Kendelse af 26-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 24-06-2016

Skatteankenævnet har anset klageren for fuld skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2006-2010.

Landsskatterettenfinder, at klageren i indkomstårene 2006 – 2010 er fuld skattepligtig til Danmark fra 1. september 2006 til 1. oktober 2007 i henhold til opholdsbestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og at han er fuld skattepligtig til Danmark fra 1. oktober 2007 i henhold til bopælsbestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten ændrer derfor Skatteankenævnets afgørelse i overensstemmelse hermed.

Faktiske oplysninger

Klageren er polsk statsborger. Han er i cpr-registret registreret som indrejst til Danmark fra Polen den 12. april 2013.

Klageren er pr. 12. april 2013 registreret med adressen [adresse1], [by1].

Klageren har siden 1. oktober 2007 (overtagelsesdato) været eneejer af ejendommen [adresse1], [by1]. Slutseddeldatoen er 10. september 2007.

Siden klagerens overtagelse af ejendommen [adresse1], [by1], pr. 1. oktober 2007 og indtil klagerens adresseregistrering pr. 12. april 2013 har der ikke ifølge folkeregisteret været tilmeldt andre personer på adressen.

Af BBR-oplysninger fremgår, at ejendommen er et fritliggende enfamilieshus med et samlet bygningsareal på 56 kvm. samt en tagetage på 30 kvm. Grundarealet udgør 1.341 kvm. Der er anført en byggesag med tilladelsesdato 23. marts 2009 vedrørende til-/ombygning.

Klageren er registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1] pr. 15. maj 2013.

Det er oplyst, at klageren pr. 1. oktober 2006 registrerede sin virksomhed [virksomhed2] for moms i Danmark. Virksomheden blev registreret som en udenlandsk virksomhed uden herboende repræsentant. Arbejdet påbegyndtes i Danmark 1. november 2006, og der arbejdes fortsat her. Virksomheden blev afmeldt såvel i Polen som i Danmark i august 2012, men virksomheden drives fortsat (nu uregistreret).

Det er oplyst, at klageren senest er antruffet ved SKATs kontrolaktion den 28. november 2012 sammen med [person2], som ifølge klageren har været ansat hos ham i 2 år. I sagen for 2006-2010 foreligger ingen oplysninger om ansatte.

Klageren har dokumenteret, at virksomheden er registreret i Polen, og at han betaler 5,5 % i skat der.

Klageren har ikke været i stand til at dokumentere eller sandsynliggøre eventuel bopæl og/eller ophold i Polen, hvorfor der fra SKATs side ikke har fundet en egentlig vurdering af dobbeltdomicil sted.

Klageren har fremlagt hjemstedserklæring, hvoraf fremgår, at han siden 1995 har haft bopæl på [adresse2] i [by2]. Der er modtaget dokumentation for lejemålets indgåelse i 1987. Ved klagerens skilsmisse den 19. august 1999 overtog klagerens tidligere hustru lejligheden, hvor hun fortsat bor.

Af CFR -1 blanket fremgår det, at klageren siden 1995 er anset for fuld skattepligtig til Polen.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for betaling af faktiske udgifter i Polen. Klagerens bankkonto indeholder ikke hævninger i denne henseende.

SKAT har oplyst, at der på klagerens bil er påført et reklameskilt med teksten: ” [virksomhed1], dansk firma – polsk kvalitet”.

[Skatteankenævnets] afgørelse

Af [Skatteankenævnets] afgørelse fremgår følgende:

”Skatteankenævnet stadfæster SKAT´s afgørelse, hvorefter klager er fuld skattepligtig til Danmark af virksomhedens overskud.

Overskuddets størrelse ses ikke påklaget og er derfor ikke behandlet af skatteankenævnet, ligesom en klage over momsbeløbet ikke kan behandles af skatteankenævnet. En klage herover skal behandles af Landsskatteretten.

Skatteankenævnets begrundelse.

