Kendelse af 27-02-2015 - indlagt i TaxCons database den 25-04-2015

Faktiske oplysninger

Virksomheden [virksomhed1] v. [person1] med CVR-nr. [...1] er registreret med startdato 19. februar 2007. Virksomheden er registreret med branchekode 702200 ”Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning”. Virksomheden drives som klagerens bibeskæftigelse. Aktiviteterne i virksomheden består i juridisk konsulentarbejde, strategi facilitering og arbejde som mediator.

Samlet har klagerens resultat af virksomhed været følgende i indkomstårene 2007 - 2012:

Klageren har fratrukket underskud af virksomhed siden indkomståret 2009. Klageren har ikke udarbejdet budgetter. Klageren er i indkomståret 2013 forskudsregistreret med overskud af virksomhed på 0 kr.

Klageren har oplyst, at virksomhedens indtjening er baseret på få kunder og enkeltstående store aftaler, og at hun havde følgende indtægter i indkomstårene 2007 - 2009:

I indkomståret 2007 udførte klageren arbejde for:

- [virksomhed2] (3 dages strategi facilitering, som inkl. forberedelse blev faktureret med i alt 55.000 kr.)

- konsulentarbejde for [virksomhed3] for i alt 228.000 kr., og

- strategi facilitering for [virksomhed4] A/S (2 dage + forberedelse til i alt 25.000 kr.).

I indkomståret 2008 udførte klageren arbejde for:

- Fortsat konsulentarbejde for [virksomhed3] (205 1/2 timer til i alt 311.250 kr.),

- [virksomhed5] (div. konsulentarbejder i alt 62.804 kr., timeløn 200 EUR),

- [virksomhed6] (strategi facilitering 2 dage i alt 25.000 kr.) og

- [virksomhed4] A/S (konsulentarbejde 19.218 kr., som aldrig blev betalt)

I indkomståret 2009 udførte klageren arbejde for:

- [virksomhed5] (konsulentarbejde 7 timer I alt 8.926 kr.)

I indkomstårene 2010 – 2012 har driftsudgifterne i virksomheden været følgende:

Klageren har haft følgende lønindtægt fra [virksomhed7] siden året 2009:

SKATs afgørelse

Virksomheder kan skattemæssigt deles op i

I begge virksomhedstyper skal overskud/nettoindtægt beskattes, jf. statsskattelovens § 4, mens der alene, hvis der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, vil være fradrag for virksomhedens underskud i anden indkomst.

Sondringen mellem, om der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed og en ikke-erhvervsmæssig virksomhed, er således især relevant, hvis virksomheden giver underskud.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages.

Erhvervsmæssig virksomhed vil – i modsætning til ikke-erhvervsmæssig virksomhed – være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. at det afgørende formål er den fortjeneste, der opnås.

De relevante forhold, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været om

Af praksis på området for virksomheder med underskud drevet som bibeskæftigelse er bl.a.:

Landsskatteretsafgørelse af 2. august 2002 (TfS2002.853)

Østre Landsretsdom af 11. maj 2006 (TfS2006.547)

Østre Landsretsdom af 28. november 2008 (TfS2009.891)

Byretsdom af 13. august 2012 (SKM2012.674)

Lovhenvisning: Statsskattelovens § 4 og 6.

Ved vurderingen af om virksomheden i skattemæssig forstand kan anses for erhvervsmæssig, må det tillægges betydelig vægt, om der er tale om rentabilitet. Det fremgår af Byretsdom af 13. august 2012 SKM2012.674, at det er rentabiliteten der er afgørende, og ikke om virksomheden er drevet forsvarligt og professionelt.

Det accepteres, at en virksomhed i opstartsfasen har underskud, men normalt vil man lukke virksomheden indenfor en kort årrække, hvis man konstaterer, at den ikke er rentabel.

