Kendelse af 18-08-2015 - indlagt i TaxCons database den 18-09-2015

Indkomstårene 2009-2011:

[Skatteankenævnet] har ikke godkendt selvangivne fradrag for pensionsbidrag på henholdsvis 32.000 kr. for 2009 og 60.000 kr. for 2010-2011.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren blev pr. 1. august 2006 ansat på [virksomhed1] som konsulent.

Ifølge klagerens ansættelseskontrakt var der ikke automatisk en kollektiv arbejdsgiverbetalt pensionsordning. Af uddrag af ansættelseskontrakten fremgår således, at [virksomhed1] administrerede medarbejdernes individuelle pensionsordning efter aftale med den enkelte medarbejder.

Klageren oprettede selv en pensionsordning i [virksomhed2], som hun tidligere havde haft en kollektiv pensionsordning ved.

Klageren har oplyst, at hun grundet den atypiske pensionsordning ikke var klar over, at [virksomhed1] administrerede pensionsordningen for hende, og således foretog pensionsindbetalinger. Klageren kan ikke huske, at hun skulle have indgået en aftale med [virksomhed1] herom.

Pensionsordningen blev dog registreret som en arbejdsgiverordning, der efterfølgende blev administreret af [virksomhed1]. Det var en pensionsordning med løbende udbetaling (livsvarig rente).

[virksomhed2] indberettede for indkomstårene følgende:

Indberetningerne er sket efter fradrag for 8 % AM-bidrag. Herudover indberettede [virksomhed2] hvert år beløb, der blev anvendt til supplerende engangsydelser.

Det fremgår af fremlagt lønseddel af 31. december 2010, at pensionsbidrag til [virksomhed2] blev indbetalt af [virksomhed1].

Klageren har ikke selvangivet fradrag for pensionsbidrag for årene 2006-2008.

Klageren har for år 2009 selvangivet et fradrag for pensionsbidrag på 32.000 kr. som kapitalpension, og for årene 2010-2011 selvangivet et fradrag for pensionsbidrag på 60.000 kr. som ratepension.

I forbindelse med klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2006-2008 af den 9. marts 2012 vedrørende fradrag for pensionsbidrag blev SKAT opmærksom på forholdene omkring fradrag for pensionsbidrag i 2009, 2010 og 2011.

Det fremgår af kontrol- og udsøgningsblanket R 75 for indkomstårene 2009-2011, at alle klagerens årsopgørelser blev udsøgt af SKAT.

Den 29. maj 2012 fremsendte SKAT forslag til afgørelse til klageren.

Klageren gjorde indsigelser imod forslaget, og der blev afholdt møde den 14. august 2012.

Den 24. august 2012 fremsendte SKAT en afgørelse til klageren.

[Skatteankenævnet]s afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse om, at der ikke kan ske godkendelse af selvangivne fradrag for pensionsbidrag, fordi pensionsbidragene er indbetalt af arbejdsgiveren.

Det er som begrundelse anført:

”Vedrørende [person1] bemærkning om, at hendes fradrag for indskud på pensionsordning er godkendt i både 2009 og 2010 bemærker nævnet, at SKAT ikke har behandlet selvangivelserne vedrørende disse forhold. Det forhold at SKAT ikke har behandlet et punkt på selvangivelsen gør ikke, at forholdet er godkendt. SKAT har ret til, indenfor de almindelige ligningsfrister, efterfølgende at korrigere forhold i selvangivelsen. Nævnet henviser til SKATs juridiske vejledning.

Iht. Bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om den korte ligningsfrist, fremgår det af § 1 stk. 1 nr. 4, at den almindelige ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1, 1. punkt gælder, hvis der er tale om en ændring af et forhold, som er helt tilsvarende et tidligere indkomstår. Da der er tale om indbetaling til arbejdsgiverordning i samme selskab mener nævnet, at genoptagelsen af indkomstårene 2009 og 2010 falder ind under dette forhold, og derfor kan genoptages iht. skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1.

Da der er tale om en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, hvor indbetalingerne er fratrukket lønindkomsten inden der betales skat, skal indbetalingen ikke fratrækkes på selvangivelsen iht. pensionsbeskatningslovens § 18 stk. 1, 7. pkt., hvorfor [person1] ikke har fradrag for indbetalingerne.

