Kendelse af 11-02-2015 - indlagt i TaxCons database den 27-03-2015

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Aalborg den 13. juni 2016. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Faktiske oplysninger

Klageren har drevet køreskolevirksomhed i området omkring [...] igennem mange år. Virksomheden har først været drevet i personligt regi og fra 1991 i selskabsform under navnet [virksomhed1] ApS. Klager ejer selskabet 100 %.

Køreskolevirksomheden bliver i dag drevet fra adressen [adresse4], [by1]. Klageren ejer ejendommen personligt, og selskabet lejer sig ind i bygningerne. Køreskolevirksomheden bliver drevet fra pavilloner og lignende, som er opstillet på ejendommen. Yderligere anvendes dele af udenomsarealet til køreskolevirksomheden.

Klageren arbejder i selskabet, men modtager ingen løn. Her for uden arbejder klagerens samlever [person1] i selskabet, men dog kun i begrænset omfang og udelukkende med administrative opgaver samt rengøring. [person1] honoreres efter regning.

SKAT har i april 2007 modtaget en anmeldelse om, at klageren udeholder indtægter fra sin køreskolevirksomhed. SKAT har ikke foranlediget undersøgelser, da oplysningerne er af sparsom karakter. Klageren modtager underretning om, at SKAT har modtaget en anmeldelse.

Denne sag er opstartet ved, at [finans2] eG, [Tyskland], [adresse5], Tyskland, indsender hvidvaskoplysninger til [finans3], Zollfahndungsamt [Tyskland]/Landskriminalamt SH, [person2].

[person2] sender oplysningen videre til SKATs politi/toldgruppe i [by2], [person3]. Herfra sendes den videre til politiets Nationale Efterforskningscenter, hvorfra den sendes til SKATs afdeling for Økonomisk Kriminalitet i [by3].

Det er oplyst, at klageren har oprettet en konto i [finans2] eG, [Tyskland] i 2003 og at der fra en konto i [finans1], Luxembourg, bliver overført et beløb på godt 11 mio. DKK til den tyske konto. Yderligere er det oplyst, at klageren vil hæve beløbet kontant for at lægge pengene i bankboks i samme bank.

Sagen bliver sendt til [politiet], [by3], som foretager fornødne tiltag for at beslaglægge pengene på den tyske konto. Yderligere bliver der givet kendelse til at foretage ransagning på adresserne [adresse4], [by1] samt [adresse2], [by4]. Ransagningerne foretages den 10. april 2012.

Ved disse ransagninger blev der fundet bilagsmateriale af begrænset omfang. Dog er der ved ransagningen fundet bilag på, at klageren og hans søn, [person4], har investeringer i [finans4], Luxembourg.

Efterfølgende er der givet kendelse til ransagning hos klagerens revisor. Politi og SKAT møder på [virksomhed2]s kontor i [by5] den 13. august 2012. Her er der fremskaffet regnskaber og bogføringsmateriale fra 2006 og frem samt bilagsmateriale i begrænset omfang.

[politiet] har af flere omgange anmodet klageren samt dennes advokat [person5] om bilagsmateriale for konti i Tyskland, [finans1] i Luxembourg samt [finans4] i Luxembourg tilbage til 2002.

Den 31. januar 2013 er der afholdt et møde ved SKAT med deltagelse af klageren, advokat [person5], revisor [person6], kriminalassistent [person7], senioranklager [person8] og specialkonsulent [person9].

Senioranklager [person8] meddeler indledningsvis, at klageren som sigtet ikke har pligt til at udtale sig. Klageren indvilliger i at stå til rådighed for opklaringen.

På mødet blev der fremlagt opgørelser af renter af indestående og obligationer samt aktieavance m.v. jf. opgørelser modtaget fra [finans1] i Luxembourg. Revisor [person6] gennemgik opgørelserne for indkomstårene 2007 til 2012 inkl.

Opgørelserne udviste en samlet rente for årene 2007 – 2011 inkl. på 152.921,70 kr. samt en mindre negativ netto aktieindkomst for årene 2007 og 2008.

Her for uden gennemgik revisor [person6] opgørelse af handel med obligationer og værdipapirer for indkomståret 2012.

Revisor [person6] er i besiddelse af dokumentationsmateriale fra [finans1], Luxembourg for de indkomstår opgørelserne vedrører. Det aftales, at revisor [person6] fremsender dokumenterne i PDF format til kriminalassistent [person7], senioranklager [person8] samt specialkonsulent [person9].

Anklagemyndighed, politi samt SKAT gjorde opmærksom på, at der ønskes dokumentation for, hvorledes pengene i Luxembourg oprindelig er tilvejebragt. Yderligere ønskes opgørelser over forrentninger samt øvrige transaktioner minimum tilbage til og med 2002.

Klageren forklarede, at han for ca. 28 år siden var kørt til Luxembourg og indsat 700.000 kr. i banken, og at det er dette beløb samt renter, investeringer m.v., som ligger til grund for den sum, som er overført til den tyske konto i april 2012.

Yderligere fremviste revisor [person6] en opgørelse over ejendomsværdiskat, som klageren uretmæssigt er blevet opkrævet. Det aftales, at dette er et ligningsmæssigt spørgsmål, og at det behandles særskilt.

Der fastholdes krav om samtykke til udlevering af konto/depot oplysninger fra [finans1], Luxembourg samt [finans4], Luxembourg - minimum tilbage til 2002 inkl. Materialet forventedes at være politi/SKAT i hænde inden udgangen af marts 2013.

Der er ikke er modtaget yderligere bilagsmateriale til brug for opgørelse af den skattemæssige ansættelse. Ansættelsen foretages således på baggrund af det foreliggende.

SKAT har fremsendt forlag til ændring af klagers skat for indkomstårene 2002-2011 den 30. april 2013.

Forslaget er alene baseret ud fra oplysninger, som er bogført på kontoudskrift fra [finans2], Niebull, samt enkelte andre oplysninger. Ved ransagningen er der alene fremkommet bilagsmateriale af meget begrænset omfang og på daværende tidspunkt har der, ifølge SKAT, ikke været vilje til indsendelse af den ønskede dokumentation.

Den 14. maj 2013 kontakter revisor [person6] SKAT pr. mail, hvor der ønskes udsættelse med en uge på indsendelse af indsigelser til forslaget (svarfristen var den 23. maj 2013). Der bliver i den forbindelse givet udsættelse til den 30. maj 2013.

Den 17. maj 2013 skriver revisor [person6] pr. mail, at han anmoder om kopi af de skøder og pantebreve, som er i det materiale, som politiet har beslaglagt.

Den 30. maj 2013 aftales det telefonisk med advokat [person5], at materiale er indgået rettidigt, såfremt det er modtaget af SKAT mandag den 3. juni 2013.

Mandag den 3. juni 2013 kl. 11.48 indgår en mail fra advokat [person5]. I mailen er der vedhæftet en Word-fil, som indeholder indsigelse til forslag af 30. april 2013. Yderligere fremgår følgende: “Bilagene til brevet bliver sendt med almindelig post idet de fylder for meget til at sende med mail.”

Fredag den 7. juni 20l3 sendes en mail til advokat [person5]. Det oplyses, at hverken Politi eller SKAT har modtaget det bilagsmatedale, som advokat [person5] skriver, at han har fremsendt den 3. juni 2013.

Advokat [person5] skriver retur, at han vil få det indscannet og fremsende det pr. mail. Mandag den 10. juni 2013 sendes mail til advokat [person5], hvor der oplyses, at der ikke er modtaget noget materiale.

Tirsdag den 11. juni 2013 sendes mail til advokat [person5], hvor der oplyses, at der ikke er modtaget noget materiale. Der er senere på dagen taget telefonisk kontakt med advokat [person5]s kontor. Det blev i denne forbindelse oplyst, at advokat [person5] først kunne træffes den følgende dag efter kl. 11.

Onsdag den 12. juni 2013 er advokat [person5] fortsat ikke at træffe, da han sidder i møde. Der sendes en mail til advokat [person5], hvor der oplyses, at der stadig ikke er modtaget noget materiale.

Torsdag den 13. juni 2013 tager funktionsleder [person10] telefonisk kontakt til advokat [person5]. Da han får oplyst, at advokat [person5] sidder i møde anmoder han om et opkald retur.

Yderligere sender funktionsleder [person10] en mail til advokat [person5], hvori han anmoder advokat [person5] om at kontakte ham.

Da SKAT ikke hører fra advokat [person5], vælger SKAT at skrive til klager den 21. juni 2013, hvori der redegøres for forløbet omkring indsigelse på SKATs forslag til ændring af 30. april 2013.

Den 24. juni 2013 modtager SKAT materiale fra revisor [person6].

Ved gennemgangen konstaterer SKAT, at der ikke er tale om et fyldestgørende materiale således at der kan opgøres en korrekt indkomstansættelse. Den 4. juli 2013 kontakter SKAT revisor [person6] omkring det manglende.

Samme dag modtager SKAT nogle enkelte filer, som ikke var medsendt i første omgang. Det meddeles i denne forbindelse, at SKAT ikke er berettiget til at modtage materiale for 2002 og frem til og med 2006.

Den 5. juli 2013 anmoder revisor [person6] om et møde med SKAT og politi.

På grund af sommerferie ved såvel revisor, politi, anklagemyndighed og SKAT er det svært at koordinere et møde. SKAT kommer først i kontakt med senioranklager [person8] den 1. august 2013.

Senioranklager [person8] meddeler, at da der ikke er vilje til fremlægge den faktiske dokumentationsmateriale for perioden fra 2002 til og med 2006, ser hun ingen formål med at holde et møde og ønsker sagen afgjort på det foreliggende grundlag.

SKAT har fremsendt nyt forslag til ændring af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2002-2011 den 13. august 2013.

SKAT fremsender afgørelse om ændring af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2002-2011 den 29. august 2013.

Klagerens repræsentant har fremsendt supplerende indlæg af 10. juli 2014 samt bilag.

Klagerens repræsentant ved skrivelse af 15. oktober 2014 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling samt forslag til afgørelse.

Klagerens repræsentant har ved skrivelse af 30. oktober 2014 fremsendt supplerende indlæg med tilhørende billeder.

SKAT fremsender ved skrivelse af 2. december 2014 udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling.

Klagers repræsentant har ved skrivelse af 18. december 2014 fremsendt sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og SKATs udtalelse hertil.

Konto i [finans2] eG, [Tyskland]

Klager har 3. april 2003 oprettet en konto i [finans2] eG, [Tyskland], – konto nr. [...54]. Kontoens valutaenhed er EUR. Klageren har aldrig selvangivet renter og indestående eller i øvrigt underrettet SKAT om, at han er i besiddelse af denne konto.

Der er, i henhold til kontoudskrift, foretaget diverse transaktioner på kontoen i tiden fra 3. april 2003 og frem til medio 2012.

