Kendelse af 14-10-2015 - indlagt i TaxCons database den 07-11-2015

Faktiske oplysninger

Klageren har i indkomstårene 2008 - 2010 været direktør i [virksomhed1] ApS (Selskabet) CVR-nr. [...1].

Selskabet er opløst den 18. juni 2013 efter konkurs af 6. september 2012.

Selskabet var 100 % ejet af klagerens tidligere ægtefælle, [person1].

Klageren har ikke modtaget løn fra selskabet, og indkomsten består af pensionsudbetalinger.

Af klagerens direktørkontrakt af den 1. juli 1993 fremgår det, at der bl.a. stilles bil til rådighed for direktørens aktiviteter i selskabets tjeneste. Det fremgår endvidere, at bilen kun må anvendes i selskabets interesse og formål, og at bilen efter arbejdsdagens afslutning skal stilles på selskabets adresse eller maks. 50 m derfra på en parkeringsplads ved [...].

Selskabet har frem til den 17. juni 2008 været ejer af en Mazda 929 med registreringsnummer [reg.nr.1].

Selskabet køber den 17. juni 2008 en Mazda 929, første gang indregistreret i 1987, med registreringsnummer [reg.nr.2]

Der er ikke ført kørselsregnskab for selskabets bil.

Privat er klageren registreret som bruger af en Hyundai Sonata med registreringsnummer [reg.nr.3]

Denne bil ejes ifølge Centralregisteret for Motorkørertøjer af klagerens tidligere ægtefælle, [person1], [adresse1], [by1]. Det er samme adresse som [virksomhed1] ApS er registreret på.

Bilen, der er indregistreret første gang den 8. april 2005, har i forbindelse med første syn den 17. marts 2009 kørt 68.000 km og ved nyt syn den 28. juli 2011 kørt 97.000 km.

Klageren har fremlagt kvittering af 28. december 2005 for betaling af forsikringspræmie for Hyundai Sonata reg. Nr. [reg.nr.3], parkeringslicens af 5. januar 2012 for bil med reg. Nr. [reg.nr.3], 5 kvitteringer fra 2009 – 2010 for tankning af brændstof i [by1] og [by2] samt værkstedregninger fra 2009 og 2010 fra værksteder i bl.a. [by3] og [by4].

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har beskattet klageren af værdi af fri bil.

Som begrundelse herfor er anført:

”Nævnet lægger til grund, at [person2] har været direktør i [virksomhed1] ApS i årene 2008 - 2010, idet dette fremgår af selskabets regnskaber for de pågældende indkomstår.

Skatteankenævnet er af den opfattelse, at [person2] for alle tre indkomstår skal beskattes af værdi af bil stillet til rådighed af hans anpartsselskab i henhold til bestemmelserne i ligningslovens § 16, stk. 1 og 4. Den årlige værdi beregnes som 25 % af bilens værdi der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 % af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst til 160.000 kr.

Nævnet konstaterer, at [person2] ikke har været ansat som lønnet medarbejder i selskabet i årene 2008 - 2010. Værdi af fri bil skal derfor beskattes som udbytte, jf. bestemmelserne i ligningslovens § 16 A, stk. 6.

Som det fremgår af ovenstående, skal der ske beskatning af værdi af fri bil, fordi [person2] har haft bilen stillet til rådighed af selskabet.

Af SKATs juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.11 samt retspraksis på området, som er refereret heri, fremgår det, at en ansat med firmabil har mulighed for at undgå beskatning af værdi af fri bil ved at afskære sig muligheden for at benytte firmabilen privat. Det er dog en forudsætning for at undgå beskatning at der foreligger en skriftlig aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren om, at bilen ikke må benyttes til privat brug at arbejdsgiveren fører kontrol med, at bilen ikke benyttes privat

Det er den ansatte, der skal dokumentere overfor skattemyndighederne, at bilen ikke er blevet brugt til eller har været til rådighed for privat benyttelse. Ved denne vurdering henses til familiens størrelse, om der har været anden bil til rådighed og, om det kan dokumenteres ved et kørselsregnskab, at bilen udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt.

Hvis der er tale om en hovedanpartshaver, der har råderet over en af selskabets biler vil der være tale om en skærpet formodningsregel, idet der som udgangspunkt vil være en formodning for, at bilen også er til rådighed for privat kørsel, da der er tale om interesseforbundne parter. I sådanne tilfælde stilles der derfor skærpede krav til, at hovedanpartshaveren kan dokumenterer eller sandsynliggøre, at han har været afskåret fra at benytte bilen privat, hvilket kan ske ved, at der føres et fyldestgørende kørselsregnskab, der viser bilens faktiske anvendelse.

[person2] har ikke indsendt et fyldestgørende kørselsregnskab, hvorfor han ikke har løftet bevisbyrden for, at han ikke har anvendt bilerne privat.

