Kendelse af 24-04-2014 - indlagt i TaxCons database den 17-05-2014

Faktiske oplysninger

Klageren driver konsulentvirksomheden ”[virksomhed1]”.

SKAT har den 16. oktober 2012 modtaget digital genoptagelsesanmodning fra klagerens revisor med anmodning om ændring af skattemæssige afskrivninger på driftsmidler og inventar for 2010 og 2011. Af henvendelsen fremgår:

”Jeg har i dag indtastet ændringer til årsopgørelser for 2010 og 2011. Ændringer omfatter foretagelse af skattemæssige afskrivninger på driftsmidler og inventar, jf. vedhæftede oversigt.

Der blev ikke dannet ny årsopgørelse for 2010, og det var ikke muligt at få ændret beskatning af opsparet overskud i 2011 fra kr. 242.420 til kr. 256.750, hvilket først kan ske når årsopgørelsen for 2010 er godkendt af Dem.

...”.

Anmodningen vedrører alene en ændring af afskrivning på klagerens personbil fra 0 kr. til 91.929 kr. i 2010 og fra 0 kr. til 68.947 kr. i 2011.

Ændringen har følgende skattemæssige virkninger:

Det fremgår af Orientering om seniornedslag, opgjort pr. 13. november 2012, at klagerens gennemsnitlige indkomst i 2005, 2006 og 2007, som er de år, hvor han fyldte 57 år, 58 år og 59 år, var på 888.004 kr.

SKAT har ikke givet tilladelse til genoptagelse.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anført, at klagerens anmodning om efterfølgende af- og nedskrivninger er indgivet den 16. oktober 2012.

Efter afskrivningslovens § 52, stk. 1, kan en selvangivet afskrivningssats ændres, når meddelelse herom er indgivet til SKAT senest 3 måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen, jf. lovens § 52, stk. 1.

Fristen for ændring af af- og nedskrivning for 2010 og 2011 udløb henholdsvis 1. oktober 2011 og 1. oktober 2012.

Ændring af den selvangivne afskrivningssats efter udløbet af fristen i stk. 1 kræver tilladelse fra SKAT, jf. afskrivningslovens § 52, stk. 2.

Skatterådet har med hjemmel i afskrivningslovens § 52, stk. 2, 2. pkt., fastsat nærmere regler for, hvornår der efter udløbet af 3-måneders-fristen kan opnås tilladelse til efterfølgende af- og nedskrivninger, jf. bekendtgørelse nr. 1287 af 13. december 2005.

Bekendtgørelsens § 3 vedrører den situation, hvor ønsket om ændrede af- og nedskrivninger ikke skyldes SKATs ændring af skatteansættelsen. Det fremgår heraf, at ansøgning kan imødekommes, når der foreligger særlige omstændigheder.

Det er i klagen anført, at ønsket om at foretage skattemæssige afskrivninger på bilen er begrundet i, dels at bilen har tabt i værdi, dels at der ikke tidligere er foretaget skattemæssige afskrivninger på bilen.

Der er ikke angivet nogen begrundelse for, hvorfor ændringen af afskrivninger ikke er foretaget indenfor fristerne. At der ikke tidligere er afskrevet på bilen, og at de ønskede afskrivninger ikke overstiger bilens værditab, er ikke en sådan særlig omstændighed, at der kan bortses fra fristen i § 52, stk. 1, jf. stk. 2. Det samme gør sig gældende for det i bemærkningerne af 25. juni 2013 anførte om den globale krises betydning for bilens værdi.

Repræsentanten har til støtte for påstanden henvist til SKATs styresignal om efterfølgende ændring af af- og nedskrivninger m.v. ved seniornedslag, jf. SKM.2012.615.SKAT. Styresignalet er efterfølgende indarbejdet i Den Juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.C.2.4.1.8, jf. styresignalets pkt. 4.

Det følger heraf, at det anses for en særlig omstændighed i relation til § 3 i bekendtgørelse nr. 1287 af 13. december 2005, at en skattepligtig ved en fejl eller forglemmelse ikke har taget hensyn til indkomstgrænsen i § 2 i lov om skattenedslag for seniorer.

Klageren er ikke berettiget til seniornedslag, idet han i de år han fyldte 57 år, 58 år og 59 år (i 2005, 2006 og 2007) overskred den gennemsnitlige indkomstgrænse, jf. § 2 i lov om skattenedslag for seniorer. Dette fremgår af Orientering om seniornedslag, som findes i klagerens skattemappe.

De ønskede afskrivninger har således ingen indflydelse på klagerens mulighed for seniornedslag.