De væsentligste transaktioner, som har været på kontoen, er (valuta i EUR):

1) 03-04-2003 Bar/kontant indbetaling + 9.282,51

2) 22-10-2009 Gutschr./indsætte – Auszahl v/ depot [...01] – [finans4] Luxembourg – [person11]+ 244.743,42

3) 23-10-2009 Bar/kontant udbetaling - 250.000,00

4) 12-02-2010 Bar/kontant indbetaling+ 250.000,00

5) 17-02-2010 Last.-ME – L9[...01] 15.02.2010 – [finans4],Luxembourg – [person11] - 125.000,00

6) 17-02-2010 Last.-ME – L5[...01] 15.02.2010 – [finans4],

Luxembourg – [person11] - 125.000,00

7) 11-04-2012 Ausl. GS – Kundenxehlung Exp. Währung –

Ref. Auft: [...] – Auftrag:8.267.599,52 DKK

Kurs: 7,438600 – Gegenw. 1.111.445,10 EUR

Summe Geb 7,50 EUR – Provision 7,50 – Courtage 0,00+1.111.445,10

8) 11-04-2012 Ausl. GS – Kundenxehlung Export EUR –

Ref. Auft:[...] – Auftrag: 377.394,42 EUR

Summe Geb 7,50 EUR – Provision 7,50 + 377.384,42

Ad 1) Der er foretaget en kontant indbetaling i 2003 på 9.282,51 EUR. Ved omregning efter Nationalbankens kurs for denne dag, som er 7,4261, udgør beløbet i 68.932,85 kr.

Der er ikke modtaget dokumentation for, hvorledes beløbet er tilvejebragt, eller om der er tale om beskattede midler, som er indsat på kontoen.

Ad 2) Der er foretaget en indsættelse/overførsel i 2009 fra [finans4], Luxembourg på 244.743,42 EUR. Beløbet ses, at være overført fra [finans4], depot [...01]. Ved omregning efter Nationalbankens kurs for denne dag, som er 7,4438, udgør beløbet i 1.821.821,07 kr.

Klageren har ikke selvangivet renter eller indestående fra [finans4] eller i øvrigt overfor SKAT oplyst, at han er eller har været i besiddelse af indestående, værdipapirer eller lignende ved [finans4]. Der er ikke modtaget dokumentation for hvorledes beløbet er tilvejebragt eller om der er yderligere midler i det anførte depot/pengeinstitut.

Ad 4) Der er foretaget en kontant indbetaling i 2010 på 250.000 EUR. Ved omregning efter Nationalbankens kurs for denne dag, som er 7,4445, udgør beløbet i 1.861.125,00 kr..

Klagerens repræsentant har sammen med et supplerende indlæg fremsendt en erklæring fra [person12] vedrørende [virksomhed3].

Af erklæringen fremgår følgende:

”[person11] har rettet henvendelse til mig vedr. en samtale vi har haft i august 2009. Jeg kan bekræfte at vi har haft denne samtale.

Efter min fyrring, ved [virksomhed4], her under også [virksomhed3], [adresse6], [by5], medio august 2019 pga. nedgang i antallet af kursister.

Har jeg i forbindelse med en samtale, medio august 2009, med [person11], sagt noget i retningen af at “han godt kunne finde sparepengene frem, idet at der nok snart vil komme et billigt anlæg til salg!”

Den måde at jeg fik sagt det på, er det ikke utænkeligt at det let, har kunne virke rigtigt, over for [person11], at anlægget vil blive sat til salg.

Da jeg som tidligere anpartshave, havde kendskab til købsprisen for anlægget, dog uden at kende de nye ejeres økonomiske for muligheden for at drive anlægget, er det nærliggende at dette kunne forstærke [person11]s tro på at Anlægget vil blive sat til salg.

Skulle der være brug for yderligere oplysninger i forbindelse med ovennævnte samtale er de velkommen til at kontakte mig.”

SKAT har oplyst, at der sket fusion mellem selskaberne bag [virksomhed3] i 4. kvartal 2009.

SKAT har lavet en privatforbrugsberegning for klageren og hans samlever for indkomståret 2003, som dog skal tages med et vist forbehold, da der kan være forhold, som er mangelfulde. Det beregnede privatforbrug er på 27.003 kr. for klageren og hans samlever tilsammen. (Beregningen er lavet på baggrund af de oplysninger, som forligger i det private regnskab samt tilgængelige oplysninger på klageren og hans samlever. Regulering for mellemregning med selskabet er foretaget for tiden 1. januar 2003 – 30. september 2003, da oplysningen pr. 31. december 2003 ikke haves).

[finans4], Luxembourg

I forbindelse med ransagning på klagerens adresse er der fundet 2 stk. depotoversigter fra [finans4]. Det ene depot nr. [...] er noteret i klagerens navn, og det andet depot nr. [...] er noteret i [person4]s navn.

Af kontoudskrift fra konto i [finans2] eG, [Tyskland], – konto nr. [...54] ses at der sker to overførsler til [finans4] med hver 125.000 EUR. Begge overførsler foretages den 17. februar 2010, og der refereres til henholdsvis depotnr. [...] samt depotnr. [...].

De to investeringsbeviser anses således at være oprettet i forbindelse med pengeoverførslerne fra [finans2] eG, [Tyskland], – konto nr. [...54].

Yderligere ses, at klageren tidligere har/har haft investeringer ved [finans4], Luxembourg, idet han har overført 244.743,42 EUR fra [finans4], depot nr. [...01] til konto i [finans2] eG, [Tyskland], – konto nr. [...54].

Som sagen er oplyst, er der ikke yderligere investeringer ved [finans4], Luxembourg.

Indestående samt obligationer i [finans1], Luxembourg:

Klageren har oplyst, at han for ca. 28 år siden kørte til Luxembourg og indsatte 700.000 kr. i [finans1], og at det er dette beløb samt renter, investeringer m.v., som ligger til grund for den sum, som er overført til den tyske konto i april 2012.

Der foreligger ingen dokumentation for eller sandsynliggørelse af, at de 700.000 kr. i dag er blevet til godt 11 mio. kr.

SKAT har ad flere omgange anmodet om dokumentation for beløbets oprindelse samt opgørelse af forrentning og de kapitalgevinster, der måtte være. Der er alene fremkommet opgørelser for 2007 – 2012 inkl. Dog kun for den del af pengene, som var placeret i [finans1], Luxembourg.

Klagerens repræsentant har med det supplerende indlæg fremsendt dokumentationsmateriale fra [finans1] for 2003-2011.

Klageren er i besiddelse af en obligationsbeholdning pr. 1. januar 2007. Pr. 1. januar 2007 udgør obligationsbeholdningen følgende:

Beholdningen kan i årene før 1. januar 2007 have udgjort et større beløb.

Klageren er i besiddelse af et indestående i [finans1] pr. 1. januar 2007, som udgør 510.686 kr. I tidsrummet 1. januar 2007 – 31. december 2007 er der sket en tilskrivning af renter på 16.836 kr.

Aktiebeholdninger i depot ved [finans1], Luxembourg:

I henhold til porteføljeoversigter ses, at klageren er i besiddelse af aktiebeholdninger, som ligger i depot i [finans1], Luxembourg.

Det ses, at der er følgende aktier:

AnskaffelsessumNom. VærdiKursværdi

DF Danish Mortg. Short Term A

[finans5] [...]

noteret anskaffet pr. 8. juli 2005 – DKK

Opgjort pr. 31/3 - 20076.100.000 kr.58.6596.308.244 kr.

Konvertering den 18. december 2007:

Konverteret til DF Danish Mortg. BD A

[finans5] [...]

Kursværdi pr. 31/12 - 200740.7596.537.815 kr.

AnskaffelsessumNom. VærdiKursværdi

[virksomhed5] Inc A (Firstnordic)

[...10]

noteret anskaffet pr. 8. juli 2005 – DKK

Opgjort pr. 31/3 – 2007 299.000 EUR14.544 2.215.205 kr.

Konvertering den 27. august 2007:

Konverteret til Danske FD All Stable A

Merger of 2 Companies[...]

Kursværdi pr. 30/9 – 2007 11.725 2.171.986 kr.

Samtlige aktier sælges i 2012 – hvor der foretages opgørelse af avance/tab.

I henhold til revisors opgørelser ses, at samtlige aktier oprindeligt er anskaffet den 8. juli 2005. Den samlede anskaffelsessum opgøres således ud fra revisors opgørelser:

DF Danish Mortg. Short Term A

[finans5] [...]

Anskaffelsessummen i DKK 6.100.000 DKK

[virksomhed5] Inc A (Firstnordic)

[...10]

Anskaffelsessummen i EUR 299.000 – omregnet

efter nationalbankens dagskurs for den 8. juli 2005

Kurs 745,46 2.228.925 DKK

Aktieanskaffelser i alt den 8. juli 20058.328.925 DKK

Det er dokumenteret, at der er foretaget indbetaling af i alt 2,69 mio. kr. i [finans1]. Der er fremsendt kopi af fire indbetalinger til [finans1] (Advice of receipt)

Indbetalingerne er foretaget som følgende:

26. november 1992 Indbetaling 490.000 DKK

28. juni 1993Indbetaling 400.000 DKK

29. april 1998Indbetaling 800.000 DKK

16. juni 1998Indbetaling1.000.000 DKK

Efter det oplyste har SKAT i flere omgange anmodet om dokumentation for samtlige klagerens investeringer i Luxembourg fra årene 2002 og frem til og med 2012.

Det er bekendt, at klageren har indestående og investeringer i [finans1] og [finans4].

SKAT har spurgt til, om der forefindes yderligere indestående eller investeringer end de her nævnte for såvel klageren som hans søn. Hertil er der svaret benægtende.

Fri bil

Klageren ejer selskabet [virksomhed1] ApS 100 %. Klageren arbejder i selskabet men modtager ingen løn. Herudover er der ingen ansatte, dog foretager klagerens samlever, [person1], administrative opgaver samt rengøring, som honoreres efter regning.

[virksomhed1] ApS har adressen [adresse2], [by6].

Ifølge SKAT foregår driften af selskabet fra adressen [adresse4], [by7], som er klagerens private adresse. Der er etableret et mini køreanlæg, teorilokaler m.v. Ligeledes er bilerne på adressen.

Klageren ejer privat en Toyota Corolla, årgang 1990, som er anskaffet 11. december 2007 og afhændes igen 19. januar 2009. Den 29. januar 2009 anskaffer klageren en Volkswagen 111, årgang 1972. Her ud over ejer klageren ingen privat bil.

Klagerens samlever ejer ingen bil.

Klageren har ikke ladet sig beskatte af værdi af fri bil til rådighed.

Biler som, ifølge SKAT, står til rådighed for klageren:

TilgangAfgangAnskaffelsessum

[reg.nr.1] – Hyundai Accent 26/8–200531/3–2010min. 160.000

[reg.nr.2] – Hyundai I 3011/4–200828/2–2011192.555

[reg.nr.3] – Hyundai I30CW25/2–201128/9–2011200.000

[reg.nr.4] – Hyundai I30CW1/9–20113/7–2012210.167

[reg.nr.5] – Ford Transit, beboelse31/10–20069/10-2012380.000

Klagerens repræsentant har sammen med det supplerende indlæg af 10. juli 2014 fremsendt seks synsrapporter for Ford Transit, to erklæringer af 24. oktober 2013 vedrørende parkering og erklæring af 29. oktober 2013 fra benzinforhandler [person13].

Ifølge www.krak.dk er afstanden mellem [adresse4], [by7], og [adresse2], [by6], 40,4 km, og køretiden er 34 minutter.

