Kendelse af 15-09-2016 - indlagt i TaxCons database den 29-10-2016

Indkomståret 2008

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens personlige indkomst til 550.000 kr.

Landsskatteretten ansætter personlig indkomst til 325.000 kr.

Indkomståret 2009

Skatteankenævnet har ansat klagerens personlige indkomst til 430.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2010

Som konsekvens af forhøjelserne for indkomstårene 2008 og 2009 bortfalder fremførelse af underskud fra tidligere indkomstår 367.679 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] A/S. Der er ikke udbetalt løn til klageren i 2008 og 2009. I 2010 er der udbetalt 350.000 kr. for perioden 1. maj 2010 til 30. november 2010. Klageren har ikke selvangivet personlig indkomst for indkomstårene 2008 og 2009. Klagerens hustru har ikke haft indkomst i 2008 og 2009. Der er ikke registreret lønudbetalinger fra selskabet til klageren i 2008 og 2009.

SKAT har beregnet klagerens privatforbrug til henholdsvis -299.571 kr. for 2008 og -180.412 kr. for indkomståret 2009. Efter den foretagne skønsmæssige forhøjelse, er privatforbruget opgjort til 250.429 kr. og 249.588 kr.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren havde været meget presset i de påklagede indkomstår, og at han ultimo 2009 blev ramt af en hjerneblødning. Klageren og hans ægtefælle havde derfor fundet det hensigtsmæssigt at sælge en række private effekter med henblik på at få økonomien til at hænge sammen.

Klagerens repræsentant har specifikt oplyst, at klageren blandt andet har solgt en Audi for 225.000 kr. Der er fremlagt en annonce fra [...], hvoraf fremgår, at en Audi har været sat til salg for 288.000 kr., og af SKATs personlige skatteoplysninger på klageren for 2008 fremgår, at han har erhvervet en Audi i april 2007, som er afhændet i februar 2008.

Herudover er det oplyst, at der i 2008 blev afhændet møbler for 85.000 kr., og i 2009 blev der afhændet en lampe for 25.700 kr. Der er ikke fremlagt dokumentation herfor i form af indsætninger på bankkonto.

I 2007 er der ligeledes afhændet private aktiver, og en del af kontanterne, der blev modtaget ved salg af disse aktiver, kan ifølge klagerens repræsentant have været i behold i indkomståret 2008. Der er fremlagt diverse erklæringer og købssedler vedrørende salg af effekter for 2007, 2008 og 2009.

På klagerens private konto i [finans1] er der i 2008 foretaget én hævning den 2. januar 2008 på 2.240 kr. til [finans1]. I 2009 er der foretaget én hævning den 2. januar 2009 til [finans1] på 2.340 kr. og foretaget en overførsel den 21. december på 1.260,10 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

”Skattepligtige skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere indtægts- og formueforhold. Dette følger af skattekontrollovens § i og § 6 B.

Foreligger en selvangivelse ikke på ansættelsestidspunktet, eller er den mangelfuld, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5 stk. 3.

Den skønsmæssige ansættelse skal foretages ud fra en realistisk vurdering af den skattepligtiges faktiske indkomstforhold.

Som skattepligtig indkomst betragtes som udgangspunkt den skattepligtiges samlede årsindtægter, jf. statsskattelovens § 4.

2008 og 2009

Klager har ikke selvangivet nogen indkomst for 2008 og 2009. For 2008 forhøjer SKAT den personlige indkomst fra 0 kr. til 550.000 kr. og for 2009 fra 0 kr. til 430.000 kr.

SKAT har forinden ansættelsen anmodet klager om at fremsende dokumentation for sit privatforbrug for årene. Klager har ikke imødekommet anmodningen.

Nævnet er af den opfattelse, at klager som skattepligtig, skal selvangive sin indkomst for 2008 og 2009, jf. statsskatteloven § 1.

Når klager ikke selvangiver sin indkomst, er det i henhold til statsskatteloven § 6 B med rette, at SKAT anmoder klager om at dokumentere sit privatforbrug.

