Kendelse af 03-12-2014 - indlagt i TaxCons database den 13-03-2015

Skatteankenævnet har afvist den af klageren indgivne klage vedrørende maskeret udlodning fra [virksomhed1] ApS, idet ankenævnet ikke har anset begrundet klage indkommet rettidigt.

Landsskatteretten ændrer skatteankenævnets afgørelse, idet Landsskatteretten pålægger skatteankenævnet at behandle klagen.

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og hovedaktionær i [virksomhed1] ApS. Han er endvidere hovedaktionær i [virksomhed2] ApS, som ejer alle anparter i [virksomhed3] ApS.

SKAT traf den 10. november 2011 afgørelse om forhøjelse af klagerens aktieindkomst vedrørende indkomståret 2007. Ved afgørelsen forhøjedes klagerens aktieindkomst med udlodning fra [virksomhed3] ApS med 1.532.109 kr., og udlodning fra [virksomhed1] ApS med 2.850.000 kr., eller i alt 4.382.109 kr.

Den 18. januar 2012 indsendte klagerens repræsentant en klage over SKATs afgørelse af 10. november 2011 til skatteankenævnet, hvoraf det fremgik:

På vegne min klient, [person1], skal jeg påklage Skats afgørelse af 10. november 2011 angående indkomståret 2007, Skat j.nr. 050873-2643, jf. vedlagte. Klagen er foreløbig, idet jeg mangler at modtage materialet fra Skat angående anmodet aktindsigt. Når materialet er modtaget vil jeg sende en uddybende klage med sagsfremstilling og indsigelser.

På det foreliggende grundlag skal det alene gøres gældende, at forhøjelsen ikke kan tiltrædes.

Ved brev af 1. februar 2012 bekræftede ankenævnssekretariatet overfor klageren, at skatteankenævnet havde modtaget klagen over skatteansættelsen for 2007.

I brev af 6. februar 2012 anførte klagerens repræsentant overfor skatteankenævnet følgende:

I forlængelse af klage af 18. januar 2012, skal jeg vende tilbage med foreløbige bemærkninger til den del af klagen, der angår påstået aktie-indkomst fra [virksomhed3] ApS.

(...)

SKAT afgav den 10. april 2012 udtalelse i sagen, idet det vedrørende punktet om udlodning fra [virksomhed1] ApS anførtes, at

Der er ikke fremkommet nye oplysninger, hvorfor ansættelsen indstilles fastholdt.

SKAT ønsker sagen til udtalelse, når selskabet indsender den endelige klage.

Skatteankenævnet udsendte den 17. december 2012 forslag til afgørelse af sagen vedrørende dette punkt med sagsfremstilling. Det fremgår af sagsfremstillingen, at klagen er modtaget hos nævnet den 7. februar 2012.

Skatteankenævnet stadfæstede den 8. februar 2013 SKATs afgørelse vedrørende dette punkt. Nævnets afgørelse er den 15. februar 2013 påklaget til Landsskatteretten, der ved kendelse af 14. november 2013 har ændret skatteankenævnets afgørelse.

Klagerens repræsentant indgav indlæg til sagen til skatteankenævnet, dateret den 22. februar 2013, og modtaget i ankenævnssekretariatet den 25. februar 2013, hvoraf det blandt andet fremgik:

I forlængelse af klage af 18. januar 2012 skal jeg hermed vende tilbage med bemærkninger til den del af sagen, der angår påstået udbytte fra [virksomhed1] ApS (nu [virksomhed4] ApS).

1. Regnskabsmaterialet:

[virksomhed4] ApS regnskabsmateriale for indkomstårene 2007 og 2008 brændte i forbindelse med, at selskabets administrationskontor brændte ned nytårsnat 2009/2010. Klager har derfor ikke mulighed for, at indsende originalt regnskabsmateriale for [virksomhed4] ApS for indkomståret 2007 og 2008, hvor de i nærværende sag omhandlede kontanthævninger fandt sted.

Det gøres gældende, at klager ikke skal bære risikoen for, at regnskabsmaterialet er brændt og derved bortkommet.

Det fremgår af Skats juridiske vejledning pkt. A.B.5.3.5.

(...)

2. Kontanthævninger på [virksomhed4] ApS´ konto:

Skat har foretaget forhøjelse af klagers aktieindkomst for indkomståret 2007 med kr. 2.850.000, som følge af 5 kontanthævninger på [virksomhed4] ApS´ konto, i hvilket selskab klager er direktør og anpartshaver.

