Kendelse af 27-10-2015 - indlagt i TaxCons database den 20-11-2015

Faktiske oplysninger

Sagen er startet hos SKAT som følge af en sag i fogedretten i [by1] og efterfølgende i Landsretten om ejerskab til en BMW 325, reg.nr. [reg.nr.1].

I forbindelse med fogedsagen er der fremlagt kontoudskrifter fra klagers bankkonti i [finans1].

På baggrund af gennemgang af kontoudskrifterne for årene 2008-2010 har SKAT anmodet om en redegørelse for udvalgte posteringer på bankkontoen.

Ud fra de indberettede oplysninger er klagers privatforbrug opgjort til 93.262 kr. i 2008, 119.875 kr. i 2009 og 29.055 kr. i 2010.

Den 15. februar 2011 anmoder SKAT klager om dokumentation og redegørelse for følgende. bevægelser på konto [...60] i [finans1]:

03.06.2010 kr. 220.000 Indbetaling

03.06.2010 kr. 219.890 Overførsler til udlandet.

23.02.2009 kr. 29.397,70 Valutahandel

08.05.2008 kr. 30.581,23 overført fra [finans2]

23.01.2008 kr. 148.647,18 overført fra [finans2]

Den 8. september 2011 anmoder SKAT [finans1] om at fremsende underbilag på følgende bevægelser på kontoen:

Af dokumentation fra [finans1] fremgår følgende om bevægelserne på kontoen:

SKAT har lavet en privatforbrugsberegning, som viser:

Der foreligger udateret opgørelse over salg af smykker for ca. 59.000 tyrkiske litra, svarende til ca. 220.000 kr.

Der foreligger et referat fra møde SKAT har haft med klageren. Heraf fremgår, at klageren har oplyst, at der ikke som tidligere oplyst er tale om arv fra onkel eller bror (som ellers oplyst i Fogedretten) – men derimod lån fra bror i Tyrkiet.

SKAT har varslet ændringen den 11. juni 2011 og sendt afgørelse den 18. oktober 2011.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse.

Nævnet har som begrundelse anført:

”Formalia

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan SKAT sende varsel om ændring af en skatteansættelse senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

For så vidt angår personer med enkle økonomiske forhold, i henhold til Bekendtgørelse 1095 af 15. november 2005 § 1, skal SKAT sende varsel om ændring af en skatteansættelse inden 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Af § 3 i bekendtgørelsen fremgår det, at fristen i § 1 om den korte frist ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 fremgår det, at uanset fristerne i § 26 kan SKAT foretage eller ændre en ansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Klagers repræsentant gør gældende, at SKAT ikke har været berettiget til at ændre skatteansættelsen for 2008, da indkomståret er forældet efter skatteforvaltningslovens § 26 i forhold til fysiske personer med enkle økonomiske forhold, og SKAT på ingen måde har godtgjort, at ændringen er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27. Det fremhæves, at SKATs ændring sker i forhold til beløb, der åbenlyst er indgået på klagers konto og således på ingen måde er forsøgt maskeret eller holdt skjult. Klager har således ikke hverken forsætligt eller groft uagtsom bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Der er tale om indsætninger på bankkonto og veksling af valuta samt transaktioner mellem banker i Danmark og Tyrkiet. Det er derfor SKATs opfattelse, at forældelsesreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan suspenderes med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skatteankenævnet kan oplyse, at klagers bankudskrifter ikke er frit tilgængelige for SKAT, hvorfor SKAT ikke har været vidende om bevægelserne på klagers bankkonti. Ligeledes er der tale om veksling af valuta samt transaktioner mellem banker i Tyrkiet og Danmark som heller ikke automatisk oplyses til SKAT. Nævnet finder, at klager har handlet groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene.

Nævnet finder, at SKAT har opfyldt betingelserne for at anvende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 for indkomstårene 2008..

Skatteankenævnet finder derfor, at SKAT var berettiget til at forhøje klagers indkomst for 2008, da denne ændring anses for omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Familielån/Udeholdte indtægter

Bevisbyrden for, at der foreligger et gældsforhold, påhviler den skattepligtige, idet denne er nærmest til at sikre sig dokumentation herfor. Bevisbyrden skærpes afhængigt af de konkrete omstændigheder i sagen.

Der henvises til Højesteretsdom af 7. marts 2011, SKM2011.208 hvor Højesteret ikke fandt, at en række indsætninger på appellantens konto udgjorde lån fra appellantens far

Det er skatteankenævnets opfattelse, at der i nærværende sag må stilles strenge krav til beviset for, at klager har lånt penge af klagers bror i Tyrkiet, dels fordi der er tale om betydelige beløb og dels fordi klager tidligere har oplyst, at beløbet var arv efter hendes onkel.