Når klager ikke fremsender den anmodede dokumentation, og den forlængede frist for indsendelse af dokumentation på mere end 8 måneder taget i betragtning, mener nævnet, at det er med rette, at indkomsten ansættes skønsmæssigt uden yderligere dokumentation, jf. statsskatteloven § 5, stk. 3.

Skønsmæssige ansættelser skal normalt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser og foretages ud fra en realistisk vurdering af klagers faktiske indkomstforhold.

SKAT har beregnet klagers/husstandens privatforbrug for 2007, hvor det kontante privatforbrug er beregnet til 249.833 kr.

De beregnede kontante privatforbrug udgør henholdsvis 250.429 kr. for 2008 og 249.588 kr. for 2009.

Nævnet må herefter være enigt i, at der ved udøvelse af skønnet er foretaget en realistisk vurdering af klagers indtægtsforhold.

Nævnet lægger vægt på, at privatforbruget for 2007 er beregnet til 249.833 kr. og at klager i perioden fra 1. maj 2010 til 30. november 2010, svarende til 7 måneder, er hævet løn i selskabet med 350.000 kr., svarende til 50.000 kr. pr. måned.

Klager anfører i sine indsigelser, at det er uden betydning for sagen, at han har hævet løn i andre indkomstår.

Nævnet skal hertil bemærke, at de i sagen nævnte hævninger af løn, er inddraget i sagen, da de hævede lønninger er med til danne et billede af klagers privatforbrug i tidligere og senere år, og dermed giver nævnet en indikation af om det af SKAT udøvede skøn over privatforbruget er rimeligt ansat.

I sine indsigelser anmoder klager om, at skattevæsenet kontakter revisor [person1], for at få udleveret sine papirer.

Nævnet skal hertil bemærke, at revisor [person1] ikke er repræsentant for klager, og at nævnet derfor ikke har kompetence til at indhente papirer m.v.

Klager anfører, at han ikke har tjent noget, men at han har hævet af sit tilgodehavende og solgt privat indbo.

Klager har fremsendt 3 bilag med en samlet udgift på i alt 52.204 kr., som er påført betalt med selskabets check i 2008.

Klager nævner, at han muligvis kan skaffe flere kopier af private hævninger over mellemregningskontoen samt salgsnotaer for private salg.

Nævnet skal hertil bemærke, at der ikke med indsigelserne er indsendt yderligere dokumentation for, at der er hævet beløb via mellemregningskontoen, hvorfor der i nævnet vurdering af sagen ikke kan tages hensyn hertil.

Nævnet skal dog bemærke, at klager, i henhold til skatteforvaltningsloven § 37, kan søge om genoptagelse af nævnets afgørelse, hvis der fremkommer nye oplysninger, som ikke har været fremme under nævnets behandling af klagen.

Nævnet er af den opfattelse, at da der ikke foreligger dokumentation for, at der reelt er tale om ikke skattepligtige hævninger af tilgodehavende i selskabet, må hævningerne anses for skattepligtige, jf. statsskatteloven § 6a, og kan derfor ikke fragå i den skønsmæssigt ansatte indkomst for 2008.

Nævnet er endvidere af den opfattelse, at klagers påstand både i klagen og i indsigelserne om at der har været salg af privat indbo ikke kan tages til følge.

Klager har ikke dokumenteret enten ved indsættelser på sin private bankkonto eller ved salgskvitteringer, at der har været salg af privat indbo, jf. ligningsvejledningen afsnit E.B.l.4 samt SKM 2002.70. Se denne sagsfremstilling afsnit 5.2.

Nævnet er af den opfattelse, at de fremsendte kopier af årskalendere ikke dokumenterer privatforbrugets størrelse eller at det af SKAT udøvede skøn over privatforbruget ikke er ansat korrekt.

Klager foreslår, at anden personlig indkomst for 2008 kan sættes til 150.000 kr. og for 2009 til 130.000 kr.

Nævnet skal hertil bemærke, at klager med sit tilbud fortsat ikke har dokumenteret, at det af SKAT udøvede skøn hviler på et forkert grundlag.

