Kendelse af 02-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2017

SKAT har forhøjet klagerens resultat af virksomhed for indkomståret 2010, idet fradrag for tab efter afskrivningsloven er nedsat med 560.318 kr., og idet renteudgifter i virksomheden er nedsat med 55.700 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår forhøjelsen på 560.318 kr., men ændrer SKATs afgørelse vedrørende nedsættelse af renteudgifter i virksomheden, således at der sker en yderligere nedsættelse af renteudgifter med 19.578 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har drevet virksomheden restaurant [virksomhed1] med CVR nr. [...1]. Virksomheden er registreret med ejerstart den 1. januar 2009 og er registreret ophørt den 31. december 2010.

Restauranten har været drevet fra lejede lokaler og er erhvervet i indkomståret 2009 for 1.000.000 kr. Fordelingen af købesummen i henhold til regnskabet er 666.667 kr. til anskaffelse af driftsmidler og 333.333 kr. til anskaffelse af goodwill.

Købet af virksomheden blev finansieret i form af 3 løsørepantebreve på henholdsvis 2 x 300.000 kr. og 1 x 400.000 kr. Pantebrevene er underskrevet af klager som debitor den 18. juni 2009 og kreditor er [person1]. Følgende fremgår af de 3 pantebreve:

”(...)

Pantebrevet forrentes og afdrages fra 1. april 2009 med en fast årlig ydelse på 13,8 % p.a. af hovedstolen, hvoraf 10 % p.a. af det til enhver tid skyldige beløb er rente, mens resten er afdrag. Den årlige ydelse betales over 12 terminer, hver d. 1. i måneden, med kr. (...).

(...)

Debitor har ret til hel eller delvis indfri restgælden til enhver tid til kurs 65.

(...)

Til sikkerhed for alle betalinger efter dette løsøre-pantebrev giver jeg kreditor panteret i følgende genstande samt i deres forsikringssummer:

Det i virksomheden [virksomhed1] i lejede lokaler beliggende [adresse1], st., [by1] berorende driftsinventar og driftsmateriel, herunder maskiner, tekniske anlæg af enhver art, intet undtaget, nuværende som kommende, samt virksomhedens goodwill og lejerettigheder jf. i det hele Tinglysningslovens § 47 B.”

Det fremgår af de indsendte pantebreve, at retten i [by2] har afvist tinglysning i bil og personbogen på grund af utilstrækkelig individualisering. Den 30. november 2010 overføres/transporteres pantebrevene fra [person1] til [person2].

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren i indkomståret 2010 blev opsagt restaurantens lejemål [adresse1], på grund af manglende betalingsevne overfor virksomhedens samarbejdspartnere, herunder manglende betaling for de 3 pantebreve.

Kreditors advokat har sendt et påkrav dateret den 1. december 2010. Heraf fremgår, at der ikke er betalt for de aftalte ydelser for august – november måned 2010 vedrørende pantebreve på 300.000 kr., 300.000 kr. og 400.000 kr. med pant i driftsinventar, og driftsmateriel, herunder maskiner, tekniske anlæg af en enhver art og lejerettigheder i virksomheden [virksomhed1] spisehus. Af påkravet fremgår, at såfremt beløbet ikke indbetalt inden 7 dage, vil de enkelte løspantebreve uden yderligere varsel blive opsagt.

Den 15. december 2010 har kreditors advokat sendt en opsigelse af pantebrevene til fuld og endelig indfrielse, med henvisning til at der ikke er reageret på påkravet. Det samlede beløb er opgjort til 933.224,49 kr. Det fremgår, at såfremt beløbet ikke indbetales inden 10 dage, vil sagen blive overgivet til fogedretten med anmodning om udlæg i løsøret.

Den 16. februar 2011 har kreditors advokat fremsendt følgende aftale til klageren:

”Aftale om brugelig pant

Mellem parterne

(...)

Aftales det, at kreditor med virkning fra dentager [virksomhed1], beliggende [adresse1], [by1] til brugelig pant for sit krav stort i alt kr. 933.224,49.