Ejendomsværdiskat

I forbindelse med møde hos SKAT den 30. januar 2013, er der såvel skriftligt som mundtligt anmodet om genoptagelse af forholdet omkring ejendomsværdiskat for indkomstårene 2007 – 2011 inkl., for følgende ejendomme:

Det kan oplyses følgende fakta omkring de tre ejendomme:

[adresse1], [by8]:

Ejendommen er anskaffet den 18. februar 2002. Ejendommen har været beboet frem til overtagelsen. Yderligere har den været beboet i tidsrummet 4. oktober – 1. november 2003. Der er og betales til tilslutninger af el, vand m.v. Ved søgning på Googlemaps ses, at der er tale om en ældre murstensejendom.

I forbindelse med overdragelsen er der tegnet en 5 årig ejerskifteforsikring. Ejendommen besigtiges af [virksomhed6] forsikring, og den 23. august 2002 meddeles det, at ejendommen er fundet forsikringsmæssigt i orden.

Klagerens repræsentant har sammen med det supplerende indlæg fremsendt en række billeder af ejendommen.

Det fremsendte billedmateriale viser, at der er udøvet hærværk på inventar i ejendommen.

Et selskab ved navn [virksomhed7] ApS har haft adresse på [adresse1], [by8]. [virksomhed7] ApS er ejet af [virksomhed8] i Ungarn, og direktøren er [person14].

Om det er i den periode, hvor det ungarsk ejede selskab har haft til huse på adressen, at dette hærværk er udført, foreligger der ikke oplysninger om.

Der er brugelige installationer på ejendommen, dog for de pågældende år med et ringe forbrug.

[adresse2], [by4]:

Klageren har ejet ejendommen i mange år og har også selv beboet ejendommen.

Der er tale om et enfamiliehus fra 1977, som er på 108 kvm bebygget areal samt 60 kvm kælder. I ejendommen er der køkken og bad. Ejendommen er vurderet til 830.000 kr. i 2009 og 2010. For 2011 er ejendommen vurderet til 700.000 kr.

Der ses, at der for de pågældende år er betalt til installationer på ejendommen.

Klagerens repræsentant har fremsendt en række opgørelser vedrørende el, vand og renovation. Der er ligeledes indsendt erklæringer på, at ejendommen har været ubeboet.

[adresse3]:

Ejendommen er anskaffet den 16. april 2008. Det ses, at der er tilgået forbedringer efter anskaffelsen. Fra og med 28. juni 2012 er ejendommen udlejet og beboet. Der er for indkomståret 2008 beregnet en ejendomsværdiskat med 988 kr.

Klagerens repræsentant har fremsendt en række opgørelser vedrørende forbrug på ejendommen.

SKATs afgørelse

Konto i [finans2] eG, [Tyskland]:

Da der ikke foreligger dokumentation eller sandsynliggørelse i øvrigt for indsættelser på kontoen i [finans2] eG, [Tyskland], – konto [...54], anses beløbene for at være skattepligtig indkomst for de år, hvor indsættelsen er foretaget.

Indsættelser som er foretaget er som følgende:

2003 Kontant indsættelse af 9.282,51 EUR – omregnet til danske kr. efter

Nationalbankens kurs for indsættelsesdagen, som er kurs 7,4261 68.932 kr.

2009Overførsel fra [finans4] af 244.743,42 EUR. Der foreligger

ingen dokumentation for den konto i [finans4], hvorfra pengene er

overført. Omregnet til danske kr. efter Nationalbankens kurs for indsættelses-

dagen, som er kurs 7,4438 1.821.821 kr.

2010Kontant indsættelse af 250.000 EUR – omregnet til danske kr. efter

Nationalbankens kurs for indsættelsesdagen, som er kurs 7,4445 1.861.125 kr.

Fælles for de tre indsættelser er, at der ikke foreligger nogen dokumentation for, hvorfra midlerne stammer, og om det er beskattede midler, der ligger til grund for indbetalingerne.

Der er ad flere omgange anmodet om dokumentation for perioden 2002 og frem til dato, men der er ikke modtaget noget, som dokumenterer eller i øvrigt sandsynliggør, hvorledes de anførte beløb er tilvejebragt.

De anførte beløb anses således for at være skattepligtig indkomst for henholdsvis 2003, 2009 og 2010.

SKAT har foretaget en beregning af privatforbrug for indkomståret 2003, som dog skal tages med et vist forbehold, da der kan være forhold, som er mangelfulde. Det beregnede privatforbrug er på 27.003 kr. for klageren og hans samlever tilsammen. Beregningen er lavet på baggrund af de oplysninger som foreligger i det private regnskab samt tilgængelige oplysninger på klageren og hans samlever.

Regulering for mellemregning med selskabet er foretaget for tiden 1. januar 2003 – 30. september 2003, da oplysningen pr. 31. december 2003 ikke haves. Det ses således ikke ud fra denne beregning, at der kan være levnet midler til at foretage en indsættelse på 68.932 kr. i det tyske pengeinstitut [finans2] eG, [Tyskland].

Ud fra det indsendte materiale ses ikke, at klageren er kommet i besiddelse af kontante beholdninger, der giver basis for indskuddet i [finans2] eG, [Tyskland] i 2003.

For så vidt angår indsættelsen på 1.821.821 DKK den 22. oktober 2009, som i henhold til kontoudskrift er overført fra [finans4] Luxembourg, anfører SKAT, at klageren ikke har fremlagt nogen dokumentation, kontoudskrift eller lignende fra [finans4], Luxembourg. Ej heller er der fremlagt nogen opgørelse over forrentning af kontoen/konti i [finans4], Luxembourg.

Der er ved ransagningen fundet investeringsbeviser, som stammer fra oprettelse i februar 2010. Disse investeringsbeviser er stadig aktive.

Der er således ikke overfor SKAT dokumenteret, hvorledes og hvornår beløbet er overført til [finans4], Luxembourg, ligesom der ikke er forelagt dokumentation for, at der er tale om beskattede midler.

Den 12. februar 2010 foretages yderligere en indsættelse i [finans2] eG, [Tyskland], på 250.000 EUR. Beløbet er omregnet til 1.861.125 DKK. Det er korrekt, at der er foretaget en hævning på kontoen

4 måneder forinden på et tilsvarende beløb.

SKAT er af den opfattelse, at et beløb bliver hævet og 4 måneder senere indsat ikke nødvendigvis er sammenhængende tidshorisonten taget i betragtning. En eventuel hensigt med at hæve på en af SKAT ukendt konto og placere beløbet i pengeskab for derefter 4 måneder senere igen at indbetale dem på bankkontoen, anses for at være en usædvanlig disposition, hvorfor SKAT ikke anser hævningen og indsætningen for at have nogen sammenhæng.

Punktet er behandlet i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da klageren, ifølge SKAT, som minimum har handlet groft uagtsomt ved ikke at afgive korrekte oplysninger omkring sine indkomst- og formueforhold.

Indestående samt obligationer i [finans1]:

Indkomsten forhøjes med udenlandske renteindtægter vedrørende renter af indestående og obligationer i depot i [finans1], Luxembourg.

Renteindtægter er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e.

Rente af indestående og investeringer i Luxembourg skal medregnes til den skattepligtige indkomst, da det i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten er Danmark, som har beskatningsretten.

Det skal dog bemærkes, at de opgjorte beløb ikke er fyldestgørende, da klageren ikke har fremlagt det materiale, der er anmodet om.

Indkomsten forhøjes med følgende beløb:

Indkomståret 200733.629 kr.

Indkomståret 200833.758 kr.

Indkomståret 200910.905 kr.

Indkomståret 201055.996 kr.

Renteindtægter for indkomståret 2011 er selvangivet.

I henhold til opgørelser fra [finans1] for 2007 – 2011 inkl. har SKAT opgjort følgende renter af indestående og obligationer:

2007:

Rente iRente iSkat iSkat i

DatoDKKEURDKKEUR

JanuarObl. [finans6] C1 4 % 2.127,99

JanuarObl. [finans6] C3 6 % 2.712,10

MartsRente af indestående 3.232,40 484,86

AprilObl. [finans6] C1 4 % 1.821,08

AprilObl. [finans6] C3 6 % 2.568,25

JuniRente af indestående 3.896,97 584,55

JuliObl. [finans6] C1 4 % 1.531,93

JuliObl. [finans6] C3 6 % 2.447,24

SeptemberRente af indestående 4.604,45 690,67

OktoberObl. [finans6] C1 4 % 1.247,15

OktoberObl. [finans6] C3 6 % 2.336,51

DecemberRente af indestående 5.102,57 765,39

----------------------------------------------------

Renter/skat i alt DKK33.628,64 02.525,47 0

----------------------------------------------------

2008:

Rente iRente iSkat iSkat i

DatoDKKEURDKKEUR

JanuarObl. [finans6] C1 4 %1.013,84

JanuarObl. [finans6] C3 6 %2.233,79

MartsRente af indestående5.126,32768,95

AprilObl. [finans6] C1 4 %809,33

AprilObl. [finans6] C3 6 %2.148,64

JuniRente af indestående5.350,52802,58

JuliObl. [finans6] C1 4 %620,07

JuliObl. [finans6] C3 6 %2.082,09

SeptemberRente af indestående5.879,271.175,85

OktoberObl. [finans6] C1 4 %448,11

OktoberObl. [finans6] C3 6 %2.014,38

DecemberRente af indestående6.031,661.206,33

-----------------------------------------------------

Renter/skat i alt DKK33.758,02 03.953,71 0

-----------------------------------------------------

2009:

Rente iRente iSkat iSkat i

DatoDKKEURDKKEUR

JanuarObl. [finans6] C1 4 %299,74

JanuarObl. [finans6] C3 6 %1.969,33

MartsRente af indestående2.518,68503,74

AprilObl. [finans6] C1 4 %169,85

AprilObl. [finans6] C3 6 %1.944,08

JuniRente af indestående146,8629,37

JuliObl. [finans6] C1 4 %69,56

JuliObl. [finans6] C3 6 %1.904,64

OktoberObl. [finans6] C1 4 %16,16

OktoberObl. [finans6] C3 6 %1.865,91

----------------------------------------------------

Renter/skat i alt DKK10.904,81 0533,11 0

----------------------------------------------------

2010:

Rente iRente iSkat i Skat i

DatoDKKEURDKKEUR

JanuarObl. [finans6] C3 6 %1.802,78

MartsRente af indestående-0,75 0

AprilObl. [finans6] 5 %5.125,00890,21

AprilObl. [finans6] C3 6 %1.716,30

MajISS Global2.440,63330,84

JuliObl. [finans6] 5 %5.188,33890,21

JuliObl. [finans6] C3 6 %1.647,32

OktoberObl. [finans6] 5 %5.038,411.007,68

OktoberObl. [finans6] C3 6 %1.557,05

NovemberISS Global2.440,63488,13

-----------------------------------------------------

Renter/skat i alt DKK/EUR22.075,194.550,422.788,10818,97

----------------------------------------------------

Omr. DKK - Kurs pr. 31/12 – 2010 7,454433.920,656.104,93

Rente/skat i alt DKK55.9968.893

---------------------------

2011:

Rente iRente iSkat i Skat i

DatoDKKEURDKKEUR

JanuarObl. [finans6] 5 %4.660,69932,14

JanuarObl. [finans6] C3 6 %1.455,65

AprilObl. [finans6] 5 %4.127,05932,14

AprilObl. [finans6] C3 6 %1.357,48

MajISS Global2.440,63466,13

JuliObl. [finans6] 5 %4.081,761.428,62

JuliObl. [finans6] C3 6 %1.306,80

OktoberObl. [finans6] 5 %4.079,861.428,61

OktoberObl. [finans6] C3 6 %1.251,48

NovemberISS Global2.513,59879,76

-----------------------------------------------------

Renter/skat i alt DKK/EUR22.320,774.954,224.721,511.345,89

----------------------------------------------------

Omr. DKK - Kurs pr. 31/12 – 2011 7,434236.830,6610.005,62

Rente/skat i alt DKK59.15114.727

---------------------------

Der er alene fremlagt dokumentation for [finans1], Luxembourg, for perioden 2005 – 2011 inkl. Perioden før 2005 foreligger der ingen dokumentation for.