På baggrund af ovennævnte fastholder nævnet ansættelsen af personlig indkomst for 2008 med 550.000 kr. og for 2009 med 430.000 kr., jf. skattekontrolloven § 1, 5, stk. 3 og § 6B samt statsskatteloven § 4, stk.1.

2010

Da klager ikke selvangiver indkomst for indkomstårene 2008 og 2009, men får fradrag for rente- udgifter m.v. på sin første årsopgørelse udløser disse årsopgørelser nogle overskydende skatter, og de overskydende skatter, som ikke kan modregnes i fradrag overføres til modregning i 2010.

I forbindelse med, at SKAT ændrer ansættelserne for indkomstårene 2008 og 2009, bortfalder de overskydende skatter og det fremførte underskud til 2010.

Det tilbageførte underskud for 2010 er således en konsekvensændring af ansættelserne for 2008 og 2009, som nævnet har fastholdt.

Der er således ikke foretaget en ansættelsesændring for 2010, og da nævnet alene kan behandle klager over en ansættelse, jf. skatteforvaltningsloven § 5, stk. 1, nr. 2, afviser nævnet klagen på dette punkt.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at indkomsten nedsættes med 550.000 kr. i 2008, 430.000 kr. i 2009 og 367.679 kr. i 2010.

Det er gjort gældende, at SKAT ikke har været berettiget til at forhøje klagerens indkomst for indkomstårene 2008 og 2009 skønsmæssigt. SKAT har forhøjet indkomsten på baggrund af en privatforbrugsopgørelse for de påklagede indkomstår. Denne privatforbrugsberegning er forkert, idet den ikke tager højde for klagerens betydelige salg af private aktiver samt tilbagebetalinger på tilgodehavender, som klageren havde i sit selskab [virksomhed1] A/S.

Klagerens repræsentant har fremsendt et uddybende indlæg:

”Indledningsvist skal det fremhæves, at [person2] som drøftet var meget presset i de omhandlede indkomstår og blev ramt af en hjerneblødning ultimo 2009. Det var hensigtsmæssigt for [person2] og hans ægtefælle at afhænde en række private effekter med henblik på at kunne få økonomien og dagligdagen til at hænge sammen. Dette er således baggrunden for, at [person2] i de omhandlede år afhændede private møbler og effekter samt en privat bil med henblik på at finansiere familiens privatforbrug. Det bemærkes dog, at [person2] også forud for de omhandlede år købte og solgte private ejendele og gik op i designmøbler og kunst, hvorfor der var private effekter af en vis værdi at afhænde. I perioden havde [person2] og hans hustru også en væsentlig større indboforsikring (forsikringssum kr. 4.719.000), end det er tilfældet i dag.

I 2008 afhændede [person2] sin Audi og fik kr. 225.000 udbetalt i forbindelse hermed. Herudover blev der i 2008 afhændet møbler for kr. 85.000. I 2009 blev afhændet en lampe for kr. 25.700. Dette i fuld overensstemmelse med gengivelsen heraf i mødereferatet.

I 2007 er der ligeledes afhændet private aktiver, og en del af kontanterne, der blev modtaget ved salg af disse aktiver, kan have været i behold i indkomståret 2008. [person2] har dog ingen præcis erindring om dette, ligesom det ikke på nogen måde er muligt at dokumentere en eventuel kontantbeholdning primo indkomståret 2008.

For god ordens skyld skal det bemærkes, at [person2] har oplyst, at der udover de beskrevne salg af aktiver, der er dokumenteret ved kvitteringer m.v., er solgt en række øvrige aktiver, for hvilke det ikke har været muligt at dokumentere salgssummen eller afhændelsen. Det gøres gældende, at det ved vurderingen af sagen skal lægges til grund, at det er ganske sandsynligt, at der har været øvrige salg af private effekter, idet der er dokumenteret et mønster for sådanne salg, ligesom [person2]s situation i de omhandlede indkomstår nødvendiggjorde, at der blev fremskaffet midler til private omkostninger ved at realisere aktiver og reducere husholdningens omkostninger mest muligt.