Parterne søger Restauranten videresolgt. Så længe den ikke er solgt og er uden brugeligt pant, ansættes kreditor formelt som bestyrer af debitor således, at debitor fortsat står som formel ejer, men alt drift og alle indtægter tilkommer kreditor. Samtidig med nærværende aftale og brugelig pant, underskriver debitor salgsfuldmagt til kreditor således at kreditor, hvis det er muligt kan videresælge restaurationen.

Kreditor [person2] Debitor [person3]”

Aftalen er ikke underskrevet af parterne. Kreditor er i henhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registreret med restaurantvirksomheden [virksomhed1] på adressen [adresse1], fra den 14. maj 2011. Virksomheden står fortsat som aktiv.

Af de fremlagte annuitetsberegninger/gældsbreve fremgår en plan over afvikling af gælden samt tilskrevne renter på 8,0 %. Afviklingsplanen løber over 30 terminer.

Med udgangspunkt i den fremlagte afviklingsplan/gældsbrev, at afdrag og renter jf. pantebreve er påbegyndt 1. april 2009, og ud fra advokatens påkrav om, at der ikke er betalt afdrag fra og med august måned 2010, kan der opstilles følgende beregning af renteudgifter i indkomståret 2010:

*Renten fra termin 17 tillægges restgælden, idet den ikke er betalt, og herefter beregnes rente vedrørende termin 18 ud fra gældssaldo 369.920,63 x 8 %/12 måneder = 2.466,14 kr.

Samme beregningsmetode som anvist ovenfor er foretaget på pantebrevene med 2 x 300.000 kr. Dette medfører renteudgifter på 2 x 20.672 kr. eller i alt 41.344 kr. Renteudgifter vedrørende de 3 pantebreve udgør herefter i alt 71.300 kr. for 2010.

Advokaten har i påkravet beregnet morarenter for 2010 på i alt 710 kr. for de 3 pantebreve.

Klageren har for indkomståret 2010 selvangivet et underskud i virksomheden på -667.707 kr., som i henhold til regnskabet kan specificeres som følgende:

Resultat fra regnskabet kan afstemmes med det, der skattemæssigt er selvangivet i indkomstårene 2009 og 2010. Af note 11 og 12 i regnskabet fremgår følgende angående opgørelse af tab af driftsmidler og goodwill:

Selvangivet renteudgifter består af renteudgifter bank 162 kr., renteudgifter pantebreve 147.287 kr. og renteudgifter kreditor 8.250 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomståret 2010 forhøjet resultat af virksomhed skønsmæssigt med 560.318 kr. vedrørende avanceopgørelse ved ophør af virksomhed. SKAT har nedsat renteudgifter i virksomheden skønsmæssigt med 55.700 kr.

Følgende fremgår af SKATs afgørelse:

”(...)

Begrundelse:
Skat havde tidligere sendt et forslag, hvor underskuddet og renterne var nulstillet. Dette var dog ud fra, at det regnskab vi havde bedt om, ikke var modtaget på daværende tidspunkt, herunder kapitalforklaringen for 2010.

Ved brev af 10. juli 2013 fra din revisor modtages det tidligere indkaldte materiale.

Ifølge regnskabet for din restaurant [virksomhed1] er der opgjort et underskud på kr. 512.007.

Af note 12 - afskrivninger - ses der at blive fratrukket kr. 960.318. Denne udgiftspost ses at bestå af henholdsvis driftsmidler på kr. 666.667, og goodwill på kr. 293.651, som begge nedskrives til kr. 0,00 ved ophør (tab ved lukning).

Skat spurgte til hvad der lå heri ved mail af 18. juli 2013. Det var ikke Skats vurdering at driftsmidler og goodwill blot kunne nedskrives til kr. 0,00. De repræsenterer en værdi ved ophør.

Enten at de blev overdraget til ny køber, som i sagens natur ikke ville få dem gratis eller at de ved reelt ophør blev taget ud til privatbrug eller søgt solgt på anden vis, og dermed ville indbringe et beløb, som skulle reguleres i skatteregnskabet 2010, eller tages til indtægt efterfølgende, jf. Afskrivningslovens § 4 & 9, § 40.

