Kendelse af 13-04-2015 - indlagt i TaxCons database den 29-05-2015

Faktiske oplysninger

Klageren erhvervede ejendommen [adresse1] i 1967.

Ejendommen har siden 1981 været vurderet som en bebygget landbrugsejendom med én lejlighed og et jordtilliggende på 15,9 ha.

Ifølge ejendommens BBR-oplysninger er der opført to bygninger i 1976 henholdsvis et ”stuehus til landbrugsejendom” på 207 m² og et ”maskinhus” på 50 m².

Vurderingsmyndighederne har endvidere i forbindelse med SKATs behandling af sagen oplyst, at ejendommen ikke kunne have været vurderet som en beboelsesejendom, da ejendommen ikke havde karakter af en beboelsesejendom.

Klageren har i perioden fra den 3. juli 1967 til den 31. december 2009 været registreret som indehaver af virksomheden ”Direktør civilingeniør [person1]”. I perioden fra den 3. juli 1967 til den 31. december 2007 var virksomheden registreret med branchekoden ”kornavl”, mens branchekoden i perioden fra den 1. januar 2008 til den 31. december 2009 var registreret som ”Dyrkning af korn (undtagen ris) bælgfrugter og olieholdige frø”.

Klageren overdrog ejendommen, der i skødet var betegnet som en landbrugsejendom, til overtagelse den 1. juli 2010 for en købesum på 4.000.000 kr., der i henhold til skødets punkt 10 blev fordelt på følgende måde:

Ved afgørelse af 1. november 2010 afmeldte SKAT klagerens momsregistrering per 31. december 2009, da SKAT havde konstateret, at klageren i perioden fra den 30. juni 2007 til den 30. juni 2009 havde angivet 0 kr. i moms.

For indkomstårene 2005 til 2010 har klageren selvangivet følgende resultater af virksomheden:

Det er endvidere oplyst, at maskinhuset på ejendommen var nedskrevet til 0 kr. den 31. december 2005.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har tiltrådt SKATs opgørelse af den skattepligtige fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9 med henvisning til, at ejendommen ikke kan anses for omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

SKAT har opgjort fortjenesten på følgende måde:

Vedrørende beskatningen af klagerens fortjeneste ved afståelsen af ejendommen [adresse1] har skatteankenævnet anført følgende:

”Skatteankenævnet lægger til grund, at det er [person1] opfattelse, at idet ejendommen ikke længere anvendes erhvervsmæssig er en fortjeneste ikke skattepligtig.

Den erhvervsmæssige aktivitet ophørte senest 31.12.2009 og ejendommen er solgt i 2010.

Som udgangspunkt er fortjeneste ved salget af en fast ejendom skattepligtig, ejendomsavancebeskatningslovens § 1.

Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder er dog skattefri, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand, jf. ejendomsavancebeskatningslovens EBL § 8.

Det er som udgangspunkt en ejendoms vurderingsmæssige status på afståelsestidspunktet, der er afgørende for skattepligten. Denne er dog ikke eneafgørende.

I sagen SKM 2003.11 var vurderingen åbenbart forkert, hvorfor ejendommen på trods at vurderingen som landbrugsejendom, rettelig skulle have været vurderet som et én-familiehus.

Det er der ikke tale om i denne sag.

SKATS vurderingsafdeling har udtalt, at det er korrekt at ejendommen [adresse1] er vurderet som en landbrugs-/skovbrugsejendom. Det bemærkes, at arealet er på 159.621 m2

Det er derfor uden betydning, om der er selvangivet et overskud eller et underskud af ejendommen, ligesom momsforhold ikke har betydning.

Det er hvordan ejendommen reelt fremstår, og den deraf følgende vurdering der er afgørende for skattepligten.

Der er ikke fremsendte bemærkninger til den opgørelse af skattepligtig avance, som SKAT har foretaget.

Ankenævnet stadfæster herefter SKATS ansættelse.”

