Kendelse af 03-08-2016 - indlagt i TaxCons database den 06-09-2016

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, som er stiftet den 26. juni 2006 med en anpartskapital på 125.000 kr. ved overtagelse af klagerens personlige virksomhed.

Selskabet er momsregistreret fra den 26-06-2006 og registreret som arbejdsgiver med heraf følgende A-skatteregistrering m.v. fra den 01-08-2006.

[politiet] foretog ransagning hos selskabet den 6. november 2011.

SKAT har efter det oplyste modtaget følgende fra [politiet]:

Selskabets elektroniske kørselssystem har efter det oplyste været styrende for dets ordremodtagelse samt kontakten ud til den enkelte chauffør. SKAT har konverteret kørselssystemets data for perioden 11-12-2009 – 06-10-2011 til Excel regneark således, at SKAT har kunnet udarbejde analyser m.v.

Ved et møde mellem SKAT og selskabet den 14-06-2013 blev det til SKAT oplyst, at det elektroniske kørselssystem ikke var integreret med selskabets bogholderi, men at faktureringen fandt sted ud fra manuelle kørselssedler. Efter modtagelse i bogholderiet af de manuelle dagssedler m.v. har bogholderen efter det oplyste foretaget fakturering over for kunden.

En almindelig kørsel i selskabets regnskab/bogføring indeholder efter det oplyste en faktura til selskabets kunde, manuel køreseddel og eventuel indvejningsseddel fra deponeringspladsen [by1].

Kørselssystemet ”FileMaker” er efter det oplyste opbygget således, at der er mulighed for at afkrydse i et felt benævnt ”Blå”. ”Blå” ture er efter det oplyste ofte kendetegnet ved, at der kun er foretaget enkelte eller meget få kørsler til kunden, og der er primært tale om private kunder.

SKAT har ændret selskabets skattepligtige indkomst på baggrund af selskabets ”blå ture” og slettede ture baseret på kørselssystemet, reduceret med lønudgift til direktøren. I forbindelse med de ”blå ture” er der i flere tilfælde modtaget kontant afregning fra kunderne.

Ifølge politiets afhøringer af 8 af selskabets ansatte har de alle oplyst, at ”blå ture” vedrører ture, hvor der er modtaget kontant betaling fra kunden. Herudover har 1 ansat anført, at ”blå ture” i et eller andet omfang var ”sort” omsætning i selskabet, mens 2 har oplyst, at de aldrig har hørt om ”blå ture”, selv om de ved afhøringerne er blevet foreholdt af politiet, at de ved telefonaflytninger har talt om disse ture med klageren, mens 2 personer slet ikke har omtalt ”blå ture” ved afhøringerne.

SKAT har ændret den skattepligtige indkomst for selskabet således:

År 2010

År 2011

SKAT har sammenfattende opgjort ændringerne for selskabet og klageren således:

SKAT har indrømmet fradrag for udgifter til løn i selskabet med 2.393.655 kr. i indkomståret 2010 og 839.862 kr. i indkomståret 2011. Beløbene er anset for udbetalt til klageren som yderligere løn.

Klageren er i en straffesag ved Retten i [by1], som har forbindelse med grundlaget i nærværende sag, dømt skyldig i at have foretaget ændringer i registreringer af indvejninger af affald, hvorved han har reduceret sit selskabs betaling til [virksomhed2] med 2.037.385 kr. Retten har fundet, at der foreligger det til domfældelse fornødne bevis for, at der er foretaget databedrageri i 215 tilfælde til et samlet beløb på 1.933.374 kr., og klageren er idømt fængsel i 1 år og 6 måneder for disse forhold.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens lønindkomst med 2.393.655 kr. i indkomståret 2010 og 839.862 kr. i indkomståret 2011.

På baggrund af [Politiets] afhøringer af selskabets chauffører, er det oplyst, at chaufførerne medtager kontanter fra kunderne og afleverer disse på kontoret.

SKAT har gennemgået selskabets kørselssystem, hvor det i ”noterne” blandt andet fremgår, at chaufføren skal medtage kontanter fra kunden.

Ved SKATs gennemgang er det konstateret, at der ikke findes faktureringer på alle kørsler, og det er ikke muligt at følge transaktionssporet.

Da der er afregnet kontant, anser SKAT kontanterne for at være tilgået klageren som selskabets eneste direktør som løn.

SKAT har opgjort den udeholdte omsætning ekskl. moms til følgende:

Ved opgørelsen er der taget udgangspunkt i den dokumenterede omsætning som fremgår af selskabets kørselssystem under feltet ”noter”, samt skønnet omsætning af ”blå ture” og slettede ture i selskabets kørselssystem. Dette er reduceret med lønudgifter. Selskabets fradragsberettigede yderligere lønudgifter og fradrag er herefter opgjort således:

År 2010:

År 2011:

A: Indtjening if. kørselssystemet

Af selskabets kørselssystem fremgår, at der er registreret i alt 1.428 ”blå ture”, som er fordelt på 1.017 kunde-ID numre.

I teksten i kolonne ”notes” i selskabets kørselssystem er der i flere tilfælde anført et afregningsbeløb med kunden, som dermed har afregnet kontant.

SKAT har gennemgået feltet ”notes” i de tilfælde hvor kørslen er markeret som ”Blå”. SKAT har konstateret, at der vedrørende 394 ture er modtaget 736.860 kr. fra selskabets kunder i perioden 01.01.2010 til 06.10.2011. SKAT har valgt ikke at medtage indkomståret 2009.

Eksempler på teksten fra kolonne ”notes”:

I 22 tilfælde er der fundet regningsblokke, hvorpå det beløb som er anført i ”notes” i kørselssystemet ligeledes fremgår. Ved ransagningen blev disse bilag fundet i plastik chartek for sig selv, og ikke sammen med det øvrige regnskabsmateriale.

Af [Politiets] afhøringsrapport af 30. oktober 2012 af [person8] fremgår blandt andet

”afhørte forklarede ”blå ture” var den ”sorte” indtjening i [virksomhed1]. Da afhørte startede i sin anden ansættelsesperiode blev han instrueret af [person9] om, at de ”blå ture” skulle skrives på en særskilt d.d. kvitteringsblok, hvis en kunde ønskede en kvittering for kørslen/leveringen. De normale ture blev skrevet på de almindelige kørselsrapporter med gennemslag og flere sider. De ”blå ture” skulle skrives på den særskilte d.d. kvitteringsblok som lå i hver lastbil. Det var typisk ved privatkunder der blev kørt ”blå ture”. Der blev som regel afregnet kontant og man tog pengene med retur til kontoret”

På baggrund af SKATs undersøgelser, kan det konstateres, at der ikke er sket faktureringer vedrørende de kørsler som er markeret som ”blå ture”, og hvor der er anført et modtaget beløb.