Skatteankenævnet kan i det hele tilslutte sig SKATs opfattelse af, at klager er fuldt skattepligtig til Danmark som følge af opholdsbestemmelsen i Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 og fra 10. september 2007 (køb af ejendom) dog efter bopælsbestemmelsen i Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og Kildeskattelovens § 7.

Skatteankenævnet er enigt med SKAT i, at den fulde skattepligt ikke er afhængig af ophold i Danmark et vist antal dage.

Den fulde skattepligt indtræder når der er erhvervet bolig og der tages anden ophold end kortvarige ferieophold her. I klagers tilfælde er der taget erhvervsmæssigt ophold i Danmark.

Klager ses på ingen måde at have dokumenteret eller sandsynliggjort eventuel bopæls- og/eller leveomkostninger i Polen. Ejendommen, hvor klager står tilmeldt, er efter det oplyste, ved skilsmissen overdraget til ægtefællen og det er hende, der bor der og betaler samtlige omkostninger. Kvitteringer for betaling af leje er alene tilsendt klager, idet det fortsat er ham der fremgår af lejekontrakten.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren ikke er skattepligtig til Danmark af oppebårne indtægter i indkomstårene 2006-2013.

Der er til støtte herfor anført:

”Der gøres som for Skatteankenævnet gældende, at klageren har drevet registreret erhvervsvirksomhed i Polen siden den 8. november 2002. Firmaet har hele tiden har haft hjemsted i Polen. I årende 2006 til 2010 har firmaet i forbindelse med sin erhvervsvirksomhed udført byggearbejde for danske kunder.

Han har i forbindelse hermed alene lejlighedsvist været i Danmark.

Klager har således ikke haft hverken fast forretningssted eller fast ophold i Danmark på en periode på 180 dage i de pågældende indkomstskatteår.

Klager er polsk statsborger, og har alle sine private og økonomiske livsinteresser centreret i og omkring Polen.

Endvidere gøres der gældende at klager har opfyldt alle skattemæssige forpligtelser i henseende til betaling af skat i Polen, hvor han har lagt 5,5 % skat af indkomst.

Samlet gøres det således gældende, at klager ikke opfylder betingelserne for, at blive gjort indkomstskattepligtig for indkomstårene 2006 -2013 i Danmark.

Subsidiært gøres der gældende, at der ikke i forbindelse med Skat´s skatteansættelser har været taget højde for, at der i relation til klagers arbejde har været afholdt en lang række driftsudgifter, der efter fast praksis naturligvis skal fratrækkes i den bruttoindkomst, der har været i de pågældende indkomst skatteår.”

Klagerens repræsentant har yderligere bemærket:

”Det bemærkes og gøres gældende til støtte for den nedlagte klage, at klager har drevet registreret virksomhed i Polen siden 8. november 2002. Firmaet har konsekvent gennem hele sin levetid haft hjemsted i Polen og i årerne 2006 til 2010 har firmaet i forbindelse med sin erhvervsvirksomhed udført begrænset byggeopgaver for danske kunder.

Klager er bestemt ikke enig i, at han skal pålægges dansk skat, idet der under henvisning til artikel 3 i Polsk lov om indkomstskat for personer fremgår, at han er fastboende i Polen, ligesom det gøres gældende, at han – der er polsk statsborger – har fast bopælsadresse i Polen, der tillige er center for alle hans private og økonomiske livsinteresser.

Det gøres således gældende, at klager opfylder alle de pligter, han er pålagt i medfør af polsk skattelovgivning, og han har i den forbindelse desuden indleveret selvangivelse og afregnet skat i overensstemmelse med de indkomster, han har opnået i Danmark i Polen.

Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten imellem Danmark og Polen gøres det gældende, at Polen må anses for at være korrekt skattemyndighed henset til, at hans stærkeste personlige og økonomiske forbindelse er i og omkring Polen.

Subsidiært gøres det gældende, at såfremt der pålægges fuld skattepligt eller begrænset skattepligt af klager i Danmark, er klager berettiget til at fratrække den skat, han har erlagt i Polen.

Klager er i færd med at få undersøgt dette forhold nærmere.

