Kendelse af 15-09-2016 - indlagt i TaxCons database den 28-10-2016

Faktiske oplysninger

Genoptagelse

Der er uenighed mellem klageren og SKAT om, hvorvidt klagerens skrivelse af 8. april 2013 kan anses for at være en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for 2009, eller om det først er henvendelsen af 19. juni 2013, der skal anses for en anmodning om genoptagelse. Den er i så fald indgået for sent til at være en anmodning om ordinær genoptagelse af 2009, hvor fristen var 1. maj 2013.

Den 8. april 2013 rettede klageren skriftlig henvendelse til Inddrivelsescenter Midt- og Sydsjælland, hvor han skrev:

"Emne: Gæld til det offentlige – herunder betalingsaftaler og rykkere. Uenig i krav (størrelsen af restance)

da jeg ikke er enig med den opgørelse over restance beder jeg om at vi får taget sagen op igen da jeg først nu har overskud til at optage sagen da jeg jo desvære har været syg i nogle år og har været rundt på mange sygehuse uden der stadig er en afklaring på det men er dog så langt fremme at jeg kan samle mig om nogle ting og er nu vigtigt at få den del af sagen optaget igen."

SKAT besvarer henvendelsen den 25. april 2013 med, at de vil sende et kontoudtog over restancen, så klageren kan danne sig et overblik. Samtidig skrev SKAT,

"Hvis det er en genoptagelse af årsopgørelser for tidligere år, så skal du skrive en henvendelse til SKAT-genoptagelser, og præsicere hvilke forhold du er uenig i.

Der er sendt varsel om lønindeholdelse d. 16. januar 2013, afgørelse om lønindeholdelse 5. februar 2013. Lønindeholdelsesprocenten er 4, svarende til 500 kr. pr. mdr."

Den 19. juni 2013 rettede klageren henvendelse til SKAT Person, kundeservice. Heraf fremgår:

"Ændringer til årsopgørelse (2009 og før) ekstraordinær genoptagelse.

da jeg tidliger har skrevet vedr. genoptagelsen af restance til SKAT da jeg jo ikke er enig opdager jeg lige der står et svar i min mail at jeg skal sende klagen til skat det var jo netop der jeg sendte den til og også derfra de svare at jeg skulle skrive til skat vedr. min klage."

Klageren oplyste i brev af 21. juni 2013, at hans anmodning om genoptagelse skyldtes manglende fradrag for udedage.

2008:

SKAT finder, at de har begået sagsbehandlingsfejl i 2010 og har på grundlag heraf genoptaget klagerens skatteansættelse for 2008. Genoptagelsen førte dog ikke til ændringer af klagerens indkomst.

Ifølge den seneste årsopgørelse for 2008 (årsopgørelse nr. 4) har klageren hverken fået fradrag for rejse- eller befordringsudgifter.

2009

SKAT har anset anmodningen om genoptagelse for modtaget efter 1. maj 2013 og har derfor afslået genoptagelse med den begrundelse, at fristen for ordinær genoptagelse er overskredet, og at klageren ikke opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27.

Klagerens repræsentant finder at anmodning om genoptagelse er modtaget i SKAT den 8. april 2013 og har i brev af 2. april 2015 opgjort klagerens befordringsfradrag til 15.836 kr. og rejseudgifterne til 53.932 kr.

Klageren har selvangivet befordringsfradrag med 6.688 kr. og øvrige lønmodtagerudgifter med 107.650 kr., hvilket ikke er ændret af SKAT. Ifølge den seneste årsopgørelse (årsopgørelse nr. 3) har klageren således fået fradrag for både befordrings- og rejseudgifter som selvangivet.

Repræsentanten har efterfølgende frafaldet anmodningen om fradrag for rejseudgifter, men fastholder befordringsfradraget.

Indkomståret 2008

Ifølge de registrerede oplysninger har klageren arbejdet hos [...], [adresse1], [by1], [by2] i perioden 1. januar til 30. november 2008 og fra 1. november 2008 hos [virksomhed1] A/S, [adresse2], [by3]. Hans indkomst udgjorde henholdsvis 243.137 kr. og 65.291 kr.

Klageren har over for Skatteankestyrelsen oplyst, at han begge steder arbejdede som følgebilschauffør. [...] var underleverandør til [virksomhed1] A/S, der hyrede [...] til transportopgaver for [virksomhed1] A/S' kunder.

Følgebilen var ifølge klager ejet af [...] i [by1] på Djursland og var lovligt indrettet med seng. I bilen skulle der også være plads til afmærkningsskilte og lignende, og der måtte ikke stå køletaske, ligge tøj eller i det hele taget være personlige ting i bilens varerum under kørslen. Sengetøj skulle være pakket væk under kørslen. Klageren har oplyst, at han stort set altid sov i bilen, når han ikke kunne tage hjem. Hvis han skulle på hotel, skulle han selv betale hoteludgiften. Timelønnen var 120 kr.

Klageren er ikke længere i besiddelse af ugesedler, ansættelseskontrakter eller lønsedler, da han og hustruen dels er flyttet og dels er materialet brændt i forbindelse med, at et udhus brændte. De indsendte kørselsrapporter har han til dels fået fra arbejdsgiveren, [...]. Firmaet er gået konkurs, hvorfor klageren ikke kan få mere materiale derfra. Repræsentanten har forsøgt at få fat i materiale fra [virksomhed1], men direktøren ønskede ikke at være behjælpelig med at finde det ønskede.

Ifølge klagerens oplysninger og opgørelse over rejsedøgn/rejsetimer startede og sluttede en rejse i [by1] på Djursland, hvor han de første 10 måneder i 2008 hentede og afleverede følgebilen ved hver tur. Derefter skiftede han arbejdsgiver og opgørelserne viser, at følgebilen efterfølgende er hentet og afleveret i [by3] ved hver tur.

Til kørsel mellem bopælen og arbejdsstedet har klageren ifølge det oplyste anvendt en VW Polo, der var ejet af hans svigerfar, som ikke længere måtte køre i den. Den private Kia Camival er købt i hustruens navn i 2006, og er ifølge klageren ikke brugt til kørsel mellem hjem og arbejde.

Den 15. marts 2007 købte klageren en VW Vento med reg. nr. [reg.nr.1], som i 2008 har været overdraget til datteren, der boede på Sjælland.

Klageren har fremlagt sine kørselsrapporter. Kørselsrapporterne viser blandt andet,

Under "start hvor" og "slut hvor" er angivet [by3]. Klageren har oplyst, at han ikke er startet og sluttet i [by3], som det fremgår af rapporterne under "Start hvor" og "Slut hvor". At der står [by3] begge steder er af hensyn til den efterfølgende fakturering til kunden, hvilket også ses af "timer i alt". Der skal ifølge klageren tages udgangspunkt i det bynavn, der står under "start tur" og "slut tur", når rejseudgifterne skal opgøres.

Eksempel på kørselsrapporter:

Ifølge klageren er han den 13. oktober 2015 kørt fra hjemmet kl. 03.00 og er kørt til [by1]. Her har han taget følgebilen og er kørt direkte fra [by1] til [by4], hvor turen er startet kl. 07.00 og er sluttet i [by5] kl. 12.00. Herefter er han kørt til [by6] hvor turen er startet kl. 13.00 og sluttet i [by7] kl. 20.00. Fra [by7] er han kørt til [by8] hvor en ny tur er startet kl. 21.30 og er sluttet i [by7] kl. 24.00. Han har overnattet i [by7] og er kørt fra [by7] til [by4] hvor han er startet den 14. oktober kl. 7 og er sluttet i [by9] kl. 13.00. Herfra er han kørt til [by4] hvor en ny tur er startet kl. 14 og sluttet i [by10] kl. 02.

Skatteankestyrelsen har modtaget en kopi af en mail underskrevet af [person1]. Af mailen fremgår:

"Som lovet fremsender jeg hermed oplysninger vedr. [person2] som har været ansat som lønnet medarbejder hos

[...] servic

[...] [by1]

[by2]

under cv.nr.[...]

[person2] har været ansat hos mig fra 01-06 2007 og frem til 30-11 2008.

[person2] har været ansat som følgebils chauffør til at følge særtransporter dette til følge af flere døgn ud, da der for det meste ikke har været mulighed for at kunne nå hjem mellem transporterne og som oftes flere dage ude.

[person2] havde når det var muligt mødepligt i firmaet og også firmaet der stod for opkrævning ved kunder, som der til følge havde opsyn og betaling af løn.

At køre sedler ikke afsluttes i firmaet skyldes at vi køre gennem et andet speditions firma som får betaling for transporter fra deres adrasse og tilbage til deres adresse.

Således kunne [person2] sagtens være ude i op til 6-7 døgn uden at kunne nå hjem imellem.

Eks kunne der godt stå på køresedlerne at han kørte fra daugård kl. 07.00 og slutte kl. 09.00 ny seddel starter kl. 08.00 daugård og eks slutte daugård 21.00 så starte eks rudkøbing kl 05.00

Håber dette giver et indblik i hvordan de køreseddler hænger sammen."

Ifølge repræsentantens opgørelse af 22. april 2015 har klageren i 2008 været på rejse i 103 døgn og 502 timer, svarende til 124 døgn.

Ifølge de registrerede oplysninger har klageren ikke modtaget hverken skattefri rejse- eller kørselsgodtgørelse fra de to arbejdsgivere.

SKATs afgørelse

SKAT har genoptaget skatteansættelsen for 2008, men ikke ændret indkomsten. SKAT har afslået at genoptage skatteansættelsen for 2009.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

"Du har ved henvendelse af 19. juni 2013 bedt om genoptagelse af din skatteansættelse for indkomståret 2008, da du ikke er enig i dine restancer.

Du skriver, at din anmodning om genoptagelse vedrører udedøgn og SKATs ”føren penge frem og tilbage vedrørende udbetaling af overskydende skat og så tilbagetrækning af samme beløb”.

Indsigelser

SKATs forslag til afgørelse blev sendt til dig d. 23. september 2013. Du har d. 25. september 2013 indsendt følgende indsigelser:

SKATs endelige afgørelse

Vi har gennemgået din henvendelse, men vi fastholder vores forslag.

Vi fastholder, at kontoret i [by3] er din faste arbejdssted, og at din rejse afbrydes, når du vender tilbage hertil, hvorefter du ikke er berettiget til fradrag efter rejsereglerne ud over det godkendte i 2008.

Nedenstående er i overensstemmelse med SKATs forslag.