Som udgangspunkt vil det ikke være muligt at opretholde en tabsgivende virksomhed med mindre der er andre indtægter, som giver indehaveren et økonomisk rygstød, der gør det muligt at videreføre virksomheden. Konkret har klageren en lønindtægt.

Ved virksomheder drevet som bibeskæftigelse er der efter praksis krav om, at der skal være honorering af den arbejdsindsats der er ydet og der vil være udsigt til indtjening af tidligere års akkumulerede underskud. Klagerens virksomhed med konsulentarbejde i nuværende form anses ikke for på sigt at ville give overskud.

Klageren oplyser, at hun har udført ulønnet arbejde, der er en lille arbejdsindsats, samt at der ikke er udarbejdet budgetter. Der er ingen konkrete forventninger til indtægter de kommende år.

Herudover oplyser klageren, at hun siden året 2008 har været generalagent for finske [virksomhed5]. I året 2009 skabte agenturaftalen en indtægt på 10.000 kr. Ifølge indsendte regnskab for året 2009 har omsætningen udgjort 8.926 kr. og et underskud af virksomhed er selvangivet med -120.054 kr.

SKAT bemærker, at selvom klageren havde modtaget betaling på 10.000 kr. ville virksomheden fortsat være underskudsgivende.

SKAT finder ud fra indsendte oplysninger, at der ikke er udsigt til at tidligere års akkumulerede underskud indtjenes. Underskud siden indkomståret 2009 er i alt selvangivet med 200.541 kr.

På baggrund af, at der har været underskud alle år siden året 2009 sammenholdt med praksis på området for virksomheder drevet som bibeskæftigelse, vurderes det, at der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand. Virksomheden kan ikkeanses at være rentabel, hvor der har været udsigt til, at der vil være en rimelig honorering af arbejdsindsatsen. Virksomheden ses ikke at have den fornødne intensitet og seriøsitet. Dette begrundes med den lave arbejdsindsats samt omsætningsniveauet.

Underskuddet er derfor ikke fradragsberettiget jævnfør statsskattelovens § 6 a og jævnfør Landsskatteretsafgørelse af 2. august 2002 (TfS2002.853), Østre Landsretsdom af 11. maj 2006 (TfS2006.547) og Østre Landsretsdom af 28. november 2008 (TfS2009.891).

Klagerens opfattelse

Klageren er ikke enig med SKAT i, at virksomheden ikke har været erhvervsmæssig i skattemæssig forstand i omhandlede periode. Klageren er heller ikke enig med SKAT i, at hendes virksomhed ikke har været rentabel og er heller ikke enig med SKAT i, at virksomheden ikke havde den fornødne intensitet eller seriøsitet. Hun mener derfor at have været berettiget til fradrag i perioden 2010 - 2012.

Klagerens væsentligste indvending imod SKATs afgørelse er, at SKAT ikke nu kan komme og postulere, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig set med tilbagevirkende kraft. Set i bakspejlet kan man altid være klog og se, hvornår man skulle have ophørt med virksomheden, men afgørende må være, hvordan situationen så ud, dengang man stod i situationen. Var der tilstrækkelig intensitet og seriøsitet dengang? Var det rimeligt at forvente, at virksomheden ville give overskud, og at det derfor var rimeligt at belaste virksomheden med udgifter, og var det rimeligt at fratrække disse? Det mener klageren var tilfældet.

Klageren bemærker, at hun på grund af skattesagen har besluttet at afmelde sin virksomhed med virkning fra 29. september 2013. Hun har fortsat sin hjemmeside og markedsfører fortsat sine aktiviteter, men hun udtager først CVR nummer, når hun næste gang får lønnet job - stort som lille.

SKAT skriver i sit brev af 17. juli 2013 side 4, at det accepteres, at en virksomhed i opstartsfasen har underskud, men normalt vil man lukke virksomheden inden for en kort årrække, hvis man konstaterer, at den ikke er rentabel. Klageren oplyser, at forløbet af sin virksomhed har været anderledes end mange andre virksomheders. Virksomheden startede med stor indtægt, men på grund af karakteren af de opgaver virksomheden beskæftigede sig med, var det ikke en virksomhed med stabile eller forudsigelige Indtægter. Der er langt imellem “snapsene”, men når de er der, er der en god indtægt.