Klagerens opfattelse

Klageren har klaget over skatteankenævnets afgørelse, hvorved han er blevet beskattet af fortjenesten ved afståelsen af ejendommen [adresse1].

Klageren har anført følgende i klagen til Landsskatteretten:

”Hermed påklages ovennævnte afgørelse, der vedlægges som bilag 1. Afgørelsen vedrører spørgsmålet om avanceskat ved salget af min ejendom [adresse1], [by1] pr. 01. 07.10

Klagen drejer sig om, at det af afgørelsen fremgår, at denne hviler på, at jeg drev virksomhed på ejendommen, da jeg solgte denne i 2010, medens der i afgørelsen er set bort fra det væsentlige forhold, at Skat i 1976 bestemte, at der skulle påbegyndes virksomhed på ejendommen. Jeg henviser vedrørende Skats stilling i sagen til vedlagte skrivelser bilag 4, 5 og 6 og redegørelsen bilag 2.

I bilag 2 og 3 har jeg redegjort for, hvordan jeg erhvervede min ejendom i 1967, og hvordan ejendommen derefter blev anvendt.

At Skat i 1976 bestemte, at der skulle påbegyndes virksomhed, bevirkede at jeg drev virksomhed på ejendommen i perioden 1976-2010, så at årsagen til, at jeg drev virksomhed, da jeg solgte denne i 2010 var, at Skat i 1976 bestemte, at der skulle påbegyndes virksomhed. Jeg henviser vedrørende dette til mine skrivelser bilag 4-6. Hvis Skat ikke i 1976 havde bestemt, at der skulle påbegyndes virksomhed, ville jeg ikke på noget tidspunkt have påbegyndt virksomhed. Jeg ville have fulgt anvisningerne i den aftale, som jeg traf med kommunen ved min overtagelse af ejendommen i 1967.

Skats krav om påbegyndelse af virksomhed gav ikke mig nogen mulighed for at bringe virksomheden til ophør i perioden 1976-2010. Dette skyldes, at træbeplantningen på ejendommen skulle vedligeholdes i hele perioden 1976-2010, og vedligeholdelse af beplantningen blev af Skat betragtet som en virksomhed (se bilag 5, 6 og 2). Det følger heraf, at jeg skulle drive virksomhed på min ejendom i hele perioden 1976-2010, ikke kun i begyndelsen af perioden.

At Skat i 1976 bestemte, at der skulle påbegyndes virksomhed, fremgår af, at jeg fik refunderet moms vedrørende opførelsen af et maskinhus, som jeg byggede samtidig med, at jeg opførte en bolig, og dette blev begrundet med, at Skat havde bestemt, at der skulle påbegyndes en virksomhed, og i denne ville det nyopførte maskinhus komme til at fungere som driftsbygning. Vedrørende dette henviser jeg til bilag 4.

Som det fremgår af redegørelsen bilag 2, er jeg ikke enig med Skat i, at man var berettiget til at bestemme, at der skulle påbegyndes virksomhed i 1976, men Skats beslutning var jeg nødt til at følge, da den ikke kunne påklages.

I mine skrivelser bilag 4, 5 og 6 til Ankenævnet har jeg behandlet spørgsmålet om, at Skat i 1976 bestemte, at der skulle påbegyndes virksomhed, og spørgsmålet om refusion af moms. Ankenævnet har ikke reageret på disse skrivelser.

For fuldstændigheds skyld gør jeg opmærksom på, at jeg ikke har oplyst, at der blev drevet skovbrug på min ejendom, således som det siges i bilag 1. Derimod har Skat i 2012 meddelt mig, at man anser den virksomhed, der fandt sted på ejendommen, for at være et skovbrug. Vedrørende dette henviser jeg til bilag 5 og 6.