Ifølge revisors svar fremgik det, at sælger/panthaver havde taget restauranten tilbage, som brugeligt pant, grundet misligholdte pantebreve. Du havde således ikke modtaget nogen betaling.

Det er ikke vores vurdering, at der på det foreliggende grundlag kan gives tabsfradrag med 100 %, som sket. Tages der brugeligt pant i genstande/en virksomhed, vil indkøbte aktiver også skulle repræsentere en værdi for panthaver, som skal godskrives den gæld, som måtte være der.

Som det også er normalt, hvis der er pant i en bil, og banken tager den retur. Så overgår den ikke til panthaver (banken) til en værdi af nul. Banken vil godskrive debitors gæld med den værdi bilen repræsenter, når de får den retur eller den kort tid efter sælges.

Omtalen af, at der ikke er modtaget betaling kan derfor være korrekt. Men det ændrer ikke på, at der i skattemæssig henseende skal opgøres en værdi af aktiverne. Og denne skal fragå gælden til kreditor. Betalingen sker ved at ens gæld nedsættes af kreditor - enten med værdien ved overdragelsen eller salgssummen efterfølgende.

Af samme principper mener Skat ikke, at et fradrag på kr. 960.318 kan lægges til grund i skattemæssig henseende i 2010. Aktiver, som er erhvervet/købt 1 – 11/2 tidligere til kr. 1.000.000 da restauranten overtages af dig, vil alt andet lige, ikke være nul kroner værd i 2010.

De vil begge repræsentere en værdi for panthaver/dig, som der skal reguleres for i skatteregnskabet, når tab/avance opgøres i ophørsåret i henhold til reglerne i afskrivningslovens, jf. oven for.

Som det fremgår oven for har Skat skønnet over værdien ved ophør/virksomhedens overtagelse af panthaver ultimo 2010. Restauranten ses at blive drevet videre (going concern), og ønskes solgt af panthaver. Hvorvidt der er sket salg d.d. er ikke oplyst.

Uden andre konkrete holdepunkter har Skat skønnet, at værdien af de to aktivposter skal indgå med 60 % af deres værdi primo 2010 ved “ophør” senere samme år. Ud fra det oplyste om situationen vil der formentlig ikke kunne opnås samme pris for aktiverne, som hvis restauranten blev kørt videre af dig, og blev solgt ved normal afståelse til tredjemand.

Omvendt må det formodes at aktiverne har en vis (større) værdi for dig/panthaver – især når der ses på den korte tidshorisont – fra købet/opstart i 2009 og til ophør 2010. Køb af nye driftsmidler/goodwill, vil ikke over en kort periode have tabt hele sin værdi, som bogført.

Lægges skønnet værdi på 60 % til grund i 2010, svarer det til, at der kan fratrækkes følgende i skatteregnskabet 2010 angående tab/avance for de to aktiver;

Ud fra at resultat før afskrivninger udgør et overskud på kr. 448.311 medfører tabsfradraget på kr. 400.000, at årets resultat før renter da bliver et overskud på kr. 48.311.

I skønnet på 60 % indgår, at der kan og sikkert også vil være forskelle i de forskellige værdier for driftsmidler og goodwill, og samme også vil gøre sig gældende for driftsmidlerne internt. Det er Skats opfattelse, at værdien for hovedparten af driftsmidler bør indgå med en værdi, som ligger over 60 % ud fra købstidspunktet 2009, og ophør 2010.

Driftsmidler, som kan have større tab, er normalt primært køb af bil og edb. Øvrige køb vil ofte have et jævnt værdifald, som ofte passer med de regnskabsmæssige metoder, at afskrive på. Regnskabsmæssigt indgår værdifald, som hovedregel med 1/10 dels fradrag pr. år lineært.

Den skattemæssige måde at afskrive på, er ofte ikke udtryk for årets reelle værdifald. At driftsmidler årligt mister 25 % af deres værdi. Og lagde man den regnskabsmæssige metode til grund, vil værditabet ved ophør være væsentlig lavere end det skøn, som nu er givet.

Regnskabsmæssigt ville værditabet kun være 20 % på 2 år, og værdien i regnskabet ville stå med 80 % ultimo 2010. Skat har, som nævnt, lagt et skøn på 60 % til grund, som værdien ultimo 2010 for aktiverne til sammen.