Virksomheden startede i året 2007, og virksomhedens samlede indtjening / overskud i hele levetiden har således været et samlet overskud 280.098 kr., som der er betalt skat af og virksomhedens indtjening er baseret på få kunder og enkeltstående store aftaler.

Klageren oplyser, at det er korrekt, at hun i årene 2009 til 2012 har haft tab i sin virksomhed, men en stor del af forklaringen er, at klageren ikke har fået betaling for udført arbejde. Det var aftalt, at agenturaftalen med [virksomhed5] skulle udvides. Klageren havde derfor en klar forventning om en større indtægt i 2010 og fremover, hvilket desværre ikke skete, og som hun først i 2012 erkendte ikke ville ske. Klageren har udført arbejde for [virksomhed5] både i 2010 og 2011, uden at det dog er faktureret. Det skyldes, at der skete omstrukturering i [virksomhed5], og administrerende direktør, som klageren har indgået aftalen med, blev afløst af engelsk chef, som ikke anerkendte aftalen. Klageren besluttede, at det ikke var økonomisk forsvarligt at gå rettens vej for at få inddraget sit honorar, eller få aftalens vilkår opfyldt, og klageren har derfor fra dette firma ikke fået den indtægt som hun burde.

Ovenstående viser, at arbejdsindsatsen er blevet honoreret rimeligt, når der har været arbejde.

Klageren er altså ikke enig med SKAT i, at der ikke har været rimelig honorering af arbejdsindsatsen, og klageren mener, at det i hvert fald i årene 2009, 2010 og 2011 var rimeligt at antage, at der igen ville komme fornuftige indtægter. Der var intet der i året 2009 indikerede, at virksomheden ikke igen ville komme til at tjene penge.

SKAT påstår, at virksomheden ikke ses at have den fornødne intensitet og seriøsitet. Dette begrundes med den lave arbejdsindsats samt omsætningsniveauet.

Klageren mener, det er en fejl, at SKAT sammenkæder arbejdsindsats og indtjening. Det er korrekt, at indtjeningen igennem de seneste år har været meget lille, men det betyder ikke, at der ikke er arbejdet. Klageren kan ikke længere af konkurrencemæssige grunde udføre konsulentarbejde for forsikringsselskaber samtidig med sin ansættelse i [virksomhed7].

Klageren har dog 2 andre “ben” i sin virksomhed, og hun har skullet dreje aktiviteten i retning væk fra konsulentarbejde og hen imod strategi facilitering og mediation. Her skal investeres i form af kendskab til klageren aktivitet og også værdien af mediation. Der er derfor her tale om langt sejt træk - investering i fremtidig indtjening. Det har klageren gjort i form af markedsføring, hvor muligt. Klageren har i sit nuværende job stor kontakt til potentielle kunder - specielt som mediator. Hun har f.eks. arrangeret temadag om mediation på forsikringsakademiet. Klageren bemærker, at strategiarbejde udmærket kan kombineres med sit arbejde i [virksomhed7], da kunderne ofte ønsker strategimøderne henlagt til weekend, og med hensyn til mediation er planen at tage fri fra [virksomhed7], når selve mediationen skal foregå. Der er således ingen problemer med at kombinere arbejdet for [virksomhed7] og egen virksomhed.

SKAT påstår videre, at klagerens virksomhed ikke har været seriøs, da hun ikke har udarbejdet budget.