Afgørelsen i bilag 1 er efter min mening forkert af den grund, at den ikke er tilstrækkeligt begrundet. Den er begrundet med, at jeg drev virksomhed på min ejendom, da jeg solgte denne, men dette er ikke en tilstrækkelig begrundelse, da der er set bort fra, at Skat i 1976 bestemte, at der skulle på begyndes virksomhed, hvorved der er set bort fra, at en behandling af dette spørgsmål kunne have vist, at årsagen til at jeg drev virksomhed, da jeg solgte ejendommen, var at Skat i 1976 bestemte, at der skulle påbegyndes virksomhed.

Jeg gør opmærksom på, at jeg ikke kan anerkende, at jeg erhvervede min ejendom som led i næring (se bilag 3 og 4).

Jeg henviser i øvrigt til vedlagte redegørelse bilag 2. Som det fremgår af denne, har jeg den opfattelse, at afgørelsen bilag 1 også er forkert af den grund, at den hviler på, at Skat begik fejl i 1976.”

Af bilag 2 til klagen fremgår blandt andet følgende om erhvervelsen og anvendelsen af ejendommen:

”Da jeg erhvervede ejendommen i 1967, havde ejendommen, som var en landbrugsejendom, ikke været anvendt til landbrug i mange år, men henligget som en ubenyttet brakmark, hvorpå der lå en kampestensruin af de oprindelige bygninger. Denne ruin ønskede fredningsnævnet fjernet, og der førtes forhandlinger mellem fredningsnævnet og kommunen, hvor nævnet mente, at kommunen havde pligt til at fjerne ruinen. Som følge af kommunens betænkeligheder ved at fjerne ruinen, uden at der var en beboelig bolig, var disse forhandlinger gået i stå, men da jeg var interesseret i at bruge ejendommen som bolig for mig selv, kom forhandlingerne mellem kommunen og fredningsnævnet igang igen med mig som deltager, og forhandlingerne endte med, at der blev truffet en aftale mellem kommunen og mig om ejendommens fremtidige anvendelse. Der skulle opføres en ny bolig på et nyt sted, som blev udpeget af fredningsnævnet, og der skulle på arealet mellem boligen og Hovedvejen [by2]-[by3] foretages en tilplantning med nåletræer, så at de nye bygninger ikke kunne ses fra [adresse1]. Byggeriet måtte ikke påbegyndes, før denne træbeplantning var oppe i en sådan højde, at byggeriet ikke kunne ses fra [adresse1]. Ejendommen måtte kun anvendes til beboelse og fritidsaktiviteter. Der skulle ikke drives landbrug. Kommunen anså landbrugspligten for at være opfyldt ved, at der blev bygget en ny bolig. Ejendommen skulle forsynes med en nærmere angivet træbeplantning, så at den fik karakter af et naturområde, som var egnet til fritidsaktiviteter. Efter byggeriets færdiggørelse skulle jeg vedligeholde træbeplantningen på ejendommen på en nærmere angivet måde (se bilag 7).

Det tog 9 år for mig at foretage de ændringer på ejendommen, som kommunen forlangte, hvorefter jeg flyttede ind i den nye bolig og fjernede ruinen.

Ved byggeriets færdiggørelse i 1976 foretog Skat en besigtigelse af ejendommen. Ved denne erklærede Skat sig enig med mig i, at jeg havde pligt til at vedligeholde den træbeplantning, som var foretaget, men man betragtede vedligeholdelsen som en virksomhed, der blev påbegyndt ved byggeriets færdiggørelse. Dette var jeg ikke enig med Skat i. Jeg mente, at Skats beslutning ikke var i overensstemmelse med bestemmelserne i min aftale med kommunen, men Skat fastholdt sin beslutning, som ikke kunne påklages. Skat begrundede beslutningen med, at man mente, at der efter afslutningen af byggeriet og beplantningen med træer skulle påbegyndes en ny aktivitet, nemlig vedligeholdelse af beplantningen, og det var denne nye aktivitet, Skat betragtede som en virksomhed.