SKAT genoptager din skatteansættelse for indkomståret 2008, men vi foreslår ikke at ændre din skatteansættelse, da det fradrag, du kan få i henhold til dagældende ligningslovs § 9A, stk. 7, ikke overstiger bundgrænsen for lønmodtagerudgifter på 5.400 kr. jf. dagældende ligningslovs § 9, stk. 1.

SKAT har ikke ændret grundlaget for din skat for 2009, da fristen for at få genoptaget dette indkomstår er udløbet jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, og du opfylder ikke nogen af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, for at få en tilladelse til ekstraordinær genoptagelse.

Se begrundelsen nedenfor.

Sagens oplysninger

Du har i indkomståret 2008 selvangivet et befordringsfradrag på 110.067 kr. SKAT beder dig ved brev af 19. april 2010 om at indsende en opgørelse over og dokumentation for fradraget for transport mellem hjem og arbejde. Du indsender ikke nogen dokumentation, og SKAT sender d. 21. maj 2010 en rykkerskrivelse til dig. Da du stadig ikke har indsendt nogen dokumentation, sender SKAT et forslag til dig d. 10. juni 2010, hvor de skriver, at der ikke godkendes befordringsfradrag på grund af manglende dokumentation. Ved en fortegnsfejl i forbindelse med indberetningen af ændringen, hvor det er meningen, at din befordringsfradrag skal nulstilles, bliver dit selvangivne befordringsfradrag fordoblet til 220.134 kr.

Det fremgår af SKATs oplysninger, at du ved brev modtaget i SKAT d. 4. juni 2010 har bedt om fradrag for udedøgn i stedet for befordring.

SKAT har telefonisk d. 21. juni 2010 bedt dig om at indsende dokumentation for udedage, før der kan beregnes fradrag.

Du indsender ikke noget materiale, og der foretages tilsyneladende ikke yderligere i sagen.

Ved forslag af 19. april 2011 retter SKAT fortegnsfejlen ved dit befordringsfradrag for 2008, således at det bliver nulstillet, som det hele tiden har været meningen, at det skulle.

D. 8. april 2013 skriver du til SKAT, at du ikke er enig i dine restancer. Du skriver, at du først nu har overskud til at tage sagen op, da du har været syg i nogle år, og har været rundt på mange sygehuse for at få en afklaring.

SKAT sender dig d. 25. april 2013 som svar på dit brev en opgørelse over dine restancer.

D. 19. juni 2013 skriver du til SKAT, at du ikke er enig i dine restancer. D. 21. juni 2013 uddyber du, at der er tale om fradrag for udedage.

Du har efterfølgende indsendt kørselssedler for 2008 og 2009, som vi betragter som en anmodning om genoptagelse for 2009 vedrørende samme punkt.

Begrundelse

Vedrørende genoptagelse

Fristen for at få ændret skatteansættelsen for 2008 udløb den 1. maj 2012. Det står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Vi modtog din anmodning d. 1. juni 2012 og kan derfor som udgangspunkt ikke genoptage indkomstårene 2008.

Fristen for at få ændret skatteansættelsen for 2009 udløb den 1. maj 2013. Vi har først modtaget din anmodning for 2009 efter denne dato.

Hvis skatteansættelserne for 2008 og 2009 alligevel skal ændres, skal betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 være opfyldt. I denne sag er det spørgsmålet, om du kan opfylde betingelsen i stk. 1, nr. 8, om at der skal foreligge særlige omstændigheder.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er ifølge forarbejderne tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Særlige omstændigheder kan foreligge, hvis SKAT har begået fejl eller har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse. Der er derimod ikke mulighed for ekstraordinær genoptagelse som følge af et glemt fradrag.

Det er SKAT opfattelse, at SKAT har begået en fejl for så vidt angår skatteansættelsen for 2008. Du har d. 4. juni 2010 bedt om fradrag for udedage, hvilket er inden fristen for genoptagelse af skatteansættelsen for 2008 er udløbet.

Selvom du ikke indsender materialet, har SKAT ikke sendt nogen afgørelse med klagevejledning til dig. Vi mener derfor, at SKAT har begået en fejl, der berettiger til, at vi ekstraordinært genoptager din skatteansættelse for indkomståret 2008.

For så vidt angår indkomståret 2009 har du først bedt om genoptagelse af dette indkomstår i forbindelse med, at du indsender dokumentation for indkomståret 2008. Anmodningen er modtaget i SKAT efter udløbet af fristen for genoptagelse af 2009, og da du har bedt om et glemt fradrag, der efter praksis aldrig ville kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse, kan vi ikke genoptage dette indkomstår.

Vedrørende fradrag efter rejsereglerne

Lønmodtagere kan fradrage udgifter, der er afholdt i forbindelse med det indtægtsgivende arbejde, i det omfang de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et reguleret grundbeløb, som i 2008 var på 5.400 kr.

Godtgørelse for rejseudgifter, der påføres en lønmodtager som følge af, at han ikke kan overnatte på sin sædvanlige bopæl på grund af afstanden mellem bopælen og et midlertidigt arbejdssted, kan modtages skattefrit, forudsat godtgørelsen holder sig inden for visse satser. Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 1.

Er der ikke udbetalt godtgørelse for rejseudgifter, har lønmodtageren mulighed for at foretage fradrag for rejseudgifterne efter standardsatserne i ligningslovens § 9 A, stk. 2, eller med de faktiske udgifter. Det følger af ligningslovens § 9 A, stk. 7.

Ud over, at der skal være tale om et midlertidigt arbejdssted, er det en betingelse for, at bestemmelsen kan anvendes, at rejsen varer mindst 24 timer.

Ved vurderingen af, om du er berettiget til fradrag for kost og logi, er hovedspørgsmålet, hvornår dine rejser/midlertidige arbejdsplads afbrydes, dvs. hvornår du vender tilbage til det faste arbejdssted. Dette er afgørende for, i hvilket omfang du opfylder betingelsen om at have været på rejse i 24 timer og dermed kan få fradrag efter ligningslovens § 9 A.

I ligningslovens § 9 A er der ikke fastlagt kriterier for, hvornår der er tale om et arbejdssted, ligesom der ikke foreligger praksis herfor. Det antages, at praksis for hvornår der er tale om et arbejdssted i relation til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C også kan anvendes ved bedømmelsen af, om der er tale om et arbejdssted i relation til rejsebegrebet i ligningslovens § 9 A.

Et arbejdssted er det sted, hvor der udføres indtægtsgivende arbejde.

I Told- og Skattestyrelsens meddelelse i SKM2003.294.TSS omtales forståelsen af "midlertidigt arbejdssted" og hvornår en "rejse" anses for afbrudt i relation til erhvervsfiskeres anvendelse af fradrag efter rejsereglerne i ligningslovens § 9 A. Meddelelsen støttes af Højesteret, som i SKM2007.557.HR og SKM2007.559.HR fastslog, at fradrag for rejseudgifter for en fisker skulle beregnes ud fra, at rejserne startede og et midlertidigt arbejdssted opstod, når båden forlod den eller de havne, som fiskeren var fast tilknyttet, og at rejserne blev afbrudt ved bådens ankomst til havnen igen. Havnen skulle anses for fiskerens faste arbejdssted.

Når der er tale om sammenlignelige arbejdssituationer, skal rejsebegrebet i ligningslovens § 9 A fortolkes ens for alle lønmodtagere.

Praksis vedrørende erhvervsfiskeres fradragsret findes at kunne overføres til denne sag, idet din arbejdssituation er sammenlignelig med en erhvervsfiskers, selvom du er langturschauffør.

For begge gælder, at når det faste arbejdssted forlades for at udføre arbejdet, bliver det til et midlertidigt arbejdssted, da det flytter sig i takt med arbejdets udførelse.

Det er SKATs opfattelse, at kontoret i [by3] er dit faste arbejdssted. Ifølge dine kørselssedler starter og slutter dine rejser i [by3].

På samme måde som for erhvervsfiskere afbrydes din rejse, når du vender tilbage til det faste arbejdssted i [by3], og du er hermed ikke længere på et midlertidigt arbejdssted.

Du kan få fradrag for ture, der har varet mere end 24 timer.

SKAT har gennemgået dine kørselssedler. Vi godkender rejsefradrag for to ture, hvor din rejse har varet mere end 24 timer, men da der kun gives fradrag for beløb, der overstiger bundgrænsen i dagældende ligningslovs § 9, stk. 1, betyder det, at din skatteansættelse ikke ændres, jf. denne talmæssige opgørelse:

Der kan henvises til Ligningsvejledningen for 2008, afsnit A.B.1.7.1.

Det bemærkes, at SKAT ikke har gennemgået dine kørselssedler for indkomståret 2009. For dette indkomstår gælder, at vi også her anser [by3] for at være din faste arbejdsplads."

På grundlag af repræsentantens bemærkninger og opgørelse af fradrag i brev af 22. april 2015 er SKAT fremkommet med følgende udtalelse til sagen:

"Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Vi mener fortsat, at SKATs afgørelse skal stadfæstes.

I det omfang, at SKAT har begået sagsbehandlingsfejl, så har vi genoptaget [person2]s skatteansættelse, hvilket er tilfældet for 2008.

For indkomståret 2009 er det vores opfattelse, at SKAT ikke har begået fejl. Anmodningen er modtaget efter udløb af fristen for genoptagelse.

Vi lægger fortsat til grund, at ifølge køresedlerne så starter og slutter turene på arbejdsgiverens adresse, hvorfor rejsen afbrydes. Vi finder, at den efterfølgende erklæring fra arbejdsgiveren ikke kan tillægges nogen afgørende vægt i forhold til de kørselssedler, der har været indsendt.

Med hensyn til overholdelse af køre- /hviletidsbestemmelserne finder vi, at det ikke i sig selv kan medføre, at man er berettiget til fradrag efter rejsereglerne, jævnfør SKM 2007.145 SR og SKM 2010.80 SR.

Vi mener ikke, at der på nuværende tidspunkt kan godkendes befordringsfradrag for 2008 og 2009. SKAT har efter forudgående høring ved afgørelse af 11. juli 2011 (årsopgørelse nr. 4 for 2008) sat [person2]s befordringsfradrag til 0 kr. Han skulle således have påklaget denne skatteansættelse inden udløbet af oktober 2011. En anmodning om befordringsfradrag på nuværende tidspunkt er kommet for sent både i forhold til genoptagelsesfristen i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, og klagefristen på årsopgørelse nr. 4 for 2008."