Ændringen vedrørende de 736.860 kr., som er indkørt ifølge kørselssystemet fordeler sig således:

B: Beregnet omsætning af blå ture

I 771 tilfælde af de i alt 1.428 ”Blå ture” er der foretaget ture uden angivelse af noget omsætningsbeløb. Dvs. at det hverken af regningsblokke eller under kolonnen ”notes” fremgår noget beløb. I de tilfælde, har SKAT frasorteret leveringer, idet der ofte først anføres/opkræves et beløb ved tømning og afhentning. Der forekommer tilfælde, hvor der kun er sket leveringer, men disse er ud fra et forsigtighedsprincip ikke medtaget ved SKATs opgørelser.

I forbindelse med SKATs gennemgang er det konstateret, at der ved ”Blå ture”, er foretaget meget få faktureringer. SKAT har foretaget kontrol i 71 pct. (1017/1428) af de samlede blå ture.

Ved 5 af kunderne er der konstateret fakturering ved ”Blå ture”. Der er foretaget 44 faktureringer af ”Blå ture” ved de nævnte 5 kunder. Ud fra et forsigtighedsprincip, har SKAT via en procentvis fordeling, reduceret antal ”Blå ture” med yderligere 28. Der reduceres således med 72 ture, hvorefter der resterer 699 ture, som er brugt til beregning af omsætning vedrørende ”Blå ture”.

SKAT har valgt ikke at medtage indkomståret 2009, hvorfor der er reduceret med 1 tur og der bliver derved 698 ture til rest, som indgår i beregningen af udeholdt omsætning.

Til fastsættelse af pris pr. tur, har SKAT taget udgangspunkt i indtjening ifølge kørselssystemets felt ”notes” hvor der ved 395 ture er påført beløb med samlet 739.860 kr., hvilket giver en gennemsnits pris på 1.873 kr. pr. tur.

SKAT har efter gennemgang af repræsentantens indsigelser reduceret gennemsnitsprisen for dette punkt til 1.825 kr. pr. tur inkl. moms. Repræsentanten har indsendt 9 kontantsalgsfakturaer for 162 ID numre, hvoraf 27 udgør leveringer, som SKAT ikke har medtaget i forhøjelserne. Der er således (162 – 27) i alt 135 ID numre til en gennemsnitsberegning. Der var samlet faktureret 246.317 kr. for disse ID numre, og herefter udgør gennemsnitsprisen (246.317 kr./135 ID numre) i alt 1.825 kr.

SKAT har ydermere reduceret antallet af ture med 28 stk. i indkomståret 2010 og 4 stk. i indkomståret 2011 efter den indsendte klage til SKAT, og der resterer således 666 ture.

666 ture * 1.825 kr. = 1.215.450 kr., der kan fordeles således:

C: Beregnet omsætning af slettede ture ID numrene fra selskabets kørselsregnskab burde være fortløbende nummereret.

SKAT har foretaget en kontrol af, hvorvidt samtlige ID numre er til stede. Ved denne kontrol konstateredes, at der er slettet 1.146 ID numre.

På baggrund af telefonaflytninger foretaget af [politiet] konstateredes det, at der op til ransagningstidspunktet blev slettet i kørselssystemet.

Det fremgår af udpluk fra [Politiets] telefonrapporter bl.a.:

De kunder som SKAT er bekendt med, der er slettet, er [person10] og [person11]. Det er desuden konstateret, at der er sket sletning vedrørende ”[person2]”, der er identisk med [virksomhed3] ApS.

SKAT har ved gennemgang af koster 611, ”papirer fundet ved ransagningen”, som lå i et plastik chartek, konstateret nedenstående vedr. [person11]:

SKAT har yderligere ved gennemgang af Koster 611 konstateret, at der foreligger regningsblokke og køresedler vedrørende [...] & [...]. Det har ikke været muligt for SKAT at finde kørslerne i kørselssystemet ej heller faktureringer til ovennævnte.

For [person10], Customer ID nr. 3205 fremgår det, at der af kørselssystemet den 13.7.2010 og 22.9.2010 er kørt ”efter [person10]”, hvilket indikerer, at der er foretaget kørsler for [person10].

Den 19.9, 20.9, 26.9 og 6.10.2011 er der if. kørselssystemet foretaget kørsler for [person10]. Disse ture er dermed ikke blevet slettet i kørselssystemet. Bestillingerne til kørslerne den 26.9 og 6.10.2011 (3 ture, markeret lyseblå, kolonne L ”customer ID”) er med i politiets aflytningsmateriale, aflytningsrapport 39-0-11. Der er trukket debitorkonto på [person10], hvoraf fremgår, at der er foretaget en fakturering den 28.06.2011 vedrørende kørsel den 24.06.2011.Kørsel fremgår ikke af selskabets kørselssystem, men der er 3 slettede ture den 24.06.2011.

Vedr. K, [virksomhed4] ApS., Customer ID nr. 3761. I debitorsystemet er han kunde [...]. Der er foretaget faktureringer til K. Ifølge kørselssystemet er der foretaget en ”Blå tur” i 2010. De øvrige registrerede ture på K vedrører Tysklandsture i år 2011. SKAT konstaterer, at der er faktureret for flere ture end der fremgår af kørselssystemet, hvilket indikerer at der er foretaget sletninger i kørselssystemet. Dette stemmer overens med telefonrapport 25/09 2011 kl. 12.03, hvoraf det fremgår, at K gerne vil have slettet ture i systemet. Desuden fremgår det af telefonrapport 3/10 2011 kl. 09.20 at ”det var godt de ikke blev ved med at køre det der tysklandsværk sort, for SKAT har været ude ved [person2]”.

SKAT har konstateret, at der i FileMakers elektroniske papirkurv fandtes 21 kørsler for perioden 26.07.2011-06.10.2011. For at en kørsel kan slettes helt, skal dette ske ad to arbejdsgange. Ingen af de 21 ture er ”Blå ture”.

SKAT har ud fra et forsigtighedsprincip valgt at reducere med et gennemsnit, der er beregnet som 21 ture slettet på 72 dage = 0,29 slettet tur pr. dag.

SKAT er i besiddelse af kørselsregnskabet for perioden 11.12.2009 til 06.10.2011 hvilket svarer til 664 dage. Ud fra en gennemsnitsberegning, er der i den samlede periode slettet 193 ture (664*0,29).

Som videre grundlag for beregningen af den udeholdte omsætning anvendes herefter 1.146 – 193 (beregnet slettede ture fra papirkurv), i alt 953 ture.

Tidligere under punkt ”beregnet omsætning blå ture” blev der på baggrund af SKATs revision foretaget en reduktion med en procentvis fordeling, eftersom det var konstateret, at der ved enkelte blå ture var sket fakturering.

Selvom ingen af ovennævnte slettede ture fra papirkurv er markeret som ”blå ture”, foretages der ud fra et forsigtighedsprincip samme procentvise reduktion her i de slettede ture. Der reduceres derfor med yderligere 88 ture.

Som videre grundlag for beregningen af den udeholdte omsætning anvendes herefter 864 ture bortset fra en tur der er foretaget i år 2009, hvorefter der resterer 863 ture.

Til fastsættelse af pris pr. tur, har SKAT taget samme udgangspunkt som under pkt. B, indtjening if. kørselssystemet svarende til 739.860 kr. fordelt på 395 ture, hvilket giver en gennemsnits pris på 1.873 kr.

