Kendelse af 04-09-2015 - indlagt i TaxCons database den 18-09-2015

Klagen angår skønsmæssig ansættelse af yderligere løn.

Faktiske oplysninger

Af sagens oplysninger fremgår, at klageren har været ejer af alle aktier i [virksomhed1] AB, som drev virksomhed gennem filial i Danmark. Filialens formål var at sælge medicinsk teknik samt dermed beslægtet virksomhed. Filialen, hvori klageren var bestyrer, blev stiftet den 13. december 2007, og ophørte den 8. december 2008. [virksomhed1] AB er efterfølgende opløst ved konkurs.

Klageren har herefter været ejer af alle aktier i [virksomhed2] AB (efter ændring af navn [virksomhed3] AB) som også drev virksomhed gennem filial i Danmark med formålet at sælge medicinsk teknik samt dermed beslægtet virksomhed. Filialen, hvori klageren var bestyrer, blev stiftet den 3. juni 2008 og ophørte den 2. februar 2012. Det svenske selskab er nu under konkurs.

[virksomhed1] AB havde i regnskabsåret 1. maj 2008 til 30. april 2009 en omsætning på 2.869.826 skr. Der er ikke udarbejdet særskilt regnskab for filialen.

[virksomhed3] AB havde i regnskabsåret 1. juli 2009 – 30. juni 2010 en omsætning på 3.054.301 skr. Der er ikke udarbejdet særskilt regnskab for filialen.

Under en af de svenske myndigheder udført kontrol i de svenske selskaber blev konstateret udbetalinger til klageren, som myndighederne mener at kunne henføre til klageren for udført arbejde for de danske filialer.

Klageren har ikke selvangivet nogen lønindtægt i hverken Sverige eller Danmark for indkomstårene 2008 og 2009.

Klageren er i CPR-registret registreret som svensk statsborger. Han er hverken registreret med en aktuel eller tidligere dansk adresse, men har en svensk kontaktadresse.

Af årsregnskabet for [virksomhed1] AB for 2008/2009 fremgår blandt andet følgende af revisors bemærkninger til årsregnskabet (revisionsberättelse):

”Vid min granskning har jag konstaterat att den löpande redovisningen i bolagets danska filial varit bristfällig och att väsentliga poster i årsredovisningen, blad annat balansposten övriga skulder, är ofullständigt dokumenterade. Resultatposten övriga rörelseintäkter är högst osäker då denna post uppkommit till större delen genom bortskrivning av viss del av posten övriga skulder.

På grund av osäkerheten beträffande ovan nämnda poster kan jag inte uttala mig om huruvida årsredovisningen har upprättas i enlighet med årsredovisningslagen och att den därmed ger en rättvisande bild av bolagets resultat och ställning i enlighet med god redovisningssed i Sverige.

...

I samband med bokslutsgranskningen har jag noterat att bolaget saknar rutiner for att säkerhetsställa fullständigheten i bokföringen i dess danska filial samt dess mellanhavande med bolaget och därmed ge överblick över verksamhetens förlopp, ställning och resultat. ...”

Af årsregnskabet for [virksomhed3] AB for 2009/2010 fremgår blandt andet følgende af revisors bemærkninger til årsregnskabet (revisionsberättelse):

”... Som framgår av balansräkningen finns övriga fordringar på sammanlagt 373 t.kr. varav 302 t.kr. bedöms som osäker och består av fordran till aktieägare och har uppkommit i bolagets danska filial. Jag anser att fordringen är osäker. Någon reservering har ej gjorts och posten har ej heller redovisats som personalkostnad.

Mot bakgrund i ovanstående poster anser jag att årsredovisningen inte har upprättas i enlighet med åraredovisningslagen och att den därmed inte ger en rättvisande bild av bolagets resultat och ställning i enlighet med god redovisningssed i Sverige. ...”

SKAT har ikke modtaget en komplet bogføring vedrørende filialen, der dokumenterer lønudbetalinger m.v. til klager.