De udarbejdede låneaftaler indeholder ikke oplysning om forrentning, løbetid, afdragenes størrelse, forfaldstid m.v. Ligeledes er der uoverensstemmelse mellem hvem der ifølge låneaftalerne er giver af lånet og hvem der fremtræder på bankoverførslerne som modtager af tilbagebetalingen. Det af klager oplyste tilbagebetalingsbeløb svarer ligeledes ikke til det oplyste lånebeløb.

Skatteankenævnet finder det ikke for dokumenteret, at de modtagne penge/indsætninger udgør lån, hvorfor dette ikke kan lægges til grund.

Klager har foretaget veksling af valuta, som klager har oplyst stammer fra overskydende beløb fra ferier, Dette er ikke dokumenteret.

Nævnet skal henvise til Højesteretsdom af 10. oktober 2008, SKM2008.905 hvor Højesteret fandt, at det måtte påhvile de enkelte familiemedlemmer at godtgøre, at de indsatte beløb stammede fra allerede beskattede midler.

Ligeledes er der indbetalt kontante beløb på klagers bankkonti, som klager har oplyst stammer fra opsparing, salg af guldsmykker og fortjeneste ved salg af hundehvalpe, som klager har avlet.

Klager har på møde med SKAT den 8. september 2011 afleveret dokumentation for salg af smykker/guld til opkøber bosiddende i Tyrkiet. Det er forklaret, at der er solgt 2 halskæder, 6 armbånd og 3 ringe. Salgsprisen udgør 59.000 tyrkiske lire som omregnet udgør 220.235 kr.

Skatteankenævnet finder ikke, at dette kan lægges til grund, da pengestrømmen ved handlen ikke kan følges, da betalingen er foregået kontant ligesom dokumentet er udarbejdet på et almindeligt stykke A-4 papir og håndskrevet. Ligeledes har klager ikke dokumenteret, at der er solgt smykker/guld, der tilhører klager.

Der henvises til Byretsdom af 17. september 2012, SKM2013.19, hvor retten fandt, at det ikke var tilstrækkeligt bestyrket af de øvrige forklaringer eller ved fremlæggelse af annonceringer, kvitteringer for betaling, pengeoverførsler eller andre dokumenter, at klager havde solgt indbo.

Ligeledes henvises til Østre Landsrets Dom af 1. november 200 1, SKM2001.659 hvor en klager var blevet skønsmæssigt forhøjet som følge af et negativt privatforbrug. Klager kunne alene dokumentere et salg af en kunstgenstand ved en efterfølgende udarbejdet kvittering.

I den foreliggende situation, hvor der er indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på klagers konto, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om klagers indtægtsforhold i de pågældende år, påhviler det klager at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler.

På dette grundlag må skatteankenævnet være enigt med SKAT i, at indsætningerne må anses for skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant påstår, at ansættelserne skal frafaldes subsidiært, at der alene er grundlag for forhøjelse med et mindre beløb. For indkomståret 2008 påstås ansættelsen for ugyldig.

Til støtte herfor anfører repræsentanten:

”Til støtte for klagen henvises i det hele til det tidligere over for SKAT fremførte og fremlagte.

Supplerende skal det relation til spørgsmålet om skatteforvaltningslovens § 26 anføres:

Som begrundelse for suspension af forældelsen har SKAT og nævnet henvist til, at der er tale om indsætninger på bankkonto og veksling af valuta samt transaktioner mellem banker i Danmark og Tyrkiet.

For det første må det hertil anføres, at med hermed inddraget forholde fra 2009 og 2010 i vurderingen af, hvorvidt forældelsen for 2008 er suspenderet.

Dette må anses for en ukorrekt retsanvendelse.

Såfremt forældelsen for 2008 skal kunne anses for suspenderet, er det afgørende, om skatteyderen har handlet groft uagtsomt i forhold til det indkomstår, hvor spørgsmålet om suspension opstår og ikke i forhold til andre indkomstår.

For 2008 foreligger der alene spørgsmålet om indsættelser fra Tyrkiet

Klager har her forklaret, at der er tale om et beløb fra familie, som hun har lånt. Klager har ligeledes fremlagt et lånedokument.

På den baggrund har klager ikke haft nogen særlig anledning til at foretage indberetning af beløbet til SKAT, idet klager ikke selv har haft anledning til at anse det for et beløb, der havde betydning for skatteansættelsen.

