Kendelse af 23-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 03-03-2017

Indkomståret 2009

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 114.503 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2010

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 22.572 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2011

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 15.076 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] [...dk] med registreret branchekode ”Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi” i personligt regi. Virksomheden blev startet den 1. november 2000 og drives som bibeskæftigelse.

Klageren har over for SKAT oplyst, at han har haft planer om at starte et lydstudie hjemme, men at dette blev opgivet. Klageren har oplyst, at der i forbindelse hermed har været nogle fejlinvesteringer. Klageren har herefter udelukkende satset på webdesign, reklame/marketing, reparation og eventuelt undervisning. I indkomståret 2010 har der endvidere været salg af biler.

Klageren har ikke i årene 2009-2011 hævet midler ud til privat fra virksomheden, men har haft førtidspension med 187.368 kr., 194.340 kr. og 198.048 kr.

Der har ikke været udarbejdet budgetter for virksomheden for de påklagede indkomstår. For indkomståret 2013 er udarbejdet et budget. Heraf fremgår beregnede udgifter til telefon, internet, kontorartikler, vedligeholdelse m.v. Med fradrag af en privat andel er månedlige driftsudgifter opgjort til 3.260 kr. Der er ikke budgetteret med indtægter, men det er bemærket, at der ikke skal faktureres mere end 8,15 timer a 400 kr. for, at virksomheden er rentabel.

Klageren har selvangivet følgende resultater af virksomhed efter renter siden registreringen af virksomheden. Af klagerens regnskaber for indkomstårene 2009 til 2011 fremgår resultater, der ikke er overensstemmende med de selvangivne resultater: Skatteankenævnet har lavet følgende opstilling:

Af sagsnotat fra SKAT fremgår, at klageren har oplyst, at differencerne vedrører kørselsudgifter. Klageren har ikke oplyst, hvorledes kørselsudgifterne er opgjort.

SKAT (tidligere [by1] Kommune) har vedrørende indkomståret 2001 skrevet følgende til klageren:

”Vi har på grundlag af fremlagte oplysninger vedrørende udviklingen i driften af virksomheden indtil 30/9 2002 godkendt, at virksomheden er drevet med erhvervsmæssigt sigte. Hvis der ikke for kommende indkomstår fremkommer overskud ved driften af virksomheden, vil spørgsmålet om fradrag for underskud ved drift af virksomhed blive taget op til fornyet vurdering.

Årsagen hertil er, at underskud ved drift af virksomhed alene kan fratrækeks ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når virksomheden er drevet erhvervsmæssigt.”

For indkomståret 2002 er der selvangivet et underskud på 8.591 kr. Dette underskud blev ved skattemyndighedens afgørelse af 4. januar 2004 ikke godkendt fradragsberettiget, da klageren ikke havde indsendt regnskabsmateriale.

For indkomståret 2003 er resultat af virksomhed fastsat skønsmæssigt af skattemyndigheden til 0. For indkomståret 2004 har salgsmoms udgjort 36.196 kr. og købsmoms har udgjort 36.277 kr.

Omsætningen i virksomheden har for indkomstårene 2008 til 2012 udgjort følgende:

I omsætningen for indkomståret 2010 indgår salg af to biler med 70.000 kr.

Klageren har i regnskaberne fradraget udgifter som følger:

Administrationsomkostninger i indkomståret 2009 indeholder udgifter til konsulentbistand med 102.400 kr. og i 2010 indgår en post, benævnt ”diverse ekskl. moms” på 92.000 kr.

Klageren har vedrørende de efterfølgende indkomstår oplyst at have haft følgende virksomhedsresultater:

Vedrørende indkomståret 2016 har klageren oplyst at have haft en omsætning på 3.835 kr.

Klageren har oplyst, at han fra indkomståret 2014 har sat virksomheden på standby og i stedet oprettet to iværksætterselskaber – [virksomhed1] iværksætterselskab og [virksomhed2]. Om [virksomhed1] har klageren oplyst, at der i indkomståret 2014 har været en omsætning på 60.475 kr. og et resultat på ca. 5.000 kr. Om 2015 har klageren oplyst, at [virksomhed1] iværksætterselskab har haft en omsætning på ca. 48.000 kr. og [virksomhed2] en omsætning på 78.876 kr. Klageren har ikke ønsket at indsende regnskaberne for 2014 og 2015, ligesom han ikke har ønsket at oplyse resultatet for 2015.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 114.503 kr., 22.572 kr. og 15.076 kr. for indkomstårene 2009, 2010 og 2011, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Skatteankenævnet har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, j f. personskattelovens § 3, stk. 2. Det er en forudsætning for fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der er tale om en igangværende virksomhed, og at der har foreligget en aktuel driftsmæssig begrundelse for afholdelse af udgiften.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Ved vurderingen af, hvorvidt en virksomhed i skattemæssig henseende har været anlagt og drevet erhvervsmæssigt forsvarligt, lægges der vægt på, om virksomheden har haft et vist omfang, samt om virksomheden er etableret med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i rimeligt for­ hold til den investerede kapital og arbejdsindsats.