Klageren mener at et budget er mange ting. Det er korrekt, at der ikke var udarbejdet et egentligt budget, men klageren har dog hele tiden være opmærksom på, om det nu kunne betale sig at beholde virksomheden, hvilket har været hendes vurdering, eftersom hun ikke har haft de store udgifter. Klagerens største udgifter har været gratis, da hendes største investering har været markedsføring i form af gratis arbejdskraft. Som det fremgår af indtjeningsoversigten, er det også svært - eller umuligt - at udarbejde budget for indtjening. Strategi facilitering og mediation drejer sig om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og med en kunde, som erkender man har behovet. Det er ikke til at vurdere, før der er et stabilt kundeunderlag, hvilket tager år at opbygge.

Klageren er således uenig med SKAT i deres vurdering - ikke de faktiske tal. Klageren vedlægger et regnskab for 2008 som dokumenterer indtægt og overskud for årene 2007 og 2008.

Klageren håber, at man kan være enig med hende i, at et skattefradrag skal vurderes ud fra betragtninger, som det så ud, da du stod i situationen og ikke efterrationalisering, som jo ville betyde underkendelse af rigtig mange virksomheder i disse sidste års krisetider. Klageren håber også, at man kan være enig i, at hendes virksomhed var erhvervsmæssig, også i skattemæssig betydning, så omkostningerne var fradragsberettigede også i årene 2010 til 2012.

...

Klageren har den 25. september 2014 meddelt, at hun ikke har kommentarer til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, men at hun har nogle supplerende bemærkninger.

Klageren finder, at de supplerende bemærkninger viser det reeelle billede, og at hun arbejder seriøst for at opbygge egen virksomhed som fremtidigt fundament, når ansættelsen i [virksomhed7] måtte ophøre.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Ved bedømmelsen af om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, indgår det med en betydelig vægt, om den kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste. Det fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999.863. og af Højesterets dom af 2. februar 2007 som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Klagerens omsætning faldt, da klageren i marts 2009 ophørte med at udføre konsulentarbejde for forsikringsselskaber, og herefter udelukkende arbejdede med strategi facilitering og mediation. Klagerens ansættelse ved [virksomhed7] udelukkede endvidere, at klageren fortsatte arbejdet hos den indtil da største kunde ([virksomhed3]).

Klageren har ikke haft nogen omsætning i virksomheden i indkomstårene 2010 og 2012, og alene en omsætning på 4.467 kr. i året 2011. Virksomheden har derfor haft et så beskedent omfang, at den ikke kan anses for erhvervsmæssig.

Landsskatteretten henviser i denne forbindelse til Østre Landsrets dom af 11. maj 2006, der er refereret i SKM2006.428.ØLR, hvor en skatteyder havde haft en omsætning på 10.893 kr. i det år og 16.887 kr. i det andet år. Virksomheden havde givet underskud og der var ikke udarbejdet budgetter. Retten fandt, at med henvisning til at butikken var af så underordnet omfang, at den ikke opfyldte kravene til økonomisk og driftsmæssigt intensitet, at den ikke kunne anses for erhvervsmæssigt drevet.

Klageren har endvidere ikke for nogen af indkomstårene 2010 – 2012 fremlagt budgetter til belysning af virksomhedens økonomiske situation og rentabilitet.

2 af Landsskatterettens retsmedlemmer herunder retsformanden finder ikke, at klageren har godtgjort, at der var et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden ville blive rentabel inden for en kortere årrække. Oplysningerne om, at klageren har arbejdet på at udvide kendskabet til mediation, og at klageren har haft konkrete kontakter til [virksomhed8]´s skadeafdeling og [virksomhed9] kan ikke føre til et andet resultat.

Virksomhedens fortsatte drift findes herefter efter omlægningen i marts 2009 for motiveret af andre hensyn end driftsøkonomiske.

1 retsmedlem finder, at man må vurdere de enkelte indkomstår hver for sig, således om man i de enkelte indkomstår med rette kunne betragte virksomheden som erhvervsmæssigt drevet. Restmedlemmet finder, at virksomheden har været erhvervsmæssigt drevet for indkomstårene 2010 og 2011.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og Landsskatteretten finder derfor ikke, at klageren har drevet en erhvervsmæssig virksomhed i årene 2010 – 2012.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.