Der er således taget højde for den usikkerhed der normalt omgiver skøn, og at situationen her er ses at være anderledes. At virksomheden ses at blive overtaget af panthaver, og den skal drives videre med henblik på salg. Ved salg/overdragelse skal der altid opgøres en handelsværdi for virksomhedens aktiver på dette tidspunkt, som skal indgå i tab/avanceopgørelsen for året.

Renteudgifter kr. 155.700:

I denne udgift indgår der et fradrag på kr. 147.287 for de tre pantebreve du optog i 2009. Og som skydes ind i virksomheden i samme år.

For at starte virksomheden 1/1 2009 har du underskrevet tre pantebreve. To på kr. 300.000 og et på kr. 400.000. I alt 1.000.000 kr. Kontantværdien heraf på ca. kr. 900.049 står, som indskud i 2009 regnskabet.

Af de fremsendte oversigter for pantebrevene og terminerne ses renten at være på 8 % for alle tre. Det vil i princippet sige, at der af pantebrevet på kr. 400,000 er en årlig rente på ca. kr. 32.000, og de to på kr. 300.000 har renteudgifter pr. år på kr. 24.000, svarende til kr. 48.000 til sammen.

Dette udgangspunkt giver en årlig renteudgift på omkring kr. 80.000. Hertil kan lægges de to øvrige angivne renteposter, som fremgår af regnskabets note 9, som ses at udgøre ca. kr. 9.000. Dette giver da ca. kr. 89.000 i fradrag i 2010, som kan fratrækkes i henhold til Statsskattelovens § 6e. Og formentlig et noget lavere fradrag, jf. der er afdraget på pantebrevene i 2009, og dermed faldende rente i forhold til 2009.

I regnskabet står renteudgiften med kr. 155.700 kr.

Ud fra oversigterne for pantebrevene, som viser terminerne 1-30, og dækker over en Ca. 3 årig periode, tyder det på, at der i udgiften på kr. 155.700 indgår renter, som hører til anden periode.

At 2009 renteudgifter også indgår helt eller delvist, hvilket de ikke ville skulle.

På det foreliggende grundlag har vi skønnet over rentefradraget for 2010, og sat det til kr. 100.000.

Det er således sat noget højere end det, som umiddelbart ses at blive renteudgiften (kr. 89.000).
Skønnet tager højde for at der bl.a. kan være morarenter med også.

(...).”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af resultat af virksomhed skal nedsættes til det, der er selvangivet.

Klagerens repræsentant har anført følgende i klagen:

”(...)

Sagens omstændigheder:

I forbindelse med at skatteyder blev opsagt fra restaurantens lejemål [adresse1], manglende betalingsevne overfor virksomhedens samarbejdspartnere herunder afvikling af pantebreve t. kr. 1.000 måtte skatteyder opgive at drive restauranten videre i 2010. På denne baggrund er der fratrukket tab på driftsmidler t. kr. 667 sa,t tab på goodwill t. kr. 333 for indkomståret 2010.

Der er - ifølge skatteyder – ikke sket en nedskrivning af gælden på pantebreve i forbindelse med ophør af virksomhed. Skatteyder har ikke udtaget inventar eller andet i forbindelse med ophøret til privat brug.

Skatteyder hæfter stadig 100 % for den fulde restgæld på pantebreve. Såfremt Skat er af den opfattelse at værdien af driftsmidler/goodwill udgør 60 % af restsaldi, bedes dette dokumenteret overfor skatteyder, herunder gældsnedsættelsen overfor skatteyder.

(...).”

Klagerens repræsentant har pr. telefon oplyst, at det ikke er muligt at bidrage yderligere til sagen, og at sagen må afgøres på det foreliggende grundlag.

Klagerens repræsentant har haft følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”Som opfølgning på forslag til afgørelse i sagen mellem Skat og [person3], skal anføres.

Det er ikke vores opfattelse at Landsskatterettens forslag til værdiansættelse af goodwill samt driftsmidler er korrekt.