Nævnet bemærker, at det er [person1] selv, der har indberettet beløb på selvangivelsen, der ikke er fradragsberettigede og ikke er kontroloplyste. Der er således ikke tale om fejlindberetninger fra pensionsselskabet eller fra SKAT, der kan gøre det svært for en skatteyder at gennemskue. Ligeledes er der ikke er tale om passivitet fra SKATs side, da SKAT ikke har mulighed for at kontrollere hver enkelt skatteyders forhold inden for en given frist. Det er samtidig [person1] eget ansvar, at der selvangives korrekt.

Det oplyste på mødet for nævnet den 3. oktober 2013 ændrer ikke på nævnets opfattelse.

Nævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende indkomstårene 2009, 2010 og 2011.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at fradrag for pensionsbidrag på 60.000 kr. i henholdsvis 2010 og 2011 ikke nedsættes.

Det er til støtte for påstanden anført:

”Sagen kort fortalt:

Jeg selvangiver på [person1]s vegne et skattemæssigt fradrag for indbetalinger til en privat pensionsordning, som [person1] har med [virksomhed2] Det sker i form af én ”ændring til” årsopgørelsen i 2009 og den gentages i de følgende år.

[virksomhed1] giver samtidig [person1] et uberettiget fradrag via lønsedlen til [person1]. Fradraget er en fejl, da der ikke findes en aftale om arbejdsgiverpensionsordning. Ifølge ansættelseskontrakt (se vedhæftet fil) i [virksomhed1] får [person1] ingen pension betalt af [virksomhed1] og fradraget er derfor uberettiget.

I 2011 i forbindelse med at jeg på [person1]s vegne beder om tilsvarende fradrag for 2007 og 2008 (hvor [person1] også var ansat på [virksomhed1], men ikke huskede sine fradrag) opdager SKAT, at der er foretaget to fradrag - nemlig både via [person1] selv og via lønsedler fra [virksomhed1] - for samme pensionsindbetaling.

På den baggrund kræver SKAT, at [person1] skal betale for de uberettigede ”dobbelte” fradrag i 2009, 2010 og 2011 opgjort af SKAT til i alt 152.000 DKK. SKAT mener vi er de eneste ansvarlige for fejlen på trods af, at fejlen ligger i lønsedlerne fra [virksomhed1] og SKAT har haft tre år til at opdage, at der var store uoverensstemmelser i de indberetninger, der er foretaget fra [virksomhed2], arbejdsgiveren [virksomhed1] og [person1]s ændrede årsopgørelser. Vi er enige i at det ”dobbelte fradrag” er en fejl, men mener ikke det er rimeligt, at vi selv er 100 % ansvarlige for fejlen.

Klagen

Vi klager over skatteankenævnet afgørelse af 9. oktober 2013 (J.nr. [...]).

Simple manuelle eller maskinelle kontroller i SKAT burde have opdaget det ”dobbelte fradrag”. Derfor er det alle sagens omstændigheder taget i betragtning ikke rimeligt at SKAT fralægger sig sit økonomiske ansvar 100 % (professionsnormen) og pålægger en almindelig borger en restskat på omkring 80.000 DKK. Sagen er ret kompliceret for en almindelig skatteyder og ansættelsesvilkårene på [virksomhed1] var meget usædvanlige i forhold til arbejdsmarkedet for én konsulent med akademisk baggrund. Endvidere er vi forundret over udtalelser fra Formanden af Skatteankenævnet om, at der er tale om et ”lotteri og tilfældigheder” når skat gennemgår din årsopgørelse.

Hvad forventer vi at få ud af klagen?

Vi forventer at Landsskatteretten på baggrund af en vurdering af alle omstændigheder og oplysninger i sagen vil lægge vægt på en pragmatisk og retfærdig afgørelse selv om nogle skattetekniske regler muligvis skulle tale imod.

Vi forstår ikke og kender ikke de regler (Højesteretsdom fra 1997) og praksishenvisninger, som SKAT lægger til grund. Vi har bedt sagsbehandleren [person2] fra Skatteankenævnets sekretariat i [by1] sekretariatet i [by1] om at sende teksterne til Højesteretsdommen og de tre praksis-henvisningerne, som alle henviser til en erhvervsvirksomhed og ikke til en privat person. Det ville hun ikke (se uddrag af vedhæftet fil) være behjælpelig med.

Vi forventer, at sagen kan afsluttes med at vi betaler skat af det dobbelte fradrag på 32.000 DKK i 2009 og at Landsskatteretten pålægger SKAT, at tage ansvaret for det dobbelte fradrag på 60.000 DKK i både 2010 og 2011, fordi SKAT har reageret ”for sent” på de skattemæssige elektroniske indberetninger fra [virksomhed1] og [virksomhed2] sammenholdt med ændringer til [person1]s årsopgørelser. I en så stor organisation som SKAT må det være muligt, at udvise service over for borgere ved at finde en løsning på dette problem.”