Det gøres gældende, at det ved vurderingen af [person2]s og ægtefællens privatforbrug i de omhandlede indkomstår skal tillægges afgørende vægt, at omstændighederne har nødvendiggjort en beskeden livsførelse, samt at betydelige indtægter er fremskaffet ved salg af private aktiver, hvorfor der er baggrund for at ansætte husstandens samlede privatforbrug i det omhandlede indkomstår relativt lavt. Det bemærkes videre, at [person2] og ægtefællen har haft et meget beskedent forbrug og ikke siden 2003 har rejst i forbindelse med ferier m.v.

Udover afhændelsen af private aktiver foretog [person2] betaling af en lang række private udgifter via selskabet [virksomhed1] A/S, hvor udgifterne blev bogført som privatudgifter og hævet på [person2]s mellemregning med selskabet. [person2] hævede konkret både kontantbeløb til private indkøb m.v., ligesom konkrete private udgifter blev betalt af [virksomhed1] A/S og bogført på [person2]s mellemregningskonto.

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at fremskaffe en kopi af bogføringen fra selskabet [virksomhed1] A/S for de omhandlede indkomstår. Imidlertid er [person2] i besiddelse af en oversigt over checks udskrevet af [virksomhed1] A/S, herunder med angivelse af en række af de private hævninger, der har været foretaget i selskabet. Disse er som anført bogført på [person2]s mellemregning med selskabet.

Checkoversigten vedrørende checks udskrevet af [virksomhed1] A/S for årene 2004-2010 fremlægges ved nærværende skrivelse som sagens bilag 2. Af oversigten fremgår det enkelte checknummer, teksten og datoen på checken. Herudover er der i [person2]s oversigt foretaget en fordeling af beløbene på henholdsvis udgifter vedrørende [virksomhed1], udgifter vedrørende [virksomhed1]s bygning og udgifter, der er hævet som et privatbeløb. I forhold til nærværende sag er det naturligvis beløbene hævet til privatforbrug ved checks udskrevet af [virksomhed1] A/S, der konkret har interesse.

De beløb, der har relevans for nærværende sag, opregnes nærmere nedenfor. Det har været muligt for [person2] at fremskaffe kopi af en række af checkene. For de checks, hvor det har været muligt at fremskaffe en kopi, vil dette fremgå af bemærkningerne umiddelbart nedenfor. De samlede checkkopier, det har været muligt at indhente, fremlægges som bilag 3.

Checks hævet til privatforbrug i indkomståret 2009

Checks hævet til privatforbrug i indkomståret 2008

Konsekvenserne i forhold til de skønsmæssige forhøjelser af [person2]s skatteansættelser

Det gøres gældende, at der ved ovenstående og de tidligere fremlagte bilag er godtgjort en betydelig mængde indtægter, der ikke tidligere er indgået ved fastsættelsen af den skønsmæssige forhøjelse af [person2]s skatteansættelser indkomstårene 2008 og 2009.

Det gøres gældende, at skatteansættelsen for indkomståret 2008 baseret på de nu foreliggende oplysninger skal nedsættes med minimum kr. 399.925,27, svarende til de dokumenterede private hævninger fra [virksomhed1] A/S kr. 89.925,27, indtægten ved salg af Audien kr. 225.000 og indtægten ved salg af møbler kr. 85.000. Det skal herudover bemærkes, at der i 2007 er solgt private møbler for et beløb svarende til kr. 118.000, hvoraf en del kunne have været i behold og indgået i [person2]s forbrug for indkomståret 2008.

Det gøres videre gældende, at skatteansættelsen for indkomståret 2009 som minimum skal nedsættes med kr. 242.720,70, svarende til det opgjorte beløb, der er hævet privat for [virksomhed1] A/S kr. 217.020,70, med tillæg af salgsprisen for lampen "Koglen" kr. 25.700.