Skatteankestyrelsens notat fra kontormødet den 28. september 2015 hvoraf det fremgår, hvordan kørselsrapporterne skal læses, er fremlagt over for SKAT sammen med repræsentantens opgørelse af 28. november 2015, hvor kørslens mål og delmål er angivet for hver rejse. SKAT udtaler i den forbindelse:

"Der er ikke nye oplysninger i sagen, som kan begrunde en ændring af SKATs afgørelse. Vi finder det fortsat ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at der kan godkendes yderligere fradrag, jævnfør ligningslovens § 9 A."

SKATs udtalelse af 2. juni 2016 til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

"Skatteankestyrelsen har den 18. maj 2016 fremsendt kontorets forslag til afgørelse af ovennævnte sag og anmodet om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

For så vidt angår spørgsmålet om rejse- og befordringsgodtgørelse jf. Ligningslovens § 9 A for 2008, skal vi udtale, at vi ikke kan tiltræde den fremsendte indstilling til afgørelse.

SKAT har begået sagsbehandlingsfejl, derfor genoptages [person2]s skatteansættelse for 2008.

SKAT lægger fortsat til grund, at ifølge køresedlerne så starter og slutter turene på arbejdsgiverens adresse, hvorfor rejsen afbrydes med henvisning til SM2007.557.HR. Der gælder at når et fast driftssted forlades for at udføre arbejdet, bliver det til et midlertidigt arbejdssted, der flyttet sig i takt med arbejdets udførelse. Det er SKAT s opfattelse, at kontoret i [by3] er klagers faste drift sted, da klagers rejser begynder og slutter i [by3].

For indkomståret 2009 er det vores opfattelse, at SKAT ikke har begået fejl. Anmodningen er modtaget efter udløb af fristen for genoptagelse, vi kan udtale, at vi kan tiltræde den fremsendte indstilling til afgørelse."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har for 2008 nedlagt påstand om fradrag for befordrings- og rejseudgifter med henholdsvis 15.466 kr. og 72.631 kr.

For 2009 er der nedlagt påstand om genoptagelse og ændring af befordringsfradrag fra 6.688 kr. til 15.836 kr. Tidligere påstand om fradrag for rejseudgifter er frafaldet.

Det er til støtte for påstanden anført:

Klagerens skrivelse, dateret 4. november 2013:

"Jeg tror SKAT har misforstået noget vedr. udedøgn, for ganske rigtig står der [by3] på kørsels rapporter, men det er jo fordi den speditør vi køre for får kørslen betalt fra [by3]. Prøv at se på de originale kørselsrapporter (i har dem i min mappe), hvis i mener at jeg på hver køreseddel skal kunne nå til [by3] for at aflevere.

Nej, de er enten afleveret en gang ugentligt enten hvis vi kom forbi ellers er de sendt med post.

Vi har aldrig overnattet i [by3], men enten der hvor turen slutte eller hvor næste dags tur startet. Og det gælder alle de dage hvor vi ikke kunne komme hjem og få samlet mindst 9 timers hvil. Samtidig skriver der at i ikke vil tage 2009 op fordi i mener at sagen er forældet. Nej der er jo klaget over sagen da jeg sagde jeg var uenig i det i mener jeg skylder i skat. Så mener jeg da på den baggrund at jeg har klaget.

Samtidig er fast arbejdssted jo i [by1] på Djursland i 2008. Så skriver i jeg er langturs chauffør hvad ej er korrekt. Jeg er følgebils chauffør og hvad arbejdssted angår så er jeg næsten aldrig i [by3]."

Klageren har indsendt kørselsrapporter for 2008 og 2009. Sammen med kørselsrapporterne ligger der en specifikation af udedøgn og timer for 2008. Denne specifikation har efterfølgende dannet grundlag for repræsentantens opgørelse af fradrag for befordrings- og rejseudgifter for 2008. Klageren skriver (uddrag):

Af repræsentantens supplerende klage dateret 1. november 2014 fremgår:

Påstand

2008 - SKAT tilpligtes at anerkende fradrag for indkomståret 2008.

2009 - SKAT tilpligtes at genoptage min klients skatteansættelse for indkomståret 2009.

Faktum

[person2] arbejdede i indkomstårene 2008 og 2009 som følgebilschauffør.

Særligt for indkomståret 2009

SKAT vil ikke genoptage min klients skatteansættelse for indkomståret 2009, da SKAT mener, at SKAT modtog min klients anmodning om genoptagelse efter fristens udløb den 1. maj 2013.

SKAT oplyser, at SKAT betragter min klients indsendelse af kørselssedler for 2008 og 2009 til SKAT som en anmodning om genoptagelse for 2009.

[person2] gjorde ved mail af 8. april 2013 til SKAT indsigelse over sine restancer til SKAT, jf. bilag 1. Han oplyser blandt andet i sit brev, at han ikke er enig i opgørelsen af restancer, og at han derfor ønsker at få taget sagen op igen.

Jeg har ikke fået aktindsigt i det brev, SKAT har sendt min klient med pågældende restancer, som er årsag til, at min klient gør indsigelse ved brev af 8. april 2013. Ligesom jeg heller ikke har få et aktindsigt i den restanceopgørelse SKAT har sendt min klient, som vedhæftet bilag per mail den 25. april 2013. SKAT oplyser, at det skyldes, at vedhæftede bilag til udgående mails i deres kommunikationssystem sender direkte til skattemappen således, at SKAT efterfølgende ikke kan se bilaget - kun svaret.

Jeg formoder at pågældende restancer også vedrører indkomståret 2009

SKAT svarer ved mail af 25. april 2013, at [person2] skal skrive til SKAT og præcisere hvilke forhold han er uenig i, hvis det er genoptagelse af årsopgørelser for tidligere år. SKAT fastsætter ingen frist for, hvornår SKAT senest skal modtage oplysningerne, jf. bilag 1.

[person2] henvender sig derfor til SKAT per mail den 19. juni 2013 og igen den 21. juni 2013. Her oplyser han, at det blandt andet er forholdet vedrørende udefradrag, han ønsker berigtiget.

Derudover har [person2] ved brev af 2. juni 2010 til SKAT bedt om fradrag for udedøgn i stedet for befordring, jf. bilag 2.

Ligeledes har [person2] den 21. juni 2010 henvendt sig til SKAT per telefon, hvor han på baggrund af sit brev af 2. juni 2010 bliver bedt om at sende dokumentation for udedage.

Anbringender

Særligt for indkomståret 2009

Overordnet gøres det gældende, at [person2] har anmodet SKAT om genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2009 inden fristens udløb den 1. maj 2013.

Det gøres gældende, at [person2] allerede ved brev af 2. juni 2010, hvor han sender en opgørelse over sine udedøgn og efterfølgende telefonsamtale med SKAT den 21. juni 2010 har udtrykt utilfredshed over sine manglende fradrag for udedøgn således, at SKAT qua sin undersøgelsespligt burde have identificeret hans henvendelser som en genoptagelsesanmodning.

Det gøres herudover gældende, at [person2] i alle tilfælde ved sin mail af 8. april 2013 har indgivet en anmodning om genoptagelse af indkomståret 2009. I brevet skriver han explicit, at han ønsker sagen genoptaget, da han ikke er enig i SKATs opgørelse af sine restancer. Dette er en klar tilkendegivelse, som SKAT burde have behandlet som en anmodning om genoptagelse af min klients skatteansættelse for indkomståret 2009. Det er også nærliggende at forstå SKATs mail af 25. april 2013 således, at SKAT behandler [person2]s mail som en genoptagelsesanmodning af relevante indkomstår. I modsat fald burde SKAT have undersøgt, om [person2] ønskede genoptagelse af sin skatteansættelse for 2009, og således korrekt have identificeret hans indsigelse, som en anmodning om genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2009.

Det gøres desuden gældende, at SKAT burde have ydet [person2] fornøden vejledning i at indgive en formel genoptagelsesanmodning til SKAT for indkomståret 2009 på baggrund af hans gentagende henvendelser til SKAT, hvor han udtrykte sin utilfredshed med sine manglende fradrag.

Generelt

Særligt for indkomståret 2009

Det må antages at følge af bestemmelsen i forvaltningslovens § 7, stk. 1, om vejledningspligten og den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om forvaltningens undersøgelsespligt, at forvaltningsmyndigheder i almindelighed må sikre sig, at de er i stand til at forstå og blive forstået af skatteydere, der retter henvendelse.

Det følger endvidere af forvaltningslovens § 7, stk. 1, at en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der henvender sig om forhold inden for myndighedens område. Dette har [person2] gjort gentagne gange uden at få den tilstrækkelige vejledning og bistand.

Derudover har forvaltningsmyndigheder pligt til på eget initiativ at yde vejledning til borgere, når der er et konkret behov for det. Dette må der siges at have været et behov for i det konkrete tilfælde, da det må have stået SKAT klart, at [person2] var utilfreds med sine manglende fradrag og følgeligt ønskede sin sag genoptaget.

SKAT ses ikke i de pågældende tilfælde at have overholdt deres undersøgelsespligt eller vejledningspligt over for [person2] ved hans henvendelser til SKAT for at få berigtiget sine fradrag.

Det må således følge af SKATs undersøgelsespligt, når de modtager en henvendelse fra en skattepligtig, at SKAT sørger for at få identificeret den skattepligtiges tilkendegivelse. SKAT burde således allerede ved [person2]s henvendelser i 2010 have anset hans henvendelser som en anmodning om genoptagelse over skatteansættelsen for indkomståret 2009. I alle tilfælde burde SKAT ved [person2]s mail af 8. april 2013 have anset hans anmodning om genoptagelse af sin sag, som en anmodning om genoptagelse af indkomståret 2009.

Ombudsmanden har i FOB nr. 90.240 udtalt, at vejledningsfejl burde tillægges den virkning, at den pågældende blev stillet, som hvis vejledningen var givet.

SKAT ses heller ikke at have overholdt deres notatpligt i sagen.

Jeg forbeholder mig ret til at præcisere samt fremkomme med yderligere påstande og anbringender."

Repræsentantens bemærkninger jf. brev af 22. april 2015

"Supplerende sagsfremstilling

Sagen angår hvorvidt min klient er berettiget til fradrag efter rejsereglerne for indkomståret 2008, og om hvorvidt der skal ske genoptagelse af min klients skatteansættelse for indkomståret 2009.

SKAT fandt ved afgørelse af 21. oktober 2013, at der skulle ske genoptagelse for indkomståret 2008, men at det beløb min klient var berettiget at fradrage ikke oversteg bundgrænsen for lønmodtagerudgifter på kr. 5.400,00 jf. dagældende ligningslovs § 9, stk. 1.

