Kendelse af 12-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 19-06-2016

SKAT har anset selskabets skib for omfattet af tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 10, hvorfor indkomsten ikke er omfattet af tonnageskatteloven.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] Ltd. (herefter selskabet) ejer krydstogtskibet [x1].

I maj 2007 indgik selskabet en administrationsaftale samt en aftale om teknisk management med [virksomhed2] Inc. [USA]. Skibet har plads til 116 passagerer og er registreret på Marshall Island. Selskabet har selvangivet sig under tonnageskatteloven.

Krydstogtdivisionen, hvoraf nærværende skib er omfattet, ledes overordnet af [person1], som samtidig er medejer af rederiet, og [person2], som er indirekte aktionær i krydstogtdivisionen. [person2] er endvidere stifter af og hovedaktionær i [virksomhed2] Ltd. (“[virksomhed2]”), som er et USA-baseret selskab, der beskæftiger sig med management af skibe. [person2] er også direktør i [virksomhed2], som har kontor i Danmark på adressen [adresse1], [by1]

Nærværende sag indgår i en sagsportfølge på i alt 7 sager. 6 af disse sager har været berostillet på baggrund af førersagen med sagsnr. [...]. Landsskatteretten traf afgørelse i den sag den 25. november 2015 med følgende begrundelse:

”…

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at krydstogtaktivitet umiddelbart er omfattet af tonnageskatteloven, idet der er tale om transport af personer mellem forskellige destinationer, jf. tonnageskattelovens § 6, stk. 1, 1. pkt.

For så vidt angår tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 10, er det Landsskatterettens opfattelse, at selskabets virksomhed er omfattet af bestemmelsen og som følge heraf ikke kan medtages under tonnageskattelovens beskatningsregler.

Ifølge forarbejderne (2001/2 LSF 92) til bestemmelsen er det anført, at bestemmelsen omfatter sejlads, som ikke kan begrundes med et egentligt trafikbehov, uanset om sejladsen foregår efter faste sejlplaner. Bestemmelsen omfatter også repræsentative formål m.v.

To retsmedlemmer, herunder formanden, anser rejser med krydstogtsskibe som en ferieform, hvor det primære formål ikke er at blive befragtet/transporteret mellem de forskellige destinationer. Det er en samlet pakkerejse, hvor transporten og de forskellige destinationer skal ses i en sammenhæng. Der ses således ikke at være et egentlig trafikbehov forbundet med det at være på krydstogsrejser, idet selve opholdet på cruiselinerne med dets faciliteter udgør en væsentlig faktor ved denne form for rejse.

Disse to retsmedlemmer er således enige med SKAT i, at denne rejseform er omfattet af ordlyden af tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 10, om udflugts- og fritidsformål.

Det forhold, at andre lande konkret har taget stilling til krydstogtsskibe i deres tonnageskattelov, ses ikke at have betydning ved fortolkning af den danske lovgivning. Det ses ikke af forarbejderne, at krydstogtsskibe ikke skulle være omfattet af tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 10.

Et retsmedlem finder, at formålet med tonnagebeskatningsreglerne er at bevare den danske skibsfarts position og internationale konkurrencedygtighed. På baggrund af formålet med loven samt det forhold, at der ikke konkret er taget stilling til krydstogtsskibes virksomhed i tonnagebeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 10, voterer dette retsmedlem for medhold. Der lægges særlig vægt på, at undtagelserne i § 8 alle er nøje specificeret og at krydstogtsejlads ikke er omtalt og ikke kan anses indeholdt i den upræcise formulering i nr. 10.

Der træffes afgørelse i overensstemmelse med flertallet. Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.

Der er enighed om den talmæssige opgørelse, hvorfor overskud af virksomhed kan opgøres til 1.293.085 kr.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.”

SKATs afgørelse

SKAT har i afgørelse af 15. august 2013 anført følgende:

”SKAT finder ikke at krydstogtaktivitet kan omfattes af den danske tonnageskattelov.

Det vurderes dog, at denne aktivitet ganske vist er omfattet af tonnageskattelovens § 6, stk. 1, 1. pkt., da der er tale om sejlads af personer mellem forskellige destinationer - men der gøres i tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 10, (sports-, udflugts- og fritidsmål) undtagelse for nogle former for virksomhed, hvor transportdelen ikke er det primære formål.

Det er SKATs opfattelse, at krydstogtaktivitet er omfattet af denne bestemmelse efter en almindelig sproglig forståelse af ”fritidsformål”. Derfor opfylder denne aktivitet heller ikke noget egentligt trafikbehov, jf. også kendelsen gengivet i SKM2007.731 LSR, som selskabet refererer til, hvor LSR finder, at anvendelse af skibet til tur- og chartersejlads godt nok må anses at ligge inden for en almindelig sproglig forståelse af ”transport af passagerer eller gods”, men at selskabet ikke var berettiget til at opgøre den skattepligtige indkomst efter reglerne i tonnageskatteloven, da en del af tur- og chartersejladserne havde sports-, udflugts- og fritidsformål eller repræsentative formål, jf. TSL § 8, stk.1 nr. 9. Ligeledes var størstedelen af tur- og chartersejladserne ikke sket mellem forskellige destinationer og endelig kunne ingen af tur- og chartersejladserne anses for at dække et egentligt trafikbehov.

