Kendelse af 05-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2017

Faktiske oplysninger

SKAT modtog den 21. juni 2012 en anmeldelse om, at klageren blev noteret af arbejdstilsynet i en kontrol på taget af det gamle [virksomhed1] på [adresse1] i [by1], som han var ved at nedrive.

Klageren var iført tøj fra [virksomhed2] ([virksomhed2]) i [by1] og havde også en bil herfra.

Ved en efterfølgende afhøring hos politiet oplyste klageren, at han var underleverandør til [virksomhed2], og havde været det gennem ca. 15 år. Klageren oplyste endvidere, at han fremsender fakturaer på arbejderne til [virksomhed2].

Klageren har efter det oplyste ikke været registreret med skattepligtige arbejdsindtægter siden 1997, og hans tidligere virksomhed blev afmeldt registreringen pr. 1. januar 1999.

I forbindelse med, at klageren blev underrettet om den modtagne anmeldelse til SKAT, oplyste han, at han siden 1997 har levet af de penge, han tjente ved salg af sit landbrug. Han oplyste endvidere, at der ikke har været bilag, kassebøger, momsregnskaber, eller årsopgørelser siden 1997.

Klageren oplyste, at han ikke var underentreprenør til [virksomhed2], men at det er korrekt, at han i foråret 1998, i foråret 2001, og igen de seneste år har lavet nogle små nedbrydningsopgaver primært for at få tømmer/træ til brænde til eget brug fra firmaets renoveringsprojekter. Klageren har til SKAT oplyst, at han ikke har fremsendt regninger til [virksomhed2] eller andre, hverken i 15, 10 eller 5 år.

Af de indsendte kontoudtog fra [finans1] A/S for perioden 28. december 2007 til 31. maj 2012 fremgår det, at de eneste indsættelser, der er på disse kontoudtog, er lidt kørselsgodtgørelse fra [regionen], samt nogle mindre beløb fra [virksomhed3] LC A/S, som bl.a. opkøber pap og paller.

Med henvisning til skattekontrollovens § 8 C har SKAT herefter indhentet oplysninger om klagerens omsætning med [virksomhed2] A/S i 2009, 2010, 2011 og frem til august måned 2012. Der er efterfølgende modtaget kopi af to regninger fra en regningsblok. Regningerne er ikke fortløbende nummereret, men vedrører følgende:

Nr. 11462 udstedt den 8. november 2010

A-conto if. Opgørelse 240.000 kr. + moms 60.000 kr. i alt 300.000 kr.

Nr. 11467 udstedt den 24. maj 2012

A-conto if. Opgørelse 240.000 kr. + moms 60.000 kr. i alt 300.000 kr.

Begge regninger er påført SE nr. [...1] og underskrevet ”[klagerens navn]”. SE nr. [...1] er det nr., som klageren havde registeret en momspligtig virksomhed med indtil den 1. januar 1999.

I forbindelse med, at [virksomhed4]s økonomidirektør [person1] indsendte opgørelserne, som de to regninger henviser til, skrev han, at det er [virksomhed2]’ interne oversigt over klagerens månedlige timer, og at afregningen sker, når klageren ved fremsendelse af regning fremsætter ønsker herom.

De to opgørelser viser følgende: Vedr. regning nr. 11462

Forbrugte timer

Den 09-11-2010 er der afregnet 240.000,- kr. + moms 60.000 kr., i alt 300.000 kr.

Vedr. regning nr. 11467

Forbrugte timer

Den 24-05-2012 er der afregnet 240.000 kr. + moms 60.000 kr., i alt 300.000 kr.

Den 7. september 2010 modtog SKAT fra politiet oplysninger om, at klageren den 5. juni 2012 har ønsket at hæve 100.000 kr. kontant i Pengene kommer fra en check udstedt til klageren den 24. maj 2012 af [virksomhed5] på 300.000 kr. [virksomhed5] A/S som er udsteder af checken, er en del af [virksomhed4].

Den 24. maj 2012 har klageren købt en Audi A4 2,0 TDI for 100.000 kr. hos [virksomhed6] ApS. Betalingen for bilen er modregnet i den nævnte check, der er indløst den 25. maj 2012 i [finans2]. SKAT har modtaget kopi af checken og salgsslutsedlen.

På baggrund af oplysningerne om klagerens arbejde har SKAT forhøjet hans indkomst, hvilket skatteankenævnet har stadfæstet.

Den manglende selvangivne indkomst på 2 x 240.000 kr., i alt 480.000 kr. (600.000 kr. inkl. Moms) har SKAT fordelt på 3 indkomstår ud fra timeantallet på de månedlige opgørelser således:

Beregningen er foretaget på baggrund de enkelte regningsnumre således:

Eksempelvis ser regnestykket for indkomståret 2009 således ud: 240.000 kr./1.600 timer * 365 timer, i alt 54.750 kr. Den samlede fordeling er sammensat således:

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse, hvorved klagerens indkomst blev forhøjet med 54.750 kr. i indkomståret 2009, 217.698 kr. i indkomståret 2010 og 207.552 kr. i indkomståret 2011.

Skatteankenævnet har begrundet ændringerne således:

”Skatteankenævnet er enigt med Skat i, at der skal ske beskatning af udeholdte indtægter jf. de foreliggende fakturaer. Beskatning sker i henhold til statsskattelovens § 4. Der henvises til praksis ved byrets dom gengivet i SKM2012.314.BR, hvor sagsøgeren blev anset for skattepligtig af indtægter, idet han ikke var fremkommet med en troværdig forklaring på, hvorfor han ikke skulle beskattes af de erhvervede indkomster. Han havde optrådt som leverandør og afregningsbilagene var udstedt til ham i hans navn og med angivelse af hans private adresse.

