Kendelse af 17-10-2016 - indlagt i TaxCons database den 02-12-2016

Landsskatterettenstadfæster [Skatteankenævnet]s afgørelse af 18. september 2013.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af CVR-registret, at [virksomhed1] ApS (senere ”[virksomhed2] ApS”) blev stiftet den 13. marts 2006, af [virksomhed3] A/S, cvr-nr. [...1]. [person1] var registreret som direktør. Endvidere fremgår det, at selskabet den 13. juni 2008 skiftede navn til [virksomhed2] ApS (herefter selskabet), og at [person1] udtrådte af direktionen, samtidig med at [person2] indtrådte i direktionen. Selskabet gik konkurs den 8. september 2011.

Af årsrapporten for selskabet for perioden 13. marts 2006 – 30. juni 2007, fremgår, at direktionen bestod af [person1], og at selskabet havde en ejerandel på 100 procent i datterselskabet [virksomhed4] ApS(senere ”[virksomhed5] ApS”).

Der foreligger en anpartsoverdragelsesaftale mellem [virksomhed3] A/S, cvr-nr. [...1], som sælger, og klageren som køber. Af den fremgår, at selskabet overdrages til klageren med en samlet anpartskapital på nominelt 125.000 kr., der overdrages til kurs 144, svarende til 180.000 kr. Overdragelsen sker pr. 1. juli 2007. Aftalen er underskrevet af [person1] den 12. juni 2008 og af klageren den 13. juni 2008.

Klageren har oplyst, at han erhvervede selskabet med henblik på straks at videresælge selskabet til en klients selskab på Seychellerne ved navn [virksomhed6], [ø1], Republic of Seychelles. Klageren har oplyst at selskabet blev solgt den 1. juli 2008 for i alt 180.000 kr., da klageren ikke havde til hensigt at opnå en fortjeneste ved købet og det efterfølgende videresalg.

Klageren har fremlagt en anpartshaverfortegnelse, hvoraf det fremgår, at [virksomhed3] A/S var registreret som anpartshaver i selskabet den 13. marts 2006, og at klageren var registreret som anpartshaver fra den 1. juli 2007. Det fremgår endvidere at [virksomhed6] var registreret som anpartshaver fra 1. juli 2008. Anpartshaverfortegnelsen er ikke dateret eller signeret. Endvidere har klageren fremlagt en fondsnota, hvor [virksomhed6], [ø1], Republic of Seychelles, fremstår som køber og klageren som sælger. Fondsnotaen er signeret, men er ikke dateret. Der foreligger ikke en anpartsoverdragelsesaftale mellem klageren og [virksomhed6], [ø1], Republic of Seychelles.

Af selskabets årsrapport for 2007/08 fremgår, at direktionen udgøres af [person2]. Endvidere fremgår det, at klageren var noteret som hovedanpartshaver i selskabet.

Af selskabets årsrapport for 2008/09 fremgår, at direktionen udgøres af [person2]. Det fremgår ikke, at der var sket ændringer i selskabets ejerforhold.

Af selskabets R75S for indkomståret 2007, 2008 og 2009 fremgår, at klageren var registreret som hovedanpartshaver. Endvidere fremgår det, at selskabet har været registreret som primær ejer og bruger af en Jaguar XJ 8, med tilgang den 18. september 2008 og afgang den 20. marts 2009. Det fremgår yderligere, at selskabet har været registreret som primær bruger, men ej ejer, af en Mercedes Benz SL, med tilgang den 24. oktober 2008 og afgang den 3. november 2009. Endvidere fremgår, at selskabet har været registreret som primær ejer og bruger af en Seat Ibiza, med tilgang den 18. november 2008 og afgang den 31. maj 2010.

Af [Skatteankenævnet]s sagsfremstilling af 18. september 2013, fremgår:

”Selskabet fik den 1. maj 2009 tilbagebetalt registreringsafgift stor kr. 969.000 kr. på en Porsche 911 Turbo. Pengene indsættes på selskabets konto i [finans1]. Før den 1. maj 2009 var indestående på kontoen 0 kr. Den 22. juli 2009 udgår kontoen.

I motorregisteret står et andet selskab som ejer af bilen frem til tidspunktet, hvor bilen afmeldes og registreringsafgiften tilbagebetales med henblik på eksport.

Der fremgår ingen oplysninger i selskabet [virksomhed2] ApS's regnskaber om, hvornår og hvorledes selskabet skulle have erhvervet bilen, ligesom der ikke er konstateret en indtægt for salg af bilen.

