Kendelse af 03-06-2015 - indlagt i TaxCons database den 08-08-2015

Klagen vedrører et bindende svar, idet der er stillet følgende spørgsmål:

1. Kan SKAT bekræfte, at [person1] anses for fuldt skattepligtig til Danmark?

2. Kan SKAT bekræfte, at [person1] anses for skattemæssigt hjemmehørende i Belgien i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, nr. 1?

3. Hvis SKAT ikke kan svare “ja” til spørgsmål 2, kan SKAT da bekræfte, at [person1] kan anses for skattemæssigt hjemmehørende i Belgien i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, nr. 2?

4. Kan SKAT bekræfte, at det ikke ændrer på svaret i spørgsmål 2 og 3, såfremt [person1] og hendes partner køber bolig sammen i Danmark?

SKAT har besvaret spørgsmål 1 med ”ja”, spørgsmål 2 med ”nej”, spørgsmål 3 med ”nej” og spørgsmål 4 med ”ja”.

Klagen til Landsskatteretten vedrører alene besvarelsen af spørgsmål 2 og 3.

Landsskatteretten stadfæster SKATs besvarelse af spørgsmål 2 med ”nej” og ændrer SKATs svar på spørgsmål 3 til ”ja”.

Faktiske oplysninger

I anmodningen om bindende svar af 29. april 2013 er oplyst følgende faktiske forhold:

[person1] overvejer at købe en bolig i Danmark med sin ægtefælle, og ønsker i den forbindelse klarhed omkring sin skattemæssige situation.

Tilknytning til Danmark

[person1] er gift. Hendes ægtefælle bor og arbejder i Danmark. Ægtefællen bor i en mindre lejet lejlighed. Der er tale om en mindre taglejlighed, der ikke er egnet til beboelse for to personer. Parret har ingen børn.

[person1] opholder sig i Danmark i forbindelse med weekender og ferie, når arbejdet tillader det, og er i Danmark under 180 dage pr. år. Ægtefællen besøger ligeledes [person1] i Belgien i weekenderne og i forbindelse med ferier.

[person1] arbejder med veterinær kontrol on-the-spot, og hendes arbejde/ansættelsesforhold tillader ikke hjemmearbejde. Det betyder, at [person1] ikke arbejder, når hun opholder sig i Danmark. [person1] har en del forretningsrejser til Norge og Island.

Inden sin nuværende ansættelse var [person1] fra 2006 beskæftiget hos [...] i Irland. [person1] har således ikke boet i Danmark siden 2006.

[person1] er ikke omfattet af social sikring i Danmark, ligesom hun heller ikke har stemmeret m.m.

[person1] har ingen aktiver i Danmark.

Tilknytning til Belgien

[person1] har siden 1. november 2011 haft ansættelse hos den internationale organisation [...] ([...]) i Bruxelles, Belgien.

I forbindelse med ansættelse i Belgien har [person1] lejet en stor treværelses lejlighed i Bruxelles på en treårig lejekontrakt.

Hun har erhvervet sig en bil på belgiske nummerplader, hun har faste fritidsinteresser samt vennekreds osv. [person1]s ægtefælle har tidligere boet i Bruxelles i tre år, og de har derfor begge en tilknytning til byen.

[person1] er fuldt skattepligtig (tax resident) i Belgien som følge af sin ansættelse hos [...].

[person1] er omfattet af social sikring i Belgien.

[person1] er registreret som borger i Belgien med et særligt identitetskort. Hun er desuden registreret i sin belgiske bopælskommune med følgende belgiske personnummer: [...].

Yderligere faktiske oplysninger

I forbindelse med sagens behandling i SKAT er der oplyst følgende:

[person1]s opholdsdage i Danmark og Belgien har i 2012 været følgende:

Der er fremlagt en rejsekalender for 2012, hvoraf [person1]s opholdsdage i Danmark, Belgien og andre lande fremgår, og hvori ind- og udrejsedage er medregnet ved opgørelsen af opholdsdage i Danmark.

Det fremgår af rejsekalenderen, at [person1] i 2012 har opholdt sig 218 dage i Belgien, 127 dage i Danmark og 76 dage i andre lande, heraf er de 15 dage ferie. Hun har holdt sommerferie i Danmark og på Island og jule-, påske og pinseferie i Danmark. Hun har opholdt sig i Belgien i 16 weekender. I rejsekalenderen står alt ophold i Bruxelles anført som arbejde.

Det er oplyst, at [person1]s rejsemønster fremover forventes at være som i 2012.

Det er endvidere oplyst, at [person1] ikke har til hensigt at flytte til Danmark hverken for at bo eller arbejde. Det kan ikke afvises, at [person1]s ægtefælle måske begynder at arbejde i udlandet igen. Ægtefællen har tidligere arbejdet i [...] som [...] i Bruxelles fra 1998 til 2001 (udstationeret fra [...]). Indenfor de næste par år har hun både en god mulighed for og ønske om at blive udstationeret igen for [...] som Statskonsulent på en ambassade i udlandet. Hun har indenfor de senere år fået tilbudt stillinger som Statskonsulent i henholdsvis [USA] og [Kina], men valgte på det tidspunkt at sige nej, fordi hendes mor var meget syg.

[person1] og ægtefællen har hver deres separate og ligeværdige husholdninger i henholdsvis Danmark og Belgien med to fuldt indrettede boliger med møbler, alle private ejendele, herunder bøger, tv, stereo, hver sin bil osv.

Udgangspunktet for ansættelser i [...] er, at de er tidsbegrænsede til 3 år med forlængelse i 3 år. Dvs. 6 år i alt. I sjældne tilfælde kan ansættelsen derefter forlænges med 1 år adgangen.

I forbindelse med ansættelsen i Belgien har [person1] lejet en treværelses lejlighed i Bruxelles på en treårig lejekontrakt. Lejligheden er lejet umøbleret. [person1] har købt enkelte af møblerne i Bruxelles, herunder også hårde hvidevarer, og har medbragt møbler fra Irland. Personlige genstande såsom papirer, bøger, billeder m.v. er i Bruxelles.

[person1] har en bankkonto i Belgien, som er den primære konto. Endvidere har hun en udenlandsk pensionsordning.

SKATs yderligere oplysninger

[person1] er ifølge Det Centrale Personregister udrejst til Irland den 16. januar 2006. Hun har stået tilmeldt på adressen [adresse1], 3. tv., [by1] i perioden 1. november 2003 til 16. januar 2006.

[person1]s ægtefælle står tilmeldt adressen [adresse1], 3. tv., [by1] og har stået tilmeldt der siden 1. november 2003. Hun har fra 1998 – 2001 været fraflyttet til Belgien.

[person1] står i SKATs system registreret som fuldt skattepligtig til Danmark og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark - også under udlandsopholdet i Irland.

