Kendelse af 13-08-2015 - indlagt i TaxCons database den 05-09-2015

[Skatteankenævnet] har ikke givet klageren medhold i, at denne havde dispensationsadgang til at kunne anvende hævede etableringskontomidler i et senere indkomstår end 2011.

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i 2009 og 2010 efter mange års ansættelse i en større dansk tøjvirksomhed, fik mulighed for nye udfordringer. Tøjvirksomheden ønskede at afsætte lagervarer til markederne Australien, New Zealand og Sydafrika. Klageren skulle arbejde fra eget firma og betale omkostningerne til en stor markedsundersøgelse.

Klageren hævede derfor sine opsparede etableringskontomidler i 2009. Virksomheden betalte i første omgang for undersøgelserne, og klageren skulle efterfølgende overtage agenturet til at sælge tøj på de undersøgte markeder, og i den forbindelse tilbagebetale beløbet fra markedsundersøgelsen til tøjvirksomheden.

Imidlertid annullerede tøjvirksomheden i januar 2011 aftalen med klageren, da opgaven i stedet ønskedes lagt internt i virksomheden, og klageren fandt således ikke anvendelse af de hævede etableringskontomidler.

Klagerens revisor har i forlængelse heraf ved brev af 22. marts 2011 forespurgt SKAT, om der var mulighed for forlængelse af perioden, hvori klager kunne få lov til at anvende sine etableringskontomidler. Klageren har i den forbindelse forespurgt, om der eksempelvis kunne blive mulighed for dispensation for indkomståret 2011.

SKAT har ved brev af 22. marts 2011 anført, at etableringskontoloven ikke gav mulighed for dispensation, men at SKAT var indstillet på, at give klageren mulighed for at anvende midlerne i indkomståret 2011.

Endvidere anførte SKAT, at såfremt midlerne ikke blev anvendt i 2011 skulle der ske efterbeskatning med tillæg til og med 2011.

Klageren har i perioden januar 2011 til april 2012 arbejdet for en anden virksomhed. Klageren skulle hjælpe virksomheden med organisationstilpasning af et datterselskab i Kina, og planen var at købe sig ind i virksomheden med etableringskontomidlerne. Klageren sad således i bestyrelsen og havde indsigt i økonomien, som var meget anstrengt.

Klageren var derfor afventende med at foretage en investering, og virksomheden gik konkurs i april 2012.

Klager har således i 2009 hævet etableringskontomidler uden at kunne anvende dem til forlods afskrivning. Der er tale om følgende beløb:

Henlæggelsesår Henlagt beløb

1991 25.000

1992 40.000

1993 30.000

1994 25.000

1995 25.000

SKAT har ved afgørelse af 22. februar 2013 ændret grundlaget for klagerens skat for indkomståret 2011, således at der er sket efterbeskatning af de hævede etableringskontomidler. Efterbeskatningsbeløbet med tillæg af renter er opgjort til 247.500 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse, hvorved der er nægtet klageren yderligere udsættelse med anvendelse af hævede etableringskontomidler, således at klageren er blevet beskattet af 247.500 kr.

Skatteankenævnet har i den forbindelse anført følgende:

"(...)

Har en skattepligtig hævet etableringskonti uden at kunne anvende dem til forlods afskrivning, skal der ske efterbeskatning, jf. etableringskontolovens § 11 A, stk. 1.

Efterbeskatning kan undgås, hvis den skattepligtige i stedet vælger at overføre beløbet til forlods afskrivning på andre aktiver, der berettiger til forlods afskrivning, jf. etableringskontolovens § 11 A, stk. 2.

Har den skattepligtige ikke anskaffet sådanne andre aktiver, senest i det indkomstår, der følger efter det indkomstår, hvori midlerne er hævet, skal der ske efterbeskatning efter etableringskontolovens § 11 A, stk. 1, jf. stk. 3.

SKAT har i brev af 22. marts 2011 meddelt klager, at loven ikke giver mulighed for dispensation herfra. SKAT har dog været indstillet på, at give klager en chance for at anvende midlerne i 2011. Det fremgår klart af meddelelse, at der vil ske efterbeskatning i 2011, hvis ikke midlerne bliver anvendt i 2011.

På det grundlag findes klager ikke at kunne være bibragt en forventning om, at der ville være mulighed for udsættelse med anvendelsen.

Da der ikke i loven i øvrigt er indsat dispensationsbestemmelser, finder nævnet, at efterbeskatningen er foretaget med rette.

SKATS afgørelse stadfæstes herefter. /

(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der ikke skal ske efterbeskatning for indkomståret 2011.

Klageren har i den forbindelse anført:

"(...)