Efter SKATs gennemgang af diverse bankkontoudtog m.v. er konstateret, at der fra erhvervskonti tilhørende de af klageren ejede selskaber / filialer er overført beløb direkte eller indirekte (via American Express- og Mastercard konto) til klageren, og endvidere er foretaget kontante hævninger via automat m.v., som ikke har kunnet henføres til dækning af udgifter i selskaberne / filialerne, og derfor er anset for løn til klageren.

Klagerens skattepligtige indkomster for indkomstårene 2008 og 2009 blev herefter forhøjet med henholdsvis 435.504 kr. og 247.862 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har for indkomståret 2008 nedsat SKATs forhøjelse til 401.239 kr. og for indkomståret 2009 til 239.908 kr.

Indkomståret 2008:

Forhøjelsen for dette år på i alt 401.239 kr. kan specificeres således:

Overførsler fra [finans1] konto [...19], jf. kontoudtog

Kontoudskrifter for [finans1] konto [...19] blev frem til 28. november 2008 sendt til [virksomhed4] ApS, der var ejet af [virksomhed1] AB, og som efter anmodning om tvangsopløsning ophørte den 20. november 2008, og efter den 1. december 2008 blev sendt til [virksomhed5] i Danmark, filial af [virksomhed2] AB.

Om [virksomhed4] ApS fremgår ifølge SKATs afgørelse af 22. juni 2010 for [virksomhed6], filial af [virksomhed1] AB, Sverige, vedrørende 2008, at [finans1] kontoen blev anvendt af [virksomhed1] AB’ filial i Danmark i forbindelse med driften heri. Det danske selskab har alene offentliggjort regnskaber for 2005 og 2006. Det fremgår heraf, at selskabet i disse år var hvilende.

Ikke godkendte overførsler fra kontoen i 2008, der angår overførsler til klagerens privatkonto i [finans1]: [...46], kontanthævninger via automat m.v., er specificeret således:

Af nævnets afgørelse fremgår herom:

Klager har oplyst, at overførsler og automatudbetalinger er afdrag på klagers tilgodehavende i moderselskabet.

Der er for nævnet ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at klager har et tilgodehavende i selskabet. SKAT har gentagne gange gjort klager opmærksom på manglende dokumentation for tilgodehavendet, herunder at de bilag, klager hævder at have fremsendt, ikke er modtaget af SKAT.

Det bemærkes videre, at nogle af overførslerne er forsynet med posteringsteksten ”Lön”, mens en overførsel er benævnt ”privata udlæg”, uden at klager på nogen måde har sandsynliggjort, at klager har haft et udlæg i denne størrelsesorden på eller omkring det angivne tidspunkt.

Endelig fremgår det af revisors bemærkninger til moderselskabets årsregnskab for 2008/2009:

”... att väsentliga poster i årsredovisningen, blad annat balansposten övriga skulder, är ofullständigt dokumenterade. ...”

og ”... att bolaget saknar rutiner for att säkerhetsställa fullständigheten i bokföringen i dess danska filial samt dess mellanhavande med bolaget ...”

I årsregnskabet for 2009/2010 har revisor bland andet anført følgende:

”... Som framgår av balansräkningen finns övriga fordringar på sammanlagt 373 t.kr. varav 302 t.kr. bedöms som osäker och består av fordran till aktieägare och har uppkommit i bolagets danska filial. Jag anser att fordringen är osäker. ...”

Nævnet finder derfor ikke anledning til at ændre SKATs afgørelse på dette punkt.

Ikke godkendt overførsel fra [finans1] kontoen via Mastercard-konto nr. [...77], som er knyttet til den danske filial, omfatter et den 1. december 2008 hævet beløb på i alt 4.633,43 kr.

Af nævnets afgørelse fremgår herom:

Det er hverken over for nævnet eller SKAT dokumenteret, at beløbet dækker over erhvervsmæssige udgifter i moderselskab/filial.

Nævnet finder derfor ikke anledning til at ændre SKATs afgørelse på dette punkt.

