Kendelse af 03-06-2015 - indlagt i TaxCons database den 08-08-2015

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS.

Ifølge sin direktør-ansættelseskontrakt pr. 1. maj 2006 har klageren haft firmabil stillet til rådighed.Pr. 22. maj 2006 har [virksomhed1] ApS leaset en Jaguar S-type 2,7, hvis beskatningsgrundlag er 752.583 kr.

Klageren har for 2007 og 2008 selvangivet værdi af fri bil med 50.998 kr. Det foreligger oplyst, at værdien er beregnet med udgangspunkt i beskatningsgrundlaget vedrørende den bil klageren havde til rådighed før 22. maj 2006.

SKAT har truffet afgørelse 24. april 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har ansat værdi af fri bil således for 2007 og 2008:

Indkomståret 2007:

25 % af 300.000 kr. 75.000 kr.

20 % af 452.583 kr. (752.583 —300.000) 90.516 kr.

Ialt 165.516kr.

Selvangivet 50.998 kr.

114.518 kr.

Begrundelse:

”SKAT finder, at sagen er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, idet der er tale om en ændring vedrørende en kontrolleret transaktion mellem hovedanpartshaver og selskab.

Revisor har endvidere gjort indsigelse over de påtænkte indkomstkorrektioner for indkomstårene 2007 og 2008, idet revisor finder, at forholdet er omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og dermed er indkomstkorrektionerne ugyldige for indkomstårene 2007 og 2008.

SKAT finder dog fortsat, at der er tale om en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B, og som følge af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, så udløber fristerne først i det sjette år efter indkomstårets udløb, og dermed er indkomstkorrektionerne ikke ugyldige som følge af forældelse.

SKAT skal i den forbindelse henvise til SKM2012.92.HR og SKM2012.221.HR, hvor Højesteret har tiltrådt, at 6 års-fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende de pågældende skattepligtiges kontrollerede transaktioner.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at afgørelsen er ugyldig, da der ikke er tale om en kontrolleret transaktion, hvorfor ansættelsen er foretaget efter udløbet af den ordinære ligningsfrist.

Repræsentanten har til støtte for dette fremført:

”Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, at den ordinære 4-årige forældelsesfrist i

§ 26, stk. 1, er forlænget til seks år “for skattepligtige omfattet af. 3 B i skattekontrolloven eller

§ 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner”.

Det gøres gældende, at beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, ikke kan henføres til undtagelsesbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, om en forlænget ansættelsesfrist.

Det gøres i denne forbindelse gældende, at bestemmelsen efter sin ordlyd - og baggrund - alene omfatter “kontrollerede transaktioner” og transaktioner mellem selskab og hovedaktionær.

Det må i nærværende sag, hvor ansættelsesændringerne alene grunder sig på, at værdi af fri bil er opgjort forkert og derfor i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, er anset for skattepligtig af værdien af fri bil efter korrekt grundlag, lægges til grund, at ansættelsesændringen ikke vedrører en kontrolleret transaktion.

Det fremgik således af motiverne til bestemmelsen (L 84 1997-98)

Ved lovforslaget forlænges fristen for skattemyndighedernes korrektioner vedrørende de kontrollerede transaktioner med to år. Dette skyldes transfer pricing sager ofte er særdeles komplicerede, tidskrævende og forudsætter udveksling af udlandet samt at skattemyndighederne skal indhente en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning.

SKATs ansættelse er foretaget med henvisning til personalegodebestemmeisen i ligningslovens § 16, stk. 4 og ikke udbyttebestemmelsen i lovens § 16 A.”

Repræsentanten har efterfølgende i forbindelse med kontormøde supplerende anført:

”Det følger at SFL § 26, stk. 5, at den ordinære 4-årige genoptagelsesfrist i SFL § 26, stk. 1, er forlænget til 6 år “for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven eller § 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.”

Det gøres gældende, at beskatning at fri bil i nærværende sag ikke er omfattet af den forlængede genoptagelsesfrist i SFL § 26, stk. 5.

Der skal herved overordnet henses til, at der ikke foreligger en “kontrolleret transaktion”

at nærværende sag ikke er identisk med faktum i Højesterets dom gengivet i SKM 2014.504, idet der i denne sag slet ikke var blevet indberettet værdi af fri bil.

Ad “kontrolleret transaktion”

Det forhold, at [person1] har fået stillet en firmabil til rådighed af [virksomhed1] ApS har ikke karakter af en kontrollet transaktion omfattet af SKL § 3 B, idet denne firmabil uomtvistet er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, jf. vilkårene i den som bilag tidligere fremlagte direktørkontrakt for [person1].