Ved besigtigelsen fik jeg meddelelse fra Skat om, at jeg kunne få refunderet moms vedrørende opførelsen af et maskinhus, som jeg havde bygget i forbindelse med boligen. Dette blev begrundet med, at der skulle påbegyndes en virksomhed ved byggeriets færdiggørelse, og i denne virksomhed ville maskinhuset komme til at fungere som driftsbygning.

Efter besigtigelsen påbegyndte jeg driften af min ejendom som en virksomhed i overensstemmelse med Skats beslutning derom, og jeg fik refunderet moms vedrørende opførelsen al maskinhuset.

Jeg har følgende bemærkninger til det ved besigtigelsen passerede:

Beplantningen mellem de nye bygninger og Hovedvejen [by2]-[by3] blev forlangt foretaget af fredningsnævnet, fordi man ønskede, at bygningerne ikke skulle kunne ses fra [adresse1]. Ved byggeriets færdiggørelse i 1976 måtte kravet om vedligeholdelse af denne beplantning betyde, at det var beplantningens funktionsdueligbed, der skulle vedligeholdes, og dette kunne ske på anden måde end ved fysisk aktivitet, f.eks. ved at jeg sørgede for, at den godkendte beplantning ikke blev ændret.

Da Skat besigtigede ejendommen, var beplantningen blevet godkendt af kommunen, og jeg havde derefter sørget for, at beplantningen ikke blev ændret. Den kunne være blevet beskadiget ved byggeriet, som ikke var færdigt, da beplantningen blev godkendt. Jeg havde således i realiteten påbegyndt vedligeholdelse af beplantningens funktionsduelighed, og denne vedligeholdelse fandt sted uden anvendelse af fysisk aktivitet. Vedligeholdelsen blev fortsat efter besigtigelsen, og den fortsattes i hele perioden 1976-2005, idet jeg overhovedet ikke ændrede beplantningen i denne periode. Jeg foretog f.eks. ikke sædvanlig forstmæssig udtynding i beplantningen. I 2005 væltede det meste af denne beplantning i en kraftig storm, som ramte Djursland.

Efter min mening begik Skat ved besigtigelsen i 1976 en fejl ved at betragte vedligeholdelsen af beplantningen som en virksomhed, der blev påbegyndt ved byggeriets færdiggørelse. Dette var en fejl af den grund, at man derved så bort fra, at vedligeholdelse af beplantningen kunne finde sted på en måde, der ikke kunne betragtes som en virksomhed, f.eks. på den måde at jeg sørgede for, at den godkendte beplantning ikke blev ændret. Da besigtigelsen fandt sted, var der allerede blevet påbegyndt sådan vedligeholdelse.

At Skat ved besigtigelsen bestemte, at der skulle påbegyndes en virksomhed, blev understreget ved, at jeg fik refunderet moms vedrørende opførelsen af maskinhuset, som blev bygget samtidig med beboelsen, med den begrundelse at der skulle påbegyndes en virksomhed ved byggeriets færdiggørelse, og i denne ville maskinhuset komme til at fungere som driftsbygning.

Skat begik ved besigtigelsen i 1976 også den fejl, at man forudsatte, at der efter afslutning af byggeri og træbeplantning skulle påbegyndes en ny aktivitet, nemlig vedligeholdelse af beplantningen. Det skulle der ikke bl.a. af den grund, at vedligeholdelse af beplantningen kunne finde sted på anden måde end ved fysisk aktivitet.

Ved byggeriets afslutning i 1976 var der etableret en ny tilstand på ejendommen i overensstemmelse med kommunens og fredningsnævnets krav. Efter min mening måtte kravet derefter være, at den nye tilstand med den godkendte beplantning blev vedligeholdt enten ved fysisk aktivitet eller på anden måde. Der skulle ikke påbegyndes en ny aktivitet.