Videre gøres det gældende, at klager er berettiget til at få fratrukket de dokumenterede driftsudgifter han har haft i henseende til hans oppebæring af indtægt i Danmark, hvilken information ligeledes er under fremskaffelse.

Sagen begæres derfor ved ovenstående argumentation og med ovenstående anbringender udsat med henblik på klagers fremskaffelse af dokumentation for erlagt skat i de berørte indkomstskatteår i Polen og videre med henblik på fremskaffelse af dokumentation for afholdte driftsudgifter.”

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligt

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, først, når den pågældende tager ophold her i landet. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende anses ikke for ophold i Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 2. pkt.

Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for “kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende”. Se skd. 1972.21.139.

Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre der udføres erhvervsmæssige aktiviteter her i landet.

Personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende, har pligt til at svare indkomstskat til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

For de i § 1, nr. 2, nævnte personer indtræder skattepligten fra begyndelsen af det ophold her i landet, der begrunder skattepligten. Det fremgår af kildeskattelovens § 8, stk. 1.

Uanset at klageren i februar 2006 ifølge det oplyste har udøvet erhvervsvirksomhed i Danmark i 11 dage, er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren først fra 1. september 2006 og indtil den 1. oktober 2007 må anses for fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til opholdsbestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Der er lagt vægt på, at klageren fra september 2006 kontinuerligt har opholdt sig i Danmark i sammenhængende perioder af 6 måneder, at klageren under opholdene har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet, og at klagerens ophold i Polen i perioden har karakter af ferie eller lignende.

Klageren anses for fuldt skattepligtig til Danmark fra den 1. oktober 2007 som følge af overtagelse af fast ejendom i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1. Det bemærkes herved, at klageren i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen havde ophold her i landet, og at klageren under ophold i Danmark har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet.

Af CFR -1 blanket fremgår det, at klageren siden 1995 er anset for fuldt skattepligtig til Polen.

I tilfælde af dobbeltdomicil må det afgøres af dobbeltdomicilklausulen i de af Danmark indgåede bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster, om det er Danmark eller det andet land, der skal have beskatningsretten som domicilland.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, at i tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter:

a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;

d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klagerens skattemæssige hjemsted fra den 1. september 2006 til den 1. oktober 2007 er Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b, og at klagerens skattemæssige hjemsted fra den 1. oktober 2007 er Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a.

Der er lagt vægt på, at klagerens tidligere ægtefælle i forbindelse med skilsmissen i 1999 overtog det polske lejemål, at klageren ikke har dokumenteret fast bolig til rådighed i Polen, og at klageren sædvanligvis må anses for at have opholdt sig i Danmark.

Der er endvidere lagt vægt på, at klageren fra den 1. oktober 2007 har haft fast bolig til rådighed i Danmark, at han har udøvet sin erhvervsvirksomhed i Danmark, og at Danmark derfor må anses for midtpunktet for hans livsinteresser.

Af artikel 7, stk. 1, 1. pkt., i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen fremgår det, at fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat, kun kan beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren har drevet erhvervsmæssig virksomhed i Danmark, uanset polsk virksomhedsregistrering og betaling af polsk skat. Der er i denne forbindelse henset til, at der ikke er dokumenteret et fast driftssted i Polen, samt at klageren ikke har dokumenteret arbejdsophold i Polen.

Det er herefter kun Danmark, som kan beskatte klagerens oppebårne indkomst hidrørende fra Danmark, jf. artikel 7, stk. 1, 1. pkt., i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen.

Der er således ikke grundlag for reduktion af den danske skat med den polske skat, hvorfor anmodning om refusion af betalt polsk skat skal rettes til de polske myndigheder.

Fradrag for driftsomkostninger

Klageren har anmodet om fradrag for driftsudgifter i forbindelse med SKATs opgørelse af virksomhedsoverskuddet.

Idet Skatteankenævnet ikke har truffet afgørelse om virksomhedens overskud, har Landsskatteretten ikke kompetence til at klagebehandle dette punkt.

Anmodning om fradrag for driftsudgifter skal derfor rettes til SKAT.