Kendelse af 17-03-2016 - indlagt i TaxCons database den 09-04-2016

Faktiske oplysninger

Klageren har siden den 30. november 2009 modtaget løn fra danske arbejdsgivere med følgende beløb:

Klageren var ifølge telefonlisten på [by1] Kommunes hjemmeside ansat som social- og sundhedsassistent ved [virksomhed2], [...], [adresse1], [adresse2], [by2]. Klageren har ligeledes selv forklaret at hans sædvanlige arbejdsplads er [adresse1] 1, [by2].

Der er fra [by1] Kommune indberettet et timetal i 2011 på 1890 timer og 2012 på 1916 timer, hvilket må anses for fuldtidsarbejde.

Klageren har ifølge folkeregisteret ingen adresse i Danmark, men en kontaktadresse på [adresse3], [by3], Tyskland. Klager har fremlagt en tysk bopælsattest for 2013 for adressen [adresse3], [by3], en tysk attest om registrering på adressen siden 1. november 2008 samt kvittering for ejendomsskat på ejedommen.

[adresse3], [by3], er et 2-familieshus med kælder, hvor klagerens forældre var registreret i 2011. Klageren har forklaret, at han ejer huset, som er det han er opvokset i, samt at han har haft lejet lejligheden på første sal i huset ud. Klageren har ligeledes forklaret, at han har tog et lån, for at renovere huset og lejerne derfor i 2013 blev opsagt.

Klageren har overfor Skatteankenævnet forklaret, at har planlagt at blive i Danmark i ca. 5 år, for at få erfaring inden for plejesektoren, indtil han skal overtage hans forældres private plejehjem.

Ved opslag på KRAK og ifølge klagerens egne oplysninger til SKAT har klageren haft følgende adresser i Danmark:

[adresse4], [by2].

[adresse5], [by4].

[adresse6], [by2].

[adresse7], [by2].

Klageren har for Skatteankestyrelsen forklaret, at han i Danmark bor sammen med [person1] og hendes søn.

[person1] er ansat hos [by1] Kommune som social- og sundhedsassistent på samme ældrecenter som klageren og har været ansat siden 2010. [person1] har tilmeldt sig folkeregister adresse i Danmark, bl.a. fordi hendes søn går i skole her.

[person1]s familie er bosiddende i [Tyskland].

Klageren har fremlagt en masse kvitteringer for færgeoverfart [by5] – [by6], køb af benzin samt varekøb. Ved gennemgang af de af klageren indsendte kvitteringer er konstateret, at klageren oftest rejser sammen med to andre personer, hvoraf den ene er et barn, samt at de fleste kvitteringer fra forretninger er fra områder i nærheden af [by7] og [by6], overvejende fra [Tyskland], men også en del fra [by8], [by9] og bordershoppen i [by6].

Der er endvidere indsendt kvittering for leje af feriehytte lydende på familien [person2]/[person1] og gæstekort fra november lydende på [person2] og [person1].

Klageren har til klagen vedlagt en sagsfremstilling, hvor han nærmere forklarer om forløbet og sine forhold.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse vedrørende befordringsfradrag på 600 kr.

Skatteankenævnet har som begrundelse anført:

”Uformel forhåndstilkendegivelse

Klager har oplyst, at SKAT [by10] har udtalt, at når årsopgørelsen var godkendt skulle der ikke gemmes bilag udover 6 måneder.

Skatteankenævnet skal bemærke, at det ikke foreligger oplyst, på hvilken baggrund disse bemærkninger er udtalt.

Det er klager, der har bevisbyrden for, at der foreligger en uformel forhåndstilkendegivelse, der har været entydig, har omhandlet præcis klagers forhold, har været givet på et konkret grundlag samt har haft betydning for klagers dispositioner.

Fradrag for befordring

Det fremgår af Ligningslovens § 9 C, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan foretages fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet.