Om ikke godkendt overførsler fra [finans1] kontoen via American Express er oplyst, at der ikke er fremlagt kontoudtog fra American Express for perioden fra 4. januar til 26. juni 2008, men at SKAT i det omfang, der er fremlagt bilag for erhvervsmæssige udgifter, der kan henføres til moderselskabet / filialen, har anerkendt dette. For perioden er der foretaget udbetalinger på i alt 161.875,37 kr., hvoraf SKAT har godkendt 45.932,60 kr. som vedrørende moderselskabet / filialen. Klageren er herefter anset for skattepligtig af forskelsbeløbet på 115.943 kr.

For perioden fra 1. august 2008 til 2. december 2008, hvor der er fremlagt kontoudtog fra American Express, er udgifter til [virksomhed7] og til [virksomhed8], [Sverige], i alt 6.162 kr. ikke anerkendt henført til moderselskabet / filialen.

Samlet er der herefter ikke godkendt overførsler via American Express på i alt 122.105 kr. (115.943 kr. + 6.162 kr.)

Af nævnets afgørelse fremgår herom:

Klager har ikke fremlagt kontoudskrifter for American Express vedrørende overførslerne i perioden 4. januar 2008 til den 26. juni 2008. Klager har for samme periode fremlagt diverse bilag for udgifter vedrørende filialen, der er betalt med American Express, og som SKAT har anerkendt vedrører moderselskabet/filialen.

---

Der er for ovenstående periode foretaget betalinger med American Express på i alt 115.943 kr. (= 161.875 kr. - 45.932 kr.), som klager hverken over for SKAT eller nævnet har påvist vedrører moderselskabets/filialens erhvervsmæssige udgifter.

Nævnet finder således ikke grundlag for at ændre SKATs afgørelse for så vidt angår overførslerne til American Express for denne periode af 2008.

Det bemærkes i denne forbindelse, at det forhold, at kreditkortet i et vist omfang kan anses for brugt til betaling af moderselskabets/filialens erhvervsmæssige udgifter, ikke i sig selv medfører, at samtlige udgifter kan anses for at vedrøre moderselskab/filial.

Der er fremlagt kontoudskrifter for overførsler til American Express i perioden 1. august 2008 til den 2. december 2008.

Ankenævnssekretariatets gennemgang af disse kontoudskrifter har vist, at størstedelen af posterin-gerne vedrører udgifter, hvor det med tilstrækkelig sikkerhed kan lægges til grund, at udgifterne vedrører moderselskabet/filialen.

Nævnet mener dog ikke det alene på baggrund af kontoudskrifterne kan lægges til grund, at udgif-ten på 3.999 SEK til ”[virksomhed7], [Sverige]” og en udgift på 4.499 SEK til ”[virksomhed8], [Sverige]” vedrører moderselskabet/filialen. Ved omregning til danske kroner har nævnet skøns-mæssigt tage udgangspunkt i den anvendte kurs på betalingstidspunktet (kurs 72,51)...

Indbetalinger på privatkonto-plus [...52], som ejes af klageren – i alt 35.149,50 kr.

Af nævnets afgørelse fremgår herom:

Klager har ikke fremlagt dokumentation for, at indbetalingerne ikke kommer fra moderselskabet eller den danske filial.

Klager har ikke bestridt SKATs kursomregning.

Ud fra de foreliggende oplysninger mener nævnet derfor, at der ikke er grundlag for at ændre SKATs afgørelse på dette punkt.

Udbetalinger fra erhvervsgirokonto – nr. [...59], hvor kontoudskrifter er sendt til [virksomhed9], v/ [person1] – i alt 15.000 kr.

Af nævnets afgørelse fremgår herom:

Udbetalingerne er sket fra en konto, der må antages at tilhøre den danske filial.

Det er hverken over for nævnet eller SKAT dokumenteret, at beløbet dækker over erhvervsmæssige udgifter i moderselskab/filial, eller at der er tale om afdrag på et tilgodehavende klager har hos moderselskabet/filialen.

Nævnet finder derfor ikke anledning til at ændre SKATs afgørelse på dette punkt.