SKAT fandt endvidere, at der ikke skulle ske genoptagelse af min klients skatteansættelse for indkomståret 2009, da SKAT var af den opfattelse, at fristen for ordinær genoptagelse var udløbet, og at min klient ikke opfyldte nogen af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

For så vidt angår forholdet vedrørende spørgsmålet om genoptagelse af min klients skatteansættelse for indkomståret 2009 henvises til tidligere fremsendte skrivelse til Skatteankestyrelsen af 1. november 2014.

Materielt angår sagen hvorvidt min klient i indkomstårene 2008 og 2009 var berettiget til rejsegodtgørelse for udedøgn i henhold til ligningslovens § 9, stk. 1, jf. § 9 A, stk. 1 og 7 i forbindelse med sit arbejde som følgebilschauffør.

Min klient arbejdede i indkomstårene 2008 og 2009 følgende steder:

Fra den 1. januar 2008 til den 30. november 2008 arbejdede min klient for [virksomhed2], [adresse1], [by1], [by2].

Fra den 1. december 2008 til den 31. december 2009 arbejdede min klient for [virksomhed1] A/S, [adresse2], [by3].

Min klient arbejdede begge steder som følgebilschauffør. Følgebiler benyttes ved særlig stor og tung fragt. At være følgebilschauffør vil derfor sige, at man kører foran eller - efter en lastbil, der er læsset med gods, som har en sådan beskaffenhed, at det nødvendiggør ekstra sikkerhedsforanstaltninger.

Følgebiler er indrettet med seng til brug for, når chaufføren skal hvile sig eller sove.

Som følgebilschauffør er man underlagt bestemmelserne i bekendtgørelse om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport, som medfører, at chaufføren mindst skal have 9 timers hvile i døgnet. En af grundene til dette er, at man som følgebilschauffør til hver en tid har pligt til at kunne overtage fragtbilen i tilfælde af den sædvanlige fragtbilschaufførs fravær.

Bilerne er indrettet med et automatisk kontrolapparat, der indsamler data for hvor langt tid bilen har kørt, og i hvor langt et sammenhængende tidsinterval den har kørt. Politiet fører kontrol med dette med den virkning, at også bilen skal overholde hviletidsbestemmelserne.

Min klient kørte følgebil over hele Danmark og enkelte gange i Polen og Sverige. Dette foregik således, at han de dage, hvor han ikke havde udedøgn mødte på sit arbejdssted, som i forhold til tidspunktet for ansættelsen kunne være enten hos [virksomhed3] på [adresse1] i [by1], [by2] eller hos [virksomhed1] A/S, [adresse2], [by3]. På arbejdsstedet hentede han sin følgebil og modtog instrukser om sine ture.

Derefter har min klient kørt til sit bestemmelsessted, som kunne være et andet sted i Jylland, Fyn eller på Sjælland. Som oftest havde min klient flere af hinanden efterfølgende ture, eller ture hvor bestemmelsesstedet for den næste tur var i en afstand fra hans sædvanlige bopæl, at han ikke ville kunne nå tilbage fra det sted, han havde afsluttet sin sidste tur. Enten fordi det rent tidsmæssigt ikke kunne lade sig gøre at køre til sin sædvanlige bopæl, eller fordi han grundet køre- hviletidsbestemmelserne ikke havde mulighed for det.

Dette betød, at han blev nødt til at overnatte i sin bil, og således starte arbejdet næste dag det pågældende sted, han havde overnattet.

I de tilfælde, hvor den sidste destination på min klients rute, gjorde det muligt for ham at overnatte på sin sædvanlige bopæl, afleverede han følgebilen efter endt arbejdsdag på sit arbejdssted, som i forhold til tidspunktet for ansættelsen kunne være enten [virksomhed2] eller [virksomhed1] A/S.

[virksomhed2] hvor min klient var ansat i perioden fra den 1. januar 2008 til den 30. november 2008, var underleverandør til [virksomhed1] A/S i [by3]. Dette betød, at [virksomhed1] A/S hyrede [virksomhed2] til transportopgaver for [virksomhed1] A/S’ kunder.

Min klient skulle udfylde kørselsrapporter for hver transportopgave, som blev afleveret til min klients arbejdsgiver, der i forhold til ansættelsestidspunktet enten kunne være [virksomhed2] eller [virksomhed1] A/S.

Kørselsrapporterne blev i begge tilfælde udfærdiget på [virksomhed1] A/S’ blanketter, da den enkelte kunde skulle have kopi af kørselsrapporten.

[virksomhed1] A/S havde betinget sig, at deres blanketter blev brugt, da de ud fra et driftsøkonomisk synspunkt ikke ønskede, at deres kunder skulle få indsigt i, at de benyttede underleverandører, som i dette tilfælde var [virksomhed2].

Kørselsrapporterne skulle udfyldes således, at angivelse af stedet for start for turen samt angivelse af stedet for hvor turen stoppede altid skulle anføres som [virksomhed1] A/S i [by3]. Uanset at det ikke stemte overens med min klients faktiske kørsel.

Dette var fordi den enkelte kunde skulle faktureres for transport fra [by3] til bestemmelsesstedet for transporten og tilbage til [by3] igen. Der er således også beregnet transporttid til og fra [by3], selvom det altså ikke er udtryk for nogen faktisk kørt kørsel af min klient.

Kørselsrapporterne danner således grundlag for de faktureringssedler min klients respektive arbejdsgivere har udsendt til deres kunder, og skal således ikke tages til indtægt for min klients opgørelse over udedøgn.

I forhold til min klients faktiske kørsel, skal kørselsrapporterne læses således, at bestemmelsesstedet for turen er angivet under “Start tur” - for eksempel [by11].

Det vil sige, at min klient derfor enten har kørt fra sit arbejdssted hos for eksempel [virksomhed2] i [by1] til [by11] eller fra det sted, hvor hans sidste bestemmelsessted var og videre til [by11]. Hvis han har kørt videre fra - i dette tilfælde [by11], angives dette under “Slut tur” for eksempel [by12], hvilket betyder, at min klient har kørt fra [by11] til [by12].

Der kan være flere kørselsrapporter for samme dag, ligesom kørselsrapporterne skal læses i sammenhæng således, at det fremgår af den følgende kørselsrapport, hvor og hvornår min klient har haft sin næste tur.

Min klient var som følge af sin ansættelse hos henholdsvis [virksomhed2] og [virksomhed1] A/S undergivet henholdsvis [virksomhed2]s - og [virksomhed1] A/S’ respektive tilsyns- og kontrolbeføjelser i den for ansættelsesforholdets givne periode.

Det var også [virksomhed2], der udbetalte min klient løn i den periode, han var ansat hos [virksomhed2], og det var [virksomhed1] A/S der udbetalte min klient løn i den periode, han var ansat hos [virksomhed1] A/S.

Det var desuden også ved det respektive ansættelsessted, at min klient var forpligtet til at møde, i de tilfælde han ikke havde udedøgn, og det sted, hvor han hentede sin følgebil.

Fradrag efter rejsereglerne

Det følger af ligningslovens § 9, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan lønmodtagere fradrage udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb.

Det følger endvidere af ligningslovens § 9A, stk. 1, at godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, ikke medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2.

Af ligningslovens § 9 A, stk. 2, fremgår standardsatserne, der kan anvendes til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder, i stedet for de faktiske beløb.

Af ligningslovens § 9A, stk. 7 følger det, at rejseudgifter, jf. stk. 1, kan fradrages enten med standardsatserne eller med de faktiske udgifter, når der ikke er udbetalt godtgørelse for rejseudgifter.

En lønmodtager anses for at være omfattet af rejsereglerne, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Det er derudover en betingelse, at rejsen skal vare mere end 24 timer.

Ved vurderingen af om rejsen har varet mere end 24 timer, er spørgsmålet, hvornår lønmodtagers rejser afbrydes, det vil sige, hvornår lønmodtager vender tilbage til det faste arbejdssted. Dette er afgørende for, hvornår man opfylder betingelsen om at have været på rejse i 24 timer.

I min klients erhverv var han ofte nødsaget til at overnatte i sin lastbil enten grundet logistiske årsager, fordi han befandt sig så langt væk fra sin sædvanlige bopæl, at han ikke kunne nå hjem, inden han skulle på en ny kørsel, eller fordi han ikke havde mulighed for at køre hjem til sin sædvanlige bopæl grundet hviletidsbestemmelserne.

Hvis min klient eksempelvis efter en kørsel i en given by ikke havde flere timer til rådighed grundet hviletidsbestemmelserne, før han kunne genoptage sit arbejde, så overnattede han i bilen. Og således påbegyndte han arbejdet næste morgen fra den pågældende by.

Min klient var derfor ofte væk i sammenlagt mere end 24 timer, før han vendte tilbage til sit faste arbejdssted.

Hertil skal bemærkes, at EF-Domstolen i sagen C-297/99 (Skills-dommen) har fastlagt, at transporttid mellem bopæl og køretøj ikke anses som hviletid, men som arbejdstid.

Spørgsmålet om, hvorvidt et arbejdssted kan anses for midlertidigt, skal afgøres ud fra en konkret stillingtagen under hensyn til de generelle betingelser i ligningslovens § 9 A, stk. 1.

Det følger af den dagældende ligningsvejledning, at mobile arbejdssteder og arbejdssteder der flytter sig i takt med arbejdets udførelse er omfattet af begrebet. Heri angives det også, at lastbilchauffører, fiskere og vejarbejdere er eksempler på personer, der anses for at have arbejdssteder, der flytter sig i takt med arbejdets udførelse.

Dette er også fastslået ved Landsskatterettens kendelser, SKM2008.259LSR og SKM2009.458LSR.

SKATs afgørelse

SKAT genoptager min klients skatteansættelse for indkomståret 2008, men SKAT afviser at ændre skatteansættelsen for indkomståret 2008.

SKAT mener ikke, at min klient er berettiget til rejsefradrag for mere end to ture.

SKAT er af den opfattelse, at det beregnede fradrag ikke overstiger bundgrænsen for lønmodtagerudgifter, jf. dagældende ligningslov § 9, stk. 1.

Som begrundelse herfor anfører SKAT, at min klients faste arbejdssted er kontoret i [by3], og at min klients rejse således afbrydes, når han vender tilbage hertil.

SKAT er dog af den fejlagtige opfattelse, at min klient hver arbejdsdag mødte på kontoret hos [virksomhed1] A/S i [by3] og ligeledes afsluttede sin arbejdsdag i [by3].

Dette er ikke i overensstemmelse med de faktiske omstændigheder. Min klient kunne både påbegynde sin arbejdsdag og afslutte sin arbejdsdag forskellige steder i Danmark (eller i andre europæiske lande) uanset, at min klients køresedler kan give den opfattelse, at turene påbegyndtes og afsluttedes i [by3].