Efter indsigelse fra klagerens repræsentant har SKAT på ny vurderet sagen og har efter et forsigtighedsprincip reduceret antallet af slettede ture. De 863 ture bliver herefter reduceret til 837 ture, og da gennemsnitsprisen i henhold til punkt B ovenfor er reduceret til 1.825 kr., vil dette beløb ligeledes blive anvendt i nærværende punkt.

Forhøjelsen udgør herefter 837 ture * 1.825 kr. = 1.527.525 kr., der kan fordeles således:

D: Kontantsalg, nedsættelse

SKAT har foretaget en gennemgang af selskabets debitorer og konstateret, at debitorkonto 2000 indeholder forskellige debitorer samt enkelte forekomster med teksten ”kontantsalg”.

Der foreligger ikke køresedler, som kan indikere hvilke kørsler kontantsalget vedrører, hvorfor SKAT ud fra et forsigtighedsprincip har taget højde for kontantsalget ved beregningen af den udeholdte omsætning. Kontantsalget er selvangivet med følgende:

År 2010: (13.000 + 50.000).

År 2011: (40.000 + 20.000 + 42.000 + 17.388 + 37.500).

Disse beløb indgår i den selvangivne omsætning, og der modregnes herefter følgende beløb i den udeholdte omsætning:

SKAT har efter udsendelse af forslag til ændring modtaget 2 stk. fakturaer fra klagerens repræsentant. Det fremgår af faktura nr. 13702 og 13836, at disse er faktureret i december 2011 og udstedt efter ransagningstidspunktet, hvorfor SKAT ikke har været bekendt med disse. SKAT har medtaget disse fakturaer i afgørelsen, hvorfor ansættelsen er reduceret med yderligere 26.429 kr. inkl. moms, som udgør 5.286 kr., og nedsættelsen udgør dermed 21.143 kr. i indkomståret 2011. Samlet udgør nedsættelsen herefter (246.318 kr. – moms 49.264 kr.) i alt 197.054 kr.

Øvrige fradrag

Det har ikke været muligt for SKAT at konstatere, at selskabet har afholdt yderligere driftsomkostninger m.m. i forbindelse med ovenstående yderligere omsætning.

Driften af kørslerne, herunder bilernes driftsudgifter m.m. og afholdelse af lønudgifter forudsættes at være fratrukket i selskabets løbende bogføring.

Lønudgifter

SKAT har indrømmet fradrag for lønudgifter i selskabet med yderligere 2.393.655 kr. i indkomståret 2010 og 839.862 kr. i indkomståret 2011.

Selskabets skattepligtige resultat er herefter opgjort således:

De ansatte yderligere lønudgifter er anset for udloddet til hovedanpartshaveren.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at de foretagne ændringer skal ændres til 0.

Sagen har sit udspring i en ransagning, der blev foretaget hos selskabet den 6. oktober 2011, som skete efter mistanke fra politiets side om, at selskabet eller repræsentanter herfor havde undladt betaling af affaldsafgifter ved indlevering af deponi på den kommunalt ejede [by1]s deponeringsplads og en unddragelse, der skulle være sket fra cirka år 2006 og frem. Mistanken var opstået efter anmeldelse, og den påståede unddragelse skulle være foretaget af flere vognmænd.

Efter ransagningen, hvor politiet borttog samtlige selskabets bilag og andet dokumentationsmateriale, har der i forholdet over for selskabet, og efter det for offentligheden oplyste, været foretaget en større politimæssig undersøgelse.

Grundlaget for påstandene om unddragelse med betaling af deponeringsafgift var flere udtalelser fra personer m.v., men vigtigst at [virksomhed2] efter egne oplysninger var i besiddelse af fotodokumentation og EDB-registrering af samtlige indvejninger, der skulle være foretaget på [by1] og dermed dokumentation for, at der for visse indvejninger fra blandt andet selskabet, ikke var erlagt betaling.

Denne efterforskning må åbenbart fortsat pågå og det skal oplyses, at der endnu ikke er modtaget nogen form for bevismateriale, fotodokumentation og EDB-registrering for, at der er sket unddragelser. Der er heller ikke modtaget anklageskrift eller lignende i denne sag.

SKAT gør åbenbart gældende, at denne ransagning foregik i samarbejde mellem [by1] Politi og SKAT, dette fremgår dog ikke af det i politisagen foreliggende materiale.

Det bestrides ikke, at SKAT er bemyndiget til at få udleveret og gøre brug af det materiale, som blev beslaglagt, og hvor dele heraf først blev udleveret til selskabet op til 1 år efter ransagningen.

Det bestrides dog, at det i nærværende sag på nogen måde kan gøres gældende, at selskabet eller dets direktør har foretaget ikke korrekt afregning af indleveret materiale til [by1], da dette blandt andet er ganske grundløst og på ingen måde er bevist eller sket domfældelse herfor.

I forbindelse med opstart af vognmandskørsel erhvervede selskabet primo 2010 et edb baseret kørselssystem, Filemaker. Dette blev erhvervet fra det selskab, der havde udviklet systemet. At der blev valgt dette system grundes i, at selskabet medio 2010 ansatte en tidligere kørselsdisponent fra det konkursramte selskab, navnet på denne var [person3], hvilket navn der refereres til. Kørselsdisponenten [person3] blev bortvist fra selskabet primo/medio 2011 efter der var konstateret uregelmæssigheder. Hovedanpartshaveren har fra selskabets start været direktør i selskabet og daglig leder dog således, at [person3] i ansættelsesperioden forestod den daglige planlægning og styring af de modtagne ordrer på kørsler m.v.

Fra installation af det nævnte kørselssystem og til dato har dette system alene fungeret som et kørselssystem. Når der fra kunder modtages en ordre pr. telefon, mail eller andet, bliver ordren tastet ind i kørselssystemet med angivelse af indhold heraf, dato, tidspunkt m.v. Ved denne indtastning opretter EDB-systemet automatisk en fortløbende nummerering, ID-nummer.

Via kørselssystemet kan disponenten få et overblik over den enkelte dags kommende kørsler. Der kan og bliver via systemet foretaget en fordeling af kørslerne til de enkelte lastbiler og den enkelte chauffør kan så via display i lastbilen aflæse, hvad denne skal foretage/hvor der skal køres til og fra, med hvad og i øvrigt kan chaufføren på displayet i lastbilen aflæse nøjagtigt, hvad der er noteret ved den oprindelige indtastning i systemet ved ordremodtagelsen. Selve teksten i ordren kan efter indtastning ikke ændres.

Alle chauffører har endvidere mulighed for via displayet i lastbilen, at se hvad de andre chauffører udfører af kørsler. Dette anvendes til, at de enkelte chauffører i løbet af dagen, efter egen opfordring eller efter opfordring fra kontorets side, kan foretage kørsler der ellers oprindeligt fra dagens start var tildelt anden chauffør.

Alle personer på kontoret, dette var fortløbende op til 3 – 4 forskellige personer, kunne foretage indtastning på Filemaker-systemet når der modtages en ordre.