Klageren har endvidere fremsendt følgende brev den 5. marts 2014:

”Som lovet vender jeg herved tilbage efter svar fra Skattedirektøren den 15. januar og den 10. februar 2014 på min klage over sagsbehandlingen, herunder at hele det økonomiske ansvar for fejlen pålægges min kone på trods af, at SKAT burde have reagereret meget tidligere og at det faktisk er [virksomhed1], som har indberettet forkerte oplysninger. Min kones indberetninger er i orden.

Vi mener derfor ikke det er fair af SKAT at “tørre ansvaret af” på min kone for en fejl begået af [virksomhed1]. Slet ikke når SKAT, jf. professionsnormen; - ekspert kontra lægmænd på et kompliceret skatteområde for menigmand i en usædvanlig pensionsordning, let kunne have fundet fejlen tidligere. Det er ikke rimeligt alene, at stille min kone til ansvar for det dobbelte fradrag.

Der nye oplysninger, der er kommet til sagen fra [person3], SKAT den 28. januar 2014 beviser at skat har “sovet” i timen. Heraf fremgår at der allerede for årsopgørelse 2009 blev tændt nogle kraftige advarsler om, at der formentlig var alvorlige fejl i årsopgørelsen. Se følgende fragment af IT-udskrifter i sagen.

(...)

Det fremgår af det første punkt på side 1 i R75 Kontrol- og udsøgningsblanketten for årsopgørelse 2009, at “rubrik 22, er 32.000 kr. større end det, SKAT har fået oplyst”.

Endvidere spørger vi: “Hvorfor har skat ikke de oplysninger?”. SKAT har aldrig henvendt os til os på den baggrund, hvilket sandsynligvis ville havde opklaret sagen om det dobbelte fradrag meget hurtigt.

Med “fået oplyst” mener SKAT muligvis indberetninger om løn m.v. fra [virksomhed1], indberetninger om pensionsindbetalinger fra [virksomhed2] og indtastning af [person1]’s ændringsforslag til forskudsopgørelsen 2009.

En simpel kontrol af disse forskellige indberetninger — eller sagsbehandling i SKAT — afslører de “dobbelte fradrag”. IT-systemet fandt også fejlen, men SKAT reagerede ikke. Det betyder, at fejlen burde havde været opdaget allerede det første år (2009), hvis SKAT havde haft en god sagsbehandling¹.

KONKLUSIONER:

(1) Vi skal bede Landskatteretten om, at finde en pragmatisk og fair løsning på min kones skattesag. Vi ser to muligheder for en afslutning af sagen, som har meget stor betydning for vores økonomi (omkring 100.000 DKK skal potentielt set efterbetales):

a. Der gives rabat for kravet vedrørende år 2010 og 2011, fordi fejlen med det dobbelte fradrag burde være fundet ved ligningen af år 2009.

b. SKAT fastholder sit krav pga. af det dobbelte fradrag, men erkender at der var tale om “dårlig sagsbehandling i en usædvanlig sag” og giver derfor min kone kompensation i form af erstatning for hele beløbet.

(2) Borger- og retssikkerhedschefen bedes tage stilling til om sagsbehandlingen er udtryk for (grov) forsømmelighed, herunder en alvorlig krænkelse af retssikkerheden for en almindelig lønmodtager i en efter forholdene temmelig, kompliceret skattesag. I bekræftende fald indebærer “(grov) forsømmelighed” et erstatningsansvar for SKAT over for min kone. Borger- og Retssikkerhedschefen bedes sætte tal (et beløb i DKK) på dette eventuelle erstatningsansvar.”

Klageren har særligt henvist til ovenstående kopi af kontrol- og udsøgningsblanket R 75 for indkomståret 2009, hvoraf fremgår i henholdsvis Udsøgningsbemærkningerne - Servicemeddelelse og Kommentar m.v.:

”Beløbet, du har skrevet i rubrik 22, er 32.000 kr. større end det, SKAT har fået oplyst.”

”Har indbetalt i alt 32.000 DKK i 2009 til pensionsordning hos [virksomhed2] ([virksomhed2]). Hvorfor har skat ikke de oplysninger? Den er muligvis ”privat” fordi [virksomhed1] ikke har nogen obligatorisk pensionsordning. Hele lønne kan udbetales.”