Det gøres videre gældende, at privatforbrugene, der af SKAT er skønnet til ca. kr. 250.000 pr. år, væsentligt overstiger [person2] og hans ægtefælles reelle privatforbrug i disse år. Det er afgørende, at der ved skønnet over privatforbruget henses til parrets økonomiske situation i de omhandlede indkomstår, herunder naturligvis særligt [person2]s sygdom, der har nødvendiggjort, at privatforbruget har været holdt på et minimum i disse indkomstår. Videre har [person2] ikke i de omhandlede indkomstår haft lyst eller overskud til f.eks. at rejse, afholde ferie væk fra hjemmet eller eksempelvis at tage i biografen, teateret eller lignende. Det gøres gældende, at der ved skønnet over, hvorvidt der er baggrund for at foretage en reel forhøjelse af [person2]s skatteansættelser for årene 2008 og 2009, skal henses til de private forhold, der skal tillægges en betydelig vægt. Privatforbruget i de forudgående og efterfølgende år hverken kan eller bør tillægges af gørende betydning ved udøvelse af skønnet.

For god ordens skyld skal det videre bemærkes, at skatteankenævnet i sin afgørelse henviser til, at "klager med sit tilbud fortsat ikke har dokumenteret, at det af SKAT udøvede skøn hviler på et forkert grundlag". Bemærkningen vedrører det faktum, at [person2] har oplyst, at han vurderer, at et privatforbrug i årene for husstanden på kr. 150.000 pr. år er væsentligt mere realistisk end det af SKAT opgjorte kr. 250.000.

Det er væsentligt, at Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten ved vurdering af sagen er opmærksomme på, at det retlige udgangspunkt ikke er som hos domstolene, hvor det ville påhvile [person2] at dokumentere, at det gennemførte skøn hviler på et forkert grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat, for at dette skal ændres. Tværtimod forholder det sig således, at ved behandlingen af sagen ved de administrative klageinstanser - skatteankenævnet og Landsskatteretten - skal en ændring af det udøvede skøn gennemføres, såfremt Landsskatteretten konkret finder baggrund for at fravige det af SKAT udøvede skøn, uanset hvorvidt dette anses for åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag. Synes det således ud fra en konkret vurdering rimeligt at ændre den foretagne forhøjelse med eksempelvis et mindre beløb på kr. 20.000, bør denne ændring således gennemføres ud fra de juridiske principper, der er gældende ved sagernes behandling ved de administrative instanser.

Det administrative instansers prøvelse af øvrighedsmyndighedens grænser er således ikke indskrænket på samme måde, som det er tilfældet for domstolsprøvelsen af de tilsvarende instansers afgørelser. Det er denne afgørende forskel, det er væsentligt at være opmærksom på, således at sagen kan få det mest korrekte udfald ved Landsskatterettens prøvelse.” (...)

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesteretsafgørelsen refereret i SKM2011.208H.

Det fremgår af de privatforbrugsopgørelser, som SKAT har udarbejdet, at klagerens/klagerens husstands privatforbrug i indkomstårene 2008 og 2009 udgjorde -180.412 kr. og -299.671 kr.

Landsskatteretten finder, at klageren har sandsynliggjort, at han har solgt sin Audi i 2008 for 225.000 kr., uanset der ikke er fremlagt dokumentation for indbetaling af beløbet på en bankkonto. Der henses herved til, at klageren har købt en Audi i 2007, og at denne er afhændet den 15. februar 2008 ifølge klagerens personlige skatteoplysninger fra SKAT. Datoen er sammenfaldende med den håndskrevne erklæring fra køberen af bilen.

Landsskatteretten finder herefter, at indkomsten for indkomståret 2008 kan nedsættes til 325.000 kr.

For så vidt angår indkomståret 2009 finder Landsskatteretten, at det ikke er dokumenteret, at klageren har solgt ”Koglen” for 25.700 kr. eller andre effekter, der er fritaget fra beskatning. Der er herefter ikke grundlag for nedsættelse af det udøvede skøn, og ansættelsen stadfæstes derfor for dette indkomstår.

Som en konsekvens af forhøjelserne for indkomstårene 2008 og 2009 bortfalder fremførsel af underskud til 367.379 kr. for indkomståret 2010. Skatteankenævnets ansættelse stadfæstes således.