[person1] er medlem af A-kasse og efterlønsordning i Danmark. Klagerens repræsentant har hertil oplyst, at grunden til forbliven i systemet er en gammel vane og en forglemmelse. [person1] har derfor nu frameldt sig A-kassen og efterlønsordning, da det ikke giver dækning (uanset om der betales), da hun ikke bor i Danmark.

[person1] har indestående i pengeinstitut den 31. december 2012 på 696.477 kr. Hun har den 31. december 2013 en aktiebeholdning/investeringsforeningsbeviser på 175.223 kr. i dansk depot. Hun har pensionsordninger i Danmark.

[person1] har mor og søskende i Danmark, men har hertil oplyst, at hun ikke har haft nogen kontakt med sine søskende i mere end 20 år, siden faderens begravelse i efteråret 1991.

I anmodningen om bindende svar af 29. april 2013 er spørgerens opfattelse gengivet således:

Spørgsmål 1

Det er vores opfattelse, at [person1] forbliver fuldt skattepligtig til Danmark ved ophold i Belgien, da boligen som ægtefællen har lejet betragtes som om, [person1] stadig har bolig til rådighed i Danmark.

[person1] er således fortsat fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, da hun fortsat har bopælsmulighed i Danmark i form af ægtefællens lejede lejlighed i Danmark.

Der bør derfor svares “Ja” til dette spørgsmål.

Spørgsmål 2

Det er vores opfattelse, at [person1] bliver skattemæssigt hjemmehørende i Belgien i henhold til

dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Belgien artikel 4, stk. 2, nr. 1.

[person1] er fortsat fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, da hun har bolig til rådighed i Danmark. [person1] har også en bolig til sin rådighed i Belgien og er fuldt skattepligtig til Belgien efter belgiske skatteregler. Det skal derfor afgøres efter artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Belgien, hvor [person1] har sit skattemæssige hjemsted efter flytningen til Belgien.

Det følger af artikel 4, at det skattemæssige hjemsted i den dansk-belgiske dobbeltbeskatningsaftale for fysiske personer afgøres i henhold til kriterierne i stk. 2, litra a-d, og svarer til udgangspunktet i

OECD’s modeloverenskomst:

1. Bopæl og centrum for livsinteresser

2. Sædvanligt ophold

3. Statsborgerskab.

Kriterierne anvendes i den rækkefølge, de står anført i overenskomsten.

Bopæl

Det er vores opfattelse, at [person1] har en bolig til rådighed i både Danmark og Belgien, og at det skattemæssige hjemsted derfor ikke kan afgøres i forhold til dette kriterium.

Centrum for livsinteresser

Det er vores opfattelse, at [person1] anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Belgien, da hun har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for livsinteresser) i Belgien.

Det følger af kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst, at der ved vurdering af centrum for livsinteresser skal tages hensyn til familie- og sociale forhold, beskæftigelse, hvorfra man administrerer sine aktiver, kulturelle forhold m.v. Det fremgår endvidere af kommentarerne, at vurderingen af, hvor en person anses for at have centrum for sine livsinteresser, beror på en helhedsvurdering af skatteyders faktiske forhold.

Ved vurdering af [person1]s centrum for livsinteresser har vi lagt vægt på følgende forhold:

De stærkeste økonomiske forbindelser er i Belgien, idet [person1] opholder sig i Belgien for at varetage sit erhverv for [...], og hendes lønindkomst kommer fra arbejde udført for en international organisation ([...]) med hovedkvarter i Belgien. Arbejdet udføres helt overvejende i Belgien og aldrig i Danmark.

[person1] har personlige forbindelser til både Danmark og Belgien. Hendes ægtefælle bor i Danmark, hvilket umiddelbart taler for tilknytning til Danmark. De har ingen børn. [person1] har utvivlsomt også personlig tilknytning til Belgien, idet hun lever sit daglige liv med base i Belgien og har vennekreds samt fritidsinteresser i Belgien. Hertil kommer, at hendes ægtefælle opholder sig i Belgien i weekender samt ferier, og at ægtefællen også har tilknytning til Bruxelles, Belgien, da hun tidligere har boet der.

[person1] opholder sig i Danmark ca. hver anden weekend samt nogle ferier. Øvrig tid tilbringes hovedsageligt i Belgien eller i andre lande i forbindelse med arbejdet for [...]. Dette opholdsmønster viser, at [person1] i overvejende grad opholder sig mest i Belgien.

Jf. SKM2008.407.LSR blev personen anset for skattemæssigt hjemmehørende i England, uanset at kæresten blev boende i fælles lejlighed i Danmark, efter en konkret vurdering. De faktiske forhold var, at økonomiske interesser udelukkende ville være i England (uden for Danmark), og at personen ville opholde sig i Danmark i mindre end 180 dage pr. år.

På baggrund af ovenstående må det lægges til grund, at [person1]s stærkeste økonomiske forbindelser utvivlsomt er til Belgien, da:

• hun udelukkende har indkomst fra Belgien,

• hun har personlig tilknytning til såvel Danmark som Belgien,

• hun har indrettet sit liv efter at bo i Belgien,

• hun opholder sig mest i Belgien,

• hun ingen aktiver har i Danmark.

Hendes opholdsmønster og interesser uden for arbejdet i form af vennekreds og fritidsliv understøtter, at hun har centrum for livsinteresser i Belgien. På denne baggrund er det vores vurdering, at [person1] efter en samlet vurdering er skattemæssigt hjemmehørende i Belgien efter kriteriet om “centrum for livsinteresser”.

Der bør derfor svares “Ja” til dette spørgsmål.

Spørgsmål 3

Såfremt SKAT ikke mener, at det skattemæssige hjemsted kan afgøres i henhold til artikel 4, stk. 2, nr. 1, er det vores opfattelse, at det skattemæssige hjemsted skal afgøres i henhold til artikel 4, stk. 2, nr. 2, omkring sædvanligt ophold.

Det er vores opfattelse, at [person1] opholder sig i Belgien flest dage og derfor skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i Belgien ud fra opholdsbestemmelsen.

Sædvanligt ophold

Ifølge OECD’s overenskomst afgøres det “sædvanlige ophold” af, hvor personen opholder sig hyppigst. I denne henseende skal der tages hensyn til personens ophold ikke alene i den faste bolig i vedkommende stat, men også til ophold alle andre steder i samme stat. Det specificeres ikke over hvor lang en tidsperiode, sammenligningen skal foretages. Sammenligningen skal dække en tilstrækkelig lang tid til at gøre det muligt at afgøre, om bopæl i hver af de to stater er sædvanlig, og at afgøre også de perioder, hvori opholdene finder sted.