Klageren mener således, at eftersom SKAT allerede i år 2009 blev opmærksom på uoverensstemmelserne med pensionsfradragene, burde SKAT have reageret straks og ikke ventet i flere år. SKAT havde i øvrigt gentagne gange mulighed for at opdage fejlen ved udsøgning for årene 2010 og 2011.

Klageren mener endvidere, at hele sagen drejer sig om en fejlindberetning fra [virksomhed1], og derefter fejl fra SKATs side, idet SKAT ikke reagerede straks på udsøgningerne og rettede fejlene.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af pensionsbeskatningslovens § 19, at arbejdsgiverens indbetaling til en medarbejders pensionsordning ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Til gengæld kan medarbejderen ikke få fradrag for pensionsindbetalingerne i den skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 7. pkt. (www.retsinformation.dk).

Det er den enkelte borgers eget ansvar at selvangive på en fyldestgørende måde, jf. skattekontrollovens § 1.

Det fremgår utvetydigt af retspraksis, at SKATs passivitet ikke kan resultere i en retsbeskyttet forventning hos en borger. Sådanne tilfælde kan f.eks. være, hvor en borger har selvangivet på en gunstig måde i en årrække, og hvor SKAT ikke har reageret, men blot har forholdt sig passiv. Se f.eks. Vestre Landsretsdom i SKM2009.467.VLR (www.skat.dk), hvor SKATs passivitet ved den skattepligtiges selvangivelse i en årrække ikke medførte en retsbeskyttet forventning hos den skattepligtige.

SKAT er således ikke forpligtet til at kontrollere eller behandle hver enkelt borgers selvangivelse straks. Det forhold, at SKAT ikke har behandlet selvangivelsen, gør ikke, at denne er godkendt.

For at der undtagelsesvis kan støttes ret på en forhåndstilkendegivelse fra SKAT, skal denne være såvel positiv som entydig og specifik. SKAT skal således tage aktivt stilling til et forhold, for at der kan siges at foreligge en positiv tilkendegivelse.

SKAT kan dog kun genoptage og ændre skatteansættelsen inden for genoptagelsesfristerne i skatteforvaltningslovens §§ 26-27.

Det følger således af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at genoptagelse og ændring af en skatteansættelse kan foretages, hvis der afsendes forslag til ændring senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

For personer med enkle økonomiske forhold i relation til genoptagelsesfristerne gælder for indkomstårene 2009-2011 som udgangspunkt fristen i § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, hvorefter der skal sendes forslag til ændring inden den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Denne korte frist gælder ikke, når en ændring er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere år, jf. § 1, stk. 1, nr. 4 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 gælder i disse tilfælde.

Klageren havde i indkomstårene 2009-2011 enkle økonomiske forhold i relation til genoptagelsesfristerne.

For så vidt angår 2010 og 2011 anses den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 § 1, stk. 1, at være overholdt.

For så vidt angår 2009 anses ændringen af skatteansættelsen at være omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om helt tilsvarende forhold. Der er netop tale om fradrag for pensionsbidrag til den samme pensionsordning ved [virksomhed2], som for alle årene blev administreret af klagerens arbejdsgiver [virksomhed1]. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 anses for at være overholdt.

Det forhold, at klagerens skatteansættelse blev udsøgt internt allerede første gang i år 2009 og efterfølgende i år 2010 og 2011 medfører ikke et retskrav på, at forholdet behandles straks af SKAT. Ej heller medfører det, at SKAT herved har givet en positiv tilkendegivelse om godkendelse af fradragene for dette eller senere år.

Klageren har selvangivet et fradrag for pensionsbidrag til [virksomhed2] for årene 2009, 2010 og 2011.

Klagerens pensionsordning ved [virksomhed2] var arbejdsgiveradministreret, og arbejdsgiveren har for årene 2009-2011 indbetalt pensionsbidrag til pensionsordningen. Klageren har derfor ikke ret til fradrag for pensionsbidragene, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 7. pkt.

Det forhold, at klageren ved en fejl ikke var vidende om, at pensionsordningen i [virksomhed2] var arbejdsgiveradministreret kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse.

Landsskatteretten har ikke taget stilling til kritik af SKATs sagsbehandling, da det ligger uden for Landsskatterettens kompetence, jf. skatteforvaltningslovens § 11. Ligeledes ligger det uden for Landsskatterettens kompetence at pålægge SKAT et erstatningsansvar.