SKATs afgørelse om, at der skal ske beskatning af fri bil stadfæstes derfor. Værdien af fri bil skal dog medregnes som udbytteindkomst i stedet for lønindkomst, idet [person2] ikke har været lønansat i selskabet.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om at der ikke skal ske beskatning af værdi af fri bil.

Klageren har herfor anført:

”Undertegnede skatteyder er pensioneret siden 2003 efter at have været offentlig ansat siden 1967.

Jeg er enlig (fraskilt siden 1972)

Jeg bistår min ekskone på forskellige måder og var deriblandt direktør for et selskab beliggende [by1], hvor hun er eneanpartshaver, se bilag 1 og 2.

Jeg fratrådte i 2012.

Ansættelsen skete i henhold til en direktørkontrakt fra 1. juli 1993, se bilag 3.

Kontrakten fortæller, at der ved arbejde i [by1] skal være et køretøj til rådighed, dog ikke til privat benyttelse. Det konkrete køretøj var en 24 år gammel Mazda 929, der ikke opfordrede til privatkørsel.

Jeg kører til dagligt i en Hyundai Sonata købt i 2005, lysegrå metalfarve med beige læderindtræk, for hvilken der foreligger parkeringstilladelse ved min bopæl i [by5]s kommune.

Skatteankenævnet har i sin afgørelse af 16.8.2013 afgjort, at undertegnede skal udbyttebeskattes af fri bil, da undertegnede ikke var lønansat i selskabet.

Hvis Skatteankenævnet havde kastet et blik i skatteyders selvangivelser for årene 2008-2010 kunne nævnet have bemærket, at der ikke optræder anparter i formueopgørelsen.

Skatteyder ejer som det fremgår af bilag 1 og 2 ikke anparter i det selskab, som der påstås udbytteindkomst i! Skatteyder oppebærer ikke lønindkomst i selskabet.

Skatteyder anmoder på denne baggrund Landsskatteretten om at træffe afgørelse om, at der intet grundlag er for en beskatning af skatteyder for fri bil i årene 2008 — 2010.”

Repræsentanten har i skrivelse af 22. september 2015 anført:

”[person2] har for Landskatteretten/Skatteankestyrelsen fremlagt en række supplerende bilag som alle understøtter den nedlagte påstand.

Jeg vil i den anledning ikke undlade at understrege at følgende forhold hermed er dokumenteret.

Skatteyderen har i sin ansættelsesaftale fraskrevet sig retten til at anvende selskabets bil til private formål, idet der udtrykkeligt er anført følgende:

”Udstyret må kun anvendes iht. selskabets interesse og formål, og automobilet skal ved arbejdsdagens afslutning stilles parkeret på selskabets adresse eller maks. 50 m derfra på parkeringspladsen [adresse2] ved [...] med mindre direktøren i embeds med-før er på rejse med overnatning, hvor der parkeres ved lufthavn eller overnatningsstedet.”

Det skal i den forbindelse bemærkes, at selskabets adresse ikke er sammenfaldende med min klients adresse, og bilen således aldrig har stået på min klients bopæl udenfor arbejdstid.

Min klients adresse i [by5] forudsætter endvidere en gyldig parkeringslicens for at man lovligt kan parkere bilen udenfor bopælen. Der er i den forbindelse fremlagt kopi af gyldig parkeringslicens for en bil han har rådighed over med registreringsnummer [reg.nr.3]. Det gøres derfor gældende, at det ville unødvendigt omkostningstungt, og derfor meget usandsynligt, såfremt [person2] skulle/ville betale timeparkering, hvis han tog selskabets bil med hjem til sin bopæl.

For så vidt angår den privatejede bil som han har rådighed over, så gøres det ligeledes gældende, at det forhold at han har en væsentlig nyere og mere komfortabel bil til rådighed svækker formodningen for at han har noget ønske om at benytte selskabets bil til private formål.

Dokumentation for hans rådighed over anden bil er dokumenteret siden 1. januar 2006 i gennem den fremlagte forsikringspolice fra [virksomhed2]

I forhold til selskabets bil, er der for skatteankenævnet ligeledes blevet dokumenteret, at samtlige tankninger af selskabets bil er sket lokalt tæt på selskabets adresse, indenfor almindelig kontortid, ligesom forbrugets omfang indikerer, at bilen ikke har kørt frem og tilbage imellem [person2]s private bopæl og arbejdsstedet. Supplerende er der fremlagt dokumentation i form af lokale værkstedsregninger, og synsrapport som alle synes at sandsynliggøre at bilen på intet tidspunkt har været benyttet som [person2]s private køretøj i nærheden af hans bopæl.