Et af SKAT udsendt styresignal kan ikke udstrækkes til at gælde andet end det konkrete område, hvorom det er udstedt. Det kan således ikke udledes af styresignalet, af der generelt er adgang til af- og nedskrivninger, hvor en skatteyder ved en forglemmelse eller af anden årsag først efter udløb af fristen i § 52, stk. 1, anmoder SKAT herom.

Skatteankenævnet stadfæster herefter SKATs afgørelse.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har påklaget SKATs afgørelse.

Repræsentanten har anført, at det er hans opfattelse, at der kan ske genoptagelse af 2010 og 2011, således at der kan foretages skattemæssige afskrivninger på personbilen.

Det fremsatte ønske om foretagelse af skattemæssige afskrivninger på personbilen er begrundet i to forhold:

1. Bilen har tabt så meget i værdi, som svarer til de ønskede afskrivninger.

2. Der er ikke tidligere foretaget afskrivninger i 2010 og 2011.

Endvidere har repræsentanten begrundet ønsket om efterfølgende afskrivninger med den globale krise, der har ført til værditab på bilen.

Det fremgår af § 3 i bekendtgørelse nr. 1287 af 13. december 2005, at ansøgning kan imødekommes, når den bliver indgivet senere end tre måneder, men senest tre år efter udløbet af det indkomstår, som den vedrører.

Det er repræsentantens opfattelse, at der er tale om særlige omstændigheder, når der ikke tidligere har været foretaget afskrivninger, og at disse ikke er højere, end hvad bilen reelt har tabt i værdi.

Der er henvist til SKM2012.615.SKAT af 5. november 2012, hvoraf fremgår, at det anses for en åbenlys fejl ved udfærdigelsen af selvangivelsen, at den skattepligtige ikke har tilpasset sine afskrivninger efter de faktiske forhold. Skatteministeriets opfattelse er, at der foreligger en særlig omstændighed, som begrunder, at en ansøgning om dette forhold bør imødekommes.

Repræsentanten har som begrundelse for at ændre afskrivninger anført, at den globale krise bl.a. har gjort, at indtjeningen, og dermed rådighedsbeløbet til forbrug, er faldet, hvilket især er gået ud over varige forbrugsgoder, som i dette tilfælde biler. Klagerens bil blev købt i april 2008, hvor krisen først lige var begyndt. Frem til slutningen af 2011 var klagerens bil stadig mere værd end kostprisen. Dette ændrede sig faktisk hurtigt, især da folk fik øjnene op for at se på samlede driftsomkostninger, og dermed de små biler.

Af skatteankenævnets sagsfremstilling fremgår, at nævnet anser styresignalet for kun at gælde for det konkrete område, som det er udstedt til.

Dette er repræsentanten helt klart uenig med skatteankenævnet i, da styresignalet jo ikke kun kan gælde for nogle, men skal, eller i det mindste bør, gælde for alle, ikke kun landmænd eller andre personer, som kan opnå seniornedslag.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af afskrivningslovens § 52, stk. 1, at en skattepligtig, der har afskrevet efter denne lov, kan ændre den selvangivne afskrivningssats, når meddelelse herom er indgivet til told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen. Af stk. 2 fremgår bl.a., at ændring af den selvangivne afskrivningssats efter udløbet af fristen i stk. 1 kræver tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

Af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1287 af 13. december 2005 om efterfølgende af- og nedskrivninger m.v. fremgår bl.a., at indgives en ansøgning senere end tre måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen, men senest tre år efter udløbet af det pågældende indkomstår, har den skattepligtige adgang til efterfølgende ændring af af- og nedskrivninger, når der foreligger særlige omstændigheder, eller når af- eller nedskrivningerne er foretaget uden at have skattemæssig effekt, ligesom den skattepligtige har adgang til efterfølgende at foretage bundne afskrivninger, herunder straksfradrag, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2, nedrivningsfradrag efter afskrivningslovens § 22 og afskrivninger på fast ejendom, hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, jf. afskrivningslovens § 25, stk. 3.

Retten finder, da klageren har anmodet om efterfølgende af- og nedskrivninger mere end tre måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen i de omhandlede indkomstår, at der skal foreligger særlige omstændigheder i medfør af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, såfremt anmodning om efterfølgende afskrivninger kan imødekommes.

Retten finder endvidere, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at anmodningen om efterfølgende afskrivninger kan imødekommes. Retten har lagt vægt på, at det forhold, at der ikke tidligere er foretaget afskrivninger på bilen, ikke kan karakteriseres som en særlig omstændighed. Heller ikke det over for skatteankenævnet anførte om værditab på bilen kan anses for en særlig omstændighed.

Retten bemærker, at SKATs styresignal af 5. november 2012 (SKM 2012.615.SKAT) om efterfølgende ændring af af- og nedskrivninger m.v. ved seniornedslag ikke finder anvendelse i klagerens tilfælde, idet han ikke er berettiget til seniornedslag.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.