Filemaker-systemet som er dokumenteret ved forevisning for SKATs EDB-specialist ved møde hos selskabet er indrettet således, at såfremt der sker ændring af en ordre, eksempelvis yderligere kørsel, ændret dato/tidspunkt for udførelsen eller lignende da kan den oprindelige indtastning ikke korrigeres, men der skal ske annullation/sletning heraf og ny indtastning med nye faktuelle oplysninger og dermed nyt ID-nummer.

Jævnligt forekommer det, at en person har indtastet første ordre, anden person modtager korrektion hertil, foretager ny indtastning og burde så ”slette” den oprindelige indtastning, hvilket af menneskelige årsager ikke altid bliver udført. Når den aktuelle dags detail planlægning foretages, kan der være 2 ”ordrer” på næsten samme kørsel, dette konstateres og kun den aktuelle/korrekte ordre udføres for kunden.

Når den enkelte ordre/kørsel er udført, gør den enkelte chauffør i lastbilen anmærkning om dette, hvilket registreres centralt, alt med henblik på effektiv koordinering og styring af dagens øvrige kørsler.

Som anført kan der ikke foretages indholdsmæssige ændringer i de indtastede ordrer og samtlige indtastninger der er foretaget i systemets levetid eksisterer stadig og er SKAT bekendt og forevist.

Faktum er også, at i det tilfælde, hvor en kunde bestiller levering af 1 stk. container (containerkørsel er selskabets dominerende arbejdsområde) da indtastes denne levering. Når kunden meddeler, at containeren kan bortkøres indtastes dette på ny og hver gang med nyt ID-nummer. Der sker dog ingen fakturering over for kunden af levering af containeren men udelukkende for bortkørsel, hvilket er kutyme i branchen.

Ordre om kørsel af tomme containere tilbage til virksomheden for opbevaring foretages også via systemet og alt med henblik på koordinering og styring af den daglige kørsel samt instruktion til den enkelte chauffør.

Øvrige instruktioner til den enkelte chauffør/aftale med kunder fremgår også af systemet. Dette omhandler også de ikke uvæsenlige antal tilfælde, hvor selskabet fordrer betaling forud eller i forbindelse med leveringen. Dette har været praktiseret over for primært private kunder, der ikke var kørselsdisponenten bekendt eller kunder, hvor der erfaringsmæssigt kunne være problemer med at opnå betaling.

Her er der så i systemet indtastet eksempelvis ”kontant kr. ???? skal modtages før leverancen”. Ved sådanne leverancer udsteder chaufføren så til kunden en kvittering. Dags dato kvittering og hæfte hertil beror i hver bil.

Som anført er selskabets primære arbejdsområde containerkørsel, dette udføres primært for virksomheder, men også for private. Megen containerkørsel foretages til opbevaringspladsen [by1], noget til genindvindingsvirksomheder eller forbrænding. For flere af selskabets større kunder eksempelvis [virksomhed5], [virksomhed6] og andre offentlige forbrugsselskaber m.v. er der indgået ordninger således, at fakturering af deponeringsafgiften for den enkelte kørsel/leverance sker fra deponeringsstationen direkte til kunden og således, at selskabet alene fakturerer den udførte kørsel.

Dette sker ved, at den enkelte chauffør har et id-kort fra kunden, dette indscannes hos deponeringsstationen, hvorefter afgiften faktureres direkte fra deponeringsstationen til kunden.

For øvrige leverancer til eksempelvis deponering, faktureres der fra deponeringsstationen over for selskabet 1 gang pr. måned.

For sådanne kørsler har hver chauffør et id-kort fra selskabet, der indscannes og ved endelig aflevering og vejning udskrives der fra deponeringsstationen en kvittering udvisende mængde og type af affald samt dato og klokkeslæt. Disse kvitteringer afleveres til bogholderiet.

Alle chauffører afleverer hver dag og senest hver fredag en manuel udfyldt dagsseddel over, hvad denne chauffør har udført den enkelte dag med angivelse af adresser m.v. Samtidig med dette afleverer chaufførerne kopi af udstedte dags dato kvitteringer, modtagne kontanter, vejesedler m.v. Ud over fakturering over for kunden anvendes disse dagssedler også til beregning af chaufførernes løn idet dagsedlen angiver start og sluttidspunkt for chaufførens arbejde.

Alle chauffører er underlagt restriktive køre/hviletidsbestemmelser. Al kørsel, som en lastbil foretager, registreres kontinuerligt i denne og hver chauffør skal ved start og slut af kørsel indtaste sin identitet. Hvis chaufføren efterfølgende kører samme bil, registreres dette også, men nu med ny chaufførs identitet.

Dokumentation fra bilerne med reg. nr., dato, klokkeslæt m.v. skal opbevares i flere år og det samme er tilfældet med dokumentationer/dagsedler for den enkelte chauffør. Dokumentationsmaterialet udviser dermed hvor den enkelte lastbil har været på nøjagtig dato, klokkeslæt m.v., hvilken chauffør der har kørt m.v.

SKAT anfører, at dokumentation for kørsler ikke forefandtes sammen med bogholderiet, hvilket ikke er korrekt. Alt forefindes på selskabets kontor og har været beslaglagt af politiet og dermed må det lægges til grund, at både politi og SKAT har eller har haft mulighed for at gennemgå dette.

Det skal supplerende oplyses, at såfremt denne dokumentation ikke foreligger, er Trafikstyrelsen, hvem der foretager kontrol, berettiget til med omgående virkning at inddrage selskabets kørselstilladelser.

Selskabet anvender Microsoft Navision C5 system til bogholderiet, og dette system er fuldstændig adskilt og uden sammenhæng med omtalte kørselssystem.

Efter modtagelse i bogholderiet af nævnte dagssedler m.v. foretager bogholderen fakturering over for kunden.

Ved fakturering over for kunden faktureres der både for udført kørsel samt for eventuelle leverede materialer, grus, sten eller lignende eller for afholdte omkostninger til bortskaffelse af indholdet i den enkelte container.

Over for kunder fremsendes med fakturaen dokumentation for dennes udvisende, eksempelvis kopi af ovenomtalte vejesedler, der angiver mængde affald og type eller følgeseddel tillige med kopi af vedlagt bilag, der udviser kunden, hvilken ”plads” der er kørt fra, chaufførens navn, bilens vogn nr., dato for udførsel, nummer på containeren samt hvilken type bil, der er anvendt.

Når kørsels-/dagssedler er indført i bogholderiet/faktureret over for kunden opbevares disse sammen med ovennævnte elektroniske kørselsregistreringer fra bilerne, idet dette samlet er dokumentationsmateriale over for Trafikstyrelsen.

Faktureringer til selskabet indføres i bogholderiet som udgift, men ikke som særskilt udgift relaterende til en enkelt faktura/en enkelt kunde.

Der modtages 1 gang pr. måned faktura fra deponeringsstationer, der modtages periode faktura (pr. md.) fra grusgrave og andre leverandører.

De modtagne købsfakturaer er samlefakturaer for periodens samlede modtagne/købte materialer eller periodens samlede leverede mængde deponi.