Hvis Skat ikke ved besigtigelsen i 1976 havde begået de ovenfor beskrevne fejl herunder den fejl, at man bestemte, at der skulle påbegyndes virksomhed, ville jeg ikke på noget tidspunkt have påbegyndt virksomhed. Jeg ville have fulgt bestemmelserne i den aftale, som jeg i 1967 traf med kommunen. I den situation ville ankenævnet ikke have kunnet træffe afgørelsen i bilag 1, som hviler på, at jeg drev virksomhed (skovbrug) på ejendommen.

At ankenævnet har kunnet træffe afgørelsen bilag 1, som hviler på, at der blev drevet virksomhed på min ejendom, skyldes således, at Skat i 1976 bestemte, at der skulle påbegyndes virksomhed, og dette var en fejl som beskrevet ovenfor.

Min konklusion er derfor, at ankenævnets afgørelse bilag 1 er forkert af den grund, at den hviler på, at Skat i 1976 fejlagtigt bestemte, at der skulle påbegyndes virksomhed på min ejendom ved byggeriets færdiggørelse.”

I forbindelse med Skatteankestyrelsens behandling af sagen er følgende endvidere oplyst:

”At Skat ved besigtigelsen af min ejendom i 1976 meddelte, at jeg var berettiget til at få refunderet moms vedrørende opførelsen af maskinhuset, hvorefter man foretog tilbagebetaling, betød efter min mening, at Skat havde bestemt, at der skulle påbegyndes virksomhed på min ejendom. Ellers kunne der ikke refunderes moms.

Efter modtagelsen af tilbagebetaling af moms foretog jeg årlige afskrivninger af anskaffelsessummen for maskinhuset efter sædvanlige regler. Anskaffelsessummen kr. 50.000 blev fastsat af Skat ved besigtigelsen på den måde, at der i anskaffelsessummen for bygningen blev foretaget et fradrag begrundet med, at bygningen indeholdt et rum, hvori ejendommens varme- og vandforsyningsanlæg var anbragt. Pr. 31.12.05 var anskaffelsessummen kr. 50.000 nedskrevet til nul.”

Landsskatterettens afgørelse

Afgørelsen af om afståelsen af ejendommen [adresse1] skal beskattes efter enten avancebeskatningslovens § 8 eller § 9, beror på en bedømmelse af, om ejendommen på afståelsestidspunktet kan anses for benyttet til landbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1, eller om ejendommen på afståelsestidspunktet må anses for at have karakter af en beboelsesejendom.

Ved bedømmelsen af, om en ejendom kan anses for benyttet til landbrug, er det den vurderingsmæssige afgrænsning og dermed fortolkning efter vurderingsloven, der er afgørende for, om en ejendom kan anses for en landbrugsejendom, jf. SKM2003.11.DEP og SKATs juridiske vejlednings afsnit H.A.2.2.1.4.

Henset til ejendommens jordtilliggende på 15,9 ha, og til at stuehuset ikke havde en klar værdimæssig dominans i den samlede afståelsessum ved overdragelsen af ejendommen i 2010, samt at klageren helt frem til 2009 behandlede ejendommen som erhvervsmæssigt drevet, herunder afskrev på driftsbygningen og løbende fratrak underskud, kan Landsskatteretten efter en konkret vurdering ikke lægge til grund, at ejendommen på afståelsestidspunktet havde karakter af en beboelsesejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Det er i denne forbindelse ikke tillagt betydning, at klageren efter sin egen opfattelse er blevet pålagt at drive ejendommen erhvervsmæssigt af SKAT.

Ejendommen [adresse1] må herefter på afståelsestidspunktet anses for en landbrugsejendom, og afståelsen heraf skal således beskattes efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9.

Resultatet ved anvendelsen af indeksering efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A, kan herefter opgøres på følgende måde:

Landsskatteretten stadfæster således skatteankenævnets afgørelse, dog med en ændret opgørelse af den skattepligtige fortjeneste.