Udbetalinger ifølge regnskabsmateriale, som de svenske skattemyndigheder har haft til gennemsyn – 25.000 kr.

Fremlagte kontoudskrifter vedrørende [finans1] konto [...19] er ikke fyldestgørende. For perioder, hvor kontoudskrifter mangler, er af de svenske myndigheder konstateret, jf. bogføringen, at der i relation til kontoen er posteret følgende yderligere ikke godkendte automathævninger:

Af nævnets afgørelse fremgår herom:

Klager har ikke fremlagt dokumentation for, at udbetalingerne er klager uvedkommende.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at beløbene dækker over erhvervsmæssige udgifter i moderselskab/filial, eller at der er tale om afdrag på et tilgodehavende klager har hos moderselskabet/filialen.

Klager har ikke dokumenteret, at beløbene er i svenske kroner.

Ud fra de foreliggende oplysninger mener nævnet derfor, at der ikke er grundlag for at ændre SKATs afgørelse på dette punkt.

Indkomståret 2009:

Forhøjelsen for dette år på i alt 239.908 kr. kan specificeres således:

Overførsler fra [finans1] konto [...19], jf. kontoudtog

Ikke godkendte overførsler fra kontoen, der angår overførsler til klagerens privatkonto i [finans1]: [...46], kontanthævninger via automat m.v., er specificeret således:

Af nævnets afgørelse fremgår herom:

Klager har oplyst, at overførsler og automatudbetalinger er afdrag på klagers tilgodehavende i moderselskabet.

Der er for nævnet ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at klager har et tilgodehavende i selskabet.

Ikke godkendt overførsler fra [finans1] kontoen via Mastercard-konto, som er knyttet til den danske filial, omfatter i alt 43.030,47 kr., eller efter fradrag for dokumenterede udgifter, som kan henføres til filialen på 8.166 kr., i alt 34.864,64.47 kr.

Af nævnets afgørelse fremgår herom:

Klager har ikke fremlagt kontoudskrifter vedrørende de relevante overførsler. Der er heller ikke for nævnet fremlagt øvrigt bilagsmateriale, der dokumenterer, at overførslerne til MasterCard dækker over erhvervsmæssige udgifter i moderselskab/filial.

Det, at kreditkortet er knyttet til en konto tilhørende filialen, er ikke i sig selv tilstrækkelig dokumentation for, at kreditkorthævningerne udelukkende kan henføres til moderselskabet/filialen.

SKAT har anset det for tilstrækkeligt dokumenteret, at udgifter for i alt 8.166 kr. vedrører moderselskabet/filialen. Det forhold, at klager over for SKAT har dokumenteret, at et beløb på 8.166 kr. kan henføres til moderselskabet/filialen kan imidlertid ikke i sig selv medføre, at alle overførslerne anses for at være klager uvedkommende.

Nævnet finder derfor ikke anledning til at ændre SKATs afgørelse på dette punkt.

Nævnet har ikke godkendt overførsler via American Express på i alt 48.044 kr. med begrundelsen, at udgifterne desangående – i mangel af dokumentation for deres erhvervsmæssige tilknytning - ikke kan anses for at vedrøre moderselskabet / filialen. Udgifterne er specificeret således:

Udbetalinger ifølge regnskabsmateriale, som de svenske skattemyndigheder har haft til gennemsyn – 96.000 kr.

Fremlagte kontoudskrifter vedrørende [finans1] konto [...19] er ikke fyldestgørende. For perioder, hvor kontoudskrifter mangler, er af de svenske myndigheder konstateret, jf. borføringen, at der i relation til kontoen er posteret følgende yderligere ikke godkendte automathævninger:

Af nævnets afgørelse fremgår herom:

Klager har ikke fremlagt dokumentation for, at udbetalingerne er klager uvedkommende.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at beløbene dækker over erhvervsmæssige udgifter i moderselskab/filial, eller at der er tale om afdrag på et tilgodehavende klager har hos moderselskabet/filialen.

Klager har ikke dokumenteret, at beløbene er i svenske kroner.