Der kan på ingen måde ske udskillelse af disse samlefakturaer til de enkelte fakturaer til nærværende selskabs kunder og fakturering over for kunder sker senest 1 uge efter udførelse af ordren og dermed ofte før periodens fakturaer er modtaget.

Selskabets bogholderisystem er efter klagerens opfattelse også indrettet og udført således, at der er eller kan opnås fuld indsigt i samtlige handlinger og transaktioner der foretages i selskabet. Der foreligger elektronisk dokumentation for, hvor hver enkelt lastbil har været på ethvert tidspunkt, der foreligger elektronisk indvejning og deponeringsstationen med angivelse af dato, klokkeslæt, mængde og type last, der foreligger månedlige afregninger for indleveringer med dato, klokkeslæt og beløbsangivelser, der foreligger månedlige afregninger for købte materialer og der foreligger fortløbende nummererede fakturaer udstedt fra selskabet.

Med baggrund i ovenstående beskrivelse af de 2 systemer, kørselssystemet FileMaker og bogføringssystemet Microsoft Navision C5 og praksis herom er det klagerens opfattelse, at der ikke fra SKATs side kan stilles krav om, at der skal foretages en samkøring heraf. Dette vil efter min bedste overbevisning være ganske unødvendigt og uden virkning.

Selskabet har heller aldrig praktiseret, før nærværende sag er opstået, at gøre yderligere kontrol internt ved at sammenholde udskrifter fra kørselssystemet med bogholderisystemet.

Alt ovenstående er forelagt SKAT i perioden fra ”forslag til ændret indkomst af 12/3 2013” og frem herunder forevist og dokumenteret ved møde på selskabets kontor og hvor SKAT var bistået af såkaldt EDB-ekspert. Rigtigheden af ovenstående er ikke bestridt af SKAT på noget tidspunkt.

Når dette er tilfældet, da skal nærværende sag alene afgøres på, hvorvidt det af SKAT påståede for så vidt angår de såkaldte udeladte/slettede ture og såkaldte blå ture kan betragtes som udeladt fra omsætningen i selskabet, ud fra en konkret vurdering og ikke en ud fra den af SKAT foretagne karakterisering; udelukkende med reference til kørselssystemet/ID-nummer.

Under sagens behandling ved SKAT er der tilstillet selskabet dokumentationsmateriale, der af SKAT påstås at være en konvertering af selskabets Filemaker kørselssystem til Excel regneark.

På tidligere tidspunkt og med baggrund i det af SKAT udleverede excelmateriale har selskabet i en periode måtte ansætte ekstra ansatte til manuelt at fremfinde dokumentationsmateriale. For at imødekomme SKAT blev dette udført og materialet forelå til aftalt møde med SKAT, hos selskabet.

Ved forevisning af de første dele af dette materiale blev det meddelt, at det foreviste materiale var undtaget af SKAT, hvilket ikke for selskabet og dets rådgiver fremstod sådan.

Efterfølgende er der fra selskabets revisor fremsendt dokumentationsmateriale vedrørende de af SKAT påberåbte kørsler, dette i form af 325 stk., alle med henvisning til kørselssystemets ID-nummer. Dokumentationsmaterialet bestod i udskrift i papirudgave af hver af disse ID-numre samt der blev fremfundet en faktura herfor og på hver enkelt udprint fra kørselssystemet er der, inden fremlæggelsen med håndskrift noteret ID-nummer og fakturanummer. For SKAT er der fremlagt cirka 25 pct. af de bruttooplistede ture, hvilket må forudsættes at være et repræsentativt udsnit. Denne fremsendelse har, jf. SKATs afgørelse, alene afstedkommet reduktion af påstået unddraget omsætning på 698 ture med 32 og med efterfølgende standpunkt om unddraget omsætning på 666 ture.

Som anført skete denne fremlæggelse alene for at forsøge at imødekomme SKAT og for besvarelse af deres mange antagelser m.v. Jeg vil lade det være op til Skatteankestyrelsen selv at vurdere validiteten af SKATs materiale, der efter selskabet og dets rådgiveres opfattelse, er aldeles uoverskueligt og med et fejlagtigt udgangspunkt.

SKATs udgangspunkt for samtlige opgørelser, antagelser m.v. har alene været, at der skal være identitet mellem selskabets kørselssystem Filemaker og selskabets bogføringssystem Microsoft Navision C5, hvilket det hverken har eller kan kræves at have.

Som beskrevet er disse 2 systemer fuldstændig adskilt og uden nogen form for sammenhæng.

Kørselssystemet er alene et styringssystem, der benyttes til planlægning og styring af de enkelte biler og benyttes af de personer i selskabet, der beskæftiger sig hermed.

Bogføringssystemet er alene et bogførings- og regnskabssystem og benyttes alene af den ansatte bogholder.

Grundlaget for bogføring i selskabet er beskrevet ovenfor og indrettet således, at dette sikrer korrekt bogføring/fakturering og på baggrund af faktuelle oplysninger/materiale.

I grundlaget for SKATs afgørelse findes der ingen dokumentation eller sandsynliggørelse for manglende udfakturering for selskabet, ingen dokumentation for manglende fakturering for leverede varer eller bortskaffet affald og ingen dokumentation for, at de kørsler, som lastbilerne har foretaget ikke faktureres over for kunder (hvis kørslen er faktureringsbar).

Det findes aldeles påfaldende, at SKATs standpunkt er, at selskabet har udeladt faktureringsbar omsætning i en periode, hvor selskabet har haft underskud på driften og samtidig har SKAT gjort gældende, at direktøren skulle have modtaget dette overordentlige store beløb i en periode, hvor han har forøget sin private gæld og ikke har erhvervet nogen form for øvrige aktiver.

Repræsentanten har efter anmodning fra Skatteankestyrelsen fremlagt dokumentation for, at 5 af SKAT påståede udeholdte omsætninger kan følges til selskabets bogførte omsætning.

ID nummer 889 fredag den 19. marts 2010 er indtægtsført med 7.000 kr., som en del af faktura 11144 på 50.000 kr. inkl. moms den 19. august 2010.

Faktura nr. 11144 angiver teksten ”Div. Småsalg” den 19.08.2010.

ID nummer 2010 fra den 1. maj 2010 og 3949 fra den 12. juli 2010 indgår ligeledes i faktura nr. 11144.

ID nummer 5512 indgår i faktura 11631 den 16. november 2010.

Som det fremgår, har selskabet indtægtsført disse poster i regnskabet ved en gang imellem at udstede en kontantfaktura på de kontante betalinger fra kunder, som er indgået.

Der er ingen af de nævnte poster, som er faktureret på selvstændige kundenumre.

Klagerens yderligere bemærkninger

Klagerens repræsentant har indsendt yderligere bemærkninger efter at der er afsagt dom i straffesagen imod klageren. Dommen er efter det oplyste anket til Østre Landsret.