Min klient har oplyst at restauranten lukker medio december 2010. Det er ligeledes min klients opfattelse at restauranten ikke åbner maj 2011 i andet regi – dette sker først væsentlig senere.

Det må således lægges til grund for afgørelsen at der ikke er væsentlig værdi af goodwill i restauranten.

Alene det faktum at det tager mindst 4-6 måneder at opnå en alkoholbevillig til drift af restaurant vil forringe værdi af eventuel goodwill hurtigt og væsentligt.

Min klient mener således ikke at sagen kan vurderes som Landsskatteretten anfører.

Den samme vurdering må der lægges til grund for vurdering af driftsmidler/inventar for en virksomhed som ikke har været i drift i længere tid. I dette tilfælde kan værdien af inventar måske alternativt ansættes til en ”mindre værdi”. Min klient er dog stadig af den opfattelse at værdien, bør være væsentlige lavere end den af Landsskatten anførte.”

Landsskatterettens afgørelse

Afskrivningslovens § 9, stk. 1, har følgende ordlyd:

”I det indkomstår, hvori en virksomhed sælges eller i øvrigt ophører (ophørsåret), kan der ikke afskrives eller straksafskrives på driftsmidler eller skibe omfattet af dette kapitel. Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ophørsåret og opgøres som forskellen mellem på den ene side salgssummen for de i ophørsåret solgte driftsmidler og skibe, herunder salgssummen for straksafskrevne driftsmidler og skibe, og på den anden side saldoværdien ved ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsåret er anvendt til nyanskaffelser.(...).”

Afskrivningslovens § 40, stk. 6, vedrørende afståelse af goodwill har følgende ordlyd:

”Ved salg eller opgivelse af aktiver omfattet af stk. 1 og 2 medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen med fradrag for samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger. (...).”

Afskrivningslovens § 45 har følgende ordlyd:

”Anskaffelses- og salgssummer samt godtgørelser og vederlag for aktiver omfattet af denne lov omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen henholdsvis salgssummen lægges sammen med kursværdien af aktivets gældsposter. (...).”

Af afskrivningslovens § 47 fremgår, at med salg sidestilles andre former for afhændelse og afståelse.

I forbindelse med at klageren blev opsagt lejemålet for restauranten på grund af manglende betaling til samarbejdspartnere herunder 3 pantebreve, har klageren valgt at lukke virksomheden pr. 31. december 2010.

Efter afskrivningslovens regler skal der ved salg/ophør af virksomheden opgøres en avance ved salg/afståelse af driftsmidler og goodwill.

Driftsmidler og goodwill i virksomheden blev anskaffet i indkomståret 2009 for 1.000.000 kr., fordelt med 666.667 kr. på driftsmidler og 333.333 kr. på goodwill. Klageren har ved opgørelse af afståelsessummen pr. 31. december 2010 ansat værdien af driftsmidler og goodwill til 0 kr., hvorefter der er opgjort og fratrukket et tab ved ophør på i alt 960.318 kr.

Klageren har ikke fremlagt materiale eller andet, der dokumenterer, at driftsmidler og goodwill efter en driftsperiode på ca. 21 måneder i virksomheden har en værdi/afståelsessum på 0 kr. ligesom der ikke foreligger materiale, der gør det muligt at opgøre en præcis værdi af aktiverne pr. 31. december 2010.

I vurderingen af afståelsessummen indgår følgende elementer:

[person2] er kreditor på pantebrevene og ifølge pantebreve og øvrigt materiale har hun panteret for sit tilgodehavende i virksomhedens driftsmidler, goodwill og lejerettigheder. Kreditor har valgt at videreføre virksomhedens drift efter klagerens ophør i 2010 i de samme lejede lokaler, med det samme navn og med virksomhedens driftsmidler. Dette må underbygge, at både restaurantens navn (goodwill) og aktiver har haft en værdi for klageren og for kreditor den 31. december 2010.

Virksomhedens aktiver har været i drift i 21 måneder fra køb til afståelse, hvilket medfører, at inventar, maskiner og driftsmidler under almindelige omstændigheder fortsat har en væsentlig værdi på afståelsestidspunktet. Det er underordnet, om værdien fremkommer som nedskrivning af gælden/ pant, eller om der er tale om kontant betaling.

