Kendelse af 13-01-2017 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2017

Indkomståret 2008

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 571.565 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har ikke godkendt afskrivninger med 19.723 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2009

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 116.763 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har ikke godkendt afskrivninger med 19.723 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2010

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 65.000 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har ikke godkendt afskrivninger med 4.532 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1], der er etableret i november 1995. Virksomheden er registreret i klagerens ægtefælles navn. Aktiviteterne i malerfirmaet har bestået i udlejning af lokaler til [virksomhed2] ApS samt malerarbejde for samme firma og andre kunder.

I 2000 startede klageren tillige virksomheden [virksomhed3] under samme cvr-nr. som malerfirmaet. Denne virksomhed beskæftiger sig med at arrangere racerløb for klagerens to børn, [person1] og [person2].

Børnene kørte de første år go-cart, men er gået over til DTC-løb, der involverer ”rigtige” biler.

Der er selvangivet følgende resultater for virksomheden:

Der er ikke medtaget renter i resultaterne.

De selvangivne resultater for indkomstårene 2008 til 2010 kan specificeres som følger:

Det er ikke oplyst, om klageren har udarbejdet budgetter for virksomheden.

Landsskatteretten har truffet afgørelse vedrørende klageren for indkomstårene 2005 til 2007, (j.nr. [...]). Denne sag blev indbragt for domstolene, og Retten i [by1] afsagde den 20. august 2012 dom i sagen. Af byrettens præmisser fremgår følgende:

”Efter sagsøgerens forklaring lægges det til grund, at han begyndte at køre gokart som hobby for 20 år siden, men at han fra år 2000 medtog indtægter og udgifter i sit regnskab. Selv om det også efter sagsøgerens forklaring lægges til grund, at både han og hans børn har brugt en meget stor del af deres tid på motorsport, og at denne aktivitet har indbragt sagsøgeren en ikke uvæsentlig indtægt i form af præmiepenge og sponsorindtægter, finder retten ved en samlet vurdering af omsætning og resultater i tiden efter år 2000, at det forekommer usandsynligt, at denne form for virksomhed ville blive rentabel. Retten finder, at der har været tale om en aktivitet, der har haft karakter af en fritidsinteresse og hobby for sagsøgeren og hans børn. Da der således ikke har været tale om en erhvervsmæssig virksomhed, har sagsøgeren ikke haft adgang til at fortage skattemæssigt fradrag for underskud i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den omstændighed, at sagsøgeren ved en telefonisk henvendelse til Told- og Skatteregionen i år 2000 fik at vide, at motorsportsvirksomheden ikke behøvede at have eget CVR.-nr., men kunne medtages i regnskabet i hans personligt drevne malervirksomhed, findes ikke at indebære, at skattemyndighederne har accepteret, at han havde ret til fradrag for underskud. Under hensyn til blandt andet størrelsen af omsætningen i henholdsvis sagsøgerens personligt drevne malervirksomhed og motorsportsvirksomheden og virksomhedernes karakter finder retten ikke, at de to aktiviteter har en sådan forretningsmæssig sammenhæng, at de har kunnet anses som én virksomhed med den følge, at underskuddet ved motorsportsaktiviteten kunne bringes til fradrag i malervirksomheden. Under behandlingen af sagsøgerens klage vedrørende indkomståret 2000 har Skatteankenævnet i sin afgørelse af september måned 2004 i forbindelse med, at underskuddet på 100.855 kr. blev overført fra sagsøgerens datter [person2] til sagsøgeren personlig, udtrykkeligt anført, at nævnet ved afgørelsen kun tog stilling til, hvem der var indehaver af motorsportsvirksomheden. Herefter findes skattemyndighederne heller ikke at have givet sagsøgeren en berettiget forventning om, at der heri lå en accept af, at hans motorsportsvirksomhed blev anset for erhvervsmæssig. Endelig findes sagsøgeren ikke at kunne støtte nogen ret på den omstændighed, at skattemyndighederne først har nægtet ham fradragsret for årene 2005, 2006 og 2007. Efter det således anførte frifindes Skatteministeriet for sagsøgerens påstand. (...)”

Byrettens dom blev anket til Landsretten. Sagen blev hævet efter tilkendegivelse fra Landsretten om, at man ved eventuel afsigelse af dom ville lægge byrettens resultat til grund.