Set i forhold til [person1]s opholdsmønster tilbringer [person1] størstedelen af sin tid i Belgien, da hun kun er i Danmark ca. hver anden weekend og i nogle ferier. Perioden i Danmark i løbet af et år er under 180 dage. Hverdagene samt hver anden weekend og nogle ferier tilbringes i Belgien. [person1]s opholdsdage i Danmark og Belgien har været følgende i 2012:

[person1]s rejsemønster forventes fremover at være som i 2012.

Det er vores opfattelse, at [person1] tilbringer størstedelen af sin tid i Belgien og derfor må anses for at have sædvanligt ophold i Belgien. Dette bestyrkes yderligere af, at hendes indtægt udelukkende stammer fra Belgien, og fritidsliv m.v. foregår i Belgien.

Der bør derfor svares “Ja” til dette spørgsmål.

Spørgsmål 4

[person1] og hendes ægtefælle overvejer at købe en ejerlejlighed sammen i Danmark.

Det er vores opfattelse, at dette ikke ændrer på svarene til spørgsmål 2 og 3.

Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, er det bopælsmuligheden, der er afgørende for, hvorvidt en person er fuldt skattepligtig til Danmark. Det er uden betydning, hvorvidt boligen er lejet eller ejet, og hvorvidt den pågældende person i princippet står anført som ejer eller lejer. Blot bopælsmuligheden forelå ved udflytning fra Danmark, bevares den fulde skattepligt.

[person1] har efter vores opfattelse allerede nu bopælsmulighed i Danmark, da ægtefællen bor i en lejet lejlighed i Danmark, som parret også havde før [person1]s ophold i Belgien. Da ejerforholdet af boligen ikke har betydning i forhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, er det vores opfattelse, at det ikke bør have betydning i forhold til spørgsmål 2 og 3, om [person1] ejer eller lejer en bolig i Danmark.

Der bør derfor svares “Ja” til dette spørgsmål.

SKATs afgørelse

Spørgsmål 1:

Personer er fuldt skattepligtige, når de har bopæl her i landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

I praksis vil skattepligten efter bopælskriteriet være afhængig af, om personen har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl.

Ud fra de faktiske oplysninger har spørgeren fortsat bopæl til rådighed i Danmark efter sin ansættelse i Belgien, og SKAT er derfor enig i, at hun fortsat er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

SKAT kan herefter svare ”JA” til spørgsmål 1.

Spørgsmål 2 og 3:

Idet spørgeren er fuldt skattepligtig til Danmark og ifølge det oplyste ligeledes er fuldt skattepligtig til Belgien, så skal det i henhold til artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten (DBO) med Belgien afgøres, hvor hun skattemæssigt er at anse for hjemmehørende.

I henhold til artikel 4, stk. 2, nr. 1, skal hun anses for hjemmehørende der, hvor hun har fast bolig til rådighed. Idet hun har fast bolig til rådighed i begge stater, skal hun anses for hjemmehørende i den stat, hvor hun har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for livsinteresser).

Artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Belgien har samme indhold som artikel 4 i OECD´s Modeloverenskomst fra 2010. Ved vurderingen af spørgerens skattemæssige hjemsted kan der derfor tages udgangspunkt i kommentarerne til denne artikel og i den foreliggende praksis.

Det fremgår af pkt. 15 i kommentarerne til artikel 4, at det er nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater hun har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hendes familie og sociale forhold, hendes beskæftigelse, hendes politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hendes forretningssted, det sted hvorfra hun administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden i den anden stat og bibeholder den første, kan det faktum, at hun bibeholder den første i de omgivelser, hvor hun altid har boet, hvor hun har arbejdet, og hvor hun har sin familie og ejendele sammen med andre elementer, bidrage til at vise, at hun har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i den første stat.

Spørgeren har indgået en tidsbegrænset ansættelsesaftale på 3 år. Hun udfører hovedparten af arbejdet i Bruxelles, Belgien. Det fremgår, at det forventes, at hendes nuværende ansættelse bliver forlænget automatisk med tre år til 31. oktober 2017. Hendes ægtefælle bebor fortsat deres tidligere fælles lejlighed i Danmark. Ud fra det oplyste har spørgeren ikke til hensigt at vende tilbage til Danmark og arbejde i Danmark, men en hensigt om at fortsætte sin internationale karriere uden for Danmark.

Uanset at spørgerens økonomiske interesser hovedsagelig er i Belgien som følge af, at hovedparten af hendes arbejde udføres der, så finder SKAT, efter en konkret samlet bedømmelse af spørgerens øvrige tilknytning til Danmark, at hun fortsat har midtpunkt for livsinteresser i Danmark.

Der er særlig lagt vægt på, at

Spørgeren har henvist til afgørelsen i SKM2008.407.LSR. I afgørelsen tog Landsskatteretten stilling til, hvorvidt der var tale om fuld skattepligt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten tog ikke særskilt stilling til spørgsmålet omkring skattemæssigt hjemsted. I afgørelsen var der endvidere en hensigt om varig bosættelse i udlandet, og det var planen, at samleveren efterfølgende skulle flytte med til udlandet.

Det er oplyst, at spørgeren ikke har til hensigt at vende tilbage til Danmark og arbejde i Danmark, men en hensigt om at fortsætte sin internationale karriere uden for Danmark. Det fremgår ikke af fakta vedrørende spørgeren, at hun har en hensigt om varig bosættelse i Belgien, og hendes ansættelse er endvidere tidsbegrænset.

Spørgeren har henvist til bindende svar fra SKAT for to andre personer, journalnr. 13-0087414 og 10-090082.

Begge bindende svar omhandler den situation, hvor manden sammen med sin ægtefælle/børn boede i Schweiz, og hvor han var skattemæssigt anset for hjemmehørende i Schweiz. Hans ægtefælle og børn ville nu flytte tilbage til Danmark, og spørgsmålet var så, om han fortsat ansås for skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz. SKAT har i begge tilfældet fundet, at mandens skattemæssigt fortsat skulle anses for hjemmehørende i Schweiz. I begge afgørelser havde spørgeren endvidere henvist til en ikke offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten af 20. oktober 2009 – journalnr. 09-01309.

Spørgeren har henvist til, at disse bindende svar er direkte sammenlignelige med spørgerens situation. SKAT er ikke enig heri. I de to bindende svar fra SKAT er der tale om en situation, hvor ægtefællen har været flyttet med til udlandet og nu ønsker at flytte tilbage til Danmark fra udlandet. Og der spørges til skattemæssigt hjemsted for den ægtefælle, der bliver i udlandet. Det er ikke den samme situation som i spørgerens tilfælde.

I øvrigt bemærkes, at disse to bindende svar er afgivet af SKAT og dermed kun bindende overfor spørgerne.

Spørgeren skal derfor anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, jf. artikel 4, stk. 2, nr. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Belgien.

SKAT har herefter svarer ”NEJ” til spørgsmål 2.