Virksomhedens resultat i de 2 år er rimeligt og understøtter ikke et tab som det, der er selvangivet. Der kan for begge år opgøres et overskud før afskrivninger, og der ses en fremgang i regnskabet i 2010 med stigende omsætning og et resultat før afskrivninger på 448.311 kr.

Ved anvendelse af værdiansættelse ud fra almindelige regnskabsmæssige principper ville driftsmidlerne med en samlet nedskrivningsperiode på 10 år, have en driftsøkonomisk værdi pr. 31. december 2010 på 550.000 kr. (666.667 – 116.667 (svarer til 21 måneders afskrivning)). Med en nedskrivningsperiode vedrørende goodwill på 7 år ville den driftsøkonomiske værdi pr. 31. december 2010 være 250.000 kr. (333.333 – 83.333 kr.).

Idet der konkret ikke kan opgøres en værdi af aktiverne, og idet der tages hensyn til de særlige omstændigheder i sagen, herunder det faktum at klageren har opgivet at drive virksomheden videre på grund af manglende betalinger, anses SKATs skøn over afståelsessummen ved ophør den 31. december 2010 for rimelig. Driftsmidlernes værdi og afståelsessum fastsættes derfor til 400.000 kr. som svarer til 60 % af den oprindelige anskaffelsessum. Goodwill i virksomheden fastsættes til en afståelsessum på 200.000 kr. svarende til 60 % af anskaffelsessummen.

SKATs afgørelse vedrørende dette punkt stadfæstes.

Renteudgifter i virksomheden

Ligningslovens § 5, stk. 1, har følgende ordlyd:

”Renteudgifter fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jf. dog stk. 2, 5, 6, 7 og 8. (...)”

Af ligningslovens § 5, stk. 5, fremgår at selvstændige erhvervsdrivende kan vælge at fordele alle renteindtægter og renteudgifter over den periode, de vedrører. Valget skal træffes i forbindelse med indgivelse af selvangivelsen for det pågældende indkomstår. Princippet skal følges i de efterfølgende indkomstår.

Vurderet ud fra pantebrevene og gældsbrevene sammenholdt med de renter, der er selvangivet i indkomståret 2009 i virksomheden på i alt 2.639 kr., har klageren ikke valgt at fratrække renteudgifter i virksomheden over den periode, de vedrører, jf. ligningslovens § 5, stk. 5.

I relation til opgørelse af fradrag for renteudgifter i indkomståret 2010 er det derfor hovedreglen om forfaldsprincippet i ligningslovens § 5, stk. 1, der skal lægges til grund for opgørelse af rentefradrag.

I henhold til aftalegrundlaget, herunder pantebrevene og annuitetsberegningen/gældsbrevene, fremgår det, at forrentningen og afdrag løber fra april måned 2009 med betaling på månedsbasis. Ud fra advokatens påkrav, er der ikke betalt afdrag og renter fra august måned 2010 og frem. Ud fra dette og under forudsætning af, at de øvrige afdrag er betalt i henhold til annuitetsberegningen, kan de samlede renteudgifter vedrørende de 3 gældsbreve opgøres til 71.300 kr. i indkomståret 2010. Morarenter vedrørende ikke betalte ydelser udgør i henhold til påkravet 710 kr. for indkomståret 2010.

Klageren har i indkomståret 2010 fratrukket 147.287 kr. i renter vedrørende pantebrevene.

På baggrund af pantebrevene, gældsbrevene og advokatens breve om opsigelse af pantebrevene, kan der alene godkendes renteudgifter med 72.010 kr. for indkomståret 2010 (inkl. morarenter). Øvrige renteudgifter i virksomheden udgør i henhold til regnskabet og SKATs afgørelse 8.412 kr., hvorefter der samlet kan godkendes renteudgifter på 80.422 kr. i virksomheden for indkomståret 2010.

Renteudgifter, som efter loven vedrører indkomståret 2009, skal fratrækkes i indkomståret 2009.

På baggrund heraf nedsættes SKATs godkendte renteudgifter i virksomheden med 19.578 kr. fra 100.000 kr. til 80.422 kr. for indkomståret 2010.