Vedrørende afskrivninger på tekniske anlæg, driftsmidler og inventar

Årsregnskabernes resultatopgørelse udviser følgende resultater:

Regnskabsmæssige afskrivninger specificeres således:

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 571.565 kr., 116.763 kr. og 65.000 kr. for indkomstårene 2008 til 2010, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed. Endvidere er der ikke godkendt afskrivninger med 19.723 kr., 15.569 kr. og 4.532 kr.

Nævnet har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Underskud af [virksomhed3]

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I relation til ikke erhvervsmæssig virksomhed kan der i medfør af nettoindkomstprincippet alene foretages fradrag for udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Der kan således ikke foretages fradrag for underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed. Ved vurderingen af hvorvidt der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, ses der bl.a. på de økonomiske vilkår for virksomhedens fortsatte drift.

Der er for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 nægtet fradrag for underskud af [virksomhed3], hvilket er stadfæstet af Retten i [by1] den 20. august 2012. Dommen er anket.

Retten i [by1] har taget stilling til, om der er tale om en eller to virksomheder, om [virksomhed3] i skattemæssig forstand kan anses for en erhvervsmæssig virksomhed og om [person3] er bibragt en berettiget forventning om, at hans motorsportsvirksomhed kan anses for erhvervsmæssig virksomhed, og at underskud som følge deraf kan fratrækkes i positiv indkomst fra malervirksomheden.

Samme punkter som Retten i [by1] har taget stilling til er påklaget til ankenævnet for 2008, 2009 og 2010.

Skatteankenævnet er enig i afgørelsen fra Retten i [by1] og i rettens begrundelse, der er gengivet i sagsfremstillingens punkt 5.

Det er således skatteankenævnets opfattelse, at aktiviteten i malervirksomheden og [virksomhed3] ikke har en sådan forretningsmæssig sammenhæng, at de kan anses for én virksomhed.

Nævnet finder ligeledes, efter en samlet vurdering af omsætning og resultater, at det forekommer usandsynligt at virksomheden [virksomhed3] vil blive rentabel. Resultatet af virksomheden har - bortset fra et beskedent overskud i 2001 - givet et samlet selvangivet underskud fra 2000 til 2010 på 2.942.133 kr.

Det er ankenævnets opfattelse, at [virksomhed3] ikke har haft karakter af en erhvervsmæssig virksomhed. Der er derfor ikke adgang til at foretage skattemæssigt fradrag for underskud i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Advokatfirmaet skriver blandt andet i klagen af 10. januar 2013, side 9:

"Virksomheden gav i indkomstårene 2000, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006 og 2007 underskud.

Men virksomheden havde overskud i indkomståret 2001 på kr. 5.396, og overskud i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 på henholdsvis kr. 97.601, kr. 140.806 og kr. 359.340.

Det gøres gældende, at virksomheden i indkomstårene 2000 og 2002-2007 har været i en opstartsfase, og at underskuddet derfor var forbigående."

Nævnet skal gøre opmærksom på, at [virksomhed3] i 2008, 2009 og 2010 ikke har givet overskud.

De af advokatfirmaet nævnte overskud dækker den samlede virksomhed, hvilket betyder, at det selvangivne overskud af [virksomhed1] er reduceret med det selvangivne underskud af [virksomhed3].

Endeligt finder ankenævnet, at der med afgørelsen fra september 2004 fra [Skatteankenævnet] kommuner, ikke er bibragt [person3] en retsbeskyttet forventning om, at kunne fradrage underskuddet i [virksomhed3] i overskuddet fra [virksomhed1], da der ikke foreligger en direkte, entydig og positiv tilkendegivelse herom fra ankenævnet.

Ankenævnet har udelukkende taget stilling til, om [person3] kan anses for at være rette indehaver af virksomheden for klageårene, hvilket er præciseret i afgørelsen.

I forbindelse med skatteankenævnets sagsbehandling for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 har SKAT over for ankenævnet oplyst, at man ikke har været opmærksom på underskuddet siden 2001, da det negative resultat fra [virksomhed3] i selvangivelsen har været modregnet i det positive resultat fra [virksomhed1]. Der er kun udarbejdet et regnskab og man skal se i regnskabets specifikationer for at finde frem til de indtægter og udgifter, der vedrører [virksomhed3].