[virksomhed4] ApS driver virksomhed med køb og salg af nye og brugte biler. En del af de biler som [virksomhed4] ApS solgte blev indkøbt brugt af privatpersoner, og en del blev indkøbt direkte hos forhandlere i udlandet. Både køb og salg af biler af privatpersoner samt køb direkte hos forhandlere i udlandet kræver i vidt omfang kontant betaling. Det var helt fast praksis, at klager foretog en kontanthævning, for derefter at erhverve biler direkte hos privatpersoner eller forhandlere i udlandet. Som bilag 4 fremlægges kvitteringer for kontanthævninger samt de (genskabte) kvitteringer for køb af biler hos udenlandske forhandlere. Bilag 4 vedrører indkomstårene 2008 og 2009, men dokumenterer den praksis, hvorefter kontanthævningerne har været anvendt til bl.a. køb af biler i udlandet.

Det gøres gældende, at klagers forklaring vedrørende kontanthævningerne under disse omstændigheder, jf. afsnit 1, må anses som dokumentation for anvendelsen af kontanterne, anvendelsen er tillige sandsynliggjort ved, at der er fremlagt dokumenation for, at den samme fremgangsmåde blev fulgt i indkomstårene 2008 og 2009.

Skatteankenævnet bedes herefter ændre afgørelsen, hvorefter aktieindkomsten forhøjes med kr. 0, idet der ikke foreligger skattepligtig udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

Ankenævnssekretariatet bad på denne baggrund SKAT om en udtalelse i sagen, der fremkom den 20. marts 2013.

Skatteankenævnet udsendte den 16. september 2013 forslag til afgørelse med sagsfremstilling til klageren, hvoraf det fremgår, at nævnet foreslår klagen afvist.

Klagerens repræsentant fremsatte ved brev af 1. oktober 2013 indsigelser mod ankenævnets forslag til afgørelse.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har afvist at behandle klage om udlodning fra [virksomhed1] med 2.850.000 kr. for indkomståret 2007.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2, at en klage til skatteankenævnet skal være skriftlig og begrundet, og den skal være modtaget i nævnet senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over.

SKATs afgørelse for 2007 er dateret den 10. november 2011. I afgørelsen forhøjedes klagerens aktieindkomst med udlodning fra [virksomhed3] ApS med 1.532.109 kr. og udlodning fra [virksomhed1] med 2.850.000 kr. eller i alt 4.382.109 kr.

Den 23. januar 2012 indgik der en klage fra klageren, hvori SKATs afgørelse af 10. november 2011 påklages. Det anføres i klagen, at den er foreløbig. Den er derfor efter nævnets opfattelse ikke begrundet.

Den 6. februar 2012 indgik der en begrundet klage, og tidsfristen på 3 måneder nævnt i skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2 er derfor overholdt. Klagen vedrører imidlertid kun maskeret udlodning fra [virksomhed3] ApS. Først den 25. februar 2013 modtager nævnet en klage, dateret den 22. februar 2013 vedrørende maskeret udlodning fra [virksomhed1] ApS.

Da der foreligger en væsentlig fristoverskridelse, og da der efter nævnets opfattelse ikke foreligger særlige omstændigheder, afviser nævnet at behandle klagen.

I bemærkningerne til nævnets forslag til afgørelse anføres det blandt andet, at klagen af 18. januar 2012 er indgivet rettidigt, og at nævnet på intet tidspunkt har

Nævnet skal hertil bemærke, at det på intet tidspunkt har fremgået tydeligt, at også punktet vedrørende udlodning fra [virksomhed1] ApS også påklages, hvorfor nævnet ikke har berørt ovenstående 3 punkter.

Da der ikke er fremkommet oplysninger til nævnets forslag, der kan få nævnet til at ændre holdning med hensyn til sagens afgørelse, stadfæstes afgørelsen om, at nævnet afviser at behandle sagen.

Nævnet har endelig bemærket, at nævnet ikke har taget stilling til det materielle indhold i klagen.

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på klagerens vegne nedlagt påstand om, at skatteankenævnets afgørelse ændres, således, at skatteankenævnet pålægges at realitetsbehandle klagen.

Repræsentanten har til støtte herfor gjort gældende, at SKATs afgørelse af 10. november 2011 klart er inddelt i to punkter, nemlig vedrørende påstået aktieindkomst fra 1) [virksomhed3] ApS og 2) [virksomhed1] ApS (nu [virksomhed4] ApS). De to punkter blev i afgørelsen behandlet særskilt.

Den 18. januar 2012 fremsendtes klage over SKATs afgørelse af 10. november 2011 til Skatteankenævnet, hvoraf det fremgår:

På vegne min klient, [person1], skal jeg påklage Skats afgørelse af 10. november 2011 angående indkomståret 2007, Skat j.nr. 050873-2643, jf. vedlagte. Klagen er foreløbig, idet jeg mangler at modtage materiale fra Skat angående anmodet aktindsigt. Når materialet er modtaget vil jeg sende en uddybende klage med sagsfremstilling og indsigelser.