Repræsentanten har anført, at det ikke er korrekt, at alle 8 afhørte ansatte i selskabet har oplyst, at ”blå ture” vedrører ture med kontant betaling. Der er vedlagt kopi af vidneforklaring fra 3 ansatte i selskabet, hvoraf det fremgår, at disse chauffører ikke har oplyst, at blå ture er identiske med kontante ture.

Repræsentanten har desuden anført følgende:

”Der fremlægges vidneforklaring fra [person14] hvem der også kunne indtaste i kørselssystemet, der udviser de "farver" der har været anvendt i selskabet kørselssystem. Som det fremgår heraf blev der anvendt forskellige farver der udviste et forhold for den enkelte kørsel/ meddelelse om den enkelte kørsel.

Som det fremgår heraf havde markeringen blå ture også den meddelelse, at chaufføren skulle læse under "noter" på den i lastbilen værende skærm. Videre fremgår det af [person14]s forklaring, at blå ture ikke nødvendigvis var ensbetydende med kontante ture.

Med dette er det klagerens standpunkt, at der ikke er identitet mellem betegnelserne blå ture og kontante ture.

Ad forholdene "slettede ture" og "blå ture" har Skat lagt til grund, at værdierne af 1. tur skal opgøres til kr. 1.825,00 i unddraget omsætning i selskabet.

Jeg er aldeles uenig i Skats grundlag for dette/beregning heraf. I den aktuelle periode havde selskabet en "fast" faktureringspris for kørsel for tømning af en container, pris kr. 450,00 - kr. 550,00 pr. tømning, svarende til 1 times kørsel.

Der er ingen steder på Fyn, hvor der er en transporttid fra en kunde og frem til tømningsstedet på mere end time. Med den af Skat fastsatte pris vil det medføre en transporttid for kørsel for tømning på cirka 3 timer, eller mere end transporttiden fra Fyn til [by4].

For Skats ansættelse af unddraget omsætning/opgørelse heraf er det beregnede antal kørsler opgjort efter "udtræk fra selskabets kørselssystem", det vil sige antallet af enkelte kørsler.

Når dette er tilfældet og der skal være ovenanførte reducerende prissætning heraf da medfører dette, og hvis Skats standpunkt i øvrigt skal nyde fremme, at der for "blå ture" maksimalt har været en unddraget omsætning på 666 x kr. 625,00 = kr. 416.250,00.

Ad beregnet omsætning af ”slettede ture”

Det er og har kontinuerligt været klagers standpunkt, at der ikke er slettet nogen registreret kørsler i det materiale som Politi/Skat er i besiddelse af.

Der vedlægges kopi af afhøringsrapport af [person15], hvem der var systemadministrator for selskabet og hvem der har udviklet det aktuelle kørselssystem. Som det fremgår heraf oplyser denne, at "alt datatrafik i filemarker er sikret" ved det backup som Politiet er i besiddelse af, og at alt datatrafik der har været siden opstarten af systemet i selskabet er gemt i hovedserveren, den server som politiet har fuld backup af.

Jeg vedlægger samtidig del af afhøringsrapport fra Politiet af kørselsdisponent [person3], hvem der med systemadministratoren etablerede/installerede systemet i selskabet og reelt var den der kunne anvende systemet. Som det bl.a. fremgår heraf er det dennes opfattelse, at det alene var systemadministratoren der kunne foretage sletning i kørselsstyringsprogrammet og efter hans opfattelse var dette ikke sket under hans ansættelsesperiode, primo 2010 til april 2011.

Med dette og henset til at direktør/klager [person9] intet reelt kendskab har til EDB­ progammer da må det være uomtvistet, at der ikke er foretaget sletninger i kørselssystemet.

Jeg skal samtidig henvise til, at under sagens forberedelse fremlagde Skat oplistninger over påståede udeladte/slettede ture. For dokumentation af, at der var foretaget debiteringer og medtaget omsætning heraf i selskabet fremlagde selskabets revisor dokumentation herfor i form af ethvert nødvendigt dokument og dokumentation for cirka 25 % af de da oplistede forhold. En dokumentation i form af 25 % af forholdene må anses for repræsentativt.

Konklusionen på ovenstående er, at der ikke har været udeladt omsætning i selskabets regnskab og for forholdet "slettede ture".

Sluttelig skal det igen fremføres, at det på intet tidspunkt, hverken er bevidst eller sandsynliggjort, at hverken selskabet eller klager [person9] har haft indtægter der ikke relaterer sig til det i selskabet regnskabsførte.

[person9] har i omhandlede periode alene haft sin lønindtægt og hans indtægtsforhold medførte, at han måtte foretage yderligere private låneoptagelser med pant i hans ejendom.

Selskabets regnskabsforhold er bekendt herunder de væsentlig underskud i den omhandlede periode.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Klageren skal selvangive de samlede indtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Klageren skal kunne dokumentere indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, 6 og 6 B.

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS. Klageren har således bestemmende indflydelse på selskabets dispositioner, og eventuelle indtægter udeholdt fra selskabets bogføring må anses for skattepligtig indkomst for klageren. Selskabet skal som erhvervsdrivende virksomhed, jf. skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Kravene til regnskabet for 2010 fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009). Kravene til regnskabet for 2011 fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Regnskabet skal blandt andet være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

SKAT har efter en regnskabsgennemgang konstateret, at der ikke er foretaget effektive, daglige eller jævnlige kasseafstemninger. Det fremgår således nedenfor under punkt A, at selskabet har modtaget kontant betaling, som er akkumuleret og bogført som ét beløb for en længere periode.

Da kravene til selskabets regnskabsgrundlag ikke er opfyldt, kan regnskabsmaterialet ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

SKAT har lagt til grund for afgørelsen, at selskabet ved bogføring har indtægtsført de på fakturaerne anførte beløb. Når der har været konstateret beløb ud over det fakturerede er disse beløb anset for at være udeholdt af selskabets indkomst.

Ifølge politiets afhøringer af selskabets ansatte har 8 ansatte oplyst, at ”blå ture” vedrører ture, hvor der er modtaget kontant betaling fra kunden. Herudover har 1 ansat anført, at ”blå ture” i et eller andet omfang var ”sort” omsætning i selskabet, mens 2 har oplyst, at de aldrig har hørt om ”blå ture”, selv om de ved afhøringerne er blevet foreholdt af politiet, at de ved telefonaflytninger har talt om disse ture med klageren, og 2 personer har slet ikke omtalt ”blå ture” ved afhøringerne.

SKAT har under punkt D reduceret indkomstforhøjelserne med kontantsalg, som er selvangivet af selskabet.

A: Indtjening if. kørselssystemet

Punkt A vedrører ”Blå ture” med angivelse af beløb på bilag eller lign.

Skatteankestyrelsens sagsbehandler har på mødet med selskabets repræsentanter anmodet om dokumentation for, at 5 af de af SKAT påståede udeholdte omsætninger for perioden fra 3. februar 2010 til 17. september 2010 kan følges til selskabets bogførte omsætning. Selskabets revisor har indsendt en redegørelse herfor sammen med faktura nr. 11144 og nr. 11631, som er dateret henholdsvis den 19. august 2010 og 23. november 2010.