SKAT sammenligner min klients forhold med meddelelsen i SKM2003.294TSS, der omhandler forståelsen af begrebet midlertidigt arbejdssted, og om hvornår en rejse anses for afbrudt i relation til fiskeres anvendelse af fradrag efter rejsereglerne i ligningslovens § 9 A. Til støtte herfor fremhæver SKAT Højesteretsdommene, SKM.2007.557HR og SKM.2007.559HR.

Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 9 G og Højesterets kommentarer, at reglen kun gælder for fiskere, der har arbejdsvilkår, der afviger væsentligt fra personer med arbejde i land.

I det der således gælder særlige regler vedrørende erhvervsfiskeres fradragsret, kan begrænsningen vedrørende afbrydelse af fangstturen således ikke udstrækkes til også at gælde andre erhvervsgrupper end fiskere, der er på havet i længere tid ad gangen.

I ligningslovens § 9 A er der ikke fastlagt kriterier for, hvornår der er tale om et arbejdssted, ligesom der ikke foreligger praksis herfor.

Det antages, at praksis for, hvornår der er tale om et arbejdssted i relation til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, også kan anvendes ved bedømmelsen af, om der er tale om et arbejdssted i relation til rejsebegrebet i ligningslovens § 9 A.

Et arbejdssted er således et sted, hvor der føres indtægtsgivende arbejde.

I den periode min klient var ansat hos [virksomhed2], fik han også udbetalt løn af [virksomhed2], ligesom det var det sted, hvor han mødte og hentede sin følgebil samt modtog instrukser om arbejdets udførelse. Det var ligeledes der, han skulle aflevere sine udfyldte kørselsrapporter.

I den periode min klient var ansat hos [virksomhed1] A/S gjorde det samme sig gældende.

Opgørelse over min klients udedøgn for indkomståret 2008

I alt antal døgn: 103 + 502,5 timer

I alt antal timer: 2974,5

103 døgn x 629 kr. = 64.787 kr.

502,5 timer x 26,2 kr. = 13.244 kr.

I alt = 78.031 kr.

Bundfradrag = 5.400 kr.

Fradrag i alt = 72.631 kr.

Jeg henviser i øvrigt til de af min klient fremsendte kørselsrapporter samt hans tidligere fremsendte håndskrevne opgørelse over udedøgn for indkomståret 2008.

...

Befordringsfradrag mellem hjem og arbejde i henhold til ligningslovens § 9 C

Min klient har endvidere for indkomstårene 2008 og 2009 selvangivet sit befordringsfradrag jf. ligningslovens § 9 C for sin befordring mellem hjem og arbejde.

SKAT har ikke godkendt min klients befordringsfradrag. Reglerne om befordring følger af ligningslovens § 9 C:

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet.

2008

Min klient boede fra den 1. januar 2008 til den 4. oktober 2008 på adressen, [adresse3], [by13] i [by14]. I denne periode var hans arbejdssted hos [virksomhed3], [adresse1], [by1], [by2].

Min klient havde således mellem sit hjem og arbejde 79,8 km per vej, det vil sige i alt 160 km frem og tilbage. (Bilag 4)

Min klient havde 62 dage hvor han kørte fra sin sædvanlige bopæl i [by13], [by14] til sit arbejdssted i [by1], [by2] og hjem igen. (Bilag 5)

Beregning af befordringsfradrag jf. bekendtgørelse af Skatterådets satser for 2008 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads...

0 km -24 km = 0 kr

25 - 100 km = 77 km x 1,83 kr. pr. km. = 140,91 kr.

101 - 160 km = 59 km x 0,92 kr. pr. km. = 54,28 kr.

140,91 kr. + 54,28 kr. = 195,19 kr. x 62 dage = 12.101,78 kr.

Min klient boede fra den 5. oktober 2008 til den 31. november 2008 på adressen, [adresse4], [by15] i [by14]. I denne periode var hans arbejdssted hos [virksomhed2], [adresse1], [by1], [by2].

Min klient havde således mellem sit hjem og arbejde 67 km per vej, det vil sige i alt 134 km frem og tilbage. (Bilag 6)

Min klient havde 14 dage hvor han kørte fra sin sædvanlige bopæl i [by15], [by14] til sit arbejdssted i [by1], [by2] og hjem igen. (Bilag 5).

Beregning af befordringsfradrag jf. bekendtgørelse af Skatterådets satser for 2008 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads...

0 km -24 km = 0 kr.

25 - 100 km = 77 km x 1,83 kr. pr. km. = 140,91 kr.

101 - 134 km = 33 km x 0,92 kr. pr. km. = 30,36 kr.

140,91 kr. + 30,36 kr. = 171,27 kr. x 14 dage = 2.397,78 kr.

Min klient boede fra den 1. december 2008 til den 31. december 2008 adressen, [adresse4], [by15] i [by14]. I denne periode var hans arbejdssted hos [virksomhed1] A/S, [adresse2], [by3].

Min klient havde således mellem sit hjem og arbejde 78,8 km per vej, det vil sige i alt 158 km frem og tilbage. (bilag 7)

Min klient havde 5 dage hvor han kørte fra sin sædvanlige bopæl i [by15], [by14] til sit arbejdssted i [by3] og hjem igen. (Bilag 5)

Beregning af befordringsfradrag jf. bekendtgørelse af Skatterådets satser for 2008 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads...

0 km-24km = 0 kr.

25 - 100 km = 77 km x 1,83 kr. pr. km. = 140,91 kr.

101 - 158 km = 57 km x 0,92 kr. pr. km. = 52,44 kr.

140,91 kr. + 52,44 kr. = 193,35 kr. x 5 dage = 966,75 kr.

Min klient er berettiget til at fratrække befordringsfradrag for indkomståret 2008 på i alt kr. 15.466,31.

2009

Min klient boede fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2009 på adressen [adresse4], [by15] i [by14]. I denne periode var hans arbejdssted hos [virksomhed1] A/S, [adresse2], [by3].

Min klient havde således mellem sit hjem og arbejde 78,8 km per vej, det vil sige i alt 158 km frem og tilbage. (Bilag 7)

Min klient havde 79 dage hvor han kørte fra sin sædvanlige bopæl i [by15], [by14] til sit arbejdssted i [by3] og hjem igen. (Bilag 8)

Beregning af befordringsfradrag jf. bekendtgørelse af Skatterådets satser for 2009 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads...

0 km -24 km = 0 kr.

25 - 100 km = 77 km x 1,90 kr. pr. km. = 146,30 kr.

101 - 158 km = 57 km x 0,95 kr. pr. km. 54,15 kr.

146,30 kr. + 54,15 kr. 200,45 kr. x 79 dage = 15.835,55 kr.

Min klient er berettiget til at fratrække befordringsfradrag for indkomståret 2009 på i alt kr. 15.835,55.

Anbringender

Særligt vedrørende fradrag for udedøgn

Overordnet gøres det gældende, at min klient er berettiget til at fradrage rejseomkostninger for udedøgn i henhold til ligningslovens § 9, stk. 1, jf. § 9 A, stk. 1 og 7.

Herunder gøres det gældende,

at, det må lægges til grund, at min klient ingen reelle muligheder havde for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, når der henses til den manglende mulighed for at kunne transportere sig selv hjem i forhold til overholdelse af køre-/hviletidsbestemmelserne

at, det efter retspraksis er afstanden til den sædvanlige bopæl, der er afgørende for bedømmelsen af, om lønmodtager kan siges at være på rejse

at, det følger af administrativ praksis, at der i vurderingen om en chauffør har mulighed for at kunne overnatte på sin sædvanlige bopæl lægges vægt på, at chauffører er forpligtet til at overholde køre-/hviletidsbestemmelserne.

at, min klients faste arbejdssted i perioden fra den 1. januar 2008 til den 30. november 2008 var hos [virksomhed3], [adresse1], [by1], [by2]. Og fra den 1. december 2008 til den 31. december 2009 var hos [virksomhed1], [adresse2], [by3].

Særligt vedrørende fradrag for befordring

Det gøres overordnet gældende, at min klient kan fratrække sine udgifter til befordring mellem sin bopæl og arbejdsplads i indkomstårene 2008 og 2009 i henhold til ligningslovens § 9C.

Herunder gøres det gældende,

at, min klient tilbagelagde mere end 24 km mellem sin sædvanlige bopæl og indtægtsgivende arbejdsplads.

Skatteankestyrelsen har bedt om at få tilsendt min klients ansættelseskontrakt gældende for indkomstårene 2008 og 2009.

Min klient er ikke længere i besiddelse af sine ansættelseskontrakter. Min klients tidligere arbejdsgivere, [virksomhed2] samt [virksomhed1] A/S er heller ikke længere i besiddelse af min klients ansættelseskontrakter.

[virksomhed2] har skrevet en erklæring på ansættelsesforholdet mellem dem og min klient. (Bilag 9).

Det har ikke været muligt at få en erklæring fra [virksomhed1] A/S på ansættelsesforhold. Jeg skal derfor venligst opfordre SKAT til at fremkomme med dokumentation på ansættelsesforhold mellem [virksomhed1] A/S og min klient.

..."

Repræsentantens bemærkninger jf. brev af 2. juli 2015:

"I forlængelse af Skatteankestyrelsens skrivelse af 26. maj. d.å., hvori den af SKAT fremsatte supplerende udtalelse af 26. maj d.å. til sagen fremsendes, skal jeg hermed vende tilbage med mine bemærkninger.

For så vidt angår spørgsmålet om genoptagelse

Indkomståret 2008

SKAT oplyser i SKATs udtalelse af 26. maj d.å., at SKAT har genoptaget min klients skatteansættelse for indkomståret 2008.

SKAT har dog ikke ændret min klients skatteansættelse, idet SKAT mener, at det fradrag min klient kan få ikke overstiger bundgrænsen for lønmodtagerudgifter jf. dagældende ligningslovs § 9, stk. 1.

Jeg henviser til mine tidligere fremsendte skrivelser i sagen af 16. januar d.å. samt 22. april d.å. til Skatteankestyrelsen, hvor der redegøres for, hvorfor min klient er berettiget til fradrag for udedøgn samt befordringsfradrag for indkomståret 2008.

Indkomståret 2009

SKAT anfører i udtalelse af 26. maj d.å. følgende:

For indkomståret 2009 er det vores opfattelse, at SKAT ikke har begået fejl. Anmodningen er modtaget efter udløb af fristen for genoptagelse.