Med henvisning til besvarelsen af spørgsmål 2 finder SKAT, at spørgerens skattemæssige hjemsted skal afgøres efter centrum for livsinteresser, jf. artikel 4, stk. 2, nr. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

SKAT har herefter svaret ”NEJ” til spørgsmål 3.

Spørgsmål 4:

Når der skal vurderes på, hvor spørgeren har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for livsinteresser), jf. artikel 4, stk. 2, nr. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Belgien, så vil en anskaffelse af bolig i Danmark indgå som et element i vurderingen.

Med henvisning til besvarelsen af spørgsmål 2 finder SKAT, at spørgerens centrum for livsinteresser er i Danmark. Såfremt spørgeren og hendes ægtefælle køber bolig sammen i Danmark, vil det ikke ændre på svaret af spørgsmål 2 og 3.

SKAT har herefter svaret ”JA” til spørgsmål 4.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, principalt at SKATs bindende svar på spørgsmål 2 ændres til ”ja”, og subsidiært at SKATs bindende svar på spørgsmål 3 ændres til ”ja”.

Til støtte for den principale påstand har repræsentanten gjort gældende, at klageren skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i Belgien i henhold til artikel 4, stk. 2, nr. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Belgien ud fra en konkret samlet bedømmelse af de faktiske forhold omkring centrum for livsinteresser (spørgsmål 2).

Til støtte for den subsidiære påstand har repræsentanten gjort gældende, at klageren skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i Belgien i henhold til artikel 4, stk. 2, nr. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Belgien omkring sædvanligt ophold (spørgsmål 3), da hun sædvanligvis opholder sig i Belgien, hvor hun både bor og arbejder.

SKAT har ikke foretaget en helhedsbetragtning ved afgørelsen af det skattemæssige hjemsted, men har primært fokuseret på nogle af de personlige interesser, og at ansættelsen i Belgien er midlertidig.

Faktiske forhold

Som led i overvejelser om placering af frie midler/pensionsopsparing har klageren haft nogle overvejelser om køb af fast ejendom. Klageren og hendes ægtefælle har overvejet køb af fast ejendom i Belgien, Sverige, Danmark m.v. (evt. sommerhus). Derfor har klageren ved rettidig omhu forespurgt SKAT om eventuelle skattemæssige konsekvenser ved køb af fast ejendom i Danmark. Klageren ønsker i den forbindelse klarhed omkring sin nuværende skattemæssige situation.

Tilknytning til Danmark

Klageren er gift. Ægtefællen, [person2], bor og arbejder i Danmark. Ægtefællen bor i en mindre lejet lejlighed. Der er tale om en mindre taglejlighed. Lejligheden har en standard, der ikke gør den egnet til fast, varig beboelse for to personer i længere tid. Det er ægtefællen, der har lejet lejligheden, og som står som lejer af lejligheden. Ægtefællen lejede lejligheden pr. 1. november 2003.

Parret blev gift i oktober 1998. Parret har ingen børn.

Klageren opholder sig i Danmark i forbindelse med weekender og ferie, når arbejdet tillader det, og er i Danmark under 180 dage pr. år. Ægtefællen besøger ligeledes klageren i Belgien i weekenderne og i forbindelse med ferier. Ægtefællen forventer at opholde sig i Belgien i 30 til 40 dage pr. år i ferier og weekender. Klageren forventer at opholde sig 200 dage om året i Belgien og ca. 100 dage i Danmark. De resterende dage bruges på ferie og arbejde i udlandet.

Klageren arbejder med veterinær kontrol on-the-spot, og hendes arbejde/ansættelsesforhold tillader ikke hjemmearbejde. Det betyder, at klageren ikke arbejder, når hun opholder sig i Danmark. Klageren har en del forretningsrejser, primært til Norge og Island.

Inden sin nuværende ansættelse var klageren fra 15. januar 2006 til 31. oktober 2011 beskæftiget hos [...] ([...], [...]) i Irland. Klageren har således ikke boet i Danmark siden januar 2006.

Klageren har ikke været omfattet af social sikring i Danmark siden januar 2006. Hun har heller ikke stemmeret m.m.

Klageren har en mindre aktiebeholdning i en dansk bank. Klageren har flere bankkonti i Belgien, som er de primære konti. Endvidere har klageren siden afrejsen fra Danmark i januar 2006 via sine ansættelser udelukkende været tilknyttet aktive udenlandske pensionsordninger. Hun har således været hvilende medlem i sin danske pensionskasse siden afrejsen fra Danmark i januar 2006.

Desuden er klageren, grundet en forglemmelse, forblevet i systemet omkring A-kasse i Danmark. Klageren har derfor nu frameldt sig A-kassen og efterlønsordning, da det ikke giver dækning (uanset om der betales), da hun ikke bor i Danmark.

Af personlige forhold har klageren fire søskende i Danmark. Hun har dog ikke haft nogen kontakt med sine søskende i mere end 20 år, siden faderens begravelse i efteråret 1991.

Tilknytning til Belgien

Klageren har siden 1. november 2011 haft ansættelse hos den internationale organisation [...] ([...]) i Bruxelles, Belgien. Udgangspunktet for ansættelse hos [...] er, at alle stillinger er tidsbegrænsede til 3 år med forlængelse i 3 år samt yderligere forlængelse i et år af gangen.

Den midlertidige ansættelse er ikke fastsat af klageren, men standard ved sådanne ansættelser, og stillingerne forlænges som udgangspunkt.

Klageren har ikke til hensigt i fremtiden at påtage sig eller søge om arbejde i Danmark og bosætte sig permanent i Danmark.

Klagerens nuværende ansættelse er automatisk forlænget med tre år til 31. oktober 2017. Hendes erfaring med international veterinærkontrol og international samhandel er en eftertragtet kompetence i andre lande og internationale organisationer, herunder [...]. Klageren har en klar hensigt om at fortsætte sin internationale karriere uden for Danmark og har derfor ingen hensigt om at vende tilbage til Danmark og arbejde i Danmark. Klageren stræber efter at få en ansættelse ved [...]. Hun har allerede søgt sådan en stilling i Belgien.

I forbindelse med ansættelse i Belgien har klageren lejet en treværelses lejlighed i Bruxelles på en treårig lejekontrakt. Tidsbegrænsningen er ligeledes standard i Belgien. Der er et kæmpe lejemarked i Bruxelles pga. Kommissionen, de tilhørende ambassader, Europa-Parlamentet, NATO, internationale organisationer osv., og udlejningen kører i henhold til standardkontrakter.

Klageren har erhvervet sig en bil på belgiske nummerplader. Hun har faste fritidsinteresser og vennekreds m.v. i Belgien. Klagerens ægtefælle har tidligere boet i Bruxelles i tre år, og de har derfor begge en tilknytning til byen.

Klageren er fuldt skattepligtig (tax resident) i Belgien som følge af bopæl i Belgien og ansættelse hos [...]. Hun er omfattet af social sikring i Belgien som følge af sin ansættelse hos [...].