Klager påberåber sig, at han har sædvanlig bopæl på adressen [adresse3], [by3], Tyskland, som ligeledes er registreret som kontaktadresse i folkeregistret.

Det fremgår af Nyhedsbreve fra [...] i [by3], at [person3] og [person4] har været bosiddende på adressen [adresse3], [by3], Tyskland ved registrering af bryllupsdag i 2010/2011 og ved [person3] død i efteråret 2012.

Skatteankenævnet har ved gennemgang af de fremsendte kvitteringer og færgebilletter konstateret, at klager rejser sammen med en kvinde og et barn. Det fremgår af kvitteringer, at der købes både dame-, herrer- og børnetøj ved besøgene i Tyskland. Af faktura fra ferieophold fremgår, at der rejses sammen med [person1].

De fremsendte kvitteringer dokumenterer, at klager har været i Tyskland som oplyst, men på endagsture, ferieture samt ophold i [Tyskland], hvor [person1] stammer fra. Der er alene fremlagt dokumentation for, at klager har været i [by3] to gange i 2011.

Det fremgår ligeledes på adresseoplysninger og sociale medier, at klager har været bosiddende på samme adresse i Danmark som [person1].

Klager har i 2011 været fuldtidsansat som social- og sundhedsassistent i [by1] Kommune, med arbejdsplads i [by2].

Ved vurdering af, hvilken bopæl der i henhold til Ligningslovens § 9 C er den sædvanlige, lægger praksis især vægt på, hvor klager har de stærkeste tilknytningsforhold.

I prioriteret rækkefølge kigges på, hvor klager har de stærkeste personlige, sociale og familiemæssige forhold, samt bopæl og opholdets varighed.

Det er på baggrund af ovenstående Skatteankenævnets opfattelse, at klager har sædvanlig bopæl i Danmark, da det ud fra en samlet vurdering er her, han har de stærkeste personlige og sociale interesser i form af bopæl, samlever og han indtægtsgivende arbejde, ligesom klager opholder sig i Danmark i et omfang, der medfører, at han kan varetage en fuldtidsstilling i [by1] Kommune.

Skatteankenævnet anerkender, at klager har været i Tyskland mange gange i 2011, men transporten til Tyskland må anses for at have privat karakter når der henses til, at kriterierne i Ligningslovens § 9 C’s medfører, at den sædvanlige bopæl må anses for at være i Danmark.

Klagers oplysninger på mødet, ændrer ikke Skatteankenævnets opfattelse af, at det er bopælen i Danmark, der må anses for, at være klagers sædvanlige bopæl.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet stadfæster SKATs afgørelse for 2011 med den begrundelse, at klager har sin sædvanlige bopæl i Danmark.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på

SKAT er den12. november 2015 kommet med følgende udtalelse til sagen:

”SKAT kan tiltræde skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

Sagen vedrører indkomståret 2011 og fradrag for befordring i henhold til ligningslovens § 9 C. Den skattepligtige ønsker fradrag for befordring med 148.949 kr., og Skatteankestyrelsen finder – ligesom SKAT -, at den skattepligtiges kørsel i Tyskland er af privat karakter og foreslår, at SKAT’s afgørelse stadfæstes vedrørende dette punkt. Skatteankestyrelsen foreslår dog, at der indrømmes pågældende et fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejde i Danmark med 2.520 kr.

SKAT har gennemgået sagen på ny. Såfremt den skattepligtige måtte være berettiget til et befordringsfradrag i den angivne størrelsesorden er det den skattepligtige, der skal sandsynliggøre eller bevise rigtigheden heraf. Den skattepligtige skal også sandsynliggøre, eller bevise, rigtigheden af sine oplysninger om, at hans sædvanlige bopæl i henhold til den nævnte bestemmelse skulle være Tyskland. Den skattepligtige skal tilsvarende også bevise, eller sandsynliggøre, rigtigheden af sine oplysninger om sin henvendelse m.v. til SKAT og SKAT’s evt. besvarelse.