Skatteankenævnet finder, at det forhold at SKAT først i 2009 har nægtet fradrag for underskud af [virksomhed3] for indkomstårene 2005, 2006 og 2007, ikke har bibragt [person3] en retsbeskyttet forventning om, at kunne fradrage underskuddet i [virksomhed3] i overskuddet fra [virksomhed1], da der ikke foreligger en direkte, entydig og positiv tilkendegivelse herom fra skattemyndigheden.

Skatteankenævnet foreslår således, at SKATs afgørelse for 2008, 2009 og 2010 stadfæstes vedrørende dette punkt.

Vedrørende fradrag for afskrivninger

De indsendte regnskaber for 2008, 2009 og 2010 viser alle, at den skattemæssige afskrivningssaldo for tekniske anlæg, driftsmidler og inventar udgør 0 kr. ultimo året.

Regnskabet for 2008 viser tillige regnskabstallene for 2007. Heraf fremgår det, at saldoen ultimo 2007 er 0 kr.

De selvangivne afskrivninger udgør regnskabsmæssige afskrivninger. Der henvises i øvrigt til sagsfremstillingens punkt 2 - sagens faktiske forhold - samt de til sagsfremstillingen vedhæftede bilag.

Under henvisning til afskrivningslovens§ 5, samt det forhold, at de indsendte regnskaber viser, at den skattemæssige afskrivningssaldo ultimo hvert af årene er 0 kr., foreslår skatteankenævnet, at SKATs ansættelse fastholdes.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud og afskrivninger på 591.298 kr., 136.486 kr. og 69.532 kr.for indkomstårene 2008 til 2010.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Vi skal hermed på vegne af ovennævnte klient påklage den af [Skatteankenævnet] afsagte afgørelse af den 29. august 2013 vedrørende [person3]s skatteansættelser for indkomstårene 2008, 2009 og 2010, jf. bilag 1.

Nærværende sag vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [person3] er berettiget til at fradrage underskud hidrørende fra driften af virksomheden [virksomhed3] i sin personlige indkomst. Sagen vedrører videre spørgsmålet om, hvorvidt [person3] er berettiget til at foretage afskrivninger på tekniske anlæg, driftsmidler og inventar i de omhandlede indkomstår.

PÅSTAND:

Der nedlægges påstand om, at [person3]s skatteansættelse for indkomståret

2008 nedsættes med kr. 591.298

2009 nedsættes med kr. 136.486, og

2010 nedsættes med kr. 69.532

Den nedlagte påstand svarer til påstanden ved skatteankenævnets behandling af sagen.

SAGSFREMSTILLING:

Der henvises foreløbigt til gengivelsen af sagens faktiske forhold i skatteankenævnets sagsfremstilling, jf. bilag 1.

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at den af [person3] drevne virksomhed [virksomhed3] udgør selvstændig erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand.

Det gøres nærmere gældende, at [person3] via sin erfaring og tilknytning til motorsportsbranchen har de nødvendige faglige forudsætninger og den ekspertise, der er påkrævet for at kunne drive erhvervsmæssig virksomhed inden for branchen.

Videre gøres det gældende, at [person3] har drevet virksomheden professionelt og intensivt, ligesom udviklingen i virksomheden med bevægelse fra de enkelte klasser fra gokart til formel kørsel og DTC viser virksomhedens professionelle og intensive karakter.

Videre gøres det gældende, at udviklingen i virksomheden, herunder de stigende reklameindtægter samt den professionelle eksponering af virksomhedens kørere - [person1] og [person2] - dokumenterer og godtgør virksomhedens mulighed for med fremtidig virkning at opnå et overskud ved den løbende drift i en sådan størrelse, at der har kunnet opnås forrentning af den investerede kapital samt en tilstrækkelig driftsherreløn til afdækning af den betydelige arbejdsindsats, der løbende er erlagt fra [person3]s side.

Sammenfattende medfører virksomhedens intensitet og indtægter samt fremtidsmuligheder i årene 2008, 2009 samt 2010, at virksomheden i disse år skal anses for erhvervsmæssig drevet i skattemæssig forstand.