Klageren er registreret som borger i Belgien med et særligt identitetskort. Hun er desuden registreret i sin belgiske bopælskommune med følgende belgiske personnummer: [...].

Spørgsmål 2 – Artikel 4, stk. 2, nr. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten – centrum for livsinter-esser

Spørgsmål 2 bør besvares med “Ja”.

Klageren må anses for skattemæssigt hjemmehørende i Belgien i henhold til dobbeltbeskatningsafta-len mellem Danmark og Belgien artikel 4, stk. 2, nr. 1 (centrum for livsinteresser).

Klageren har en bolig til sin rådighed i Belgien og er fuldt skattepligtig til Belgien efter belgiske skatteregler. Det skal derfor afgøres efter artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Belgien, hvor hun har sit skattemæssige hjemsted efter flytningen til Belgien direkte fra Irland i november 2011.

Det følger af artikel 4 i den dansk-belgiske dobbeltbeskatningsaftale, at det skattemæssige hjemsted for fysiske personer skal afgøres i henhold til kriterierne i stk. 2, nr. 1-4, der svarer til udgangspunktet i OECD’s modeloverenskomst:

1. Fast bolig til rådighed

2. Centrum for livsinteresser

3. Sædvanligt ophold

4. Statsborgerskab.

Kriterierne anvendes i prioriteret rækkefølge.

Bolig

Klageren har en bolig til rådighed i både Danmark og Belgien. Det skattemæssige hjemsted kan derfor ikke afgøres i forhold til dette kriterium.

Centrum for livsinteresser

Klageren må anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Belgien, da hun har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for livsinteresser) i Belgien.

Det følger af bemærkningerne til OECD’s modeloverenskomst, at der ved vurdering af centrum for

livsinteresser, bl.a. skal tages hensyn til:

1. familieforhold,

2. sociale forhold,

3. beskæftigelse,

4. politiske,

5. kulturelle eller andre aktiviteter,

6. og det sted hvorfra eventuelle økonomiske aktiver administreres.

Det fremgår endvidere af kommentarerne, at vurderingen af, hvor en person anses for at have centrum for sine livsinteresser, beror på en helhedsvurdering af skatteyders faktiske forhold.

Af Skatteretten 3, 6. udgave, side 81, fremgår følgende: “... Der skal foretages en samlet vurdering, hvor der særligt lægges vægt på den pågældendes egne handlinger...”

Punkt 2-6 peger alle på Belgien. Testen skal foretages ud fra de konstaterbare fakta.

Det er ved afgørelsen af denne sag vigtigt at have for øje, at der er tale om et ægtepar, der har indrettet deres tilværelse som en international tilværelse, og som bor og arbejder i to forskellige lande, og dermed om en moderne international familie. Som følge af den stigende internationalisering er dette en familietype, der bliver mere udbredt. Det er derfor afgørende, at klagerens intentioner indgår i vurderingen af det skattemæssige hjemsted. Karakteren af klagerens hensigt skal indgå i vurderingen som et helt centralt faktum ved bestemmelsen af, hvor hendes personlige interesser befinder sig. At klageren bor i Belgien og ægtefællen i Danmark er et grundlæggende valg, som bidrager til hendes personlige interesser.

Klageren har ikke til hensigt i fremtiden at flytte til Danmark, hverken for at bo eller arbejde. Et væsentligt element er således, at klageren ikke har nogen form for beskæftigelsesmæssig tilknytning til Danmark og heller ikke agter at få det i fremtiden.

Ægteparret holder ligeledes nogle ferier og weekender i Belgien, ligesom det ikke kan afvises, at ægtefællen måske begynder at arbejde i udlandet igen. Ægtefællen har tidligere arbejdet i [...] som [...] i Bruxelles fra 1998 til 2001 (udstationeret fra [...]). Indenfor de næste par år har hun både en god mulighed for og ønske om at blive udstationeret igen for [...] som Statskonsulent på en ambassade i udlandet. Til orientering har ægtefællen indenfor de senere år fået opfordring fra sit hierarki til at søge stillinger som Statskonsulent i henholdsvis [USA] og [Kina], men valgte på det tidspunkt at sige nej, fordi hendes mor var meget syg.

Klageren og ægtefællen har hver sine separate og ligeværdige husholdninger i henholdsvis Danmark og Belgien med to fuldt indrettede boliger med møbler, alle private ejendele, herunder bøger, tv, stereo, hver sin bil, osv. Det understøttes bl.a. af, at boligen i Danmark er lejet af ægtefællen, og boligen i Belgien er lejet af klageren.

Ved vurderingen af klagerens centrum for livsinteresser skal der lægges vægt på følgende forhold:

Fakta om tilknytning til Belgien og Danmark kan opsummeres i følgende tabel:

I SKM2008.407LSR blev personen anset for fuldt skattepligtig til Danmark, men skattemæssigt hjemmehørende i England, uanset at kæresten blev boende i fælles lejlighed i Danmark. Personen påtænkte at flytte til England for at drive virksomhed der. Personen skulle arbejde i England og have en del rejseaktivitet i USA. De faktiske forhold var, at økonomiske interesser udelukkende ville være i England (uden for Danmark), og at personen ville opholde sig i Danmark i mindre end 180 dage pr. år.

Dette svarer til klagerens situation, hvor den ene part flytter til udlandet og anses for skattemæssigt hjemmehørende i udlandet, selvom bolig og familie bevares i Danmark. Personens intentioner vægter således væsentligt i afgørelsen af det skattemæssige hjemsted. Dette understøtter påstanden om, at klageren skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i Belgien.

I SKM2007.135ØLR blev personen anset for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Personen

havde en tidsbegrænset ansættelse på 2 år i Danmark. Der var tale om en svensk læge, der havde bolig i Sverige samt en samlever i Sverige. Lægen fik under ansættelsen i Danmark stillet en bolig til rådighed i Danmark. Afgørelsen illustrerer, at der ses på personens intentioner, samt at de økonomiske interesser har en væsentlig vægtning i vurdering af centrum for livsinteresser kombineret med, hvorpersonen sædvanligvis opholder sig. Dette understøtter således påstanden om, at klageren skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i Belgien.

Af Landsskatterettens afgørelse af 30. april 2013 i sagen 11-0301177 fremgår bl.a. følgende:

”Under disse omstændigheder finder retten, at klageren efter udrejsen til Spanien den 17. september 2007 fortsat har haft rådighed over en helårsbolig i Danmark dels på adressen x i [by2], dels i sommerhuset x, [by3], og at hun derfor som udgangspunkt har opretholdt bopæl i Danmark og derfor har været fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Retten finder imidlertid, at det må anses for godtgjort, at klageren i forbindelse med udrejsen til Spanien havde til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet, og at hun derfor skatteretligt ikke har opretholdt bopæl i Danmark efter udrejsen den 17. september 2007... “.