Det er Skatteankenævnets opfattelse at det fremgår klart af brevet fra SKAT, at der vil ske efterbeskatning i 2011.

Jeg er bestemt ikke enig i denne fortolkning af dialogen mellem min revisor og SKAT.

Fortolkningen skal efter min overbevisning ses i sammenhæng mellem brevet vi skrev til SKAT, og deres svar. Skatteankenævnet ligger kun vægt på hvad SKAT har svaret.

I brevet fra min revisor til SKAT forespørger vi om der kan gives en forlænget periode. I brevet formuleres det "eksempelvis indkomståret 2011".

I svaret fra SKAT fremgår det at loven ikke giver mulighed for udsættelse, men der kan gives dispensation. Vi havde forslået indkomståret 2011, og SKAT giver lige nøjagtig dispensation til dette indkomstår. På intet tidspunkt kan man ud fra brevet tolke, at der er tale om en "engangsdispensation". Såfremt det, skulle brevet fra SKAT have indeholdt følgende formulering "der kan på intet tidspunkt blive tale om yderlig dispensation".

Det har hele tiden været min klare opfattelse, at lovgivningen kunne "gradbøjes" af SKAT, såfremt dialogen og begrundelsen var til stede. I brevet fra SKAT skrives det jo ordret at lovgivningen er sådan, men sagsbehandleren er indstillet på dispensation. Som almindelig skatteyder og borger kan dette kun opfattes som en mulighed der foreligger.

Min anmodning om udsættelse til anvendelse af mine etableringskontomidler til indkomståret 2014, finder jeg i ovenstående sammenhæng meget rimelig. Det eneste ønske jeg har, er at anvende mine etableringskontomidler til det jeg har opsparet dem til, etablering af virksomhed.

Som jeg også har skrevet til Skatteankenævnet, har jeg aldrig som almindelig borger troet man kunne udsætte anvendelsen i al evighed. Men i denne sag taler vi jo også nærmere en tidshorisont som tælles i måneder. Derfor har jeg heller ikke på noget tidspunkt, været i andet end god tro om, at der fandtes dispensationsmuligheder, da jeg jo har fået dette tidligere.

Skatteankenævnet skriver også i deres afgørelse, at der ikke findes dispensationsbestemmelser i loven. Men det er jo netop sådanne sagsbehandleren har stillet mig i sigte. Om dette er procedure eller ej, har jeg som almindelig borger ikke en jordisk chance for at gennemskue. Men såfremt er det en overordentlig vigtig at formulering er nøjagtig. Enten med en begrænset tidsperiode eller en forklaring på at dette er en engangsdispensation.

Jeg har et inderligt håb om at Landsskatteretten kan sætte sig i mit sted, og forstå at jeg har fået denne opfattelse om muligheden for udsættelse, såfremt begrundelsen var til stede.

(...)"

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af etableringskontolovens § 11 A, stk. 1, at der skal ske efterbeskatning såfremt en skattepligtig har hævet etableringskonti uden at kunne anvende dem til forlods afskrivning.

Efterbeskatning kan undgås, hvis den skattepligtige i stedet vælger at overføre beløbet til forlods afskrivning på andre aktiver, der berettiger til forlods afskrivning, jf. etableringskontolovens § 11 A, stk. 2.

Såfremt den skattepligtige ikke har anskaffet sådanne andre aktiver, senest i det indkomstår, der følger efter det indkomstår, hvori midlerne er hævet, skal der ske efterbeskatning efter etableringskontolovens § 11 A, stk. 1, jf. stk. 3.

SKAT har ved skrivelse af 22. marts 2011 godkendt, at klageren kunne anvende de i 2009 hævede etableringskontomidler i indkomståret 2011. SKAT har i den forbindelse anført, at såfremt midlerne ikke blev anvendt i 2011, ville der ske efterbeskatning med tillæg til og med 2011.

Etableringskontoloven eller dennes forarbejder giver ikke mulighed for at dispensere fra kravet om, at der sker efterbeskatning af hævede etableringskontomidler, såfremt midlerne ikke anvendt på de i etableringskontoloven angivne måder og formål. SKAT giver imidlertid dispensation fra dette for så vidt angår indkomståret 2011.

Klageren er således med rette blevet efterbeskattet af de hævede etableringskontomidler, idet han ikke har anvendt midlerne i indkomståret 2011.

Der er ikke med SKATs skrivelse af 22. marts 2011 grundlag for, at klageren herved har fået en retsbeskyttet, berettiget forventning om at kunne anvende midlerne senere end indkomståret 2011 uden at dette udløser efterbeskatning efter etableringskontolovens § 11 A, stk. 1, jf. stk. 3.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.