For god ordens skyld bemærkes, at det indgåede retsforlig ved Vestre Landsret, hvorefter virksomheden i de forudgående år ikke var erhvervsmæssig, på ingen måde kan overføres til de efterfølgende år, hvor virksomheden udviklede sig og overgik fra kørsel med gokart til de højere klasser inden for formel og DTC. I disse klasser er mulighederne for indtjening af betydelige præmiepenge samt eksponering for større sponsorer væsentligt bedre. Videre skal opmærksomheden henledes på, at virksomheden alene måtte neddrosles og afvikles grundet finanskrisens indtræden og de heraf følgende problemer med at skaffe sponsorer såvel for de enkelte teams som for DTC-klassen helt overordnet. Finanskrisen kunne ikke forudses og udgør en særlig omstændighed, der medfører, at virksomheden under de foreliggende omstændigheder skal betragtes som erhvervsmæssig drevet uanset, virksomheden isoleret set var underskudsgivende i de omhandlede indkomstår.” (...)

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten præciseret, at intensiteten inden for DTC racing først faldt i 2010. Det er videre anført:

”Da finanskrisen ramte for alvor i efteråret 2008, fik dette ikke afgørende indflydelse på afholdelsen af DTC i indkomståret 2009, idet en lang række sponsorkontrakter m.v. allerede var fastlagt for indkomståret 2009. Afviklingen af DTC i 2009 blev således ikke påvirket afgørende af finanskrisen, om end [virksomhed3] i perioden måtte konstatere, at det var svært at indgå yderligere sponsoraftaler i årets løb.

Først for året 2010 fik finanskrisen afgørende indflydelse på DTC-serien, herunder på hvor mange løb der blev afholdt samt formen heraf. Ved indgangen til 2010 havde [virksomhed3] trods finanskrisen en række større sponsorer klar. Imidlertid fandt virksomheden det afgørende, at DTC-serien ikke kunne gennemføres på vanligt niveau med de bedste kørere og gode forhold. Derfor sprang [virksomhed3] ligesom en lang række af de bedre hold fra DTC i 2010. [virksomhed3] genoptog som drøftet ikke motorsportsaktiviteten igen efterfølgende. Det kan i den forbindelse oplyses, at det først er i de senere år, at der reelt er kommet en tilstrækkelig intensitet og økonomi i DTC-klassen til, at det eventuelt kunne være relevant at genopstarte involveringen i denne serie for [virksomhed3]. Der er imidlertid ikke på nuværende tidspunkt nogen planer om en sådan deltagelse i motorløb. (...)”

Landsskatterettens afgørelse

I overensstemmelse med Retten i [by1]s dom af 20. august 2012 vedrørende klagerens indkomstansættelser for indkomstårene 2005 til 2007 skal [virksomhed3] vurderes særskilt og ikke sammen med [virksomhed1], uanset at virksomhederne er registreret under samme cvr-nummer.

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Landsskatteretten finder, at virksomhedens forhold for de påklagede indkomstår er sammenlignelige med tidligere indkomstår. Det forhold, at der er kørt DTC i de påklagede indkomstår og ikke gokart, kan ikke ændre herpå.

I indkomstårene 2008 til 2010 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden, der ikke har levnet plads til en driftsherreløn ved siden af.

Det er ikke godtgjort, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn. Der er henset til, at driftsudgifterne har oversteget omsætningen markant, og at virksomheden efterfølgende er afviklet.

Der er også henset til, at byretten har anset virksomheden for ikke-erhvervsmæssig i de forudgående indkomstår 2005 til 2007.

Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2008 til 2010.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Vedrørende afskrivninger bemærker Landsskatteretten, at det af afskrivningslovens § 5, stk. 2 fremgår, at afskrivninger foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i indkomståret, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler og skibe, der er solgt og leveret i indkomstårets løb. Udgifter til forbedring behandles på samme måde som anskaffelsessummer. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil driftsmidler og skibe anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger.

Afskrivningssaldoen har for hvert indkomstår udvist 0 ultimo. Det er derfor med rette, at der ikke er godkendt afskrivninger. Det bemærkes også, at der ikke kan afskrives efter afskrivningsloven på aktiver i en ikke-erhvervsmæssig virksomhed, jf. lovens § 1, da sådanne aktiver ikke anses for erhvervsmæssigt benyttet.

Ansættelsen stadfæstes derfor tillige på dette punkt.