Afgørelsen viser således, at der ved vurdering af den fulde skattepligt til Danmark tages hensyn til personens intension. Af bemærkningerne til OECD’s modeloverenskomst fremgår ligeledes direkte, at der skal tages hensyn til personens hensigt for ophold i udlandet. Dette taler for, at klageren skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i Belgien.

I bindende svar, j.nr. 10-090082, bekræftedes det, at personen var skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz på trods af, at familien flyttede til Danmark, og den fulde skattepligt til Danmark var bevaret for både personen og ægtefællen. Den oprindelige familiebolig i Danmark var bevaret. Personen arbejdede ikke under ophold i Danmark. Der forventedes ca. 125 dages ophold i Danmark pr. år.

Afgørelsen illustrerer, at der lægges vægt på, hvad der er personens intentioner, samt at de økonomiske interesser og opholdsdagene er udslagsgivende i forhold til vurderingen af, hvor personen er skattemæssigt hjemmehørende. Det bindende svar understøtter således påstanden om, at klageren skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i Belgien.

I bindende svar, j.nr. 13-0087412, bekræftedes det, at personen var skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz på trods af, at familien flyttede til Danmark. Den fulde skattepligt var bevaret for både personen og ægtefællen. Den oprindelige familiebolig i Danmark var bevaret. Der forventedes 125 opholdsdage i Danmark.

Afgørelsen illustrerer, at der lægges vægt på, hvad der er personens intentioner, samt at de økonomiske interesser og opholdsdagene er udslagsgivende i forhold til vurderingen af hvor personen er skattemæssigt hjemmehørende. Det bindende svar understøtter således påstanden om, at klageren skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i Belgien,

Begge afgørelser er et klart udtryk for, at der tages hensyn til de nye familielivsformer, der udspringer af den stigende globalisering, der også sætter sit præg på familielivet.

Der kan endvidere henses til SKATs bindende svar i SKM2014.555.SR og SKATs bindende svar af 12. september 2014 i sagen 14-3858687, hvor der i begge sager tages hensyn til det internationale samfund, vi lever i, og hvordan tilværelsen tilrettes derefter.

Klageren opholder sig i Danmark ca. hver anden weekend samt nogle ferier. Øvrig tid tilbringes hovedsageligt i Belgien eller i andre lande i forbindelse med arbejdet for [...]. Dette opholdsmønster viser, at klageren i overvejende grad opholder sig mest i Belgien.

Hendes opholdsmønster, økonomiske interesser og interesser uden for arbejdet i form af vennekreds og fritidsliv understøtter, at hun har centrum for livsinteresser i Belgien. På denne baggrund må klageren efter en samlet vurdering anses for skattemæssigt hjemmehørende i Belgien efter kriteriet om “centrum for livsinteresser”.

På baggrund af ovenstående må det lægges til grund, at klagerens stærkeste økonomiske forbindelser utvivlsomt er til Belgien, da:

• hun udelukkende har indkomst fra Belgien,

• hun har personlig tilknytning til såvel Danmark som Belgien,

• hun har indrettet sit liv efter at bo i Belgien,

• hun opholder sig mest i Belgien,

• hun har ingen aktiver i Danmark.

Spørgsmål 3 – Artikel 4, stk. 2, nr. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten – sædvanligt ophold

Subsidiært bør spørgsmål 3 besvares med “Ja”.

Det skattemæssige hjemsted skal alternativt afgøres ud fra opholdsbestemmelsen i artikel 4, stk. 2, nr. 2. Dette medfører, at klageren skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i Belgien, da hun opholder sig mest i Belgien.

Sædvanligt ophold

Ifølge OECD’s modeloverenskomst afgøres det “sædvanlige ophold” af, hvor personen opholder sig hyppigst. I denne henseende skal der tages hensyn til personens ophold ikke alene i den faste bolig i vedkommende stat, men også til ophold alle andre steder i samme stat. Det specificeres ikke, over hvor lang en tidsperiode sammenligningen skal foretages. Sammenligningen skal dække en tilstrækkelig lang tid til at gøre det muligt at afgøre, om bopæl i hver af de to stater er sædvanlig, og at afgøre også de perioder, hvori opholdene finder sted.

Set i forhold til klagerens opholdsmønster tilbringer hun størstedelen af sin tid i Belgien, da hun kun er i Danmark ca. hver anden weekend og i nogle ferier. Perioden i Danmark, i løbet af et år, er under 180 dage. Hverdagene samt hver anden weekend og nogle ferier tilbringes i Belgien.

Klageren forventer at opholde sig 200 dage i Belgien om året og ca. 100 dage om året i Danmark. De resterende dage er klageren på rejse uden for Danmark og Belgien.

Klageren tilbringer således størstedelen af sin tid i Belgien, og hun må derfor anses for at have sædvanligt ophold i Belgien.

SKATs argumenter

SKAT har anset klageren for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til art. 4, stk. 2, nr. 1, i forhold til vurdering af centrum for livs interesser. Ved denne afgørelse er der særlig lagt vægt på, at:

1. Klagerens ægtefælle bor og arbejder i Danmark, og det er ikke hensigten, at hun skal flytte til Bruxelles.

2. Ægtefællen har opretholdt det tidligere fælles hjem i Danmark.

3. Ansættelsen i Belgien er midlertidig.

4. Opholdsdage og opholdsmønstret i Danmark ud fra den indsendte rejsekalender.

SKAT har ikke i afgørelsen lavet en samlet helhedsbedømmelse af de faktiske forhold, jf. pkt. 15 i kommentarerne til artikel 4, men kun vurderet enkelte elementer og herved ikke vurderet de faktiske forhold, så som økonomiske interesser, sociale interesser m.v.

Endvidere skal en persons egne handlinger ofres særlig opmærksomhed, jf. pkt. 15 i kommentarerne til artikel 4.

Det er ubestridt, at klagerens ægtefælle har opretholdt lejligheden i Danmark, som hun har lejet siden november 2003. Klageren har boet i lejligheden inden flytningen til udlandet i januar 2006. Klageren har boet og arbejdet i udlandet siden 2006 og har ikke til hensigt hverken at bosætte sig eller arbejde i Danmark igen, ligesom det ikke kan udelukkes, at ægtefællen flytter til udlandet igen for at arbejde. Klagerens egne handlinger tilkendegiver således klart, at hun ikke vil bosætte sig i Danmark.

Det anføres i bemærkning nr. 10 i kommentarerne til artikel 4 omkring løsningen af konflikten med dobbelt bopæl, at:

“Så vidt muligt skal forrangskriteriet være af en sådan beskaffenhed, at der ikke kan være tvivl om, at den pågældende person kun opfylder det i én stat, og det skal samtidig afspejle sådan en tilknytning, at det opleves som naturligt, at beskatningsretten tilfalder netop denne stat”.