Der er efterfølgende hævet følgende 3 beløb på selskabets konto:

Selskabet er taget under konkursbehandling den 14. oktober 2010 og er erklæret konkurs den

8. september 2011. Kurator i boet har ingen viden om, hvor bilen befinder sig i dag.

Direktør i selskabet [person2] har overfor kurator oplyst, at beløbene blev hævet kontant og udbetalt til en tysker eller ungarer ved navn [person3], uden at han dog nærmere har kunnet identificere personen samt forklare formålet med betalingerne.”

Af skrivelse fra selskabets kurator til direktør [person2], den 28. oktober 2011, fremgår, at selskabet den 6. maj 2009 har overført 179.000,00 kr. til datterselskabet [virksomhed5] ApS. Klageren har oplyst, at det korrekte beløb var 169.000,00 kr.

[Skatteankenævnet]s afgørelse

[Skatteankenævnet] har stadfæstet SKATs afgørelse af 6. februar 2012, hvorefter klagerens aktieindkomst er forhøjet med maskeret udlodning, jævnfør ligningslovens § 16 A, stk. 1, med i alt 969.000 kr.

Af [Skatteankenævnet]s afgørelse af 18. september fremgår:

”6.1 Ejerforhold i [virksomhed2] ApS

Klager indtrådte som hovedanpartshaver i selskabet den 1. juli 2007.

Af selskabets regnskab for 2008 som dækker perioden 1. juli 2007 - 30. juni 2008 fremgår det, at klager er hovedanpartshaver.

Ligeledes fremgår det af SKATs erhvervssystem, at klager står registreret som hovedanparts­ haver i perioden 1. juli 2007 og til selskabets konkurs 8. september 2011.

Endelig har selskabets revisor på SKATs anmodning, den 1. juli 2010 fremsendt udskrift af anpartshaverfortegnelsen i selskabet. Heraf fremgår det, at klager står registreret som anpartshaver siden 1. juli 2007.

Klager oplyser, at han pr. 1. juli 2008 har solgt anparterne til [virksomhed6], [ø1], Republic of Seychelles.

Som dokumentation er der fremsendt en fondsnota som er underskrevet af køber og sælger, men som ikke er dateret. Fondsnotaen er ikke i sig selv tilstrækkelig dokumentation, når der henses til nedenstående forhold vedrørende anpartshaverfortegnelsen og pengestrømmene.

Derudover er der fremsendt en udskrift af kontokort på en klientkonto vedr. klager. Det fremgår ikke af kontoen, hvad posteringerne vedrører.

Klagers repræsentant har endvidere fremsendt to kontoudtog for klagers konto, der viser henholdsvis en indsætning på 125.000 kr. på klagers konto den 29. august 2008 og en hævning af

125.000 kr. på klagers konto den 4. september 2008. Det fremgår af teksten på kontoudtoget vedrørende indsætningen, at der er et separat advis, denne er ikke fremsendt. Derudover fremgår der intet af kontoudtoget, der kan identificere, hvor beløbet stammer fra. Det fremgår af teksten på kontoudtoget vedrørende hævningen, at det vedrører anparter [...]. Adm., ellers fremgår der intet, der kan forklare, hvor beløbet overføres til. Ankenævnet finder således ikke, at kontoudtogene kan anses som dokumentation for pengestrømmene ved salget af anparterne.

Derudover har ankenævnet lagt vægt på, at indsætningen sker på klagers konto den 4. september 2008. Ifølge repræsentantens skrivelse af 20. marts 2011 blev betalingen modtaget via klagers klientkonto hos [virksomhed7]. Ankenævnet finder derfor, at disse oplysninger står i modstrid med hinanden, hvorfor ankenævnet ikke finder, at de kan tillægges vægt ved vurderingen af, hvorvidt anparterne er solgt.

Endelig er der fremsendt en anpartshaverfortegnelse på selskabet hvoraf det fremgår, at [...] er anpartshaver pr. 1. juli 2008. SKAT har den 1. juli 2010 modtaget en tilsvarende anpartshaverfortegnelse fra selskabets daværende revisor. Af denne anpartshaverfortegnelse fremgår [...] ikke. Ankenævnet finder det derfor betænkeligt, at lægge den nu fremsendte anpartshaverfortegnelse til grund ved vurderingen af, hvorvidt anparterne er solgt.

Ankenævnet henviser til Byrettens dom af 17. april 2012, SKM.2012.407, hvor retten ikke fandt, at A reelt havde overdraget anparterne.