Ved fornyet gennemgang ses der ikke at være tilvejebragt nogen sandsynliggørelse, eller noget bevis, for rigtigheden hvorved også bemærkes, at bevisbyrden også må være særlig streng, idet der herved er lagt vægt på den forholdsvis store afstand, der efter det foreliggende er ved nærværende.

På det foreliggende fastholder SKAT således principielt sin afgørelse. ”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om at der godkendes befordringsfradrag på 148.949 kr. efter ligningslovens § 9 C.

Klageren har herfor anført:

”Jeg klager over afgørelsen, fordi jeg er fuldstandig uenig med skatteankenævn angående at jeg skulle ikke have sandsynliggjordt fradraget for befordring.

Jeg synes, at jeg har sandsynliggjordt igennem indkøbskvitteringer, benzinkvitteringer og færgebilletter at jeg er kørt så oftes. Grunden for at jeg køre så oftes er, at jeg har en dobbeltbopæl og at jeg opholder mig kun i danmark for at samle nogen erfaringer i hensyn til arbejde i hjemmeplejen.

Da jeg skal overtage snart min søsters plejehjem som min forældre havde bygget.

Derudover har min far været meget syg i 2011 og gik mors i 2012.. Det var en vigtig grund for mig, hvorfor jeg er oftes kørt på en døgn frem og tilbage. Da jeg var og er stadigvæk nødt til at spare penge, på grund af dobbeltbopæl, køber jeg oftes f.eks. kun en dagbillet i [by5] også hvis jeg ikke køre hjem den samme dag.

F.eks. alene på 10 turer frem og tilbage kan jeg så spare op til 500kr.

Udover det passer heller ikke skatteankenævns afgørelse, fordi kørsel i danmark stemmer ikke overens med det som skattens egen regnmaskin på nettet viser frem og at der mangler alligevel fradrag for mine udgifter for min bopæl i tyskland. Der har de heller ikke taget hensyn til.

Skatteankenævns sekretær har selv forklaret ved mødet, at der er den regel med dobbeltbopæl og at de regner så med at køre hjem hver anden weekend.

Plus at jeg har stadigvæk mit livsforhold i tyskland og kun arbejdsforhold i danmark. Jeg bor sammen med min kæreste her om ugen, men hendes livsforhold er også tyskland og derfor rejser hun altid med hjem til sin forældre når jeg kører hjem.

Så skal jeg også henvise på at skatteankenævn har lavet nogen fejl i afgørelsen, f.eks. at der var kun min forældre registreret på adressen i tyskland. Det passer ikke og kunne heller ikke bliive efterforsket over nettet, fordi tyskland laver det ikke offentlgt hvem der bor på en adresse.

Det kan man jo allerede mærke med det sammen, fordi ellers havde de jo lagt mærke til at der bor også nogen andre mennesker på adressen som havde lejet den lejlighed på 1 sal fra mig.

Der må jeg også henvise jer på, at de blev allerede opsagt, fordi jeg skal snart selv bo i hele huset igen sammen med [person1] og hendes søn.

Jeg vil gerne have at mine turer bliver anerkendt og at mine udgifter i tyskland for bopælen plus kørsel i danmark bliver regnet rigtigt ud. Det eneste som jeg sagde også til mødet i skatteankenævn, at jeg vil kun anerkende en mindre kørselfradrag hvis jeg har efter loven kun ret på de to hjemturer om måneden som de regner normalt med i hensyn til dobbeltbopæl.

Der blev sandsynliggjordt at det er ikke fprivate fritid sjovt at kører hjem til tyskland, fordi der er ikke en eneste mennesker som vil køre så oftes og betale så meget for turen kun for sjovts skyld.”

Klageren har til klagen vedlagt en sagsfremstilling hvoraf bl.a. fremgår:

”(...)