I henhold til bemærkning nr. 10 kan SKAT ikke afgøre det skattemæssige hjemsted til Danmark, da det på ingen måde er hverken naturligt eller uden tvivl, at beskatningsretten til løn fra Belgien vil tilfalde Danmark.

Ad 1+2) Ægtefællens bolig og arbejde i Danmark

Det er ubestridt, at klagerens ægtefælle arbejder i Danmark og bor i den lejede lejlighed, som hun alene lejede i november 2003. Som påpeget overfor SKAT kan det ikke afvises, at ægtefællen påbegynder arbejde i udlandet. Ægtefællen har arbejdet og boet i Belgien i perioden 1998-2001, hvorfor hun allerede har tilknytning til byen og landet.

Det er vigtigt at have for øje, at der er tale om en moderne familiekonstruktion, hvor ægtefællerne hver især har lejet en bolig i henholdsvis Danmark og Belgien. Ægteparret har hver deres separate og ligeværdige husholdninger i henholdsvis Danmark og Belgien med to fuldt indrettede boliger med møbler, alle private ejendele, herunder bøger, tv, stereo, hver sin bil, osv.

SKAT har desuden fremhævet pkt. 15 i kommentarerne til artikel 4:

“hvis en person har bolig i en stat, etablerer en anden i den anden stat og bibeholder den første, kan det faktum, at hun bibeholder den første i de omgivelser, hvor hun altid har boet, hvor hun har arbejdet, og hvor hun har sin familie og ejendele, sammen med andre elementer bidrage til at vise, at hun har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i den første stat.”

Klageren har ikke bibeholdt bolig i Danmark, da denne er lejet af ægtefællen, og kun ægtefællen bebor denne, ligesom lejligheden i Danmark er af en sådan beskaffenhed, at den ikke er egnet til permanent beboelse for 2 personer. Lejligheden i Danmark er en omkring 100 kvadratmeter taglejlighed med skrå vægge, kun et soveværelse og ingen vaskemaskine og tørretumbler. Klagerens lejlighed i Belgien er en omkring 110 kvadratmeter lejlighed med to soveværelser. Lejligheden i Bruxelles er generelt mere moderne og med en bedre standard og indretning (blandt andet med en meget stor balkon). Klageren overtog lejligheden i Bruxelles umøbleret og har installeret gardiner, købt ny vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine, etc.

Klageren har ingen tilknytning til sine søskende i Danmark, og alle private ejendele m.v. er i Belgien. Der er derfor ingen argumenter for, at klageren ved disse eller andre elementer har bidraget til at vise, at hun har bevaret midtpunkt for livsinteresser i Danmark.

Ad 3) Midlertidig ansættelse

Det er vigtigt at have for øje, at den midlertidige ansættelse ikke er noget, der er fastsat af klageren, men standard ved disse europæiske ansættelser, og at stillingen automatisk bliver forlænget med 3 år.

Klageren har ikke til hensigt at påtage sig eller søge om arbejde i Danmark og bosætte sig permanent i Danmark. Hun har en klar hensigt om at fortsætte sin internationale karriere uden for Danmark. Hun stræber efter at få en ansættelse ved [...]. Hun har allerede søgt sådan en stilling.

Inden den nuværende ansættelse var klageren ansat ved [...] og har således hverken boet eller arbejdet i Danmark siden januar 2006.

Et af SKATs hovedargumenter for, at klageren skal betragtes som skattemæssigt hjemmehørende i

Danmark, er, at der er tale om en tidsbegrænset stilling i Belgien. Dertil må anføres, at det drejer sig

om en ansættelse på mindst seks år, og før da arbejdede klageren seks år ved [...] i Irland. I moderne ansættelsesforhold er der sjældent tale om livstidsansættelser. Desuden er klageren p.t. i en ansættelsesproces ved [...]. Tolv års ansættelse i udlandet, plus mulighed for yderligere forlængelse, plus en klar intention om at forfølge en international karriere, kan ikke betragtes som tidsbegrænset.

Der er henvist til SKM 2007.135.ØLR, hvor Landsretten placerede det skattemæssige hjemsted i det land, hvor personen arbejdede midlertidigt (2 år).

Ad 4) Opholdsdage

Klageren har til hensigt at opholde sig 200 dage om året i Belgien og ca. 100 dage i Danmark og de resterende dage på rejse (ferie og arbejde) i andre lande. Klageren tilbringer således dobbelt så mange dage i Belgien som i Danmark.

Klageren tilbringer kun ca. hver anden weekend samt nogle ferier i Danmark, hvorfor hovedvægten af dage i et kalenderår tilbringes i Belgien. Ægtefællen tilbringer også weekender og ferier i Bruxelles. I 2012 havde klagerens ægtefælle 34 dage (weekender/ferie) i Belgien.

Nye oplysninger

Klageren har i øvrigt oplyst, at hun siden indsendelsen af klagen til Skatteankestyrelsen har fået tilbud om forlængelse af sin stilling i [...] med yderligere 3 år fra november 2014 til oktober 2017, og at hun ligeledes den 4. februar 2014 fik besked fra [...] om, at hun har bestået den omfattende optagelsesprøve ("EU concours") med henblik på fast ansættelse i [...]. Det betyder, at hun nu står på den liste, hvorfra [...] rekrutterer kommende medarbejdere i faste stillinger. Listen med folk, der har bestået den pågældende optagelsesprøve, er en formel og officiel liste, der bliver offentliggjort i EF-Tidende.

Dette bestyrker klagerens intentioner om at fortsætte sin internationale karriere udenfor Danmark, og ingen hensigt har om at flytte tilbage til Danmark. SKAT har netop brugt den nuværende tidsbegrænsede stilling i Belgien, som et væsentligt argument for at betragte hende som skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Klagerens ægtefælle er endvidere i april 2015 blevet tilbudt en ansættelse som statskonsulent ved den danske ambassade i [Japan], Japan, med tiltrædelse pr. 1. august 2015. Ægtefællen vil i forbindelse med jobskiftet opsige lejemålet vedrørende lejligheden [adresse1], 3. tv., [by4].

Dette bestyrker, at klagerens centrum for livsinteresser er i udlandet og ikke i Danmark.

SKATs udtalelse

Der er følgende nye faktiske oplysninger i klagen, der ikke fremgår af det bindende svar:

Det er SKATs opfattelse, at disse oplysninger ikke giver anledning til, at det bindende svar bør ændres.

Der er følgende ny argumentation i klagen:

Der er henvist til afgørelsen i SKM2007.135.ØLD og til en afgørelse af 30. april 2013 fra Landsskatteretten – j.nr. 11-0301177.