På det foreliggende skal det alene gøres gældende, at forhøjelsen ikke kan tiltrædes.

For så vidt angår den del af klagen, der vedrørte påstået aktieindkomst fra [virksomhed3] ApS, modtoges hurtigt det nødvendige materiale til brug for udarbejdelse af en uddybende begrundelse. På baggrund heraf blev der indgivet uddybende begrundelse vedrørende den del af klagen, der omhandlede påstået aktieindkomst fra [virksomhed3] ApS den 6. februar 2013. I den uddybende begrundelse anførtes følgende:

I forlængelse af kage af 18. januar 2012, skal jeg vende tilbage med foreløbige bemærkninger til den del af klagen, der angår påstået aktieindkomst fra [virksomhed3] ApS. (repræsentantens understregning).

Det fremgår af det citerede, at klagen vedrørende påstået aktieindkomst fra [virksomhed4] ApS på ingen måde var bortfaldet, men at bemærkninger hertil ville fremkomme senere.

Gennem 2012 blev der til brug for udarbejdelse af uddybende bemærkninger omkring klagen vedrørende den påståede aktieindkomst fra [virksomhed4] ApS, foretaget gennemgang af modtaget materiale fra SKAT, anmodet om aktindsigt vedrørende momskontrol i henhold til brugtmomsordningen foretaget hos [virksomhed4] ApS i 2007, anmodet om aktindsigt hos [politiet] vedrørende aktindsigt i politirapporter fra branden m.v.

Der var i perioden fra den 6. februar 2012, tidspunktet for klagerens fremsendelse af uddybende bemærkninger vedrørende påstået aktieindkomst fra [virksomhed3] ApS, og til den 25. februar 2013, tidspunktet for klagerens fremsendelse af uddybende bemærkninger vedrørende påstået aktieindkomst fra [virksomhed4] ApS, ingen korrespondance mellem klageren og skatteankenævnet angående den del af klagen, der vedrørte påstået aktieindkomst fra [virksomhed4] ApS.

Det er efter det oplyste ubestridt, at klagen af 18. januar 2012 er indgivet rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2. Det er yderligere efter det oplyste ubestridt, at Skatteankenævnet ikke på noget tidspunkt har truffet afgørelse om afvisning af klagen af 18. januar 2012 vedrørende påstået aktieindkomst fra [virksomhed4] ApS, på baggrund af, at klagen ikke var tilstrækkeligt begrundet, jf. skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2. Det er endvidere efter det oplyste ubestridt, at Skatteankenævnet på intet tidspunkt har 1) forespurgt, om klagen skulle anses for bortfaldet, 2) anmodet om en uddybende begrundelse, eller 3) fastsat en frist for indgivelse af uddybende begrundelse.

Repræsentanten har henvist til Højesterets dom af 25. marts 2003, refereret i TfS 2003, 335 H, der omhandler, hvornår Skatteankenævnet er berettiget til at afvise en klage som følge af manglende begrundelse, jf. skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2. Det fremgår af Skatteankenævnets egen afgørelse, som refereret i dommen:

Skatteankenævnet har på sit møde den 10/6 1999 besluttet ikke at behandle Deres klage over skatteansættelserne for indkomståret 1995 og 1996.

Begrundelsen herfor er den, at De efter skatteankenævnets opfattelse, og på trods af gentagende opfordringer fra ankenævnet, fortsat ikke opfylder begrundelseskravet i skattestyrelseslovens § 21, stk. 1. (repræsentantens understregning).

Skatteankenævnet lagde således vægt på, at der ikke, efter gentagne opfordringer, blev indgivet en uddybende begrundelse for klagen. Det fremgår af Landsrettens dom, som i det hele blev stadfæstet af Højesteret, at:

Det fremgår af skattestyrelseslovens § 21, stk. 1, 2. pkt., at en klage over de kommunale skattemyndigheders afgørelse skal være skriftlig og begrundet. Kravet til denne begrundelse er ikke nærmere specificeret i loven eller lovens forarbejder, men af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger må følge, at klagen skal angive, hvilken afgørelse der påklages, og, hvis afgørelsen indeholder flere punkter, også hvilket punkt i afgørelse, der påklages.

Sagsøgernes klage af 27/4 1999 opfylder ikke disse betingelser, idet klagen alene angiver at vedrøre skatteansættelserne for 1995 og 1996, men ikke angiver på hvilke punkter, skatteansættelserne påklages.