Der ses heller ikke nogen steder i lovgivningen at være en forpligtelse for skatteyder til at foretage indberetning at private lån.

At SKAT efterfølgende ikke finder, at lånedokumentet er af en sådan karakter, at man kan acceptere det som fornøden dokumentation for låneforholdets eksistens, hensætter ikke automatisk klager bagudrettet i en ond tro.

Det afgørende er altså, om klager i 2008 udviste grov uagtsomhed, og dette ses ikke godtgjort.

I relation til indkomstforhøjelserne kan der i det hele henvises til det tidligere fremførte, herunder om familielån og indtægt fra salg af smykker.

Særligt skal f.s.v.a. indkomståret 2010 henvises til, at indsætninger og hævninger i alt væsentligt udligner hinanden, hvilket ses at understøtte klagers forklaring om, at der er tale om tilbagebetaling af lånte midler, hvor det videre bemærkes, at overførslen til udlandet på lige under kr. 200.000 på ingen måde ses at være uforenelig med en forrentning igennem 2,5 år af et beløb som overført fra Tyrkiet til klager i 2008.”

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2008

Klageren er omfattet af den korte ligningsfrist, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005. Ifølge denne regel skal SKAT afsende varsel om ændring af skatteansættelsen inden den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, og ansættelse skal foretages senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Fristerne i bekendtgørelsens § 1 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt jf. herved bekendtgørelsens § 3.

SKAT har varslet ændringen efter den 1. juli 2010, og ansættelsen for 2008 kan således alene gennemføres, hvis klageren har handlet groft uagtsomt. SKAT har truffet afgørelse den 18. oktober 2011 og dermed indenfor den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

De 3 indsætninger på bankkontoen i 2008 på henholdsvis 148.647 kr., 35.600 kr. og 22.057 kr. er ikke nærmere dokumenteret. Der foreligger således ingen originale lånedokumenter som godtgør, at der er tale om familielån. Der ses ingen sammenhæng mellem beløbet på 148.647 kr. og 35.600 kr., som er indsat den 29. januar 2008, og beløbet på 219.800 kr., som klageren har overført til udlandet den 3. juni 2010. De fremlagte låneerklæringer er udarbejdet efterfølgende, og der ses ingen beløbsmæssig sammenhæng.

Det er rettens opfattelse, at klageren må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet indkomsten, hvorved bemærkes, at der er pligt til at selvangive jf. skattekontrollovens § 1. Der henvises til Højesterets afgørelse i SKM2008.905

Retten finder således, at der er grundlag for at foretage ansættelsen efter udløbet af den korte ligningsfrist, og ansættelsen er gyldig.

Beskatning af indsætninger på bankkonto

Indkomst er som udgangspunkt skattepligtig jf. statsskattelovens § 4.

Efter praksis stilles der strenge krav til beviset, når det påstås, at en indtægt stammer fra et familielån jf. f.eks. Højesteretsdom i SKM2011.208. Der stilles ligeledes strenge krav til beviset, når det påstås, at indtægter stammer fra salg af privat indbo jf. f.eks. Byretsdommen i SKM2012.589.

Det forhold, at indsætninger og hævninger i 2010 næsten udligner hinanden, godtgør ikke, at der ikke skal ske beskatning, da beløbet på 219.890 kr. ifølge klageren er tilbagebetaling af lån fra 2008 og ikke har relationer til indsætningen på 220.000 kr.

I sagen foreligger alene nogle udaterede låneerklæringer, og der foreligger ingen dokumentation for pengestrømmen. Retten finder det således ikke godtgjort, at beløbene modtaget i 2008 stammer fra familielån. Det bemærkes herved, at det ikke er dokumenteret, at overførslen af 219.890 kr. i 2010 skulle være tilbagebetaling af det påståede familielån. Beløbet er således sendt til en anden person, end klageren har oplyst skulle være långiver i 2008.

For så vidt angår salg af smykker foreligger der ingen dokumentation for, at klageren har ejet smykker af den påståede værdi, og samtidig er salget alene godtgjort ved en udateret håndskreven opgørelse.

Da klagerens indkomst og formueforhold ikke levner plads til det skønsmæssig opgjorte faktiske forbrug, og klageren ikke har godtgjort, at der er tale om lån eller, at beløbene stammer fra salg af smykker, må at de modtagne beløb anses for skattepligtig indkomst.

Endelig foreligger der heller ikke dokumentation for, at indtægt ved valutahandler skulle stamme fra overskydende beløb fra ferier. Der er således ingen dokumentation for køb af valuta af dette omfang.

Retten stadfæster derfor ansættelsen.