Ankenævnet er derfor enigt med SKAT i, at klager ikke kan anses for at have dokumenteret salget af anparterne og at klager derfor må anses for at være hovedanpartshaver i selskabet på tidspunktet for de 3 hævninger på selskabets konto.

6.2 Maskeret udlodning

Udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Til udbytte henregnes alt, hvad selskabet udlodder til sine aktionærer eller andelshavere, uanset i hvilken form udlodningen finder sted. Dette fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 2, 1. punkt.

Maskeret udbytte omfatter bl.a. de tilfælde, hvor der i selskabet hæves på selskabets konto uden at der foreligger dokumentation for, at der er tale om udgifter som relaterer sig til selskabet.

Udbytte efter ligningslovens § 16 A beskattes som aktieindkomst. Det fremgår af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Selskabet [virksomhed2] ApS har ingen driftsmæssige aktiviteter, men er holdingselskab for et datterselskab.

Den 1. maj 2009 indsætter SKAT 969.479 kr. på selskabets konto. Beløbet dækker udbetalt registreringsafgift på en Porsche 911 Turbo i forbindelse med eksport. Det fremgår ikke af selskabets regnskaber, hvornår eller hvorledes selskabet skulle have erhvervet bilen. Der fremgår heller ingen indtægt for salg af bilen i selskabets regnskaber.

Ifølge motorregisteret er bilen frem til tidspunktet for afmeldelse registreret som ejet af et andet selskab.

Den 6. maj overføres der 169.000 kr. fra selskabets konto samt udbetales 400.000 kr. kontant. Den 7. maj 2009 udbetales der ligeledes kontant 400.000 kr.

Direktøren i selskabet har overfor kurator oplyst, at beløbene blev hævet kontant og udbetalt til en tysker eller ungarer ved navn [person3] uden at han dog nærmere har kunnet identificere personen samt forklare formålet med betalingerne.

Klager har overfor SKAT oplyst, at han intet kendskab har til de nævnte transaktioner og at han aldrig har modtaget betalinger fra selskabet. Anparterne blev afhændet den 1. juli 2008.

Der henvises til Byretsdom af 17. april 2012, SKM2012.407, hvor retten fandt, at A som direktør og anpartshaver i selskabet havde rådighed over selskabets konto. Som følge af manglende regnskab, skulle A godtgøre, at de penge, der var trukket på kontoen, var brugt til dækning af udgifter i selskabet.

Jævnfør ovennævnte har skatteankenævnet fundet, at klager må anses for at være hovedanpartshaver i selskabet på tidspunktet for indsætning og hævning af beløbene på selskabets konto.

Klager har ikke dokumenteret, at de foretagne hævninger på i alt 969.000 kr. vedrører selskabets drift eller er foretaget af direktøren og nævnet finder derfor, at det er korrekt, at klager som den ultimative ejer af selskabet er blevet beskattet af maskeret udlodning jævnfør ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Skatteankenævnet fastholder derfor SKATs afgørelse af 6. februar 2012.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst nedsættes med SKATs forhøjelse på 969.000 kr. til den selvangivne indkomst.

Til støtte herfor er det gjort gældende, at afgørelsen er begrundet i urigtige formodninger om og forkert bedømmelse af de faktiske forhold. For så vidt angår de faktiske forhold er det for ankenævnet anførte fastholdt.

Af klagerens daværende repræsentants brev til [Skatteankenævnet] af 20. marts 2013, fremgår følgende:

”2. Faktum

[person4] erhvervede 1. juli 2007 alle anparterne i selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...2] (senere ”[virksomhed2] ApS”). Anparterne blev erhvervet for 180.000 kr. Selskabet udgjorde et holdingselskab (et skuffeselskab), der som eneste aktivitet ejede alle anparterne i datterselskabet [virksomhed4] ApS (senere ”[virksomhed5] ApS”), CVR-nr. [...3], der ligeledes var uden aktiviteter.

På tidspunktet for erhvervelsen af anparterne drev [person4] selvstændig advokat-virksomhed, hovedsagelig relateret til køb og salg af udlejnings- og erhvervsejendomme. Anparterne blev indkøbt som skuffeselskab med henblik på en klients nystart af virksomhed for ejendomsinvestering og som holdingselskab for disse aktiviteter. Købet af anparter skete som et fuldstændig normalt led i [person4]s arbejde som advokat, og som det fremgår, var anparterne placeret helt uden for [person4]s private formuesfære.