Hele formålet med selskabets ejerskab af det forholdsvist gamle køretøj er ligeledes nærmere redegjort for af [person2] ved hans skrivelse af 19. september 2011 til det lokale Skattecenter, hvoraf det fremgår, at bilen udelukkende blev brugt til korte ture imellem selskabet og banken, samt kontorforsyning. Dette understøttes i øvrigt af det kilometertal som fremgår af regningen fra Mazda-værkstedet dateret 15. oktober 2009 og det angivne kilometertal på 235.254 og den efterfølgende synsrapport dateret 5. november 2009 hvor kilometertallet var 235.745. Afstanden imellem [person2]s bopæl og selskabet er på mere end 30 km og det betyder at kilometertallet på en uge ville overstige 300 km, og på 3 uger således ville overstige 900 km.

Jeg vil i den forbindelse tillade mig at henvise til SKM.2001.304LSR , hvor Landsskatteretten ligeledes kom frem til, ud fra en samlet bedømmelse, at den pågældende skatteyder ikke havde haft bilen til rådighed for hans private benyttelse, uanset at der i den pågældende afgørelse påhvilede en skærpet bevisbyrde som følge af skatteyderens status på hovedanpartshaver.

[person2] er ikke anpartshaver i selskabet, og dette er dels dokumenteret ved den fremlagte ejerbog og dels anpartshaverens testamente, hvoraf anparterne udtrykkeligt er nævnt. Dette medfører, sammenholdt med, at der ikke er adresse sammenfald mellem selskabets og [person2]s adresse, at bevisbyrden ifølge praksis alene påhviler SKAT vedrørende den private benyttelse af bilen og at den af SKAT påberåbte formodningsregel ikke finder anvendelse.

Det forhold, at [person2] ikke er anpartshaver i selskabet og heller ikke har været det, er i sig selv en selvstændig problemstilling i nærværende sag, idet det ud fra min læsning af både SKAT’s afgørelse og efterfølgende SKATTEANKENÆVNETS afgørelse lægges til grund, at [person2] er hovedaktionær, og at hans skattepligtige indkomst for vidt angår udbytteskat bliver forhøjet med 40.000 kr. i hvert af de tre indkomstår under henvisning til ligningslovens § 16A, stk. 9 (nu stk. 5).

Det forhold, at Ankenævnet lægger til grund for sin afgørelse, at SKAT har valgt at beskatte [person2] som lønindkomst er der ikke nærmere redegjort for i begrundelsen, men alene at Ankenævnet selv er af den opfattelse, at de stadfæster ansættelsen men ændrer det til udbyttebeskatning under henvisning til ligningslovens § 16A, stk. 6 (nu stk. 5) vedrørende udbyttebeskatning, da han ikke har været ansat som lønnet medarbejder.

Efterfølgende har Ankenævnets sekretær [person3] den 12. december 2013 fremkommet med en supplerende bemærkning, angiveligt på Ankenævntes vegne, om at [person2] på baggrund af den fremlagte ansættelsesaftale nu i stedet vil skulle beskattes som personlig indkomst.

Det omtalte indlæg kan alene betragtes som et partsindlæg som ikke ændrer på den af Ankenævnet trufne afgørelse, og synes derfor en smule overflødig.

Det gøres imidlertid subsidiært gældende, at der ikke på nuværende tidspunkt er hjemmel til at foretage en fornyet genoptagelse af indkomstårene 2008-2010 med henblik på at ændre den personlige indkomst jf. Skatteforvaltningslovens § 26, idet nærværende sag alene drejer sig om den af SKAT ændrede udbytteindkomst for de pågældende år.”

Landsskatterettens afgørelse

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne værdien af vederlagsfri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., som kan findes på www.retsinfo.dk.

Der gælder efter praksis en formodning om, at en firmabil bliver brugt privat, hvis den holder ved hjemmet uden for arbejdstiden. Det påhviler som udgangspunkt SKAT at løfte bevisbyrden for, at selskabet har stillet bilen til rådighed for klagerens private brug, når der ikke er sammenfald mellem klagerens bopæl og selskabets adresse og bilen ikke er observeret parkeret ved bopælen eller anvendt privat jf. SKM2014.504.HR, som kan findes på www.skat.dk, der vedrørte en hovedaktionær, hvor der gælder en skærpet formodningsregel.

Efter det oplyste må bilen alene benyttes erhvervsmæssigt og skal efter arbejdsdagens afslutning parkeres på selskabets adresse eller tæt derved jf. den fremlagte direktørkontrakt. Bilen er ikke observeret på klagerens bopæl og klagerens og selskabets adresse var ikke sammenfaldende i den pågældende periode. Klageren har ligeledes en privat bil til rådighed, med parkeringslicens til hans bopæl. Det fremlagte af klageren om tankninger og værkstedsbesøg i nærheden af selskabets adresse ca. 30 km fra hans private bopæl, støtter ligeledes hans forklaring.

SKAT har ikke løftet bevisbyrden for, at selskabet har stillet bilen til rådighed for klagerens private brug.

Landsskatteretten finder herefter ikke grundlag for, at opretholde beskatningen af fri bil til rådighed for klageren. Forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst med værdi af fri bil for de omhandlede indkomstår nedsættes til 0 kr.