Ligeledes foreligger der ingen dokumentation for de investeringer, som er placeret i [finans4], Luxembourg.

SKAT har alene behandlet indkomstårene 2007 – 2011 inkl., da der trods anmodning om materiale tilbage til og med 2002 kun er modtaget materiale fra og med 2007.

SKAT er bekendt med, at det er muligt at fremskaffe materiale for indkomståret 2002 og frem til og med 2012 fra pengeinstitutter i Luxembourg. Det er således ingen hindring at fremskaffe den ønskede dokumentation.

Der foreligger således en beskatning af renter for 2002 – 2006 inkl., som ikke konkret kan opgøres. Der vil dog blive opgjort en rente af indestående samt obligationer på baggrund af modtaget materiale.

Forhøjelsen foretages i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, og beskattes i henhold til personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1. I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg, artikel 11, har Danmark den fulde beskatningsret, hvilket vil sige, at der ikke sker lempelse for betalt skat i den danske opgørelse, og at betalt skat til Luxembourg skal hjemsøges i Luxembourg.

Punktet er behandlet i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da klageren ifølge SKAT, som minimum har handlet groft uagtsomt ved ikke at afgive korrekte oplysninger om sine indkomst- og formueforhold.

Aktiebeholdning i depot ved [finans1]

Der er overfor SKAT dokumenteret, at der i 1992, 1993 og 1998 i alt er foretaget indsættelse på i alt 2,69 mio. kr. til [finans1]. Efter en forrentning af beløbet skønnes der stadig at mangle et restbeløb på godt og vel 4 mio. kr., for at klageren kan være i besiddelse af 8.328.925 kr. ved investeringen i aktiebeholdning den 8. juli 2005. Det er ikke overfor SKAT sket fyldestgørende dokumentation for, hvorfra hele pengebeløbet til aktieinvesteringen stammer.

På baggrund af manglende dokumentation for tilblivelse af restbeløbet på godt 4 mio. kr. anses beløbet for at være skattepligtig indkomst for indkomståret 2005 (investeringsåret).

Indkomsten for indkomståret 2005 forhøjes med4.000.000 kr.

Beløbet er skattepligtigt i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, og beskattes i henhold til personskattelovens § 3, stk. 1

Samtlige aktier er oprindeligt anskaffet den 8. juli 2005. Den samlede anskaffelsessum opgøres således:

DF Danish Mortg. Short Term A

[finans5] [...]

Anskaffelsessummen i DKK 6.100.000 DKK

[virksomhed5] Inc A (Firstnordic)

[...10]

Anskaffelsessummen i EUR 299.000 – omregnet

efter nationalbankens dagskurs for den 8. juli 2005

Kurs 745,46 2.228.925 DKK

Aktieanskaffelser i alt den 8. juli 20058.328.925 DKK

SKAT har anmodet om diverse opgørelser for indestående, aktier, obligationer m.v. for 2002 og frem. Såfremt klageren og hans rådgivere anmodede om disse opgørelser ved [finans1], ville disse opgørelser kunne fremskaffes. Der er overfor SKAT flere gange givet udtryk for, at man ikke mener, at SKAT har krav på disse opgørelser fra før 2007.

Klageren har i henhold til opgørelsen anskaffet aktier den 8. juli 2005 for en samlet sum på 8.328.925 DKK. Det er ikke på noget tidspunkt dokumenteret eller sandsynliggjort, hvorledes dette beløb er tilvejebragt.

Der er fremsendt dokumentation for indbetalinger foretaget til [finans1] på i alt 2,69 mio. kr. At disse beløb skulle være forrentet med godt og vel 5,6 mio. kr. anser SKAT ikke for at være sandsynligt. Der foreligger ej heller dokumentation for eller sandsynliggørelse heraf.

I mangel af konkrete oplysninger for, hvorledes beholdningen har været investeret og dermed forrentet, er der i Danmarks Statistik fremfundet oplysninger for den effektive rente af statsobligationer tilbage til 1992. Det skal dog bemærkes, at der ikke forefindes nogen statistik for Luxembourg fra før 2003. Men da Belgien og Luxembourgs statistik for 2003 og frem er enslydende, er der anvendt statistik for Belgien for 2002 og før.

Ved at foretage en beregning ud fra de statistisk oplyste renter fra Danmarks Statistik fremkommer følgende renteberegninger samt saldo på tidspunktet for geninvestering den 8. juli 2005:

I henhold til ovenstående beregning ses, at der pr. investeringstidspunktet den 8. juli 2005 alene er en saldo på 4.229.297 DKK. Det vil sige, at der mangler godt 4 mio. DKK for at opnå saldo på i alt 8.328.925 DKK, som anvendes i forbindelse med køb af aktier den 8. juli 2005.

De resterende 4 mio. DKK, som er anvendt til aktieinvesteringer foretaget den 8. juli 2005, må således anses for yderligere skattepligtig indkomst for indkomståret 2005.

Der er i flere omgange anmodet om dokumentation for samtlige investeringer i Luxembourg for klageren for 2002 og frem til og med 2012.

Det er bekendt, at klageren har indestående og investeringer i [finans1] og [finans4].

Der er spurgt til, om der forefindes yderligere indestående eller investeringer end de her nævnte for såvel klageren som hans søn. Hertil er der svaret benægtende.

SKAT er bekendt med, at det er muligt at fremskaffe materiale for indkomståret 2002 og frem til og med 2012 fra pengeinstitutter i Luxembourg. Det er således ingen hindring at fremskaffe den ønskede dokumentation.

Yderligere må klageren også være i besiddelse af materialet eller dele heraf i og med, at revisor i de fremsendte opgørelser er bekendt med anskaffelsessummer på aktiekøb foretaget i 2005.

Beregnet rente af indskud i [finans1]

De ovenfor nævnte indskud, som er foretaget i [finans1] i 1992, 1993 og 1998, i alt 2,69 mio. kr., er forrentet i tidsrummet fra indskuddet til aktieinvesteringen den 8. juli 2005. Der er fremfundet en rentesats ved Danmarks Statistik, hvorefter der fremkommer følgende beregnede renter for 2002 til 8. juli 2005:

Indkomståret 2002182.645 kr.

Indkomståret 2003157.257 kr.

Indkomståret 2004163.705 kr.

Indkomståret 200572.790 kr.

Beregnede renter er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, og beskattes i henhold til personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1. I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg, artikel 11, har Danmark den fulde beskatningsret, hvilket vil sige, at der ikke sker lempelse for betalt skat i den danske opgørelse, og at betalt skat til Luxembourg skal hjemsøges i Luxembourg.

Skønsmæssige renter af indestående i og obligationsbeholdning i [finans1]:

Skønsmæssigt opgjort rente af indestående og obligationsbeholdning i [finans1] for indkomstårene 2002 – 2006 inkl. Renterne er beregnet og skønsmæssigt opgjort ud fra de beholdninger, som er forevist pr. 1. januar 2007.

Rente af obligationsbeholdningen kan som minimum opgøres som følgende pr. år:

212.800 – Kupon NYK 1C 4 % - årlig rente8.512 kr.

180.806 – NYK C3 6 % - årlig rente10.848 kr.

Årlig rente for årene 2002 – 2006 inkl.19.360 kr.

Klageren er i besiddelse af et indestående i [finans1] pr. 1. januar 2007, som udgør 510.686 kr. I tidsrummet 1. januar 2007 – 31. december 2007 er der sket en tilskrivning af renter på 16.836 kr.

Med baggrund i saldo på indestående 1. januar 2007, og renteniveauet på kontoen samt renteudviklingen i øvrigt, skønnes en årlig gennemsnitlig rentetilskrivning på 10.000 kr. pr. år.

Herefter kan renter af indestående og obligationer opgøres som følgende for 2002 til 2006 inkl.

Renter indkomståret 200229.360 kr.

Renter indkomståret 200329.360 kr.

Renter indkomståret 200429.360 kr.

Renter indkomståret 200529.360 kr.

Renter indkomståret 200629.360 kr.

Beregnede renter i alt 146.800 kr.

Beregnede renter er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, og beskattes i henhold til personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1. I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg, artikel 11, har Danmark den fulde beskatningsret, hvilket vil sige, at der ikke sker lempelse for betalt skat i den danske opgørelse, og at betalt skat til Luxembourg skal hjemsøges i Luxembourg.

Punktet er behandlet i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet klageren som minimum har handlet groft uagtsomt ved ikke at afgive korrekte oplysninger omkring sine indkomst- og formueforhold.

Fri bil:

Værdi af fri bil opgøres i henhold til ligningslovens § 16, stk. 1 – 4. I henhold til reglerne er det rådigheden over selskabets bil til privat brug, der udløser beskatning.

Fakta er, at klageren har haft selskabets biler til rådighed. Selskabet har adresse på klagerens private adresse. Klageren har en samlever, som ligeledes kan anvende biler til diverse formål. Der foreligger ingen dokumentation for, at bilerne ikke er anvendt til privat kørsel.

I henhold til retspraksis sker der beskatning af hovedanpartshavere, som har bil stillet til rådighed fra sit selskab.

Indkomsten forhøjes med følgende beløb:

Indkomståret 2009159.388 kr.

Indkomståret 2010126.054 kr.

Indkomståret 2011112.718 kr.

SKAT har opgjort værdi af fri bil for årene 2009 – 2011 inkl. således:

2009:

[reg.nr.1] – Hyundai Accent 160.000 x 25 % 40.000 kr.

[reg.nr.2] – Hyundai I 30 192.555 x 25 % 48.138 kr.

[reg.nr.5] – Ford Transit, beboelse 75 % af 380.000 x 25 % 71.250 kr.

Værdi af fri bil i alt159.388 kr.

2010:

[reg.nr.1] – Hyundai Accent 160.000 x 25 % - 2 md. 6.666 kr.

[reg.nr.2] – Hyundai I 30 192.555 x 25 % 48.138 kr.

[reg.nr.5] – Ford Transit, beboelse 75 % af 380.000 x 25 % 71.250 kr.

Værdi af fri bil i alt126.054 kr.

2011:

[reg.nr.2] – Hyundai I 30 160.000 (min.) x 25 % - 1 md. 3.333 kr.

[reg.nr.3] – Hyundai I30CW 200.00 x 25 % - 6 mdr. 25.000 kr.

[reg.nr.4] – Hyundai I30CW 210.167 x 25 % - 3 mdr. 13.135 kr.

[reg.nr.5] – Ford Transit, beboelse 75 % af 380.000 x 25 % 71.250 kr.

Værdi af fri bil i alt112.718 kr.

Som reglerne er udformet, er det den blotte rådighed over en firmabil til privat brug, der udløser beskatning.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, kan den skattepligtige værdi af en bil, der af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1 er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. for biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering. Bilens værdi opgøres i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen.