Den 1. juli 2008 solgte [person4] alle anparter i [virksomhed2] ApS til selskabet [virksomhed6], der er et udenlandsk selskab, for et beløb svarende til anskaffelsessummen, dvs. 180.000 kr. Der var som omtalt ikke aktivitet i selskabet på dette tidspunkt.

Køberen var klient i advokatvirksomheden, og havde tidligere tilkendegivet over for [person4], at han ønskede at placere anparterne i et udenlandsk selskab, hvorfor [virksomhed6] blev det købende selskab. Vi har fået oplyst, at der efterfølgende blev stiftet datterselskaber til drift af ejendomme, som efter – hvad der blev oplyst for [person4] – var intentionen at køberen ville erhverve.

Da selskabet var indkøbt til senere overdragelse til klienten, skulle der ikke være gevinst ved overdragelsen – [person4] skulle alene have dækket købsprisen, idet [person4] også havde forventninger om efterfølgende opgaver for selskabet. Betaling skete til [person4]s daværende klientkonto hos [virksomhed7] ApS. [virksomhed7] var i øvrigt stifter og sælger af selskabet til [person4], men ikke involveret i videresalget.

Meddelelse om overdragelsen skete til direktøren [person2], der fik udleveret selskabets papirer. Samtidig noteredes overdragelsen i anpartshaverfortegnelse.

Det er oplyst, at der den 1. maj 2009 – altså på et tidspunkt, hvor [person4] notorisk havde solgt sine anparter - blev indbetalt 969.000 kr. til [virksomhed2] ApS’ konto i [finans1]. Saldoen udgjorde forud herfor 0 kr. Pengene udbetaltes kort tid efter fra kontoen i [finans1] ved henholdsvis en overførsel den 6. maj 2009 på 169.000 kr. samt to kontante hævninger henholdsvis den 6. og 7. maj 2009 på hver 400.000 kr.

I 2011 erklæredes [virksomhed2] ApS konkurs, og opløstes derfor den 26. september 2011.

(...)

3. Anbringender

Vi gør gældende, at SKAT har foretaget de omhandlede forhøjelser med urette.

(...)

3.1.1 Anparterne blev afstået 1. juli 2008

For såvel [person4] som [person5] henviser vi til, at SKATs konklusion, om at der ikke er sket en overdragelse af anparterne i [virksomhed2] ApS, ikke har støtte i de fremlagte og dokumenterede kendsgerninger eller i lovgivning og praksis.

SKAT anfører i afgørelsen af 6. februar 2012, at der ikke er dokumentation for salget af anparterne i form af en kopi af betalingstransaktionen. Dette er ikke korrekt. Vi henviser til vedlagte bilag 1, hvoraf den netop fremgår, at [person4] modtog betaling herfor henholdsvis den 16. juni 2008 (128.750 kr.) og 5. september 2008 (51.250 kr.) via dennes klientkonto hos [virksomhed7] ApS. Allerede af denne grund mener vi, at SKAT’s afgørelse bygger på et helt forkert faktum.

SKAT anfører ligeledes i afgørelsen af 6. februar 2012, at [person4] ikke har selvangivet en aktieindkomst i 2008, hvorved vi forstår, at der henvises til en manglende selvangivelse af gevinst eller et tab ved salget af anparterne i [virksomhed2] ApS. Den manglende selvangivelse, som omtales, skyldes dog ikke, at anparterne ikke er overdraget, men derimod den simple kendsgerning, at der ved overdragelsen af anparterne i [virksomhed2] ApS ikke blev realiseret gevinst eller tab. Der er således intet at selvangive.

SKAT anfører herudover i afgørelsen af 6. februar 2012, at SKAT ikke har modtaget oplysninger fra selskabet om den ny anpartshaver, og henviser til SKAT’s erhvervssystemet samt regnskabet for 2008. Det skal hertil bemærkes, at der skal sondres mellem (i) anpartshaverens oplysningspligt og (ii) selskabets oplysningspligt. Førnævnte er opfyldt ved anpartshaverens meddelelse til selskabet jf. den tidligere Anpartsselskabslovs § 16 og nu Selskabslovens § 55. [person4] underrettede [virksomhed2] ApS om overdragelsen. Dette understøttes ligeledes af vedlagte anpartshaverfortegnelse (bilag 2), hvor [virksomhed6] er registreret som anpartshaver fra 1. juli 2008. Det kan således ikke ligge [person4] til last, at selskabet ikke har opfyldt dets oplysningsforpligtelse overfor SKAT eller Erhvervsstyrelsen (tidligere Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) efter at [person4] har afstået alle sine anparter i selskabet, og på ingen måde har hverken kontrol eller kontakt med [virksomhed2] ApS.