Det gøres stadig gældende, at min klient har anmodet SKAT om genoptagelse rettidigt, og derfor er berettiget til at få sin skatteansættelse genoptaget.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at fristen for indgivelse af anmodning om genoptagelse af den skattepligtiges skatteansættelse for indkomståret 2009 skal ske senest den 1. maj 2013.

Som fremført i min tidligere fremsendte skrivelse af 31. oktober 2014 til Skatteankestyrelsen, har min klient ved mail til SKAT af 8. april 2013 bedt SKAT om at få sin sag genoptaget. Kopi af mail er tidligere vedlagt som (bilag 1).

Min klient anfører dog ikke udtrykkeligt i sin mail af 8. april 2009, at han ønsker genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2009. Min klients mail er et svar på en restanceopkrævning, SKAT har fremsendt min klient, hvor det må formodes, at restancerne også vedrører indkomståret 2009 og ikke kun indkomståret 2008.

Min klient fremkommer senere med en angivelse af hvilke indkomstår, han ønsker genoptaget ved fremsendte mails til SKAT af 19. juni 2013 samt 21. juni 2013, hvori han oplyser i punktet “Kort beskrivelse”, at det drejer sig om “Ændringer til årsopgørelse (2009 og før) ekstraordinær genoptagelse”. (Bilag 10 og 11)

Ordet “før” relaterer sig således til de/det indkomstår der ligger før indkomståret 2009.

Såfremt SKAT alligevel måtte have været i tvivl, om hvilke indkomstår min klient ønskede at få genoptaget, burde SKAT qua reglerne om offentlige myndigheders undersøgelsespligt have forsøgt identificeret hvilke indkomstår det drejede sig om ved at rette henvendelse til min klient.

b) Formkrav til begæring om genoptagelse samt rette adressat

Der er ingen særlige formkrav til en genoptagelsesanmodning, hvorfor anmodningen i princippet kan fremsættes mundtligt.

På baggrund af min klients mail af 8. april 2009 til SKAT, svarer SKAT ved mail af 25. april 2013, at min klient skal skrive til SKAT-genoptagelser og præcisere hvilke forhold han er uenig i, hvis det er genoptagelse af årsopgørelser for tidligere år, jf. tidligere vedlagte (bilag 1).

Det forhold, at min klient har indgivet sin anmodning til ”SKAT Personrestancer” ændrer ikke ved, at min klient rettidigt har indgivet sin genoptagelsesanmodning til SKAT.

Det påhviler “SKAT Personrestancer” at drage omsorg for, at anmodningen om genoptagelse videresendes til rette afdeling. Dette følger af forvaltningslovens § 7, stk. 2:

"Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed."

Først ved mail af 20. juni 2013 oplyser SKAT, at min klients henvendelse er sendt videre til SKATs afdeling, Afgørelser i [by16]. (Bilag 10). Dette er muligvis grunden til, at SKAT anser min klients anmodning om genoptagelse indgivet for sent.

c) Betingelser for gen optagelse - nye oplysninger

Der gælder en betinget ret til genoptagelse, og en tilladelse til ordinær genoptagelse behøver ikke at resultere i en ændret skatteansættelse.

Det er herefter en betingelse for genoptagelse, at den skattepligtige fremlægger oplysninger, der kan være af såvel faktisk som retlig karakter, og som kan medføre en ændret skatteansættelse. Den skattepligtige skal dokumentere eller sandsynliggøre, at den tidligere skatteansættelse har været forkert, fordi den hviler på eksempelvis urigtige oplysninger.

Den skattepligtige har imidlertid et egentligt retskrav på genoptagelse, såfremt de nye oplysninger skaber en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget ved myndighedens oprindelige stillingtagen til sagen.

Min klient oplyste over for SKAT per mail den 21. juni 2013 (bilag 11), at det er forholdene vedrørende udefradrag samt fradrag for befordring, han ønsker berigtiget, ligesom han tidligere er fremkommet med opgørelser over udedøgn samt befordring. (Bilag 12).

Såfremt SKAT ikke har været af den opfattelse, at de oplysninger min klient var fremkommet med var tilstrækkelige til at kunne danne grundlag for, at SKAT kunne genoptage sagen, burde SKAT have forsøgt at oplyse sagen, herunder som minimum have rettet henvendelse til min klient og bedt om yderligere oplysninger, før SKAT traf afgørelse i sagen.

Når en myndighed ikke overholder forvaltningslovens regler om vejledningspligt samt den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om forvaltningens undersøgelsespligt over for en borger, følger det af almindelige forvaltningsretlige principper, at manglende eller mangelfuld vejledning efter omstændighederne bør tillægges den retlige virkning, at den pågældende stilles på den måde, som behørig vejledning ville have medført.

Dette følger blandt andet af Folketingets Ombudsmand udtalelse i FOU nr. 1990.240 vedrørende forvaltningsmyndigheders vejledningspligt.

Min klient må som følge heraf være berettiget til at få sin skatteansættelse for indkomståret 2009 genoptaget.

For så vidt angår spørgsmålet om køresedlerne

SKAT oplyser i SKATs udtalelse af 26. maj d.å., at SKAT fortsat lægger til grund, at det følger af køresedlerne, at turene starter og slutter på arbejdsgiverens adresse, hvorfor rejsen afbrydes.

I det jeg henviser til min tidligere fremsendte skrivelse til Skatteankestyrelsen af 22. april d.å. skal jeg oplyse om, at min klients kørselsrapporter danner grundlag for de faktureringssedler min klients respektive arbejdsgivere har udsendt til deres kunder, hvorfor start-turen og slut- turen altid er angivet som [virksomhed1] A/S, [adresse2], [by3]. Uagtet det forhold at min klient ofte hverken har startet sin arbejdsdag - eller afsluttet sin arbejdsdag på adressen i [by3].

Hvis ikke kørselsrapporterne læses korrekt og i deres rette sammenhæng i forhold til at kunne danne grundlag for den af min klients faktiske kørsel herunder min klients udedøgn, vil det således kunne give den fejlagtige opfattelse, at rejsen afbrydes, og at min klient vender tilbage til det faste arbejdssted inden for det samme døgn.

Jeg skal derfor venligst anmode Skatteankestyrelsen om, at der udmeldes syn og skøn i sagen med henblik på at få fastslået, hvorledes kørselssedlerne skal fortolkes.

For så vidt angår spørgsmålet om overholdelse af køre-/hviletidsbestemmelserne

SKAT anfører i SKATs udtalelse af 26. maj d.å., at SKAT ikke finder, at hensynet til overholdelse af køre-/hviletidsbestemmelserne i sig selv kan medføre, at man er berettiget til fradrag efter rejsereglerne. SKAT henviser som begrundelse til bindende svar afgivet af Skatterådet herunder SKM2007.145 SR samt SKM2010.80 SR.

I SKM2007.145 SR og SKM 2010.80 SR er der tale om overholdelse af arbejdsmiljølovens hviletidsregler og ikke som i nærværende sag tale om køre-/hviletidsbestemmelserne jf. Bekendtgørelse om køre - og hviletidsbestemmelserne i vejtransport (BEK nr. 328 af 28/03/2007).

Derudover finder Skatterådet at instruktioner om overholdelse af arbejdsmiljølovens hviletidsregler vil indgå som et af momenterne i den samlede vurdering af, om det er muligt for den ansatte at overnatte på den sædvanlige bopæl. Skatterådet bekræftede i øvrigt i førstnævnte bindende svar, at der var tale om forhold, hvor der kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse.

I SKM2008.259.LSR som omhandler en langturschaufførs ret til fradrag for udedøgn fastslog Landsskatteretten, at klageren var berettiget til fradrag for de dage, hvor tiden på bopælen ville have udgjort 11 timer eller derunder. Landsskatteretten henviste i den forbindelse til Skillsdommen (EF-domstolens sag C-297/99) ifølge hvilken transporttid mellem bopæl og køretøj ikke betragtes som hviletid, men arbejdstid. Ligeledes henviste Landsskatteretten også til Metro-dommen (SKM2005.492.ØL), hvor en lønmodtager anses for at være på rejse de dage, hvor den samlede arbejdstid herunder den medgåede transporttid til og fra arbejdstagers bopæl medfører, at lønmodtageren kun kan opholde sig på sin bopæl i 11 timer eller mindre.

I SKM2009.333.HR, som ikke omhandler spørgsmålet om overholdelse af køre-/hviletidsbestemmelserne, fastslog Højesteret blandt andet følgende vedrørende spørgsmålet om hvorvidt appellanterne var berettiget til fradrag for udedøgn:

Vi finder, at afgørelsen af, om en arbejdstager i forbindelse med en midlertidig udsendelse til et andet arbejdssted end det sædvanlige har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, jf. § 9, stk. 5, 3. pkt., skal træffes efter en konkret bedømmelse, hvor der ikke alene skal tages hensyn til afstanden og transporttiden, men også til den enkelte lønmodtagers samlede situation, herunder bl.a. arbejdsforholdene, arbejdstiden og arbejdsgiverens instruktioner til den ansatte, og at der ved vurderingen af afstanden og transporttiden ikke kan opstilles en generel regel om, at der skal lægges vægt på transporttiden i bil, hvis dette fører til den korteste transporttid.

Højesteret fandt at appellanterne var berettiget til fradrag for udedøgn.

Retspraksis fastslår således, at der skal foretages en bedømmelse af de samlede forhold, når det skal afgøres, om hvorvidt en arbejdstager er berettiget til fradrag for udedøgn. Herudover kan man udlede at i de tilfælde, hvor arbejdstager efter endt arbejdsdag ikke vil kunne nå hjem til sin sædvanlige bopæl og opholde sig på bopælen i mindst 11 timer, før arbejdet skal genoptages, vil arbejdstager være berettiget til fradrag for udedøgn. Det må endvidere anses for fastslået, at transporttiden mellem køretøj og sædvanlig bopæl ikke skal medregnes i de 11 timer.

Dette harmonerer med køre-/hviletidsbestemmelserne, som fastslår, at chaufføren mindst skal have 9 timers hvile i døgnet.

Min klient har kun selvangivet fradrag for de døgn, hvor han har overnattet i sin lastbil, fordi han ikke har haft mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, herunder opholde sig på sin bopæl i mindst 9 timer.