Flere lande har, som anført af selskabet, tonnageskatteordninger, hvor krydstogtsejlads er inkorporeret. Disse ordninger er – i lighed med den danske ordning – godkendt af EU Kommissionen. Der ses dog ikke at være nogen uoverensstemmelse mellem den danske ordning og Kommissionens holdning til dette punkt. Skal krydstogtaktivitet inkluderes i den danske tonnageskatteordning kræves der en lovændring, som skal godkendes af kommissionen.

Selskabet mener, at krydstogtaktiviteter blev særskilt udtaget af undtagelsesbestemmelsen i den nugældende § 8 i forbindelse med det lovforberedende arbejde. ”Der blev således truffet en vel-overvejet beslutning om, at krydstogtaktiviteter ikke skulle undtages fra dansk tonnagebeskatning”.

SKAT skal hertil bemærke, at lovens tilblivelse havde et meget langstrakt forløb, hvor der blev ændret på flere af lovens elementer undervejs - der kan derfor næppe udledes noget konkret i forhold til fortolkningen af hvorvidt krydstogtaktivitet skulle have været omfattet af ordningen.

At den endelige formulering af lovens § 8, stk. 1, nr. 10, har fået et bredere indhold fremfor et specifik angivelse af krydstogtaktivitet indikerer efter SKATs opfattelse, at man fra lovgivers side blot har ønsket at aktivitet udover krydstogtaktivitet også skulle være undtaget fra tonnageskatteordningen, såfremt der er tale om sports- udflugts- og fritidsformål.

…”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har ved klage af 15. november 2013 anført følgende:

”Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt de krydstogtaktiviteter, som Klagerens krydstogtskib anvendes til, kan omfattes af tonnagebeskatningen, herunder om sådan transport af passagerer mellem forskellige destinationer er omfattet af undtagelsesreglen i § 8, stk. 1, nr. 10, om ”sports, udflugts- og fritidsformål”.

1. Påstand

Der nedlægges principalt påstand om, at SKAT skal tilpligtes at anerkende, at Klageren skal beskattes efter tonnageskattelovens bestemmelser, og at den af Klageren indsendte selvangivelse for indkomståret 2009 således er korrekt.

2. Anmodning om berostillelse

Klageren indgår i [virksomhed3]-koncernen, som er et dansk rederi med hovedsæde på [adresse2] i [by1], og ejer som sit eneste aktiv krydstogtskibet [x1] (“Skibet”), som er indregistreret i skibsregistret på Bahamas.

Ved særskilte breve klages der samtidig til Landsskatteretten over 6 andre afgørelser af 15. august 2013 vedrørende selskaber, som ligeledes ejer krydstogtskibe, og som er en del af samme rederi som Klageren. De i alt 7 klager angår samme principielle spørgsmål: Kan virksomhed i form af krydstogt omfattes af tonnagebeskatningen?

Eftersom der er tale om et principielt spørgsmål, som har afgørende betydning for udfaldet af alle 7 sager, findes det hensigtsmæssigt at behandle én sag og lade de øvrige sager afvente udfaldet af denne sag. På denne baggrund skal jeg venligst anmode Landsskatteretten om, at sagsbehandlingen af nærværende sag stilles i bero på afgørelse af sagen vedrørende [virksomhed4] Ltd.”

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig indkomst i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer med

1)skibe ejet af rederiet, jf. dog stk. 2,

2)skibe, som lejes uden besætning (bareboat-charter), og

3)skibe, som lejes med besætning (time-charter),

opgøres efter reglerne i §§ 9-15. Det er en betingelse, at skibene har en bruttotonnage på 20 t eller derover, og at skibene strategisk og forretningsmæssigt drives fra Danmark. Det er endvidere en betingelse, at registreringsbetingelsen i § 6 a, stk. 1, jf. dog § 6 a, stk. 2 og 3, er opfyldt, jf. tonnageskattelovens § 6, stk. 1.

Indkomst af virksomhed kan ikke omfattes af § 6, når der er tale om sports-, udflugts- og fritidsformål, jf. tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 10.

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at krydstogtaktivitet umiddelbart er omfattet af tonnageskatteloven, idet der er tale om transport af personer mellem forskellige destinationer, jf. tonnageskattelovens § 6, stk. 1, 1. pkt.

I overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse af 25. november 2015 finder Landsskatteretten, at selskabets virksomhed er omfattet af bestemmelsen i tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 10, og som følge heraf ikke kan medtages under tonnageskattelovens beskatningsregler.

Ifølge forarbejderne (2001/2 LSF 92) til bestemmelsen er det anført, at bestemmelsen omfatter sejlads, som ikke kan begrundes med et egentligt trafikbehov, uanset om sejladsen foregår efter faste sejlplaner. Bestemmelsen omfatter også repræsentative formål m.v.

Landsskatteretten anser rejser med krydstogtsskibe som en ferieform, hvor det primære formål ikke er at blive befragtet/transporteret mellem de forskellige destinationer. Det er en samlet pakkerejse, hvor transporten og de forskellige destinationer skal ses i en sammenhæng. Der ses således ikke at være et egentlig trafikbehov forbundet med det at være på krydstogsrejser, idet selve opholdet på cruiselinerne med dets faciliteter udgør en væsentlig faktor ved denne form for rejse.

Landsskatteretten er således enig med SKAT i, at denne rejseform er omfattet af ordlyden af tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 10, om udflugts- og fritidsformål.

Det forhold, at andre lande konkret har taget stilling til krydstogtsskibe i deres tonnageskattelov, ses ikke at have betydning ved fortolkning af den danske lovgivning. Det ses ikke af forarbejderne, at krydstogtsskibe ikke skulle være omfattet af tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 10.

Der er enighed om den talmæssige opgørelse.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.