Der lægges ved vurderingen således vægt på virksomhedens omsretning og resultater samt den af [person1] tilrettelagte driftsform. Der kan endvidere henvises til Ligningsvejledningens afsnit E.A.1.2.2.

Ankenævnet bemærker, at [person1] har realiseret underskud i årene 2005, 2007, 2008, 2009, 2010 og 2011, samt at Den Kommunale skattemyndighed i [by1] ved brev af 9. januar 2004 ikke har godkendt fradrag for underskud vedrørende 2002, er det ankenævnets opfattelse, at [person1]s virksomhed ikke kan anses for erhvervsmæssig drevet i 2009, 2010 og 2011.

Uanset det forhold, at det udarbejdede regnskab for 2012 udviser et beskeden overskud, efter tilbageførsel af kørsels- og rejsegodtgørelse er det ankenævnets opfattelse, at virksomhedens underskud for 2009, 2010 og 2011, ikke kan anses for at være forbigående, samt at [person1] alene driver virksomheden som bibeskæftigelse, hvorfor virksomhedens videreførelse er afhængig af, at [person1] også fremadrettet oppebærer indkomst som pensionist.

Det på mødet med ankenævnet fremførte, kan ligeledes ikke fore til et andet resultat. Ankenævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 114.503 kr., 22.572 kr. og 15.076 kr. for indkomstårene 2009, 2010 og 2011.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende, idet der er henvist til de indsigelser, der er fremkommet over for SKAT og Skatteankenævnet.

”Vedr. Deres forslag ifølge skrivelse den. 15.08.12.

Jeg kan ikke godtage deres forslag om at ændre min indkomst for årene 2009 – 2011 med i alt 152.151,00 kr.

Begrundelsen for at jeg ikke kan acceptere deres forslag er følgende.

Virksomhedens underskud i årene 2009 – 2011 er hovedsageligt fremkommet som følge af nedenstående.

Begrundelsen for at jeg ikke mener man skal underkende fradrag for virksomhedsudgifter.

Jeg mener at ovenstående punkter viser at [virksomhed1] er blevet en rentabel og levedygtig virksomhed, som i trængte tider som følge af finanskrisen, desværre har haft nogle uheldige dispositioner, og ikke mindst været igennem en uheldig periode, men nu er virksomheden langt om længe endelig kommet ind på rette vej.”

Indsigelser over for skatteankenævnet er som følger:

”Jeg gør hermed gældende, at man i lovens forstand, skal betragte ethvert beløb uanset størrelse, som et overskud når resultatet er positivt, hvilket betyder at min virksomhed i lovens forstand har udvist et overskud for indkomstårene 2011 og 2012. (Dokumentation er vedlagt denne skrivelse)

Endvidere gøres det gældende, at det som har været den væsentligste årsag til, at jeg ikke har haft et positivt resultat i 0211, skyldes mit kørselsfradrag som alle har retten til at have.

Det gøres gældende at indkomstårene 2011 og 2012 har givet et mindre overskud, og således har været positive,

Er virksomheden dermed rentabel, og SKAT kan således ikke underkende virksomhedens fradrag for indkomstårene 2009, 2010 samt 2011, da det kun er 2009 og 2010 som således har givet underskud, som blandt andet skyldes den meget omtalte finanskrise.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by2] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Rentabiliteten skal bedømmes ud fra resultatet af den primære drift. Klageren er ikke næringsdrivende med handel med biler. Salg af biler er derfor ikke en del af virksomhedens primære drift, hvorfor indtægterne ved bilsalg i 2010 på 70.000 kr. ikke skal medregnes ved opgørelsen af resultatet af den primære drift.

I indkomstårene 2009-2010 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden, der ikke har levnet plads til en driftsherreløn ved siden af. I indkomståret 2011 er i regnskabet opgjort et overskud på 1.606 kr., men klageren har selvangivet underskud af virksomhed med 15.076 kr. Differencen er oplyst at vedrøre kørselsudgifter.

På det foreliggende grundlag er der ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel inden for en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til forrentning af den investerede kapital og til en rimelig driftsherreløn. Der er blandt andet henset til, at der må antages at være afholdt virksomhedsrelaterede kørselsudgifter, når klageren har foretaget kørselsfradrag ved opgørelsen af de skattemæssige virksomhedsresultater. Kørselsudgifterne skal derfor også fratrækkes ved opgørelsen af de driftsøkonomiske resultater, som rentabiliteten skal bedømmes ud fra.

Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2009-2011.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.