For så vidt angår befordringsfradrag

SKAT anfører i SKATs udtalelse af 26. maj d.å., at SKAT på nuværende tidspunkt ikke kan godkende befordringsfradrag for indkomstårene 2008 og 2009. Dette skyldes at SKAT ved afgørelse af 11. juli 2011 (årsopgørelse nr. 4 for 2008) har sat min klients befordringsfradrag til 0 kr., og at han derfor skulle have påklaget denne afgørelse inden udløbet af oktober 2011. SKAT mener derfor, at en anmodning om befordringsfradrag på nuværende tidspunkt er kommet for sent både i forhold til den ordinære genoptagelsesfrist og i forhold til klagefristen på årsopgørelsen.

Min klient har selvangivet sit befordringsfradrag for både indkomståret 2008 og 2009 rettidigt.

d) Indkomståret 2008

SKAT anmoder ved brev af 19. april 2010 min klient om yderligere materiale vedrørende indkomståret 2008, herunder opgørelse over - og dokumentation for fradraget for transport mellem min klients bopæl og arbejde. (Bilag 13)

SKAT rykker min klient for oplysningerne ved brev af 21. maj 2010. (Bilag 14)

Min klient sender ved brev af 2. juni 2010 oplysninger til SKAT vedrørende befordringsfradrag samt udedøgn. (Bilag 12).

Alligevel træffer SKAT afgørelse (årsopgørelse 2008) om, at min klient ikke er berettiget til befordringsfradrag.

Det fremgår af SKATs afgørelse af 21. oktober 2013 under punktet “Sagens oplysninger”, at SKAT mener, at min klient i sit brev af 2. juni 2010, der er blevet stemplet modtaget af SKAT den 4. juni 2010 har bedt om fradrag for udedøgn i stedet for befordring.

Dette er ikke korrekt. Min klient angiver i sit brev, i hvilke perioder han har arbejdet hos hvilke arbejdsgivere, ligesom han angiver hvor mange kilometer han har haft mellem bopæl og arbejde samt hvor mange gange, han har foretaget befordringen. Derudover angiver han også hvor mange udedøgn, han har haft.

SKATs misforståelse af min klients brev af 2. juni 2010 (bilag 12) kan være grunden til at SKAT den 10. juni 2010 sender forslag til afgørelse, hvor SKAT ikke godkender min klients kørselsfradrag, da SKAT mener, at der ikke er indsendt materiale, som anmodet i SKATs breve af 19. april og 21. maj 2010. (Bilag 13 og 14).

SKAT har således ikke søgt sagen oplyst, før SKAT har truffet afgørelse i sagen.

På grund af en fortegnsfejl/regnefejl begået af SKAT, hvor min klients fradrag fordobles, sender SKAT nyt forslag til afgørelse den 19. april 2011, som resulterer i en ny årsopgørelse for indkomståret 2008.

Min klient har selvangivet sine befordringsfradrag behørigt og rettidigt. Han har ligeledes reageret på SKATs anmodning om yderligere materiale for behandling af årsopgørelse 2008 og indsendt angivelse af både befordringsfradrag samt fradrag for udedøgn. Han beder endvidere i brev af 2. juni 2010 SKAT om at blive kontaktet, såfremt SKAT skal bruge yderligere oplysninger fra ham.

Min klient har derfor haft en berettiget forventning om, at SKAT ville godkende hans befordringsfradrag. Den af SKAT begåede fortegnsfejl i min klients årsopgørelser, som har resulteret i endnu et forslag til afgørelse samt en ny årsopgørelse, bør ikke lægges min klient til last og dermed betyde, at min klient burde have klaget over sin årsopgørelse senest ultimo oktober 2011, som angivet af SKAT.

I stedet burde SKAT have søgt sagen tilstrækkeligt oplyst ved først og fremmest at læse min klients brev af 2. juni 2010 korrekt, og dernæst ved tvivl have kontaktet min klient.

I alle tilfælde har min klient anmodet om genoptagelse inden for fristen for ordinær genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. ved fremsendelse af mail af 8. april 2013, hvor han anmoder SKAT om genoptagelse (Bilag 1), og dernæst i sin mail af 21. juni 2013, hvor han forklarer SKAT, at det drejer sig om de punkter vedrørende udefradrag... og det drejer sig om al den førene penge frem og tilbage vedr. for meget betalt skat udbetaling af overskydene skat og så tilbagetrækelse af samme beløber..” (Bilag 11).

Min klient henviser i sin mail til den af SKAT begåede fortegnsfejl. Herved skal forstås, at min klient beder om at forholdende vedrørende hans fradrag for udedøgn samt fradrag for befordring berigtiges.

e) Indkomståret 2009

SKAT opfordres til at fremkomme med en begrundelse på, hvorfor SKAT har nægtet min klient befordringsfradrag for indkomståret 2009.

..."

Repræsentantens bemærkninger dateret 28. november 2015

"På vegne af min klient, [person2], og i forlængelse af det fra Skatteankestyrelsen modtagne mødereferat af 29. september d.å. skal jeg hermed vende tilbage med mine bemærkninger.

På mødet ønskede Skatteankestyrelsen at få berigtiget følgendeforhold:

Jeg skal hermed kommentere og vende tilbage på de enkelte punkter, jf.nedenfor.

1. Opgørelse for 2008 overudedøgn

Der gøres opmærksom på, at der i henhold til bekendtgørelse om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransporterregler for både daglig og ugentlig køretid. Heraf følger, at den daglige køretid højst må være 9 (10timer) timer, og den ugentlige køretid højst må vare 56 timer (60timer).

Der er tillige regler for kørsel i ’dobbelt-uger’, hvilket betyder, at den samlede køretid i to på hinanden følgende uger højst må være på 90 timer. Herudover skal der afholdes et dagligt hvil på minimum 11 sammenhængende timer senest 24 timer efter en arbejdsdag er startet.

Det følger yderligere, at chaufføren i løbet af en uge skal holde et ugentligt hvil. Den regulære ugentlige hviletid er på mindst 45 timer. Det ugentlige hvil skal senest påbegyndes efter seks 24-timers perioder fra slutningen af det sidste ugehvil.

Ligesom en chauffør i løbet af to på hinanden følgende uger skal have mindst to regulære ugentlige hvil på minimum 45 timer eller et regulært ugentligt hvil og et reduceret ugentligt hvil, der er på minimum 24 timer. Et reduceret ugentligt hvil (min. 24 timer) må kun holdes, hvis chaufføren i den foregående uge havde et regulært ugentligt hvil

Det vil blandt andet sige, at min klient efter 9 timers kørsel skal holde et regulært hvil på mindst 11 timer, hvor efter han kan fortsætte sin kørsel forudsat, at han har rådighedstid tilbage.

Rådighedstiden er 15 timer per 24 timersperiode.

Heraf følger,at kun såfremt min klient har rådighedstid tilovers, kan han påbegynde sin kørsel efter sit hvil, hvoraf kørsel til og fra bopæl er inkluderet.

2. Påstand indkomståret2009

På vegne af min klient, skal jeg frafalde tidligere fremsatte påstand om genoptagelse af min klients skatteansættelse for indkomståret 2009 forsåvidt angår fradrag for rejseomkostninger for udedøgn i henhold til ligningslovens § 9, stk.1, jf. 9A, stk. 1 og 7.

Påstand om fradrag for befordringsfradrag mellem bopæl og arbejdssted jf. ligningslovens § 9 C fastholdes.

3. Dokumentation for køb afKia

Se venligst vedhæftede købsaftale vedrørende erhvervelsen af Kia Carnival 2.9 LX, Turbo med aftaledato den 15. november 2011 ([person3] er min klients hustru)".

Repræsentantens bemærkninger af 19. april 2016 til Skatteankestyrelsens forslag:

"På vegne af min klient, [person2], og i forlængelse af det fra Skatteankestyrelsen modtagne forslag til afgørelse af 9. marts 2016 skal jeg hermed vende tilbage med mine bemærkninger.

Indkomståret 2008

På vegne af min klient skal jeg tiltræde Skatteankestyrelsens forslag om fradrag for rejseudgifter samt fradrag for befordring.

Indkomståret 2009

På vegne af min klient skal jeg fastholde min påstand om genoptagelse og ændring af befordringsfradrag fra kr. 6.688 til kr. 15.836.

Skatteankestyrelsen anfører i forslaget side 33 følgende som begrundelse for ikke at genoptage min klients skatteansættelse:

”Skatteankestyrelsen finder, at klagerens henvendelse til SKAT Inddrivelse den 8. april 2013 ikke er så konkret, at det klart kan udledes, at henvendelsen skal betragtes som en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009. Der ikke inden fristen den 1. maj 2013 fremlagt nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter.”

Jeg skal til det af Skatteankestyrelsen anførte bemærke, at selvom Skatteankestyrelsen måtte finde, at min klients henvendelse til SKAT om at få sin skatteansættelse genoptaget ikke kan betragtes som en genoptagelsesanmodning, er der ikke krav om, at en henvendelse skal være så konkret, at det klart kan udledes, at henvendelsen skal betragtes som en genoptagelsesanmodning.

Min klient modtog den 25. april 2013 en mail fra SKAT med vedhæftet restanceopgørelse. Derfor gjorde min klient ved mail af 8. april 2013 til SKAT indsigelse over sine restancer (bilag 1). Han oplyste blandt andet i sin mail, at han ikke var enig i opgørelsen af restancer, og at han derfor ønskede at få taget sagen op igen.

Min klient anførte dog ikke udtrykkeligt i mailen, at han ønskede genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2009.

SKAT svarede min klient ved mail af 25. april 2013, at han skulle skrive til SKAT og præcisere hvilke forhold han var uenig i, hvis det er genoptagelse af årsopgørelser for tidligere år. SKAT fastsatte ingen frist for, hvornår SKAT senest skulle modtage oplysningerne (bilag 1).

Min klient fremkom med en angivelse af hvilke indkomstår, han ønskede genoptaget jf. mails til SKAT af 19. juni 2013 samt 21. juni 2013, hvor han oplyste, at det drejede sig om ændringer til årsopgørelse 2009 og før.

Det skal hertil bemærkes, at min klient var i den vildfarelse, at SKAT ikke havde anerkendt ham fradrag for rejseudgifter og befordring.

Anbringender

Frist for genoptagelse

Overordnet gøres det gældende, at min klient har anmodet SKAT om genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2009 inden fristens udløb den 1. maj 2013.

Det gøres herunder gældende, at min klient ved sin mail af 8. april 2013 har indgivet en anmodning om genoptagelse af indkomståret 2009. I mailen skriver han explicit, at han ønsker sagen genoptaget, da han ikke er enig i SKATs opgørelse af sine restancer. Dette er en klar tilkendegivelse, som SKAT burde have behandlet som en anmodning om genoptagelse af min klients skatteansættelse for indkomståret 2009.