Klageren ejer privat en Toyota Corolla, årgang 1990 i tidsrummet fra 11. december 2007 og frem til 19. januar 2009. Den 29. januar 2009 anskaffer klageren en Volkswagen 111, årgang 1972. Her ud over ejer klageren ingen private biler. Yderligere ejer klageren en motorcykel af mærket Suzuki DR 250 frem til den 24. september 2009, hvor den bliver afmeldt og efterfølgende overdraget til selskabet [virksomhed1] ApS.

SKAT gør opmærksom på, at der ikke er taget stilling til beskatning af fri motorcykel, men såfremt denne benyttes privat, skal der ske beskatning.

SKAT er af den opfattelse, at klageren har haft selskabets biler til rådighed, da selskabet har adresse på klagerens private adresse. Klageren har en samlever, som ligeledes kan anvende bil til diverse formål. Der foreligger ingen dokumentation for, at bilerne ikke er anvendt til privat kørsel.

I henhold til retspraksis sker der beskatning af hovedanpartshavere, som har bil stillet til rådighed fra sit selskab. Der er tidligere henvist til Vestre Landsrets dom af 2. marts 2005, gengivet i TfS 2005, 271. Der kan yderligere henvises til byretsdom – SKM2011.578.BR, Østre Landsrets dom af 15. juni 2012, gengivet i TfS 2012, 602 samt byretsdom af 14. september 2012 – SKM 2013.5.BR (dommen er anket).

Punktet er alene behandlet for 2009 – 2011 i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Ejendomsværdiskat – udleje:

Der er anmodet om genoptagelse af ejendomsværdiskat efter skatteforvaltningslovens § 27, men forholdet anses ikke at være omfattet heraf.

Ansættelsen af ejendomsværdiskat genoptages derfor ikke for indkomstårene 2008 og tidligere.

For ejendommen beliggende [adresse1], [by8], kan SKAT ikke imødekomme anmodning om bortfald af ejendomsværdiskat, da det ikke er dokumenteret, at ejendommen er ubeboelig.

For ejendommen beliggende [adresse2], [by4], kan SKAT ikke imødekomme anmodning om bortfald af ejendomsværdiskat, da det ikke er dokumenteret, at ejendommen er ubeboelig.

Der henvises til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, samt ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 1

Yderligere henvises til offentliggjort landsskatteretskendelse gengivet i SKM2012.525.LSR samt ikke offentliggjort landsskatteretskendelse, journalnummer 09-02599. Af disse kendelser fremgår, at for at en ejendom kan erklæres ubeboelig i henhold til ejendomsværdiskattelovens regler, skal det være på baggrund af omstændigheder, som ikke skyldes ejerens forhold.

Klagerens opfattelse

Nærværende sag drejer sig ifølge klagerens repræsentant om, hvorvidt der er grundlag for en række forhøjelser af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2002-2011 og samtidig om, hvorvidt der er grundlag for skattemæssig genoptagelse og nedsættelse af ejendomsværdiskat for indkomstårene

2007-2011. Sagen drejer sig ligeledes om, hvorvidt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26 kan anses for suspenderet i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, samt om, hvorvidt tremånedersfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., er overholdt.

Forhøjelserne skyldes, at SKAT har anset en række indsætninger på en konto i [finans2] eG, [Tyskland], for skattepligtig indkomst. Videre har SKAT i relation til en investering i aktier i depot ved [finans1] skønsmæssigt anset en del af anskaffelsessummen for skattepligtig indkomst. Yderligere er der foretaget en række forhøjelser med skønsmæssigt opgjorte renteindtægter af indskud i [finans1]. Hertil kommer en række forhøjelser med skønsmæssigt opgjorte renteindtægter af indestående og obligationsbeholdning i [finans1]. Ydermere er der foretaget beskatning af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 1 og 4. Desuden har SKAT ikke fundet grundlag for genoptagelse og nedsættelse af ejendomsværdiskat for indkomstårene 2007-2011.

Heroverfor er det klagerens opfattelse, at der ikke er grundlag for de af SKAT foretagne ændringer.

SKAT har desuden anset skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for at finde anvendelse.

Heroverfor er det klagerens opfattelse, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke finder anvendelse, samt at SKATs begrundelse for anvendelse af bestemmelsen ikke er behørig.

Desuden er det klagers opfattelse, at tremånedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk.2, 2. pkt., ikke er overholdt.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2002-2011 nedsættes med 8.873.235 kr., samt at ansættelsen af ejendomsværdiskat for indkomstårene 2007-2011 nedsættes med 36.388 kr.

Klagerens repræsentant har subsidiært nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2002-2008 nedsættes med 4.859.516 kr.

Den principale påstand fremkommer som summen af SKATs beløbsmæssige ændringer:

2002:Beregnet rente af indskud i [finans1] anset som

skattepligtig indkomst 182.645 kr.

Skønsmæssige renter af indestående i

og obligationsbeholdning i [finans1] 29.360 kr.

2003:Indsætning på konto i [finans2] eG, [Tyskland],

anset som skatte pligtig indkomst 68.932 kr.

Beregnet rente af indskud i [finans1]

anset som skattepligtig indkomst 157.257 kr.

Skønsmæssige renter af indestående i

og obligationsbeholdning i [finans1] 29.360 kr.

2004: Beregnet rente af indskud i [finans1]

anset som skattepligtig indkomst 163.705 kr.

Skønsmæssige renter af indestående i

og obligationsbeholdning i [finans1] 29.360 kr.

2005: Skønsmæssig forhøjelse af skattepligtig indkomst

på baggrund af investering i aktiebeholdning4.000.000 kr.

Beregnet rente af indskud i [finans1]

anset som skattepligtig indkomst 72.790 kr.

Skønsmæssige renter af indestående i

og obligationsbeholdning i [finans1] 29.360 kr.

2006: Skønsmæssige renter af indestående i

og obligationsbeholdning i [finans1] 29.360 kr.

2009: Indsætning på konto i [finans2] eG, Niebull,

anset som skatte pligtig indkomst1.821.821 kr.

Beskatning af værdi af fri bil 159.388 kr.

2010: Indsætning på konto i [finans2] eG, Niebull,

anset som skatte pligtig indkomst1.861.125 kr.

Beskatning af værdi af fri bil 126.054 kr.

2011: Beskatning af værdi af fri bil 112.718 kr.

I alt:8.873.235 kr.

Beløbet i den principale påstand vedrørende ejendomsværdiskat fremkommer som summen af betalte ejendomsværdiskatter i indkomstårene 2007-2011 for tre ejendomme:

[adresse1], [by8] 4.500+4.500+4.500+4.500+4.500 22.500 kr.

[adresse2], [by4] 2.580+2.580+2.580+2.580+2.580 12.900 kr.

[adresse3], [by6]988 988 kr.

I alt: 36.388 kr.

Beløbet i den subsidiære påstand fremkommer som summen af forhøjelserne for indkomstårene 2002-2008 som angivet ovenfor, udgørende 4.792.129 kr. med tillæg af følgende:

2007: Renteindtægter vedrørende renter af indestående og obligationer

i depot i [finans1] anset som skattepligtig indkomst 33.629 kr.

2008: Renteindtægter vedrørende renter af indestående og obligationer

i depot i [finans1] anset som skattepligtig indkomst 33.758 kr.

Beløbet på kr. 4.792.129 med tillæg af kr. 33.629 kr. og 33.758 kr. udgør således beløbet i den subsidiære påstand på i alt 4.859.516 kr.

Konto i [finans2] eG, [Tyskland]:

Det er gjort gældende, at de indsatte beløb på kontoen i [finans2] eG, [Tyskland], i 2003, 2009 og 2010 på henholdsvis 68.932kr., 1.821.821 kr. og 1.861.125 kr. ikke er skattepligtig indkomst.

Klageren har gennem mange år forud for den i sagen omhandlede periode oparbejdet en betydelig formue, hvorfor der allerede af den årsag ikke er behørigt grundlag for at anse de indsatte beløb for at være skattepligtig indkomst i de i sagen omhandlede indkomstår.

Hvad angår indsætningen i 2003 anfører klagerens repræsentant, at det fremgår af sagsfremstillingen til SKATs afgørelse på side 17, at SKAT tager forbehold for rigtigheden af den af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelse for dette år. Allerede af den årsag er der ikke grundlag for at tillægge den omtalte privatforbrugsopgørelse betydning for vurderingen af indsætningen i 2003. Desuden er det tilstrækkeligt godtgjort, at klageren har haft tilstrækkelige opsparede og ikke skattepligtige kontante

midler til foretagelse af indsætningen i 2003 på 68.962 kr.

Hvad angår indsætningen den 22. oktober 2009 på 244.743,42 EUR, svarende til. 1.821.821 kr., så hidrører dette beløb fra tidligere opsparede og ikke skattepligtige midler.

Hvad angår indsætningen den 12. februar 2010 på 1.861.125 kr. bemærkes, at det fremgår af kontoudskriftet fra kontoen i [finans2], at det netop anførte beløb, svarende til 250.000 EUR, blev hævet som en kontant udbetaling den 23. oktober 2009, og at beløbet igen blev kontant indsat på samme konto den 12. februar 2010.

Beløbet, der blev hævet den 23. oktober 2009, var tiltænkt anvendt til eventuelt køb af [virksomhed3], da det på daværende tidspunkt forlød, at anlægget måske snart ville komme til salg grundet økonomiske vanskeligheder. Klagerens handelsstrategi ved køb har gennem utallige år været, at have den givne købesum klar, således at muligheden for fuld betaling, straks aftalen er på plads, kan benyttes aktivt som led i købsforhandlingerne. [virksomhed3] kom imidlertid ikke til salg, da der blev fundet en anden løsning på de økonomiske vanskeligheder, hvorefter klageren den 12. februar 2010 genindsatte beløbet på 250.000 EUR på kontoen i [finans2]. Klager opbevarede det kontante beløb i sit private pengeskab i perioden mellem hævningen og genindsætningen.

Klagerens repræsentant anfører i denne forbindelse, at det selvsagt forekommer helt og aldeles utænkeligt, at klageren skulle have forbrugt beløbet på 250.000 EUR, som blev hævet den 23. oktober 2009, hvorefter indsætningen den 12. februar 2010 af et fuldstændigt tilsvarende beløb, godt tre måneder senere, skulle udgøre helt andre midler i form af udeholdt omsætning.

SKATs synspunkt om, at der ikke er sammenhæng mellem hævningen af 250.000 EUR den 23. oktober 2009 og indsætningen af 250.000 EUR den 12. februar 2010, strider ikke blot mod al logik henset til beløbets størrelse, men også mod sagens konkrete forhold, der dokumenterer, at klageren gennem et langt liv konsekvent har investeret og sparet op.

Såfremt klageren skulle have anvendt og forbrugt det hævede beløb den 23. oktober 2009 på 250.000 EUR, har det selvsagt formodningen for sig, at dette ville være sket ved erhvervelse af fast ejendom, værdipapirer eller ved lignende erhvervelse med karakter af investering, der kunne registreres og konstateres af SKAT. Dette helt i tråd med oplysningen om, at det hævede beløb var tiltænkt eventuelt køb af [virksomhed3], hvilket i øvrigt er helt i tråd med klagerens erhverv som kørelærer. Da [virksomhed3] imidlertid ikke kom til salg, genindsatte klageren det hævede beløb.

Der er intet i sagen, der giver hverken behørigt eller reelt grundlag for SKATs synspunkt om, dels at

det hævede beløb på 250.000 EUR skulle være forbrugt på anden vis over godt tre måneder, dels at et nyt tilsvarende beløb skulle kunne fremkomme i samme periode i form af ubeskattede midler, der er blevet indsat på bankkontoen.