Så vil jeg henvise at afgørelsen for sig selv er forkert i hensyn til kørsel i danmark.

Efterfølgende skriver jeg hvad skattens regnmaskin har vist mig som fradrag for disse kørseler. Det er kørsel fra min lejemål i danmark på mine arbejdssteder i [...] i [by1] kommune.

[adresse4], [by2] til [adresse8] i [by11] og tilbage.

6 gange 28km per dag = 52kr.

[adresse5], [by12] til [adresse8], [by11] og tilbage.

8 gange 52km per dag 9 = 478kr.

[adresse5], [by12] til [adresse2], [by2] og tilbage.

168 gange 30km = 2148kr.

Så har vi allerede en fradrag som heder 2678kr. efter skattens egen regnmaskin.

Derudover forventer jeg at der bliver taget hensyn til min bopæl i tysklnad. Da jeg har en dobbelthusførelse og så dobbelt udgifter plus vedligeholdelse af huset og afgifter til staten.

Jeg har kontrolleret mine kvitteringer som jeg har sendt ind og som er vedhæftet.

De fremviser dagene hvor jeg har opholdt mig i tyskland plus nogen færgebilletter.

(...)

Det giver et resultat efter skattens regnmaskin på 152173kr. i fradragen.

(...) ”

Klageren er i mail af 28. oktober 2015 fremkommet med følgende indsigelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Sidste gang havde jeg jo ikke nogen dokumenter med til møde, da jeg ikke var klar over at jeg skulle have dem med for at kan svare på spøgsmålene.

Da jeg kunne godt mærke bagefter at der var også f.eks. en billet som jeg havde købt forkert og som blev ændret i havn og derfor så det ud at jeg var rejst ind i landet og direkt ud igen.

Udover skal jeg tale med jer om tyske lovgivning i hensyn til fremvisning af udgifter som jeg må slet ikke aflevere til jer da mit hovedskattepligt ligger i tyskland og ikke i danmark.

Jeg har selv lagt mærke til at der bliver tit misforstået mine forklaringer da jeg gør det på et mål som jeg har lært i tyskland.

Så skal jeg også minder jer på at på [adresse4] f.eks. har vi boet med 5 mennesker i alt. Plus at adresserne er kun gemt på krak da jeg selvfølgelig har også bruge for telefon, internet, strøm ogv. her i danmark.

Derfor blev der gemt disse adresser i krak, plus at jeres danske virksomheder kan jo ikke gemme en tyske adresse under en danske telefonnummer og leveringsadresse er jo ikke ligesom bopælsadresse.”

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag efter ligningslovens § 9 C gives for befordring mellem sædvanligbopæl og arbejdspladsen.

Begrebet sædvanlig bopæl er fastlagt gennem en lang og betydelig praksis. Herefter afgøres tvivlsspørgsmål om, hvad der må anses for en skatteyders sædvanlige bopæl ud fra en samlet vurdering af, hvor den pågældende har centrum for sine livsinteresser. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret. Spørgsmålet kan således ikke afgøres ud fra et enkelt kriterium.

Under hensyn til at klageren har arbejdet i Danmark siden november 2009, har boet i Danmark sammen med sin kæreste og hendes barn og har været fuldtidsansat hos [by1] Kommune siden 2010, anses klageren ud fra en konkret helhedsvurdering, at have sædvanligbopæl i Danmark i 2011.

Landsskatteretten finder, at den pågældende kørsel i Tyskland er af privat karakter og stadfæster herefter skatteankenævnets afgørelse vedrørende dette punkt.

Landsskatteretten finder dog, at der kan godkendes yderligere fradrag for kørslen mellem sædvanlig bopæl og arbejde i Danmark.

Fradraget opgøres således:

Landsskatteretten bemærker, at retten kun kan behandle de punkter i den påklagede afgørelse, der er klaget over eller afledede ændringer jf. Skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1.