Det fremgår ikke af det indsendte, at ID nummer 889 fredag den 19. marts 2010 er indtægtsført med de 7.000 kr., som er modtaget kontant ifølge teksten på bilaget. Revisors påstand om, at bilaget er en del af faktura 11144 på 50.000 kr. inkl. moms den 19. august 2010 er ikke dokumenteret da fakturaen kan ikke afstemmes.

Det er ved den tidligere skriftlige korrespondance jf. repræsentantens brev af 30. april 2014 blandt andet anført, at:

”Efter modtagelse i bogholderiet af nævnte dagssedler m.v. foretager bogholderen fakturering over for kunden”

Repræsentanten har endvidere oplyst, at fakturering over for kunder sker senest 1 uge efter udførelse af ordren.

Faktura nr. 11144 dækker dog ifølge teksten på fakturaen kontant salg vedrørende bilag for en periode fra 05-03-2010 til 17-09-2010. Faktura nr. 11144 angiver teksten ”div. småsalg” den 19-08-2010, og er i øvrigt uspecificeret. Det er således udokumenteret, at blandt andet ID nummer 889 fra den 17-03-2010 skulle indgå i de 40.000 kr. ekskl. moms.

ID nr. 2010 fra den 01-05-2010 og 3949 fra den 12-07-2010 skulle efter det oplyste fra revisoren ligeledes indgå i faktura nr. 11144, hvilket heller ikke er dokumenteret, da fakturaen ikke kan afstemmes med de indsendte underbilag.

ID nummer 5512 fra den 17-09-2010 indgår ifølge selskabets revisor med 2.800 kr. i faktura 11631 af 23-11-2010 på i alt 13.000 kr. inkl. moms. Dette er ikke dokumenteret yderligere, og fakturaen kan ikke afstemmes.

Det er således ikke muligt at afstemme de kontante salg på faktura 11144 på 40.000 kr. ekskl. moms og faktura 11631 på 10.400 kr. ekskl. moms med underliggende salgsbilag eller oplysninger fra køresedlerne. Beskrivelsen af omsætningen som værende ”div. småsalg” og ”diverse salg” udgør ikke tilstrækkelig dokumentation for, at alt kontant salg er indeholdt i disse bilag.

Det anses for godtgjort af SKAT, at der i de tilfælde, hvor der i noterne i kørselssystemet er påført beløb, som skal betales kontant, reelt er betalt et kontant beløb. Det er ikke dokumenteret, at disse beløb er medregnet ved opgørelse af selskabets omsætning.

De af selskabet udskrevne kontantfakturaer kan ikke indeholde de samlede beløb, som ifølge kørselssystemets noter skulle være modtaget kontant. Alene i perioden fra den 05-03-2010 til den 15-04-2010 er der registreret beløb, som chaufføren skulle medtage med i alt 83.155 kr., og dette beløb kan ikke indeholdes i det selvangivne kontante salg på faktura 11144 på i alt 40.000 kr. for den længere periode 03-02-2010 – 19-08-2010.

Landsskatteretten kan på ovenstående baggrund tiltræde SKATs opgørelse vedrørende dette punkt.

B: Beregnet omsætning af ”blå ture”

Punkt B vedrører ”Blå ture” uden angivelse af beløb på bilag eller lignende.

I 771 tilfælde er der foretaget ”blå ture” uden angivelse af omsætning på bilaget. SKAT har ved kontrol af 71 pct. (1.017 af i alt 1.428) af de ”blå ture” konstateret at selskabet har udført opgaver vedrørende ”blå ture” med indtjening, som ikke er medregnet i selskabets omsætning.

SKATs gennemgang er renset for ture, hvor der udelukkende er sket levering og gennemgangen er ligeledes reduceret med ture, hvor der reelt er sket fakturering. Der resterer herefter 666 ture vedrørende kørsel under dette punkt.

Gennemsnitsindtjeningen for en ”blå tur” vedrørende dette punkt er beregnet til 1.825 kr. ud fra de samme parametre som i ”blå ture” i punkt A ovenfor.

SKATs gennemsnitsberegning er foretaget på baggrund af oplysninger fra selskabets kørselssystem ”Filemaker”.

Selskabet har ikke dokumenteret, at det har indtægtsført beløbene fra de ”blå ture” vedrørende dette punkt i omsætningen. Landsskatteretten lægger til grund, at 8 afhørte ansatte i selskabet har oplyst, at ”blå ture” vedrører ture med kontant betaling.

Landsskatteretten kan herefter tiltræde SKATs beregninger, som er foretaget efter en gennemsnitsmetode, hvorefter der er beregnet forhøjelse af indkomst og moms således:

Landsskatteretten kan på ovenstående baggrund tiltræde SKATs opgørelse vedrørende dette punkt.

C: Beregnet omsætning af slettede ture

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at det ikke har været muligt for klageren at slette ture fra systemet ”Filemaker”. [person15], som er systemadministrator for ”Filemaker”, har således til politiet udtalt, at al datatrafik er gemt i hovedserveren siden opstarten af systemet i selskabet. Han har tilbudt politiet at være behjælpelig med at tilgå materialet.

SKAT har på baggrund af blandt andet telefonaflytninger foretaget af politiet anset, at selskabet har slettet en række ture i selskabets kørselssystem, hvorefter der er udeholdt omsætning vedrørende blandt andre kunderne [person10] og [person11] samt [virksomhed3] ApS.

SKATs skøn over omsætningen for slettede ture er foretaget på baggrund af, at der er konstateret 21 slettede ture i en periode på 72 dage fra den 26-07-2011 til den 06-10-2011 svarende til 0,29 slettet tur pr. dag.

SKATs gennemgang af det samlede materiale omhandler perioden 11-12-2009 til 06-10-2011 svarende til 664 dage, og de slettede ture er herefter beregnet til 664 dage a 0,29 stk., i alt 193 ture.

Der er i alt konstateret 1.146 manglende ID-numre, hvilket SKAT ad flere omgange har reduceret til 837 ture efter nedslag ud fra et forsigtighedsprincip. SKAT har således anset (1.146 – 837) i alt 309 kørsler for at vedrøre kørsel uden afledt omsætning, hvilket blandt andet vedrører intern kørsel.

Den udeholdte omsætning er herefter opgjort til 837 ture x 1.825 kr., i alt 1.527.525 kr., hvoraf moms udgør 305.505 kr.

Der er ikke alene ved oplysninger indhentet fra telefonaflytning af hovedanpartshaveren samt konstatering af slettede ID-numre for [person10] og [virksomhed4] tilstrækkeligt grundlag for at anse alle 837 tilbageværende slettede kørsler for at have medført skatte- og momspligtig omsætning for selskabet.

Landsskatteretten lægger vægt på, at der som forklaret af selskabets repræsentant blandt andet har været slettet ture i forbindelse med ændringer i ordregivningen fra kunder vedrørende dato for levering/afhentning m.v. Ved ændring af dato, tidspunkt eller øvrige oplysninger for arbejdsopgaven har det efter det oplyste ikke været muligt at korrigere den oprindelige indtastning i kørselssystemet, hvilket har resulteret i en sletning af den oprindelige registrering og oprettelse af et nyt ID nummer.