Det er gjort gældende, at klageren gennem mange år forud for den i sagen omhandlede periode har oparbejdet en betydelig formue, hvorfor der allerede af den årsag ikke er behørigt grundlag for at anse nogen af de tre indsatte beløb på kontoen i [finans2] for at være skattepligtig indkomst i de i sagen omhandlede indkomstår.

Det er videre gjort gældende, at indsætningen den 12. februar 2010 er en indsætning af de samme midler, som blev hævet den 23. oktober 2009, hvorfor ikke er grundlag for beskatning af indsætningen i [finans2] på 250.000 EUR den 12. februar 2010.

Det er endvidere gjort gældende, at SKATs betragtninger omkring hævningen og indsætningen af et beløb på 250.000 EUR har formodningen imod sig, samt at SKAT i øvrigt ikke på nogen måde har godtgjort, at det indsatte beløb på 250.000 EUR den 12. februar 2010 skulle være et nyt og andet beløb, end det tilsvarende beløb på 250.000 EUR hævet den 23. oktober 2009. Henset til sagens konkrete forhold, har SKAT bevisbyrden for, at det indsatte beløb på 250.000 EUR den 12. februar 2010 er en indsætning af andre midler, end det tilsvarende beløb på 250.000 EUR hævet den 23. oktober 2009. Denne bevisbyrde har SKAT ikke løftet.

Aktiebeholdning i depot ved [finans1]:

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at den af SKAT foretagne skønsmæssige forhøjelse på 4.000.000 kr. af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2005 hviler på et forkert grundlag og fører til et åbenbart urimeligt resultat. Der er ikke grundlag for at anse en andel af anskaffelsessummen på 4.000.000 kr. for skattepligtig indkomst i 2005.

Klagerens repræsentant gør videre gældende, at de af SKAT skønsmæssigt foretagne forhøjelser for indkomstårene 2002-2005 med beregnede renter af tidligere indskud på en konto i [finans1] hviler på et forkert grundlag og fører til et åbenbart urimeligt resultat. Der er således ikke grundlag for at anse et beløb på i alt 576.397 kr. for skattepligtig indkomst i 2002-2005.

Klagerens repræsentant har desuden gjort gældende, at de af SKAT foretagne skønsmæssige forhøjelser for indkomstårene 2002-2006 med renter af indestående og obligationer i [finans1] hviler på et forkert grundlag og fører til et åbenbart urimeligt resultat. Der er ikke grundlag for at anse et beløb på 146.800 kr. for skattepligtig indkomst i 2002-2006.

Beskatning af værdi af fri bil:

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at der ikke er grundlag for beskatning af værdi af fri bil for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 med henholdsvis 159.388 kr., 126.054 kr. og 112.718 kr.

Reglerne om beskatning af værdi af fri bil fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, nr. 1, og stk. 4. Efter reglen i ligningslovens § 16, stk. 4. er det værdien af selve rådigheden over en bil, der beskattes.

SKAT har i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, foretaget beskatning af værdi af fri bil, idet SKAT har anset de omhandlede biler for at være stillet til rådighed for klageren.

Af sagsfremstillingen til SKATs afgørelse på side 37 fremgår bl.a. følgende:

“SKAT er af den opfattelse, at [person11] har haft selskabets biler til rådighed, da selskabets har adresse på [person11]s private adresse.”

Som det fremgår, har SKAT lagt til grund, at selskabet har adresse på klagerens private adresse, [adresse4], [by7]. Dette er ikke er korrekt. Selskabet har adresse på [adresse2], [by6].

Den anførte begrundelse i SKATs afgørelse for at anse de omhandlede biler for at være stillet til privat rådighed for klageren, kan således konstateres ikke at være hverken behørig eller korrekt.

Af SKATs efterfølgende udtalelse til sagen af 2. januar 2014, fremgår bl.a. følgende:

“SKAT har i sin begrundelse henvist til at [virksomhed1] ApS har adresse på [person11]s privatadresse. Dette forhold klandrer advokaten i sin klage til Skatteankenævnet, idet selskabet er registreret på [adresse2], [by6].

Dette er også korrekt, at selskabet er registreret på denne adresse. Men driften af selskabet foregår fra adressen [adresse4], [by7], som er [person11]s private adresse. Der er etableret et mini køreanlæg, teorilokaler m.v. på denne adresse. Ligeledes er bilerne på adressen [adresse4], [by7].”

Som det fremgår, erklærer SKAT sig enig deri, at den i afgørelsen anførte begrundelse ikke er korrekt. SKAT fremkommer derefter med en helt ny begrundelse.

Af SKATs udtalelse af 2. januar 2014 fremgår således bl.a. følgende:

“SKAT er af den opfattelse, at [person11] har haft selskabers biler til rådighed, da selskabets drift, biler m.v. er på [person11]s private adresse. [person11] har en samlever, som ligeledes kan anvende bil til diverse formål.

Der foreligger ingen dokumentation for, at bilerne ikke er anvendt til privat kørsel.”

Klageren og selskabets adresse er og var ikke sammenfaldende. Det påhviler derfor som udgangspunkt SKAT at løfte bevisbyrden for, at selskabet stillede bilerne til rådighed for klagerens private brug.

Den bevisbyrde har SKAT ikke løftet, da SKAT på ingen måde har dokumenteret eller godtgjort, at der faktisk skulle være foretaget privat kørsel i de omhandlede biler. Det må derfor lægges til grund, at der alene har været tale om erhvervsmæssig kørsel i de omhandlede biler.

Det forhold, at en andel af selskabets drift måtte foregå fra privatadressen på [adresse4], [by7], er ikke det samme, som at bilerne m.v. “er på adressen “, sådan som angiveligt forudsat af SKAT. SKAT har da heller ikke dokumenteret eller godtgjort, at bilerne ikke skulle være fast parkeret på selskabets registrerede adresse på [adresse2], [by6], når bilerne ikke anvendes erhvervsmæssigt som led i køreskolevirksomheden, Det må derfor lægges til grund, at bilerne faktisk befinder sig på selskabets registrerede adresse på [adresse2], [by6], når bilerne ikke anvendes erhvervsmæssigt.

Det forhold, at der er etableret et mini køreanlæg, samt at der måtte have været tale om teorilokale på adressen [adresse4], udgør ifølge klagers repræsentant ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at køreskoleselskabets biler skulle være stillet til privat rådighed for klageren og hans samlever.

Klagerens repræsentant anfører i denne forbindelse, at der på mini køreanlægget benyttes en gammel Toyota uden nummerplader, hvilket SKAT angiveligt ikke har noteret sig. SKAT har angiveligt heller ikke noteret sig, at der på selskabets registrerede adresse i den i sagen omhandlede periode, ligesom i dag, har været opstillet en vogn indrettet til teoriundervisning, herunder med computere. Ydermere har SKAT angiveligt ikke noteret sig, at der er sket teoriundervisning af elever på bagsædet af køreskolens biler via skærme i nakkestøtterne.

Den nærmere baggrund for den faktiske anvendelse af selskabets registrerede adresse på [adresse2], [by6], er, at klageren oprindeligt selv boede på denne adresse, hvorfra han også drev sin køreskolevirksomhed. I begyndelsen foregik ikke alt fra [adresse2], idet teoriundervisningen foregik i et lokale inde i [by6] på [adresse7]. Dengang anvendte klageren desuden et køreanlæg i [by6] på [adresse8], med henblik på undervisning på “kravlegård”.

Senere - i 1990’erne - etablerede klageren et mindre køreanlæg - en såkaldt “kravlegård”- på [adresse4], [by7]. Dette køreanlæg blev herefter lejet ud til køreskolevirksomheden på [adresse2], [by6].

Klageren har desuden senere - også i l990’erne - etableret teorilokale i en skurvogn på hjul, som blev opstillet på [adresse2]. At skurvognen var på hjul, har klageren imidlertid ikke benyttet sig af, idet den fast har stået på [adresse2]. Skurvognen er indrettet til teoriundervisning med bl.a. varme, lys, fjernsyn, computere og undervisningsmateriale i øvrigt. Da vognen har været fast parkeret på [adresse2], er der trukket strøm fra denne ejendom, i hvilken forbindelse der kan henvises til bilag, hvoraf fremgår elregninger vedrørende [adresse2] for den i sagen relevante periode.

Det bemærkes, at klagerens flytning af sin privatadresse fra [adresse2] til [adresse4] for år tilbage skyldtes et ønske om at lægge afstand til sin tidligere samleverske, der havde chikaneret ham, mens han boede på [adresse2].

Videre bemærkes, at køreskolevirksomheden siden klageren startede som kørelærer har været på [adresse2] og stadig er det i dag. Siden 1991, hvor den personligt drevne køreskolevirksomhed overgik til selskabet ved navn [virksomhed1] ApS, har virksomheden således også været registreret på [adresse2], [by6] - men derimod aldrig på [adresse4].

Der fremlægges en række billeder fra selskabsadressen, [adresse2], som det ser ud i dag. Af billederne fremgår skurvognen, som er benyttet til teoriundervisning, ligesom det ses, at selskabets biler holder parkeret på selskabsadressen.

Hvad angår skurvognens placering på [adresse2] i den i sagen relevante periode, hvor der er sket

beskatning af værdi af fri bil, bemærkes supplerende, at skurvognen ikke har været indregistreret, hvorfor det allerede af den årsag kan konstateres, at den har stået fast på adressen [adresse2], hvor den er blevet anvendt. Det ses også af et af billederne af skurvognen, at der ikke er nummerplade på denne.

Ligesom den omtalte skurvogn har bilerne tilhørende [virksomhed1] ApS været fast parkeret på selskabets registrerede adresse på [adresse2], når de ikke er anvendt erhvervsmæssigt som led i køreskolevirksomheden. Dette tilsvarende som de i dag er parkeret på selskabsadressen.

Lejligheden skal samtidigt benyttes til supplerende at oplyse, at klagerens samlever i perioden, hvor klageren er blevet beskattet af værdi af fri bil, ofte benyttede den knallert - en Suzuki FZ 50 - som hun har haft, siden hun var 18 år.

Over for den af SKAT anførte begrundelse til støtte for den foretagne beskatning af værdi af fri bil - som tilsvarende lagt til grund i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse - fastholdes de anførte synspunkter, anført i supplerende indlæg af 15. oktober 2014.

Klageren har i de omhandlede år, 2009-2011, ejet en privat bil og i en del af 2009 også en motorcykel, som er blevet anvendt til privat kørsel.

Siden slutningen af januar 2009 er privat kørsel foregået i en Volkswagen 111, der har kørt på særlig benzin med tilsat blyerstatning. Den særlige benzin har klageren efter fast aftale købt hos benzinforhandler [person13], [adresse9], [by9].

Af erklæring fra benzinforhandler [person13] fremgår, at der i perioden 2009-2013 har været tale om et ugentligt salg af benzin med blyerstatning for 500-700 kr. til klageren. Denne benzin er i sagens natur kun anvendt til privat kørsel i den private Volkswagen 111. På månedlig basis har der således været tale om køb af benzin udelukkende til privat kørsel andragende ca. 2000-2800 kr.

Det bemærkes, at klageren tidligere har drevet autoværksted, hvorfor klageren har de fornødne færdigheder til løbende vedligehold af den ældre Volkswagen 111.

