Kendelse af 05-08-2015 - indlagt i TaxCons database den 05-09-2015

Faktiske oplysninger

Klageren har i regnskabet for sin enkeltmandsvirksomhed for indkomståret 2011 foretaget fradrag for tab på debitorer.

Af SKATs forslag til afgørelse, den 9. juli 2013, fremgår blandt andet:

Du har i indkomståret 2003 købt ”[virksomhed1]”, du har solgt bodegaen i indkomståret 2008.

Du har i [virksomhed1] tilladt flere af din kunder at købe på klods, og der er i den forbindelse blevet oparbejdet et tilgodehavende på 225.810 kr.

Du har på møde med SKAT den 28. maj 2013 oplyst, at du ikke har kontaktoplysninger på dine tidligere kunder (debitorer). Du har derfor ikke haft mulighed for at ringe eller skrive til dem, for at opkræve dit tilgodehavende. Du deltager stadig i [virksomhed1]s dartklub, for her møder du dine tidligere kunder (debitorer), og minder dem om at de skylder dig for deres klodsregninger. Du har også mødt enkelte af dine debitorer på gaden, og her mindet dem om, at de skylder dig for deres klodsregninger.

Du har ikke sendt din tilgodehavender på debitorer til inkasso, eller foretaget andre retsskridt for at forsøge at inddrive dit tilgodehavende.

Du har afleveret håndskrevne bestillingssedler/regninger, påført oplysning om dato og måned men ikke årstal, fra [virksomhed1]. Disse er for hver enkelt debitor samlet i en kuvert, hvorpå der med håndskrift er påført den det samlede tilgodehavende. De eneste oplysninger om debitor der er noteret på kuverten og evt. på bestillingssedlen/regningen er et fornavn evt. kælenavn og i nogle tilfælde et efternavn.

Der er blandt andet fremlagt regnskab, samt en række håndskrevne bilag.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt det selvangivne fradrag for tab på debitorer. De øvrige ændringer er følgevirkninger heraf.

Den 9. juli 2013 har SKAT fremsendt forslag til afgørelse, og senere afgørelse er truffet ved fremsendelse af ny årsopgørelse.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 25, at tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres, jf. dog stk. 2-10.

Tab på debitorer kan altså først fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op. I henhold til praksis kan der under særlige omstændigheder, for eksempel ved hjælp af en erklæring fra en bobestyrer, anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt. Særlige omstændigheder kan være debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende.

SKAT finder det hverken bevist eller sandsynliggjort, at klagerens tilgodehavende er konstateret tabt. Klageren har ikke på noget tidspunkt seriøst forsøgt at inddrive sit tilgodehavende, og at møde op i dartklub eller stoppe debitorerne på gaden, anses ikke for at være et reelt forsøg på at inddrive dit tilgodehavende.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, som sandsynliggør, at klagerens tilgodehavende kan anses for tabt. Debitorerne kan efter SKATs opfattelse ikke anses for at være forsvundet. Klageren ser, ifølge det oplyste, stadig nogle af sine debitorer i dartklubben.

Klageren havde også mulighed for at få kontaktoplysninger på sine debitorer i form af navn, adresse, telefonnummer m.v. på det tidspunkt, hvor han accepterer at lade den enkelte kunde købe på klods.

Der kan herefter ikke godkendes fradrag for tab på debitorer på 225.810 kr. efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og kursgevinstlovens § 25.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at SKATs afgørelse ændres til det selvangivne.

På grund af sygdom måtte klageren afvikle [virksomhed1] i 2008, og efterfølgende havde han ikke overskud til at følge op på og inddrive de forskellige udeståender, som han havde, og han havde ikke økonomiske ressourcer til at lade en advokat inddrive sine krav for sig.

På grund af forældelsesfristen er der derfor foretaget fradrag for tab på debitorer i indkomståret 2011.

Landsskatterettens afgørelse

Af kursgevinstlovens § 17 fremgår det, at for tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6, litra a, anvendelse, jf. dog kursgevinstlovens § 18.

Fradrag for tab på fordringer er således afhængig af, at tabet efter reglerne i statsskattelovens § 6, litra a, kan kvalificeres som en driftsomkostning. Det fremgår heraf, at udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, ligesom det kræves, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, og at udgiften ikke kan karakteriseres som en anlægs-, etablerings- eller privatudgift, jf. statsskattelovens § 6, sidste led.

Der kan foretages fradrag for tab på fordringer i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op.

Kun under særlige omstændigheder kan det anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt uden udlægsforretning eller andre retsskridt. Særlige omstændigheder kan foreligge ved debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende. Ved disse særlige omstændigheder kan fradrag for tab foretages, såfremt fordringen efter en konkret vurdering må anses for at være helt eller delvis uerholdelig. Skattemæssigt er det ikke en forudsætning for fradrag, at fordringen i enhver henseende uomtvisteligt og endeligt er tabt. Kravene til konstatering af tab på fordringer, eller til sandsynliggørelse af et forventet tab, skal være opfyldt i det indkomstår, hvor der ønskes fradrag for tabet. Der henvises til Højesterets dom af 11. januar 2002, offentliggjort som SKM2002.100.HR, og Højesterets dom af 22. januar 2004, offentliggjort som SKM2004.108.HR, samt Østre Landsrets dom af 18. august 2006, offentliggjort som SKM2006.527.ØLR (www.skat.dk).

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at klageren ikke har opfyldt betingelserne for at kunne foretage fradrag for tab på debitorer.

Herved er der lagt vægt på, at klageren ikke anses for at have dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er konstateret tab på de pågældende debitorer, og at der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for kravenes eksistens, samt tilstrækkelig dokumentation for at fordringerne er forsøgt inddrevet og i givet fald hvornår.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.