Landsretten har herved tillige lagt vægt på, at der i tiden mellem skatteforvaltningens agterskrivelser og fremsendelsen af årsopgørelserne ikke havde været korrespondance mellem sagsøgeren og skatteforvaltningen om særlige punkter i årsopgørelsen, således at skatteforvaltningen, uanset den manglende begrundelse i selve klageskrivelsen, burde have forstået, hvilke punkter i årsopgørelsen for 1995 klagen vedrørte.

Sagsøgeren har ikke, på trods af opfordring hertil, efterfølgende begrundet sin klage, og landsretten finder ikke, at [Skatteankenævnet] Kommune ved sin behandling af klagen har tilsidesat sin vejledningspligt i henhold til forvaltningslovens § 7, stk. 1. Herefter, og da der heller ikke i øvrigt foreligger konkret væsentlige sagsbehandlingsfejl, der kan medføre, at sagsøgerens klage skal hjemvises til fornyet behandling ved skatteankenævnet, tager landsretten sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

Anvendes præmisserne i dommen på nærværende sag, skal det bemærkes, at klagen af 18. januar 2012 angiver, at den vedrørte SKATs afgørelse af 10. november 2010 for indkomståret 2007, og at der klagedes over hele forhøjelsen, det vil sige begge punkter i afgørelsen. Det skal yderligere bemærkes, at der var en meget langvarig korrespondance mellem [virksomhed4] ApS´ revisor og SKATs sagsbehandler i perioden mellem agterskrivelsen og SKATs afgørelse, både for så vidt angår den påståede aktieindkomst fra [virksomhed3] ApS og den påståede aktieindkomst fra [virksomhed4] ApS. Klageren har ydermere ikke modtaget en eneste henvendelse fra Skatteankenævnet omkring den del af klagen, der vedrørte den påstående aktieindkomst fra [virksomhed4] ApS i perioden mellem bekræftelsen på modtagelsen af klagen og modtagelsen af forslag til afgørelse i sagen af 16. september 2013.

Det gøres således gældende, at Skatteankenævnet ikke er berettiget til at afvise klagen, jf. skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2. Skatteankenævnet skal derfor realitetsbehandle klagen.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af sagen, at Skatteankenævnet har afvist at behandle punktet vedrørende udlodning fra [virksomhed1] ApS under henvisning til dagældende skatteforvaltningslovs § 36, stk. 2, lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011, hvoraf det fremgår

En klage til skatteankenævnet skal indgives skriftligt og begrundet til skatteankenævnet. Klagen skal være modtaget i skatteankenævnet senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Klagen afvises, hvis den indgives efter udløbet af fristen. Skatteankenævnet kan dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Klagerens repræsentant har den 18. januar 2012 indgivet foreløbig klage, der når henses til dateringen af SKATs afgørelse den 10. november 2011, må anses som rettidig i henhold til skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2.

Den foreløbige klage anses i praksis at afbryde klagefristen i skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2, under forudsætning af, at denne følges op af en endelig klage.

Der er ikke hjemmel til at indgive foreløbig klage, men dette accepteres i praksis derved, at klagemyndigheden fastsætter en frist for indgivelse af endelig klage. Skatteankenævnet har ikke fastsat en sådan frist for indgivelse af endelig klage.

Dersom Skatteankenævnet måtte finde den foreløbige klage ubegrundet, følger det af vejledningsforpligtelsen i forvaltningslovens § 7, at skatteankenævnet skriftlig skal indrømme klageren en rimelig frist til at opfylde begrundelseskravet.

Formuleringen af den foreløbige klage kan fortolkes således, at det er afgørelsen som helhed, der påklages. Når endvidere henses til repræsentantens formulering ved indsendelse af supplerende bemærkninger vedrørende udlodning fra [virksomhed3] ApS om, at det vedrører ”den del af klagen (...)”, og at SKATs høringssvar vedrører begge punkter synes der ikke på dette tidspunkt at være tvivl om, at klagen omfatter begge punkter i SKATs afgørelse af 10. november 2012.

Skatteankenævnet har ikke under sagsbehandlingen søgt opklaret, hvorvidt punktet er omfattet af klagen og i så fald, om der fremkommer yderligere vedrørende punktet.

På denne baggrund finder Landsskatteretten ikke, at det er med rette, at skatteankenævnet har foretaget afvisning af klagen vedrørende udlodning fra [virksomhed1] ApS. Landsskatteretten ændrer derfor skatteankenævnets afgørelse, således, at skatteankenævnet pålægges at behandle klagen. For så vidt angår behandlingen af klagen vedrørende sagens realitet efter de pr. 1. januar 2014 gældende regler henvises til skatteforvaltningslovens § 35 b.