Klageren har i øvrigt ikke fundet anledning til at føre et kørselsregnskab vedrørende selskabets biler. For det første har bilerne været fast parkeret på selskabets adresse, når bilerne ikke er anvendt erhvervsmæssigt som led i køreskolevirksomheden. For det andet er klageren af den opfattelse, at skattemyndighederne tidligere har udtrykt, at der ikke i relation til selskabets biler er grundlag for beskatning af værdi af fri bil. For det tredje har der i den omhandlede periode ved køb af særlig benzin til kørsel i den private Volkswagen 111 været tale om dokumentation for dækning af det private kørselsbehov i netop denne bil.

På denne baggrund har klagerens repræsentant gjort gældende, at bilerne tilhørende [virksomhed1] ApS på intet tidspunkt har været stillet til rådighed for klagerens private anvendelse, og at bilerne faktisk ikke har været anvendt privat.

Det er desuden gjort gældende, at når klageren og selskabets adresse ikke er og var sammenfaldende, påhviler det SKAT at løfte bevisbyrden for, at selskabet skulle have stillet bilerne til rådighed for klagers private brug. Den bevisbyrde har SKAT ikke løftet.

Det er videre gjort gældende, at det konkret er afkræftet, at selskabets biler kan anses at være stillet til rådighed for klagerens private anvendelse.

Det er således gjort gældende, at der ikke er grundlag for den gennemførte beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, i indkomstårene 2009-2011.

Såfremt man måtte finde, at der er grundlag for beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, er det gjort gældende, at der alene er grundlag for beskatning af værdi af fri bil med et langt mindre beløb end lagt til grund af SKAT.

Som det fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 1, skal en begrundelse for en afgørelse indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Af forvaltningslovens § 24, stk. 2, fremgår, at begrundelsen endvidere om fornødent skal indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Det er ikke bestridt, at SKAT i den påklagede afgørelse af 29. august 2013 har henvist til, at beskatningen af værdi af fri bil er foretaget i henhold til ligningslovens § 16, stk. 1 og 4, og at SKAT således i overensstemmelse med forvaltningslovens § 24, stk. 1, har henvist til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Det er imidlertid gjort gældende, at SKAT ved beskatningen af klageren af værdi af fri bil har foretaget et skøn over, hvilke af selskabets biler, som anses at stå til rådighed for klageren.

SKAT har ikke i begrundelsen for den foretagne beskatning af værdi af fri bil angivet de hovedhensyn, der har været bestemmende for det udøvede skøn over, hvilke af selskabets biler som anses at stå til rådighed for klageren. Det er således gjort gældende, at SKAT konkret ikke har efterlevet begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24, stk. 1, 2. punktum.

Det er videre gjort gældende, at SKAT ikke har efterlevet begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24, stk. 2, idet SKAT ikke i fornødent omfang har redegjort for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Hvorvidt en redegørelse efter § 24, stk. 2, er nødvendig afhænger blandt andet af, om klageren kan antages at være bekendt med SKATs vurdering af omstændighederne, samt om klageren kan antages at have kendskab til hvilke oplysninger, der er tillagt betydning.

Formålet med den forvaltningsretlige begrundelsespligt er at sikre, at den, til hvem afgørelsen retter sig, har tilstrækkeligt grundlag til at tage stilling til afgørelsens indhold. Herudover skal begrundelsespligten også sikre, at der bliver truffet korrekte afgørelser. Begrundelsespligten har således til hensigt at sikre en vis grundighed i undersøgelsen af sagens forhold, forinden der træffes en afgørelse. Der ligger således i høj grad retssikkerhedsmæssige hensyn bag kravet om begrundelse.

Som ovenfor anført har SKAT ikke godtgjort, at klageren eller dennes samlever konkret skulle have anvendt en eller flere af selskabets biler til privat kørsel. Som ligeledes anført ovenfor, har SKAT ikke konkret dokumenteret eller godtgjort, hvilke af selskabets biler der ifølge SKAT skulle have befundet sig på klagerens privatadresse, [adresse4], [by7], herunder konkret hvornår i den omhandlede periode 2009-2011.

SKAT kan således ikke anses for at have opfyldt sin begrundelsespligt i henhold til forvaltningslovens § 24, stk. 2, når SKAT har undladt at give en kort redegørelse for, hvad SKATs - hævdede og angivelige - konstateringer nærmere og konkret har omfattet med hensyn til faktiske oplysninger om, enten hvor, hvornår og i hvilken bil klageren eller dennes samleverske skulle være set kørende i privat henseende i 2009-2011, eller hvornår hvilke biler skulle være observeret på adressen [adresse4] i perioden 2009-2011. Sådanne oplysninger fra SKATs side fremgår ikke noget sted i SKATs afgørelse.

SKATs udokumenterede og ukonkretiserede antagelser om en række hævdede faktuelle forhold er imidlertid uden videre blevet tillagt væsentlig betydning for afgørelsen om beskatning af værdi af fri bil for ikke mindre end 5 biler.

Det er gjort gældende, at SKAT ikke med den fornødne grundighed har undersøgt sagens faktiske forhold, hvorfor der er truffet afgørelse på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag.

Begrundelsespligten er særlig skærpet, hvor en forvaltningsmyndighed udøver et skøn, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1, 2. punktum, idet det kræves, at afgørelsen skal angive de hovedhensyn, der er lagt vægt på. I nærværende sag har SKAT som anført ikke angivet, hvad skønnet er baseret på.

Klageren er i nærværende sag ikke bekendt med hvilke nærmere konkrete faktiske omstændigheder, som SKAT støtter sin afgørelse på, hvilket utvivlsomt må have stået klart for SKAT, da afgørelsen blev truffet. Endvidere har SKAT ikke anført, hvilke hensyn det foretagne skøn er baseret på.

Det er gjort gældende, at klageren med den angivne begrundelse ikke har mulighed for at forholde sig til afgørelsens indhold, idet den mangelfulde begrundelse har afskåret klageren fra at vurdere og forstå rigtigheden i det faktiske grundlag for SKATs afgørelse.

Det er således nærmere gjort gældende, at idet en række udokumenterede og ukonkretiserede oplysninger fra SKATs side er blevet tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, så er der tale om en begrundelsesmangel i forhold til forvaltningslovens § 24, stk. 2, som efter en konkret væsentlighedsvurdering må medføre afgørelsens ugyldighed vedrørende beskatning af værdi af fri bil. Det er i henhold til det ovenfor anførte videre gjort gældende, at der også i forhold til forvaltningslovens § 24, stk. 1, andet punktum, er tale om en konkret væsentlig begrundelsesmangel, hvilket blot yderligere understøtter, at beskatningen af værdi af fri bil må anses for ugyldig.

Det er supplerende bemærket, at en forvaltningsmyndighed ikke efterfølgende kan reparere på en mangelfuld begrundelse.

Det er således gjort gældende, at der er grundlag for fuld nedsættelse af den af SKAT foretagne forhøjelse af beskatning af værdi af fri bil i indkomstårene 2009-2011.

Til støtte for de netop ovenfor anførte synspunkter henvises til Landsskatterettens afgørelse af 9. maj 2014, journalnummer 13-0131957. Sagen drejede sig bl.a. om beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten fandt i den forbindelse, at den foretagne beskatning af værdi af fri bil var ugyldig på grund af en begrundelsesmangel efter forvaltningslovens § 24, stk. 2.

Det var ifølge SKAT konstateret, at den omhandlede skatteyder havde kørt privat i en bil tilhørende

Skatteyders selskab. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår vedrørende forvaltningslovens § 24, stk. 2, bl.a. følgende:

“Med hensyn til bestemmelsens stk. 2, er det Landsskatterettens vurdering, at SKAT ikke kan anses for at have opfyldt sin begrundelsespligt ved at have undladt at give en kort redegørelse får, hvad SKA Ts konstatering nærmere har omfattet mht. oplysninger om hvor, hvornår og hvilken bil klageren er set køre i/har fået stiller til rådighed til privat brug, ligesom disse oplysninger heller ikke fremgår andet sted af SKATs afgørelse.

SKATs konstatering er blevet tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, og da det ikke kan udelukkes, at sagen ville få et anderledes udfald, må manglen efter en konkret væsentlighedsvurdering medføre afgørelsens ugyldighed. SKAT har i sin udtalelse til klagen oplyst, at myndigheden var vidende om, at selskabet havde flere biler i de i sagen omhandlede indkomstår, og at SKAT ikke har kunnet identificere hvilken biler du er set køre i/fået stillet til rådighed til privat brug. Under hensyn til ovenstående sammenholdt med de faktiske oplysninger, som du er blevet gjort bekendt med under sagsbehandlingen hos SKAT i forhold til de oplysninger, som SKAT var vidende om på tidspunktet for afgørelsen, men som SKAT ikke har redegjort for i sin afgørelse, er det Landsskatterettens vurdering at en mangelfuld begrundelse som den i nærværende sag har afskåret dig fra at vurdere og forstå rigtigheden i det faktiske grundlag for SKATs afgørelse.

Det er herefter Landsskatterettens vurdering, at SKATs afgørelse vedrørende beskatning af fri bil må anses for ugyldig på grund af manglende opfyldelse af begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24, stk. 2.”

Det er gjort gældende, at den ovenstående landsskatteretsafgørelse fuldt ud støtter, at der også i nærværende sag er tale om en konkret og væsentlig begrundelsesmangel, således at der skal ske nedsættelse af SKATs forhøjelser vedrørende fri bil på grund af ugyldighed.

Det er på baggrund af det ovenstående videre gjort gældende, at det ikke - som forudsat i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse - er klagerens bevisbyrde at afkræfte en formodning om, at selskabets biler har været stillet til rådighed for ham eller samleversken, når SKATs afgørelse ikke

indeholder en behørig begrundelse efter skatteforvaltningslovens § 24 for, hvorfor der overhovedet anses at være konkret grundlag for den foretagne beskatning af værdi af fri bil.

I samme forbindelse fastholdes det i øvrigt, at det som udgangspunkt påhviler SKAT at løfte bevisbyrden for, at selskabet i nærværende sag har stillet de omhandlede biler til rådighed for klagerens private brug, da hans og selskabets adresse ikke er sammenfaldende i den i sagen omhandlede periode.

Der henvises herved til SKM2013.888.VL, hvoraf det fremgår af gengivelsen af Skatteministeriets procedure, at “Det anerkendes, at Skatteministeriet som udgangspunkt har bevisbyrden for den frie

rådighed, da selskabsadresse og privatadresse ikke var sammenfaldende i den periode, selskaber ejede bilen.” Det fremgår forudsætningsvis af Vestre Landsrets præmisser, at landsretten var enig i, at

bevisbyrden som udgangspunkt påhvilede Skatteministeriet og dermed SKAT. Højesteret har efterfølgende ved dom af 30. juni 2014 (sag 303/2013) stadfæstet landsrettens dom af de grunde, der er anført af landsretten.

Det er desuden fastholdt, at SKAT på ingen måde har løftet denne bevisbyrde for, at de omhandlede biler har stået til klagerens rådighed. Dette følger allerede af det ovenfor anførte om manglende behørig begrundelse fra SKATs side i henhold til forvaltningslovens § 24, stk. 1, andet punktum og stk. 2.