Hvis Skatteankestyrelsen måtte komme frem til at min klients henvendelse ikke kan betragtes som en genoptagelsesanmodning, bør det i hvert fald følge af de forvaltningsretlige principper om vejledningspligt og undersøgelsespligt, at min klient bør stilles som havde han indgivet en behørig genoptagelsesanmodning.

Det må antages at følge af bestemmelsen i forvaltningslovens § 7, stk. 1, om vejledningspligten og den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om forvaltningens undersøgelsespligt, at forvaltningsmyndigheder i almindelighed må sikre sig, at de er i stand til at forstå og blive forstået af skatteydere, der retter henvendelse.

Det følger endvidere af forvaltningslovens § 7, stk. 1, at en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der henvender sig om forhold inden for myndighedens område. Dette har min klient gjort gentagne gange uden at få den tilstrækkelige vejledning og bistand.

Derudover har forvaltningsmyndigheder pligt til på eget initiativ at yde vejledning til borgere, når der er et konkret behov for det. Dette må der siges at have været et behov for i det konkrete tilfælde, da det må have stået SKAT klart, at min klient var utilfreds med sine manglende fradrag og følgeligt ønskede sin sag genoptaget.

SKAT har end ikke bragt min klient ud af sin vildfarelse ved at orienteret min klient om, at SKAT har anerkendt hans selvangivne fradrag.

SKAT ses derfor ikke at have overholdt deres undersøgelsespligt eller vejledningspligt over for min klient ved hans henvendelser til SKAT for at få berigtiget sine fradrag.

Det må således følge af undersøgelsespligten, når SKAT modtager en henvendelse fra en skattepligtig, at SKAT sørger for at få identificeret den skattepligtiges tilkendegivelse. SKAT burde således ved min klients mail af 8. april 2013 have anset hans anmodning om genoptagelse af indkomståret 2009, og følgelig have vejledt ham i at fremkomme med oplysninger, som SKAT anså for nødvendige i sagen.

Nye oplysninger

Det er en betingelse for genoptagelse, at den skattepligtige fremlægger oplysninger der kan være af såvel faktisk som retlig karakter, og som kan medføre en ændret skatteansættelse.

Den skattepligtige har et egentligt retskrav på genoptagelse, hvis de nye oplysninger skaber en vis sandsynlighed for at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget ved myndighedens oprindelige stillingtagen til sagen.

Min klient oplyste over for SKAT per mail den 21. juni 2013 (bilag 11), at det var forholdende vedr. udefradrag samt befordring, han ønskede berigtiget. Han er tidligere fremkommet med opgørelser over udedøgn samt befordring (bilag 12).

Såfremt SKAT ikke har været af den opfattelse, at de oplysninger min klient var fremkommet med var tilstrækkelige til at kunne danne grundlag for en genoptagelse, burde SKAT have forsøgt at oplyse sagen, herunder som minimum have rettet henvendelse til min klient og bedt om yderligere oplysninger.

Når en myndighed ikke overholder forvaltningslovens regler om vejledningspligt og grundsætningen om undersøgelsespligt over for en borger, følger det af almindelige forvaltningsretlige principper, at manglende eller mangelfuld vejledning efter omstændighederne bør tillægges den retlige virkning, at den pågældende stilles på den måde, som behørig vejledning ville have medført. Jf. FOU nr. 1990.240.

Jeg skal for en ordens skyld bemærke, at jeg fastholder min anmodning om retsmøde i sagen."

Repræsentantens bemærkninger af 21. april 2016:

På vegne af min klient, [person2], og i forlængelse af det fra Skatteankestyrelsen modtagne forslag til afgørelse af 9. marts 2016 skal jeg hermed fremkomme med en rettelse til mine tidligere fremsendte bemærkninger af 19. april 2016 for så vidt angår indkomståret 2008.

Indkomståret 2008

Jeg har i fremsendte bemærkninger af 19. april 2016 oplyst, at jeg på vegne af min klient, skal tiltræde Skatteankestyrelsens forslag om fradrag for rejseudgifter samt fradrag for befordring.

Jeg fastholder min tiltrædelse af Skatteankestyrelsens forslag om fradrag for befordring.

Jeg kan derimod ikke tiltræde Skatteankestyrelsens forslag om fradrag for rejsedøgn, men fastholder min påstand om fradrag for rejseudgifter på kr. 72.631.

Skatteankestyrelsens forslag

Skatteankestyrelsen har foreslået at min klient er berettiget til fradrag for rejsedøgn med kr. 49.131.

Som begrundelse herfor, anfører Skatteankestyrelsen på side 32 i forslaget, at klageren ikke er berettiget til fradrag for logi, eftersom der er overnattet i bilen, der er stillet til rådighed af arbejdsgiveren.

Det der således er stridens kerne, er hvorvidt min klient udover det af Skatteankeestyrelsen foreslåede også er berettiget til fradrag for logi.

Supplerende sagsfremstilling og anbringender

Den følgebil min klient benyttede var indregistreret som gulpladebil.

Følgebilen var indrettet med en briks, der var fastmonteret i bilen. Herudover var følgebilen ikke indrettet med andre faciliteter.

Ifølge dagældende regler i registreringsafgiftsloven, var det ulovligt for en gulpladebil at have en briks fastmonteret i bilen.

Derudover var sovepladesen indrettet på en sådan måde, at det stred mod arbejdsmiljølovgivningen på området.

Bekendtgørelse om skiftende arbejdssteders indretning, nr. 290 af 5. maj 1993, § 9 har følgende

ordlyd:

"§ 9. Hvis et transportmiddel el.lign. stilles til rådighed for den ansatte som sovested under aftalte eller påbudte hvilepauser eller vagttjeneste med adgang til at sove, skal det være indrettet forsvarligt med henblik herpå.

Stk. 2. Sovepladsen skal være dimensioneret og indrettet, så der er et forsvarligt luftrum, mulighed for at ligge udstrakt og skifte stilling under hvilen. Personlige ejendele skal kunne opbevares der i fornødent omfang.

Stk. 3. Sovepladsen skal være isoleret mod kulde, varme og støj og have forsvarlige klimaforhold, herunder tilstrækkelig tilførsel af frisk luft uden trækgener. Den skal være forsynet med passende kunstig belysning og mulighed for udsyn.

Stk. 4. Der skal være forsvarlige adgangs- og udgangsforhold samt tilstrækkelig flugtmulighed fra sovepladsen. Sovepladser, der indrettes i motorlastvogne, skal have direkte adgang fra førerkabinen og en nemt oplukkelig nødudgang direkte til det fri."

Det logi min klient fik stillet til rådighed af sin arbejdsgiver har således både været ulovligt i henhold til de afgiftsmæssige regler på området og i forhold til arbejdsmiljølovgivningen på området.

Det forhold at min klient har overnattet i sin følgebil, kan ikke sidestilles med, at hans arbejdsgiver i henhold til reglerne i ligningsloven har stillet logi til rådighed for ham.

Det ville således stride mod lov og ærbarhed jf. Danske Lovs 5-1-2, hvis det måtte lægges til grund at det forhold, at min klient har overnattet i en ulovlig indrettet følgebil skal sidestilles med, at arbejdsgiveren har stillet logi til rådighed for ham.

Det gøres derfor gældende, at min klient ikke har fået stillet logi til rådighed af sin arbejdsgiver, og derfor er berettiget til fradrag for logi."

På retsmødet korrigerede repræsentanten oplysningen om bilens indretning. Briksen var ikke fastmonteret, den var alene fastspændt med en møtrik.

Landsskatterettens afgørelse

Rejse- og befordringsgodtgørelse for 2008

Godtgørelse for rejseudgifter, der påføres en lønmodtager som følge af, at vedkommende ikke kan overnatte på sin sædvanlige bopæl på grund af afstanden mellem bopælen og et midlertidigt arbejdssted, kan modtages skattefrit, forudsat godtgørelsen holder sig inden for visse satser. Dette fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 1.

Skattemæssigt anses en lønmodtager for at være på rejse, når den pågældende på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen.

Det skattemæssige rejsebegreb forudsætter således for det første, at den pågældende lønmodtager har en sædvanlig bopæl og er så langt hjemmefra, at det er nødvendigt at overnatte i nærheden af arbejdsstedet i stedet for i eget hjem.

Rejsebegrebet forudsætter for det andet, at der arbejdes på et midlertidigt arbejdssted. Ud over at der skal være tale om et midlertidigt arbejdssted, er det en betingelse for, at bestemmelsen kan anvendes, at rejsen varer mindst 24 timer.

Er der ikke udbetalt godtgørelse for rejseudgifter, har lønmodtageren mulighed for at foretage fradrag for rejseudgifterne efter standardsatserne i ligningslovens § 9 A, stk. 2, eller med de faktiske udgifter. Udgifterne kan dog ikke fradrages, i det omfang de er godtgjort efter ligningslovens § 9 A, stk. 1 - 4. Dette følger af ligningslovens § 9 A, stk. 7.

Da der ifølge klagerens egne oplysninger er overnattet i bilen, der er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, er han ikke berettiget til fradrag for logi.

Fradrag til dækning af kostudgifter kan opgøres således:

På grundlag af de fremlagte kørselsrapporter, repræsentantens opgørelse og specifikation af fradrag modtaget 22. april 2015 samt specifikation af hver enkelt rejse i repræsentantens brev af 28. november 2015 finder Landsskatteretten, at klageren er berettiget til fradrag for kørselsudgifter efter ligningslovens § 9 C som opgjort af repræsentanten, svarende til 15.466 kr.

Retten giver således klageren delvis medhold i klagen.

Genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. For så vidt angår indkomståret 2009, skulle en anmodning om genoptagelse således fremsættes senest den 1. maj 2013.

Landsskatteretten finder, at klagerens henvendelse til SKAT Inddrivelse den 8. april 2013 ikke er så konkret, at det klart kan udledes, at henvendelsen skal betragtes som en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009. Der er ikke inden fristen den 1. maj 2013 fremlagt nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter.

Der skal i den forbindelse henvises til Byrettens dom af 12. marts 2008, offentliggjort i SKM2008.322.BR, der findes på www.skat.dk. Klagerens bror havde indenfor den ordinære genoptagelsesfrist flere gange over for skattemyndighederne oplyst, at ansættelserne var forkerte. Byretten fandt ikke, at der på det grundlag var anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for 2000 og 2001, idet der ikke inden fristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 2 (dagældende), var fremlagt nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring.

Landsskatteretten finder, at klageren tillige ikke opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 27, hvorfor SKATs afgørelse stadfæstes vedrørende dette punkt.