Ud fra de foreliggende oplysninger mener nævnet derfor, at der ikke er grundlag for at ændre SKATs afgørelse på dette punkt.

Klagers opfattelse

Klageren har påstået de omhandlede forhøjelser nedsat til 0 kr.

I afgørelsen fra skatteankenævnet er klagerens anbringender gengivet således:

I klagen til skatteankenævnet er anført:

---

I de omhandlede år har klager ikke modtaget løn i hverken Danmark eller Sverige.

Klager har kun mindsket sin fordring på selskabet (moderselskabet og dets filial) gennem selskabets helt normale afdrag på gælden til klager.

SKAT har ikke godkendt fradrag for betalinger med kreditkort. Disse betalinger vedrører ikke den danske filial, men moderselskabet, og betalingerne vedrører derfor ikke skat i Danmark. Klager har også oplyst dette til SKAT. Filialen har stået for betalingen til kreditkortudstederen (American Express og MasterCard), og beløbet er herefter bogført som et mellemværende mellem moderselskabet og filialen.

Moderselskabet, hvor omkostningerne har været fratrukket, har været kontrolleret af de svenske skattemyndigheder uden anmærkninger. Klager kan ikke med rimelighed blive beskattet af noget i Danmark, når det er godkendt som en omkostning i Sverige.

For så vidt angår udbetalinger/overførsler er der også tale om beløb, der er bogført på konti mellem moderselskabet og/eller klager. Moderselskabet har en stor gæld til klager, som der med jævne mellemrum afdrages på, hvilket også klart og tydeligt fremgår af de dokumenter, der er fremlagt for SKAT. Tilbagebetaling af gæld kan aldrig blive til skattepligtig lønindkomst.

Tilbagebetaling af gæld kan ikke beskattes hos klager, blot fordi klager ikke har fået løn fra filialen. Regulering af gæld er ikke og har aldrig været en omkostning, det har ikke været bogført som en omkostning, og reguleringen kan heller ikke danne grundlag for en beskatning i hverken Danmark eller Sverige. SKAT mener ikke, der er tilstrækkelig dokumentation for disse ”omkostninger”, men der er ikke tale om omkostninger. Der er derimod tale om tilbagebetaling af gæld, hvor grundlaget er en kvittering fra banken om, at der er foretaget en udbetaling/overførsel.

---

SKAT har anmodet om at se kvitteringer på udbetalinger og drage sine konklusioner på baggrund af disse. Klager har henvist SKAT til at gennemgå hele bogføringen, hvilket efter klagers opfattelse er den eneste måde, man kan forstå transaktionerne på. Dette gælder i særdeleshed i forhold til at forstå, hvilket selskab den pågældende transaktion vedrører.

Ingen af de omkostninger, som SKAT henviser til, vedrører Danmark. Samtlige udbetalinger, som SKAT henviser til, er tilbagebetaling af gæld, og der er derfor intet grundlag for at foretage forhøjelser. Da klager ikke har modtaget nogen løn i Danmark mangler der også et skattesubjekt.

I klagerens kommentar til nævnets sagsfremstilling er anført:

SKAT/skatteankenævnet vil fortsat gennemføre en forhøjelse af klagers indkomst. Klager er uenig i samtlige forhøjelser. Der er ikke grundlag for de foretagne forhøjelser.

Klager synes ikke, at det han har fremført er taget i betragtning, hvilket er meget mærkeligt. Især når SKAT ved vurderingen af, hvordan de respektive poster er håndteret og bogført, ikke har taget udgangspunkt i det bogførte. En hævning fra en konto eller en transaktion vedrørende en leverandør, kreditkortselskab m.fl. er ikke pr. automatik en privat hævning, hvilket synes at være opfattelsen. Der kan ikke tages stilling til, om en transaktion er korrekt eller ej uden at tage udgangspunkt i bogføringsmateriale og regnskaber, der gengiver, hvordan en hævning eller en indsætning er håndteret.