Fakturaerne var betalt til sagsøgeren ved checks udstedt til ham.

Overskud af virksomhed beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3.

Klager henviser til, at der skal godkendes fradrag for underskud af virksomhed og afskrivning fra perioden før 2007. Der foreligger ingen dokumentation for hvilke underskud og afskrivninger, der er tale om og der ses ikke at være fremførte underskud til modregning. På det foreliggende grundlag nægtes fradrag. I henhold til statsskattelovens § 6 a kan der godkendes fradrag for driftsomkostninger, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Da klager ikke har fremlagt dokumentation for udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan der ikke godkendes fradrag.

På det foreliggende grundlag stadfæster ankenævnet Skats afgørelse, hvor indkomsten for 2009 er forhøjet med kr. 54.750, indkomsten for 2010 er forhøjet med kr. 217.698 og indkomsten for 2011 er forhøjet med kr. 207.552.

Klagers indsigelse har ikke ændret ankenævnets opfattelse af, at der skal ske beskatning af udeholdte indtægter jf. de foreliggende fakturaer i henhold til statsskattelovens § 4. Klager har fortsat ikke fremlagt dokumentation for udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, hvorfor ankenævnet fastholder, at der ikke kan godkendes fradrag, jf. statsskattelovens § 6 a.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelserne skal bortfalde, subsidiært at der skal indrømmes fradrag for driftsudgifter med ca. 280.000 kr.

Han har blandt andet anført følgende:

”I. Jeg får intet svar på pkt. 1- Skat [by2] oplyser på møde 2.1.2013, at alt hvad der hedder fradrag (udgifter, renter osv.) fra før 31.12.2002 ved ny lov efterfølgende ikke er fradragsberettiget medens beløb tjent i samme periode er skattepligtige. Ligeledes ved senere lov skulle fradrag i perioden 1.1.2003 til 31.12.2007 heller ikke kunne udnyttes. Det kan ikke være rimeligt – samme grundlag må gælde begge veje...

Klageren har herudover anført, at SKATs holdning ikke er uddybet og ikke kan accepteres. Ligeledes ankenævnets manglende forståelse af sagen, uddybning og begrundelse.

De årlige manglende fradrag kan opgøres således: 01/01-1998 til 31/12-2013 = 16 år x årligt personfradrag + 16 år x de årlige fradrag = ?

Afgørelsen må udlægges, som at man som skatteyder har ubegrænsede pligter, men begrænsede rettigheder.

Vedrørende tvangsauktionssalg af virksomheden gennem 22 år kan ny ejer nægte overtagelse af forpligtelser. Trods alle aftaler om det modsatte konfiskerede SKAT i 2002 (lige før 5 års forældelsesfristen) det opgjorte beløb, som lyder på ca. 280.000 kr.

Tvangsauktion over virksomhed ejet (75-97) udløst af myndighedsoverformyndere – først levnedsmiddelmyndighederne – mærkekontrol – EU kontrol – kredsdyrlægekontrol – politikontrol – div. Dyreværnskontrol – tvangsauktion – ny ejer overtager ejendommen til spotpris.

Ny ejer/skattemyndighederne vurderer, at maskiner – avl – besætning pludselig repræsenterer en kæmpeværdi, mens 140 tønder land med vandingsanlæg + mere end 3.000 kvm. Næsten nye driftsbygninger + medfølgende mælkekvote + godt stuehus reduceres til noget nærmest værdiløst medfølgende, hvilket giver en kæmpefordel skattemæssigt for den nye ejer og det modsatte for klageren.

Den nye ejer sælger senere med en fortjeneste på mellem 1.500.000 kr. og 2.000.000 kr. Penge, som er skattefri, dels ved procenttillæg, dels ved genanbringelse.

Diverse myndigheder, som var grunden til tvangsauktionen, fortsatte sagen i årene 1997-1998-1999-2000, som endte med retssag med dom i 2001, hvor systemet opgjorde og konfiskerede et beløb på ca. 480.000 kr. + moms fra klageren.

Hvis klageren var gået på efterløn pr. 29/9-2001, dvs. 5 år x ca. 200.000 kr., ville det have kostet statskassen ca. 1.000.000 kr.

Eller have udnyttet muligheden for at hæve ikke udnyttet efterlønsgodtgørelse ved 65 år, ca. 150.000 kr. skattefrit fra statskassen + i job godtgørelsen 60-65 år svarende til 5 x ca. 20.000 kr. = ca. 100.000 kr. skattefrit fra statskassen. For ikke at nævne førtidspension – det er jo også en ret, som man har.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig.

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1, at enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905H.

Indkomsten er forhøjet som følge af konkrete beløb opgjort på baggrund af regninger udskrevet af klageren til [virksomhed2]. Beløbene anses for at være yderligere skattepligtig indkomst for klageren. Derfor er det med rette, at det af SKAT har forhøjet klagerens indkomst. Det af SKAT foretagne skøn, der er stadfæstet af skatteankenævnet, må endvidere anses for retvisende.

Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort udgifter vedrørende arbejdet foretaget for [virksomhed2], som ifølge regningerne vedrører ”diverse forefalden arbejde”, og klageren er derfor med rette ikke indrømmet fradrag ved opgørelsen af indkomstforhøjelsen. Fakturanumrene fra regningsblokken er ikke fortløbende nummereret, hvilket ligeledes indikerer, at der er udskrevet yderligere regninger.

På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten afgørelsen.