Der efter vores opfattelse ingen tvivl om, at der de facto blev gennemført en overdragelse af anparterne i [virksomhed2] ApS. SKATs begrundelser hverken dokumenterer eller understøtter en underkendelse af [person4]s overdragelse af anparterne i [virksomhed2] ApS den 1. juli 2008. Derimod er overdragelsen dokumenteret ved (i) vedlagte fondsnota (bilag 3), (ii) vedlagte kontokort (bilag 1) samt vedlagte anpartshaverfortegnelse (bilag 2).

[person4] var således ikke anpartshaver fra 1. juli 2008, og derved ej heller i 2009, hvor udbetalingerne fandt sted, hvorfor [person4] per definition ikke kan have modtaget udbytte jf. Ligningslovens § 16 A.

Det er derfor vores vurdering, at indkomstforhøjelserne allerede af disse årsager er foretaget med urette, ligesom det i øvrigt i det følgende påvises, at der slet ikke er tilført [person4] en økonomisk fordel ved de foretagne udbetalinger fra [virksomhed2] ApS’ konto i [finans1], og ej heller er foretaget i [person4]s interesse.

3.1.2 Supplerende bemærkninger

Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke har hverken kendskab til eller modtaget dokumentation for de omtalte udbetalinger fra [virksomhed2] ApS’ konto i [finans1] foretaget den 6. og 7. maj 2009, og derfor i det følgende blot må ligge de sparsomme oplysninger i SKAT afgørelse af 6. februar 2012 til grund.

SKAT har i afgørelsen af 6. februar 2012 ikke begrundet, hvorfor de nævnte udbetalinger fra selskabets konto anses som maskeret udlodning omfattet af Ligningslovens § 16A. Skatteankenævnet henviser i deres forslag til afgørelse af 27. februar 2013 til byrettens dom i SKM2012.407 samt den Juridiske Vejledning 2013-1, afsnit C.B.3.1. og C.B.3.3.

Det skal for det første bemærkes, at byrettens dom i SKM2012.407 vedrørte en skatteyder, der både var direktør og anpartshaver i selskabet og havde eneråden over selskabets konto. Dette er netop ikke tilfældet for [person4], selvom man måtte anerkende, at [person4] var anpartshaver. [person4] var hverken direktør i [virksomhed2] ApS eller havde eneråden over [virksomhed2] ApS’ konto i [finans1]. Faktisk kunne [person4] slet ikke råde over selskabets konto, da denne kompetence meget naturligt tilfaldt selskabets direktør [person2]. [person4] var ej heller tegningsberettiget på vegne af selskabet, ligesom han på ingen måde kunne disponere over selskabets aktiver i 2009. Vi henviser til vedlagte udskrift fra Erhvervsstyrelsen (bilag 4).

Det skal for det andet bemærkes, at [person4] også overfor SKAT har erklæret, at han intet kendskab har haft til ovennævnte udbetalinger fra selskabets konto og aldrig har modtaget betalinger fra selskabet, hvilket ligeledes er bekræftet af selskabets direktør [person2]. Derimod må der henses til, at direktøren [person2] har redegjort for at udbetalingerne er foretaget til en person, der er [person4] fuldstændig uvedkommende.

Det skal for det tredje bemærkes, at det naturligvis er beklageligt at selskabet er gået konkurs og at der tilsyneladende ikke er udarbejdet regnskaber siden 2008. Det er dog på ingen måde ensbetydende med at SKAT uden nogen former for dokumentation kan beskatte [person4] af dispositioner foretaget af selskabet og uden nogen sammenhæng med (den tidligere) anpartshaveren, der slet ikke kunne råde over selskabets konto. Vi henstiller til at SKAT foretager en reel undersøgelse af selskabets forhold, herunder udbetalinger fra selskabets konto i 2009, hvilket umuligt kan foretages af eller pålægges en tidligere anpartshaver. Det bør om ikke andet være muligt for kurator/SKAT at finde modtageren af bankoverførslen foretaget den 6. maj 2009.

Det er derfor vores vurdering, at der ikke er tilfaldet [person4] udbytte eller nogen anden form for økonomisk fordel, ligesom de foretagne udbetalinger på ingen måde er sket i [person4]s interesse, og derved at SKATs indkomstforhøjelse er foretaget med urette og uden nogen former for dokumentation.”

(...)