Under alle omstændigheder er tillige fastholdt det tidligere anførte i det supplerende indlæg af 10.

juli 2014 om, at det faktisk må anses for afkræftet, at selskabets biler kan anses at være stillet til rådighed for klagerens private anvendelse.

Det er ligeledes fastholdt - såfremt SKATs begrundelse anses for behørig, og såfremt en formodning om privat rådighed over bilerne ikke konkret anses for afkræftet - at der alene er grundlag for beskatning af værdi af fri bil med et langt mindre beløb, end lagt til grund af SKAT. Det er i den forbindelse nærmere gjort gældende, at der under ingen omstændigheder er grundlag for beskatning af værdi af fri bil af 3-4 biler samtidigt i perioden 2009-2011.

Det er desuden gjort gældende, at enhver formodning for privat rådighed over den i sagen omhandlede Ford Transit konkret må anses for afkræftet. Der henvises herved til det supplerende indlæg af 10. juli 2014, hvoraf det fremgår, at bilens erhvervsmæssige anvendelse afkræfter enhver formodning om, at bilen overhovedet kan anses at have stået til rådighed for privat anvendelse, hvorfor en beskatning i forhold til denne bil forekommer absurd.

Klagerens repræsentant fremkommer tillige med sine bemærkninger til Østre Landsrets dom af den 21. marts 2003, offentliggjort som SKM2003.154.ØLR, samt Højesterets dom af 11. november 1999, offentliggjort som TfS 1999, 919.

Hvad angår SKM2003.14.ØLR bemærkes det for det første, at SKATs overholdelse af begrundelsespligten i forvaltningslovens § 24 ikke var et tema i denne sag, hvorfor dommen er uden relevans i

forhold til vurderingen af SKATs overholdelse af begrundelsespligten i nærværende sag. For det andet bemærkes det, at landsrettens flertal ved afgørelsen af, om den i sagen omhandlede bil var til rådighed for privat kørsel, lagde vægt på den relativt korte afstand på 3,7 km - svarende til 10 minutters cykeltur - fra vedkommendes bopæl til bilens parkeringsplads, ligesom landsrettens flertal lagde vægt på, at bilen som ekstraudstyr og uden nogen forretningsmæssig begrundelse var udstyret med en selepude til børn. Det er gjort gældende, at disse forhold konkret adskiller sig væsentligt og afgørende fra forholdene i nærværende sag.

Hvad angår Højesterets dom, offentliggjort som TfS 1999, 919, er det væsentligt at være opmærksom på, at heller ikke denne sag omhandler spørgsmålet om SKATs overholdelse af begrundelsespligten i forvaltningslovens § 24. Desuden er det vedrørende denne sag væsentligt at være opmærksom på, at der ubestridt var tale om daglig parkering af den omhandlede bil ved bopælsadressen. Derved adskiller forholdene sig også i denne sag væsentligt og afgørende fra forholdene i nærværende sag.

Ejendomsværdiskat:

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at der for indkomstårene 2007-2011 er grundlag for nedsættelse af ejendomsværdiskat med i alt 36.388 kr. vedrørende følgende ejendomme:

• [adresse1], [by8]

• [adresse2], [by4]

• [adresse3], [by6]

Dette som følge af at ejendommene har været ubeboelige i perioden.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand har klagerens repræsentant overordnet gjort gældende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ændring af skatteansættelserne for 2002-2008 ikke er opfyldte, idet klageren ikke har handlet hverken forsætligt eller groft uagtsomt.

Indkomstårene 2002-2008 er derfor forældede i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, idet SKATs første forslag til afgørelse er dateret den 30. april 2013, hvilket er senere end 1. maj i det fjerde indkomstår efter udløbet af indkomstårene 2002-2008.

Til yderligere støtte for den subsidiære påstand har klagerens repræsentant gjort gældende, at der er forløbet mere end 3 måneder mellem SKATs agterskrivelse af 30. april 2013 og SKATs afgørelse af 29. august 2013, hvorfor fristen på 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., ikke er overholdt.

Ved skrivelse af 15. oktober 2014 meddeler klagerens repræsentant, at Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse accepteres for så vidt angår spørgsmålet om ejendomsværdiskatterne.

Landsskatterettens afgørelse

I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, udløber fristerne efter stk. 1 og 2 først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

Klageren er som hovedanpartshaver omfattet af skattekontrollovens § 3 B, stk.1, nr. 2.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk.1, nr. 1-8, er opfyldt.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., skal en ansættelse efter § 27, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt.

SKATs forslag om ændring af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2002-2011 er afsendt den 30. april 2013. Da SKATs afgørelse er dateret den 29. august 2013, er 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., ikke overholdt, hvorfor SKATs afgørelse vedrørende indkomstårene 2002-2008 er ugyldig.

Det kan efter rettens opfattelse ikke tillægges nogen afgørende betydning, at klagerens tidligere repræsentant anmoder om udsættelse med indgivelse af indsigelser til SKATs forslag af 30. april 2013, fra den 23. maj 2013 til den 3. juni 2013. Klagerens tidligere repræsentant har ikke bedt om udsættelse til efter den 30. juli 2013

Det kan ligeledes ikke tillægges nogen afgørende betydning, at revisor [person6] den 5. juli 2013 anmoder om et møde med SKAT og politi.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 3. pkt., skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes, hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges.

I Østre Landsrets dom af 4. februar 2010, SKM2010.131ØLR, lagde landsretten til grund, at det var efter anmodning fra advokat A's kontor og under hensyntagen til advokat A's forhold, at mødetidspunktet blev aftalt til den 3. august 2004. Landsretten tiltrådte herefter, at der i anmodningen om mødets afholdelse på det pågældende tidspunkt og aftalen herom implicit har været en anmodning om forlængelse af ansættelsesfristen i den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 1, der blev imødekommet af hensyn til S' muligheder for at varetage sine interesser. Skatteansættelsen blev foretaget den 9. august 2004 og landsretten fandt, at skatteforvaltningen ikke i kraft af den nævnte regel i § 34, stk. 1, var afskåret herfra.

Da der ikke blev aftalt eller afholdt et møde, har SKAT ikke imødekommet en anmodning om rimelig fristforlængelse af hensyn til klagerens mulighed for at varetage sine interesser.

Retten finder på denne baggrund, at der ikke er grundlag for en forlængelse af 3-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.

Det kan endvidere ikke tillægges nogen afgørende betydning, at klagerens tidligere repræsentant ikke har fremsendt det ønskede materiale med henblik på en korrekt skatteansættelse.

Da SKATs afgørelse er dateret 29. august 2013, er afgørelsen alene gyldig for indkomståret 2009 for så vidt angår beskatning af værdi af fri bil.

Det er således i nærværende sag alene muligt at ændre klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009 for så vidt angår beskatning af værdi af fri bil, da det er en kontrolleret transaktion, samt skatteansættelserne for indkomstårene 2010 og 2011.

Konto i [finans2], [Tyskland]:

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indtægt, med visse undtagelser og begrænsninger, den skattepligtiges samlede årsindtægter.

Det er ubestridt, at der den 12. februar 2010 blev indsat 250.000 EUR på klagerens konto i [finans2], [Tyskland], som ved omregning efter Nationalbankens kurs for denne dag, som var 7,4445, udgør 1.861.125 kr.

Retten finder på baggrund af klagerens forklaring, oplysninger fra BIQ samt erklæring fra [person12] af 24. februar 2014 det sandsynliggjort, at de 250.000 EUR, som bliver indsat den 12. februar 2010 er identiske med de 250.000 EUR, som hæves fra samme konto den 23. oktober 2009.

Retten finder det tilstrækkeligt godtgjort, at beløbet blev hævet med henblik på køb af [virksomhed3], og senere genindsat, da anlægget ikke blev sat til salg.

Retten finder på denne baggrund, at indsættelsen den 12. februar 2010 ikke er skattepligtig indkomst i indkomståret 2010 efter statsskattelovens § 4.

Renteindtægter vedrørende renter af indestående og obligationer i depot i [finans1], Luxembourg.

Klagerens repræsentant har anført, at der vedrørende dette punkt alene klages over den del af forhøjelsen, som må anses for at være forældet i henhold til skatteforvaltningslovens § 26.

Som beskrevet ovenfor, er det alene muligt at ændre klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2010 og 2011.

Fri bil:

Ifølge forvaltningslovens § 24, stk. 1,skal en begrundelse for en afgørelse indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. stk. 2.

SKATs afgørelse ses at indeholde en henvisning til ligningslovens § 16, stk. 1-4. Det fremgår ligeledes, at SKAT anser selskabets biler for at stå til rådighed for klageren, da selskabet har adresse på klagerens private adresse, ligesom der, efter SKATs opfattelse, ikke er fremlagt dokumentation for, at bilerne ikke er anvendt til privat kørsel.

Retten finder, at klageren ikke har været afskåret fra at vurdere og forstå rigtigheden i det faktiske grundlag for SKATs afgørelse. Retten har i denne forbindelse lagt vægt på, at det i forbindelse med klagesagen er gjort gældende, at selskabets og klagerens adresse ikke er identiske, ligesom det er gjort gældende, at selskabets biler på intet tidspunkt har været stillet til rådighed for klageren, hvorfor der ikke er grundlag for beskatning af værdi af fri bil.

Det kan efter rettens vurdering ikke lægges til grund, at SKAT har truffet afgørelse på et ikke tilstrækkeligt oplyst grundlag.

Landsskatterettens afgørelse af 9. maj 2014, som klagerens repræsentant har henvist til, omhandlede en lønmodtager, som af en medarbejder fra SKAT var set køre i en af de biler, som ejedes af arbejdsgiveren, er efter rettens vurdering ikke sammenlignelig med nærværende sag.

Retten finder på denne baggrund, at SKATs afgørelse opfylder betingelserne i forvaltningslovens § 24, stk. 1 og stk. 2.

Retten lægger til grund, at klageren ejer selskabet [virksomhed1] ApS 100 %.

Skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne vederlag i form af værdi af fri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og 4, jf. statsskattelovens § 4.

Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes og ikke omfanget af den private brug.

Det påhviler klageren som hovedanpartshaver i selskabet at afkræfte en formodning om, at selskabets biler har stået til rådighed for hans private brug. Dette fremgår af Vestre Landsrets dom af 21. marts 2003, offentliggjort i SKM 2003.154, og Højesterets dom af 11. november 1990, offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999, 919.

Retten finder ikke, at klageren har afkræftet denne formodning i nærværende sag.

Retten lægger i denne forbindelse vægt på, at en del af virksomheden utvivlsomt er drevet fra klagerens privatadresse, [adresse4], og at klageren ikke nærmere har dokumenteret fordelingen af virksomheden mellem privatadressen og selskabets adresse.

På denne baggrund, og da SKATs opgørelse af værdien af fri bil er ubestridt, finder Landsskatteretten, at der ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 skal ske beskatning af værdi af fri bil efter statsskattelovens § 4 på henholdsvis 159.388 kr., 126.054 kr. og 112.718 kr.

Ejendomsværdiskat:

Retten finder det ikke godtgjort, at ejendommene [adresse1], [adresse10] og [adresse3] var ubeboelige i indkomstårene 2007-2011, og der er således ikke grundlag for en nedsættelse af ejendomsværdiskatten for indkomstårene 2007-2011 i medfør af ejendomsværdiskattelovens § 11, stk.1, 2. pkt.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Da genoptagelsesanmodningen er fremsendt den 31. januar 2013, er det ikke muligt at ændre klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2007 og 2008.