Kun én påstand fra SKAT er korrekt, og det er påstanden om, at SKAT ikke har modtaget noget materiale, der viser, at klager har fået løn. Det er rigtigt, at der ikke har været udbetaling af løn til klager. Dette skyldtes, at virksomhedens resultat ikke gav mulighed herfor.

Det er fuldstændig umuligt at tage stilling til transaktionerne uden at tage udgangspunkt i bogføringsmateriale og regnskaber. Det vil være fuldkommen fejlagtigt, hvis man kun tager udgangspunkt i visse betalinger til American Express og påstår, at det ikke vedrører virksomheden og er af privat karakter, hvis det af regnskabet fremgår, at der er tale om afdrag på gæld.

I de situationer hvor der efterspørges dokumentation, henviser klager til, at der kigges i regnskabet, hvor alting er tilgængeligt, i stedet for i uddrag herfra med den følge, at der drages forkerte konklusioner. Den måde som SKAT arbejder på kan i princippet betyde, at alle betalinger til leverandører kan være i farezonen for at blive gjort til genstand for forhøjelse af indkomsten.

For at der kan foretages en korrekt og ansvarlig bedømmelse, beder klager på ny om, at der tages udgangspunkt i regnskaberne. Alt er blevet udarbejdet af autoriserede revisorer og/eller bogføringsbureauer i Sverige eller Danmark.

Klager anmoder derfor om, at skatteankenævnets afgørelse underkendes i sin helhed, og at SKAT udfører en seriøs revision, inden klager beskattes af indkomst, han ikke har haft.

I klagen til Landsskatteretten redegøres yderligere for anbringendet om, at myndighederne forud for afgørelsen skal gennemføre en fuldstændig revision på grundlag af hele bogføringen, idet der kun herved fås en komplet information over de foretagne transaktioner. Han har ikke modtaget løn fra filialen. Han finder det ”horribelt”, at han skal bevise og dokumentere noget som således ikke er hændt. De omkostninger som ikke tilhører selskabet er heller ikke bogført som omkostninger heri.

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

Erhvervskonto i [finans1] konto [...19] må, jf. kontoudskrifterne, indtil 28. november 2008 anses for ejet af [virksomhed4] ApS, der via [virksomhed1] AB var ejet af klageren, og derefter af [virksomhed5] i Danmark, filial af [virksomhed2] AB, der også var ejet af klageren.

Det må lægges til grund, at der i indkomstårene 2008 og 2009 er foretaget udbetalinger fra erhvervskontoen til klageren som ikke har kunnet henføres til dækning af erhvervsmæssige udgifter. Det drejer sig om overførsler direkte eller indirekte via Mastercard / American Expres af beløb til klagerens private konto [...46], og af beløb, som efter posteringsteksten, eller fordi der er tale om automathævninger m.v., ikke uden yderligere dokumentation kan henføres til erhvervsmæssige udgifter. Hertil kommer udokumenterede indsættelser på klagerens privatkonto [...52], samt udokumenterede hævninger fra erhvervskonto [...59].

Klageren anses herefter for at have modtaget beløb som, da de modtagne beløb må anses for løn fra de danske filialer til ham, ikke er opgivet til SKAT.

SKAT har på baggrund heraf været berettiget til skattemæssigt at skønne over overførslerne til klageren, jf. herved ligningslovens § 2 og skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Der er efter det foreliggende ikke grundlag for at tilsidesætte skatteankenævnets skøn, der i vidt omfang er baseret på oplysninger om bankoverførsler. Den omstændighed, at erhvervskontoen i [finans1] i 2008 var ejet af [virksomhed4] ApS, kan ikke medføre et andet resultat, da kontoen, jf. SKATs afgørelse af 22. juni 2008 for den danske filial, er anvendt af filialen ved driften heri. Klagerens forklaring om, at der bl.a. er tale om afdrag på tilgodehavende i moderselskabet / filialen er ikke støttet af objektive oplysninger, og kan derfor heller ikke medføre et andet resultat. Endvidere er der ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelsen som følge af mangler ved sagsbehandlingen.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes herefter.