Af repræsentantens brev til [Skatteankenævnet] af 1. maj 2013 fremgår endvidere følgende:

(...)

”Overdragelsen skete med tilbagevirkende kraft pr. 1. juli 2007, idet selskabet havde forskudt regnskabsår. Selskabet blev således overtaget med virkning fra den 1. juli 2007 og solgt igen med virkning fra den 1. juli 2008, så man af praktiske årsager både ved købet og salget af selskabet fulgte selskabets regnskabsår. Det skal erindres at der jo var tale om et tomt selskab uden aktiviteter med skævt og uafsluttet regnskabsår.

Tidsforløbet vedrørende købet og salget af selskabet er beskrevet i det følgende, ligesom at vi for god ordens skyld vedlægger tidligere fremsendte kontokort (bilag 2).

Købet

Selskabet erhvervedes den 12. juni 2008 for kr. 180.000. Samme dag overførtes købesummen til Advokat [person1] (sælger). Den 16. juni 2008 returnerede Advokat [person1] selskabskapitalen på kr. 128.750, således at denne kunne følge selskabet ved videresalget.

Salget

Selskabet videresolgtes den 29. august 2008 for kr. 180.000 til [virksomhed6], der er hjemmehørende på Seychellerne (se bilag 3). Samme dag overførtes selskabskapitalen på kr. 125.000 til køber (v. [...] adm.), således at denne fulgte selskabet. Efter aftale med klienten tilbageholdtes kr. 3.750 til dækning af udlæg i forbindelse med videresalget.

Salgssummen betaltes i to trin, henholdsvis den 29. august 2008 og den 5. september 2008. Den 29. august 2008 overførtes første del af købesummen på kr. 125.000 fra køber (v. [...] Adm.), ligesom at der efter aftale med klienten i øvrigt tilbageholdtes kr. 3.750 ved overførslen af selskabskapitalen, således at den samlede betaling den 29. august 2008 udgjorde kr. 128.750. Den 5. september 2008 overførtes restkøbesummen fra købers anden klientkonto, således at [person4]s udlæg på kr. 180.000 fuldt inddækkedes og kontoen gik i nul.”

(...)

Klageren har ved sin skrivelse af 26. maj 2016 endvidere anført følgende:

”Idet jeg henviser til breve af 12. maj 2016, skal jeg anmode om at kunne udtale mig mundtlig for Landsskatteretten under et retsmøde.

Herudover skal jeg bemærke følgende til sagsfremstillingen:

Selskabet erhvervedes som færdigregistreret selskab, der som anført senere kunne overtages af en klient til dennes fremtidige erhvervsmæssige brug. Den nævnte fondsnota er anpartsoverdragelsesaftalen, blot i kort form. For så vidt angår pengestrømmen fastholdes det, at indbetalingen vedrører erlæggelse af købesummen for overdragelsen. Det må bero på en misforståelse, at det er anført, at betalingen skulle være modtaget fra en klientkonto hos [virksomhed7], idet bemærkes at jeg aldrig har haft en sådan klientkonto. Faktum herom er således ikke korrekt. En mundtlig redegørelse kan formentlig udrydde eventuelle misforståelser omkring posteringer.

Endvidere bemærkes, at selskabets direktør [person2] i Sø & Handelsretten har forklaret, at de omhandlede beløb er betalt til henholdsvis en [person6] (kr. 400.000,00 og kr. 400.000,00) og som nævnt til [virksomhed5] ApS (kr. 169.000,00).

En mundtlig redegørelse kan uddybe mine bemærkninger.”

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1. Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Af selskabets årsrapport for 1. juli 2007 – 30. juni 2008 fremgår, at klageren var hovedanpartshaver i selskabet.Klageren har ikke oplyst SKAT om salg af anparterne, og af selskabets R75S for indkomstårerne 2007 til 2009 fremgår, at klageren var registreret som hovedanpartshaver. Der foreligger ikke en anpartsoverdragelsesaftale mellem klageren og [virksomhed6], [ø1], Republic of Seychelles.

Når der henses hertil, findes det ikke på baggrund af den fremlagte udaterede og usignerede anpartshaverfortegnelse og den fremlagte udaterede fondsnota godtgjort, at anparterne er overdraget den 1. juli 2008. Klageren anses herefter som hovedanpartshaver.

Da det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort at udbetalingerne eller kontooverførslen er medgået til betaling af selskabets udgifter, anses udbetalingerne og overførslen herefter at være tilgået klageren som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Landsskatteretten stadfæster derfor [Skatteankenævnet]s afgørelse.