Udskriften fra ”papirkurven” i ”Filemaker” systemet viser, at der i den omhandlede periode fra 26-07-2011 til 05-10-2011 ikke er foretaget sletninger i august 2011. Der er 2 slettede kørsler i juli 2011, 15 i september 2011 og 3 i oktober 2011. Af de 15 slettede kørsler i september 2011 vedrører de 7 den samme kunde, customer ID nummer 1161.

Landsskatteretten må på den baggrund nære betænkelighed ved at lægge til grund, at der, udover den ovenfor allerede opgjorte udeholdte omsætning, også mangler omsætning vedrørende 837 slettede ture. Det anses derfor ikke tilstrækkeligt godtgjort, at selskabet har udeholdt omsætning i et omfang som opgjort af SKAT ud over de ovenstående ”blå ture”.

Der lægges dog særlig vægt på, at klageren selv ifølge telefonaflytninger har anmodet om at få slettet ture i kørselssystemet, da han efter eget udsagn var bange for at blive opdaget. Det lægges derfor til grund, at der i et vist omfang har været udeholdt omsætning vedrørende slettede ture. Landsskatteretten nedsætter efter en konkret vurdering den opgjorte omsætning vedrørende slettede ture på 1.527.525 kr. til skønsmæssigt 500.000 kr., heraf moms 100.000 kr. Den skattepligtige omsætning på 400.000 kr. fordeles forholdsmæssigt med 280.000 kr. for indkomståret 2010 og 120.000 kr. for indkomståret 2011.

D: Kontantsalg

SKAT har foretaget nedslag i ændringerne af omsætningen med 197.054 kr. på baggrund af, at selskabet har medregnet diverse kontant omsætning med dette beløb, jf. i øvrigt punkt A ovenfor. Beløbet er fordelt med 50.400 kr. i indkomståret 2010 og 146.653 kr. i indkomståret 2011.

Landsskatteretten kan på ovenstående baggrund tiltræde SKATs opgørelse vedrørende dette punkt.

Yderligere lønudgifter

SKAT har anset beløbene vedrørende de foretagne forhøjelser for at være medgået til løn til selskabets hovedanpartshaver, og SKAT har derfor indrømmet fradrag for yderligere løn i selskabet

Landsskatteretten kan tiltræde, at beløbene, som er modtaget i forbindelse med selskabets udførte arbejde, og som ikke indgår i selskabets selvangivne omsætning, er udbetalt til klageren som yderligere løn.

Efter Landsskatterettens ændringer vedrørende indkørte beløb i forbindelse med punkt C, ”slettede ture”, ændres opgørelsen herefter således:

Beløbene der anses for yderligere løn til klageren, og A-indkomst, AM-bidrag og A-skat ændres således:

SKATs forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2010 på 2.393.655 kr. nedsættes således med 726.750 kr. til 1.666.905 kr., og forhøjelsen for indkomståret 2011 på 839.862 kr. nedsættes med 300.775 kr. til 539.087 kr.

A-skat og AM-bidrag

Faktiske oplysninger

SKAT har anset den skønsmæssigt ansatte udeholdte omsætning i [virksomhed1] ApS for yderligere løn til klageren. SKAT har anset selskabet for indeholdelsespligtigt af AM-bidrag og A-skat i 2010 og 2011 ved udbetaling af yderligere løn til klageren.

SKATs afgørelse

SKAT har gjort hæftelse gældende overfor klageren for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag vedrørende [virksomhed1] ApS´ udbetaling af yderligere løn. Når A-skat og AM-bidrag ikke er indeholdt som påbudt, hæfter indkomstmodtageren og den indeholdelsespligtige som hovedregel solidarisk for den ikke indeholdte A-skat og de ikke indeholdte bidrag. Beløbene kan således opkræves enten hos indkomstmodtageren, jf. kildeskattelovens § 68 (LBK nr. 1086 af 14/11 2005 & LBK nr. 1403 af 7/12 2010) og arbejdsmarkedsfondslovens § 7 (LBK nr. 471 af 12/6 2009), eller hos den indeholdelsespligtige, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsfondslovens § 7.

Kravet kan altid rettes mod indkomstmodtageren, mens den indeholdelsespligtige alene hæfter ved udvist forsømmelighed. Ved enhver lønudbetaling skal der indeholdes A-skat og AM-bidrag ifølge kildeskattelovens § 46 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Da der ikke er tilbageholdt A-skat og AM-bidrag hæfter selskabet for dette.

Der er ifølge Erhvervsstyrelsen sket ændringer i selskabets ejerandel, men da klageren i hele selskabets eksistensperiode har været direktør, har SKAT anset ham for at være direktør med ansvaret for anpartsselskabet. Selskabet har kun haft et ledelsesorgan i form af klageren, og som direktør er det alene ham, som er anset for at have udøvet den samlede ledelsesopgave.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at klageren og selskabet ikke hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Der henvises i det hele til repræsentantens indlæg ovenfor.

Landsskatterettens afgørelse

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomsten påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Der henvises til kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der for indkomstårene 2010 og 2011 indeholdes 55 % af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov (kildeskatteloven). Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb. Det fremgår af kildeskattelovens § 69.

Pligten til at indeholder arbejdsmarkedsbidrag fremgår af § 11 i bekendtgørelse nr. 1018 af 10. oktober 2006 og bekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2008 af lov om arbejdsmarkedsbidrag (arbejdsmarkedsbidragsloven). Arbejdsmarkedsbidraget udgør 8 % af bidragsgrundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1. Den, der undlader at opfylde sin pligt til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag eller indeholde det med et for lavt beløb, er over for told- og skatteforvaltningsloven umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, med mindre den pågældende godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed. Det fremgår af § 15, stk. 2, i arbejdsmarkedsloven.

Forsømmelighed må blandt andet antages at foreligge, hvor en indeholdelsespligt undlader at foretage indeholdelse i indkomstarter, der med rimelig klarhed falder ind under definitionerne i kildeskattelovens § 43, stk. 1 og 2.

De opgjorte omsætningsbeløb er ikke at finde i selskabets bogholderi, og da klageren er selskabets eneste direktør, anses de modtagne beløb at være tilgået ham. Ved udbetaling til klageren har selskabet undladt at indeholde A-skat og AM-bidrag, og selskabet anses for at have handlet forsømmeligt ved den manglende indeholdelse.

SKAT har fastsat den indeholdelsespligtige A-skat til 39 pct. ud fra klagerens forskudsregistrering og skattekort, idet selskabet i forvejen har udbetalt løn til ham og således har været i besiddelse af oplysninger om hans indeholdelsesprocent og fradragssats. Det må dermed have stået selskabet klart, at det ved udbetaling i lighed med øvrige lønudbetalinger, skulle have indeholdt beløb til A-skat og AM-bidrag.

Landsskatteretten kan tiltræde, at der skal foretages indeholdelse af A-skat og AM-bidrag ved udbetaling til klageren af de indkørte beløb, og at klageren hæfter for betalingen heraf. SKATs afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.