tjent som bolig for ejeren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Klagerens eventuelle ophold på ejendommen i perioden 1. august 2003-12. marts 2004 kan alene være at betragte som et midlertidigt ophold.

Der er henset til, at ejendommen var udlejet til klagerens mor, der beboede ejendommen i den pågældende periode, samt at klageren i samme periode havde andre ejendomme til rådighed. Der er endvidere henset til, at hele ejendommen indgik i klagerens virksomhedsordning, og at det er en forudsætning herfor, at ejendommen er anvendt 100 % erhvervsmæssigt. Klagerens forklaring om, at han og ægtefællen var gået fra hinanden i den pågældende periode ændrer ikke herved, idet skatteankenævnet har konstateret, at klageren for indkomståret 2003 har fået overført ikke udnyttet personfradrag for sin ægtefælle, og at en forudsætning herfor er, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. personskattelovens § 10, stk. 3.

Da der ikke er uenighed om de beløbsmæssige opgørelser, har Landsskatteretten ikke ændret herved.

Den påklagede afgørelse stadfæstes således.