Herved adskiller nærværende sag sig væsentligt fra Højesterets dom gengivet i SKM 2014.504, idet den frie bil i denne sag ikke var stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold med kontraktsbestemt firmabil. Der var i højesteretssagen således ikke mellem parterne udarbejdet direktørkontrakt med angivelse af direktørens ret til firmabil.

Ad “ikke identisk med Højesterets dom i SKM 2014.504”

Højesterets dom gengivet i SKM 2014.504 er på mange afgørende punkter forskellig for faktum i nærværende sag. Forskelle i faktum, som reelt bevirker, at Højesterets dom ikke kan lægges til grund som “facitliste” for nærværende sag.

Konkret var der i sagen for Højesteret tale om en fri bil, som ikke formelt var stillet til rådighed for hovedaktionæren (ingen direktørkontrakt med angivelse at fri bil), ligesom at hovedaktionæren / selskabet ikke havde indberettet værdi af fri bil på noget tidspunkt.

Faktum i nærværende sag er derimod, at [person1] formelt har haft fri bil stillet til rådighed, og til enhver tid har indberettet værdi af fri bil, men blot har glemt at genberegne beskatningen i forbindelse med bilskiftet i 2006.

Der er således i det hele tale om et væsensforskelligt faktum, som i nærværende sag er klart mindre dadelværdigt end i Højesterets dom.

Afsluttende bemærkninger ad de subjektive forhold

Det er uomtvistet i denne sag, at [person1] / [virksomhed1] ApS i samtlige de omhandlede indkomstår har indberettet værdi at fri bil, men at denne værdi efter bilskiftet i 2006 ikke er blevet beregnet korrekt.

Denne manglende opdatering at beregningsgrundlaget i forbindelse med bilskiftet skyldes ene og alene manglende omtanke fra [person1]s / [virksomhed1] ApS’ side, og har på intet tidspunkt været udtryk for en bevidst handling fra [person1]s / [virksomhed1] ApS’ side.

Der er således i det hele tale om en “hændelig fejl”, som ikke kan anses som en klart bebrejdelsesværdig afvigelse fra normen.”

Repræsentanten har desuden supplerende fremført:

”På side 3 skal gengivelsen i afsnittet “Afsluttende bemærkninger ad de subjektive” - for god ordens skyld - formuleres som følger:

“Det er uomtvistet i denne sag, at der for [person1]/[...] ApS i samtlige de omhandlede indkomstår har været indberettet værdi at fri bil, men at denne værdi efter bilskiftet i 2006 ikke er blevet beregnet korrekt.

Denne manglende opdatering af beregningsgrundlaget i forbindelse med bilskiftet skyldes ene og alene manglende omtanke og kommunikation mellem revisor og [person1]s / [virksomhed1] ApS’, og har på intet tidspunkt været udtryk for en bevidst handling fra [person1]s / [virksomhed1] ApS’ side.

Der er således i det hele tale om en “hændelig fejl’ som ikke kan anses som en klart bebrejdelsesværdig afvigelse fra formen.”

Herudover finder vi grund til at præcisere følgende forhold:

• Der er gennem alle årene fra [virksomhed1] ApS’ side foretaget den lovpligtige indberetning af værdi af fri bil

• Værdien af fri bil blev indberettet af [virksomhed1] ApS på [person1] som ansat direktør i dette selskab

• [person1] har som ansat direktør i [virksomhed1] ApS ikke været opmærksom på, at [virksomhed1] ApS ikke har opdateret beregningsgrundlaget i forbindelse med bilskiftet i 2006.

• Den manglende opdatering af beregningsgrundlaget i forbindelse med bilskiftet i 2006 skyldes alene en ikke bebrejdelsesværdig manglende omtanke og manglende kommunikation herom mellem [virksomhed1] ApS og selskabets revisor”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3B i skattekontrolloven.

Højesteret har i afgørelsen SKM2014.504, der kan findes på www.skat.dk, fastslået, at bestemmelsen gælder både i relation til forhold, der er knyttet til relationen hovedanpartshaver/selskabsforhold og relationen direktør/arbejdsgiverforhold.

Klageren er hovedanpartshaver og direktør i selskabet [virksomhed1] ApS og har som led i jobbet som direktør bil stillet til rådighed.

Det forhold, at klageren har selvangivet værdi af fri bil med udgangspunkt i beskatningsgrundlaget for den bil han tidligere havde til rådighed ændrer ikke ved, at der er tale om en kontrolleret transaktion. Herved bemærkes, at beskatningsgrundlaget for den nye bil er betydeligt højere og bilen er i øvrigt leaset i forlængelse af indgåelse af ny direktørkontrakt.

Landsskatteretten stadfæster således afgørelsen.