Landsretten fandt, at en læge var fuldt skattepligtig til Danmark, og efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten ansås han at have centrum for livsinteresser i Danmark, og således hjemmehørende i Danmark. Landsretten henviste i sin begrundelse til de grunde, Landsskatteretten havde anført. Landsskatteren anførte bl.a. følgende: ”Det er over for Landsskatteretten godtgjort, at klageren i 1997 og 1998 havde stærke personlige og økonomiske forbindelser til Sverige. Det er imidlertid ikke godtgjort, at hans personlige og økonomiske forbindelse til Sverige var stærkere end hans personlige og økonomiske forbindelse til Danmark. Der er herved særlig henset til, at klageren i 1997 og 1998 oppebar størstedelen af sin indtægt i Danmark, til at klageren havde sommerhus i Danmark, og til at klageren i hele 1997 såvel som i hele 1998 delte bolig med CC, der er indrejst til Danmark ved udgangen af 1996, og som efter det oplyste var klagerens elskerinde. Det kan under disse særlige omstændigheder ikke tillægges afgørende betydning, at klageren i 1997 alene var ansat på en 2-årig prøvekontrakt ved G1 hospital. Det må derimod under henvisning til det oplyste om klagerens samliv med CC og om, at klageren var ansat i en fuldtidsstilling ved G1 hospital, antages at klageren i 1997 og 1998 sædvanligvis har haft ophold i Danmark.

Klageren var herefter i 1997 og 1998 hjemmehørende i Danmark i henhold til overenskomstens art. 4, stk. 2. ...”

I afgørelsen fandt Landskatteretten, at klagerens fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ophørte i forbindelse med fraflytningen til Spanien.

SKAT finder ikke, at disse afgørelser giver anledning til, at det bindende svar bør ændres.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark.

Ved udrejsen til Irland pr. 16. januar 2006 fraflyttede klageren lejligheden [adresse1], 3. tv., [by4], som siden 1. november 2003 har været lejet af klagerens partner, og som i perioden fra 1. november 2003 til 16. januar 2006 tjente som bolig også for klageren, og som fortsat bebos af klagerens partner.

Under disse omstændigheder finder retten, at klageren også efter flytningen til Belgien pr. 1. november 2011 fortsat har rådighed over en helårsbolig i Danmark, og at hun derfor er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til bopælsbestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Da klageren efter flytningen til Belgien pr. 1. november 2011 efter det oplyste tillige er fuldt skattepligtig til Belgien, foreligger der en dobbeltdomicilsituation. Det skal således i henhold til artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 16. oktober 1969 mellem Danmark og Belgien afgøres, hvor klageren skattemæssigt er hjemmehørende.

Det fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Belgien, artikel 4, stk. 2, at i tilfælde, hvor en fysisk person anses for hjemmehørende i begge stater, gælder følgende regler:

1) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til rådighed for sig. Såfremt han har en fast bolig til rådighed for sig i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

2) kan det ikke afgøres, i hvilken af de to stater han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller har han ikke en fast bolig til rådighed for sig i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;

3) opholder han sig sædvanligvis i begge stater, eller har han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har statsborgerret;

4) har han statsborgerret i begge stater, eller har han ikke statsborgerret i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 16. oktober 1969 mellem Danmark og Belgien er i overensstemmelse med artikel 4 i OECDs modeloverenskomst.

Af OECDs kommentarer til modeloverenskomstens artikel 4 fremgår bl.a. følgende:

”14. Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, giver stk. 2 forrang til den stat, men hvilken hans personlige og økonomiske forbindelser er stærkest, forstået som midtpunktet for hans livsinteresser. I de tilfælde, hvor bopæl ikke kan afgøres under henvisning til denne regel, giver stk. 2 et subsidiært kriterium, først sædvanligt ophold og dernæst statsborgerskab. Hvis den fysiske person er statsborger i begge stater eller i ingen af dem, skal spørgsmålet løses ved gensidig aftale mellem de berørte stater i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i art. 25.

15. Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted, hvorfra han administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden i den anden stat og bibeholder den første, kan det faktum, at han bibeholder den første i de omgivelser, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele sammen med andre elementer, bidrage til at vise, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i den første stat.

16. Litra b fastsætter et subsidiært kriterium for to helt adskilte og forskellige situationer.

Forrang gives til den kontraherende stat, i hvilken den fysiske person sædvanligvis har ophold.

17. I den første situation, tilfældet hvor den fysiske person har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, fremtræder det faktum, at han sædvanligvis har ophold i den ene stat fremfor i den anden, som den omstændighed, som, når der er tvivl om, hvor den fysiske person har midtpunktet for sine livsinteresser, tynger vægtskålen ned til fordel for den stat, hvor han opholder sig hyppigst. I denne henseende må der tages hensyn til den fysiske persons ophold ikke alene i den faste bolig i vedkommende stat, men også til ophold alle andre steder i den samme stat.

...

19. ... Sammenligningen skal dække en tilstrækkelig lang tid til at gøre det muligt at afgøre, om bopæl i hver af de to stater er sædvanlig, og at afgøre også de perioder, hvori opholdene finder sted.”

Det er rettens opfattelse, at klageren siden flytningen fra Irland til Belgien pr. 1. november 2011 har de stærkeste økonomiske forbindelser til Belgien. Der er herved lagt vægt på, at klageren pr. 1. november 2011 blev ansat hos [...] ([...]) i Bruxelles, Belgien, at hendes lønindkomst kommer fra arbejde udført for en international organisation med hovedkvarter i Belgien, og at arbejdet i overvejende grad er udført i Belgien og aldrig i Danmark.

Det er endvidere rettens opfattelse, at klageren siden flytningen fra Irland til Belgien pr. 1. november 2011 har personlige forbindelser til både Danmark og Belgien. Der er lagt vægt på, at klagerens partner bor i Danmark, og at klageren og hendes partner efter det oplyste sammen tilbringer weekender og ferier i både Danmark og Belgien. Det er herefter rettens vurdering, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan afgøres, hvilken stat klageren har de stærkeste personlige forbindelser til, og dermed i hvilken stat klageren har midtpunkt for sine livsinteresser efter artikel 4, stk. 2, nr. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Belgien.

Klagerens skattemæssige hjemsted skal herefter bestemmes ud fra, hvor hun sædvanligvis opholder sig, jf. artikel 4, stk. 2, nr. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Belgien.

Det er rettens opfattelse, at klageren sædvanligvis opholder sig i Belgien. Der er lagt vægt på det oplyste om klagerens opholds- og rejsemønster samt det forhold, at klagerens fuldtidsbeskæftigelse for [...] nødvendiggør hendes løbende tilstedeværelse i Belgien.

Klagerens skattemæssige hjemsted fra 1. november 2011 anses derfor for at være Belgien.

Med denne begrundelse stadfæster Landsskatteretten SKATs besvarelse af spørgsmål 2 med ”nej” og ændrer SKATs svar på spørgsmål 3 til ”ja”.